Vejledning i delegation og opgaveoverdragelse
Vejledning i delegation og opgaveoverdragelse Indledning... 3 Hvorfor skal man kende denne vejledning... 3 Ansvarsfordeling... 3 Hvem skal kende vejledningen?... 3 Hvad handler vejledningen om?... 3 Definition af begreber... 3 Medarbejdergrupper... 3 Begreber ift. delegation af forbeholdt virksomhed fra lægen... 4 Begreber ift. fordeling af opgaver i kommunen... 5 Ansvar i forbindelse med varetagelse af delegerede opgaver samt opgaveoverdragelse... 6 Kommunalbestyrelsens ansvar... 6 Ledelsens ansvar... 7 Den enkelte medarbejders ansvar... 7 Faglig vurdering forud opgaveoverdragelse... 9 Lokal instruks i Opgaveoverdragelse af sygeplejeindsatser efter sundhedsloven... 11 Indehold i den lokale instruks:... 12 En instruks om opgaveoverdragelse kan indeholde følgende tjekliste:... 14 Baggrundsviden... 15 Litteraturliste... 15 Side 2
Indledning Hvorfor skal man kende denne vejledning Københavns Kommune har ansvaret for, at der i hele den kommunale sygepleje er en arbejdstilrettelæggelse, der tilgodeser faglig kvalitet og patientsikkerhed. Dette gælder i hjemmesygeplejen såvel som på plejecenter og rehabiliteringscenter. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er omkring 70 % af opgaverne i sygeplejen delegeret fra en læge. Derefter foregår der en omfattende opgaveoverdragelse af sygeplejeindsatser typisk fra en sygeplejerske til en social- og sundhedsassistent eller fra en social- og sundhedsassistent til en social- og sundhedshjælper. God praksis for delegation og opgaveoverdragelse forudsætter fokus på formelle og reelle kompetencer, ansvar og opfølgning. Vejledningen behandler disse emner. Ansvarsfordeling Det er den lokale ledelse som har ansvar for at sikre, at varetagelsen af delegerede opgaver samt overdragede opgaver efter sundhedsloven tilrettelægges i overensstemmelse med lokale forhold samt principperne i denne vejledning. Centralforvaltningen har udarbejdet vejledningen som støtte til, at lokalområder og de enkelte udførende enheder udarbejder en instruks, der fastlægger lokale arbejdsgange vedrørende opgaveoverdragelse. Hvem skal kende vejledningen? Vejledningen henvender sig til ledere og kvalitetsansvarlige, der arbejder med sundhedslovsindsatser. Vejledningen omfatter alle typer indsatser leveret med hjemmel i sundhedsloven. Vejledningen gælder for hele den kommunale sygepleje: Hjemmesygeplejen, sygeplejen på plejecentre samt på rehabiliteringscentre. I vejledningen bruges den kommunale sygepleje som samlebetegnelse, uanset driftsenhed. Hvad handler vejledningen om? Vejledningen definerer begreber om delegation og opgaveoverdragelse Vejledningen samler de principper, der skal følges i forbindelse med delegation og opgaveoverdragelse af indsatser efter sundhedsloven Vejledningen tydeliggør ansvarsfordeling i forbindelse med opgaveoverdragelse Vejledningen skal understøtte udarbejdelse af den lokale instruks om delegation og opgaveoverdragelse samt dens lokale arbejdsgange Definition af begreber Medarbejdergrupper Der er i Sundhedsforvaltningen ca. 500 ansatte sundhedspersoner med anden uddannelsesmæssig baggrund end sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper. Det drejer sig bl.a. om hjemmehjælpere, plejehjemsassistenter, plejere, sundhedsmedhjælpere og sygehjælpere. Side 3
For at skabe overblik samt tilgodese mulighed for lokal tilrettelæggelse af praksis for opgaveoverdragelse, benyttes i denne vejledning følgende faggrupper: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt socialog sundhedshjælpere. De formelle kompetencer hos plejehjemsassistenter og sundhedsmedhjælpere sidestilles i denne vejledning med social- og sundhedsassistenter. Plejere, sygehjælpere og hjemmehjælpere sidestilles i vejledningen med social- og sundhedshjælpere. Uddannelsesmæssig baggrund Plejehjemsassistenter og Sundhedsmedhjælpere Plejere, Sygehjælpere og hjemmehjælpere Sidestilles med Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Dertil kommer, at sygehjælpere og plejere er uddannet til at varetage enkelte grundlæggende sygeplejeopgaver i lighed med social- og sundhedsassistenter, sundhedsmedhjælpere og plejehjemsassistenter. Dette fremgår af deres uddannelsesbekendtgørelser. Begreber ift. delegation af forbeholdt virksomhed fra lægen Delegation (benyttelse af medhjælp) I Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om autoriserede sundhedspersonernes benyttelse af medhjælp hedder det: Autoriserede sundhedspersoner med en forbeholdt virksomhed kan delegere til andre at udføre opgaver inden for den forbeholdte virksomhed (bruge medhjælp) (Sundhedsministeriet, 2009). Det er udelukkende lægen der har en forbeholdt virksomhed. Sygeplejersken har ikke et forbeholdt virksomhedsområde. Derfor er det alene tale om delegation, konkret delegation og rammedelegation, når opgaven i sit udspring er delegeret fra en læge (forbeholdt virksomhed). Konkret delegation Konkret delegation er, når en læge i et helt konkret tilfælde ordinerer en behandling eller en undersøgelse til en bestemt borger, fx en ordination af fast vanddrivende medicin til en borger med hjertesvigt, eller en podning af et sår hos en borger, hvor man mistænker infektion i såret. Sygeplejen varetager oftest konkrete delegationer i SUF. Rammedelegation Rammedelegation er når en læge delegerer til en medhjælp inden for en forud fastsat ramme, selv at vurdere behovet for behandling eller undersøgelse og gennemførelse heraf. Der er to typer af rammedelegation: Rammedelegation til behandling af den enkelte borger Generisk rammedelegation til behandling af en defineret patientgruppe Den eneste for form for rammedelegation som vi varetages i SUF er rammedelegation til behandling af den enkelte borger. Side 4
Nedenunder forklares de to former for rammedelegation: Rammedelegation til behandling af den enkelte borger Når en læge delegerer, at der må iværksættes behandling hos en bestemt borger, hvis sundhedspersonen (medhjælpen) selv fagligt vurderer, at behovet opstår. Lægen har således på forhånd taget stilling til behandling af borgeren. Der er altså tale om en ramme, indenfor hvilken sundhedspersonen selv vurderer de konkrete handlinger, fx måling af blodsukker hos en borger med diabetes, administration af P.N. medicin hos en borger med en smerteproblematik eller skylning af et kateter hos en borger, hvor kateteret er tilstoppet. Ved rammedelegation har lægen ansvar for, at det af ordinationen fremgår, at behandlingen skal udføres efter en fastsat instruks. Det kan fx dreje sig om et skema over P.N. administration af hurtigvirkende insulin efter blodsukkermåling. Generisk rammedelegation til behandling af en defineret patientgruppe (gælder kun for undersøgelsesopgaver) Denne form for rammedelegation modtages ikke i SUF. Når en læge delegerer til en bestemt personalegruppe at iværksætte behandling ift. en nærmere defineret patientgruppe, hvis de fagligt vurderer, at behovet opstår uden, at lægen forinden har taget stilling til den enkelte borger. Ved generisk rammedelegation har lægen ansvar for at sikre sig, at der er en instruks, hvor der fremgår, hvilke symptomer der skal være til stede, inden behandlingen kan iværksættes, og hvornår behandlingen er kontraindiceret, ligesom selve udførelsen af behandlingen skal være tilstrækkeligt beskrevet i instruksen. Begreber ift. fordeling af opgaver i kommunen Opgavedeling Opgavedeling er fordeling af opgaver som ikke er delegeret fra lægen. Det gælder opgaver, der er tildelt af sygeplejen selv. Ofte videregives disse opgaver til andre medarbejdere, fx ernæringsindsats. Opgaveoverdragelse Opgaveoverdragelse er, når en indsats leveres af en anden organisatorisk enhed eller faggruppe end den, der har modtaget delegationen fra lægen. Det kan fx dreje sig om overdragelse af en sygeplejeindsats fra hjemmesygeplejen til hjemmeplejen eller overdragelse af en sygeplejeindsats fra en sygeplejerskegruppe på et plejecenter eller rehabiliteringscenter til en social og sundhedsassistent. Ved opgaveoverdragelse, overdrages indsatsen ikke til én specifik medarbejder, men til en organisatorisk enhed eller en gruppe medarbejder, og der sættes derfor ikke navn på en specifik medarbejder, der skal udføre indsatsen. Personlig opgaveoverdragelse Der er tale om personlig opgaveoverdragelse når en konkret sygeplejeopgave overdrages til én bestemt sundhedsperson på baggrund af dennes reelle og formelle kompetencer. Det kan ske på to måder: 1. En konkret sygeplejeopgave hos en bestemt borger kan overdrages (helt eller delvist) til én navngiven sundhedsperson. Side 5
2. Konkrete sygeplejeopgaver kan overdrages til én bestemt sundhedsperson, så han/hun kan varetage opgaven hos flere borgere. Formelle kompetencer Formelle kompetencer er erhvervet gennem uddannelse, det kan både dreje sig om sundhedsfaglige grunduddannelser på alle niveauer eller kompetencegivende videreuddannelse. Reelle kompetencer Reelle kompetencer består af viden, klinisk færdighed og indstilling til at løse en opgave indenfor en faglig standard. Reelle kompetencer er erhvervede i praksis og udtrykker evnen til at integrere viden og anvende kliniske færdigheder og andre kompetencer i specifikke situationer. Kompetenceværktøj I SUF anvendes et kompetenceværktøj, der skal understøtte lederens arbejde med at sikre, at opgaver udføres af medarbejdere med de rette faglige kompetencer. Det er lederens overblik over og viden om medarbejdernes kompetencer, der danner grundlag for udvælgelsen af medarbejdere til de forskellige opgaver. Kompetenceværktøjet giver lederen overblik over, hvilke kompetencer den enkelte medarbejder har og, hvilke kompetencer hun samlet har i den enhed hun leder. Ansvar i forbindelse med varetagelse af delegerede opgaver samt opgaveoverdragelse Nedenfor følger en beskrivelse af det ledelsesmæssige ansvar når en opgave efter sundhedsloven er delegeret ind i kommunen og den opgaveoverdragelse der kan ske samt den enkelte medarbejders ansvar ved opgaveoverdragelsen. Når en læge delegerer en sundhedsfaglig opgave til kommunen, ophører lægens ansvar for udførelsen af opgaven. Herfra overtager den kommunale ledelse ansvaret for opgaveudførelsen, og sikre at opgaven varetages af en medarbejder med de rette faglige kompetencer. Lægen delegerer ikke opgaven til en bestemt person i kommunen. Kommunalbestyrelsens ansvar Det er kommunalbestyrelsen overordnede ansvar, så snart en opgave efter sundhedsloven er delegeret ind i Kommunen at sikre: At den kommunale sygepleje udføres af autoriserede sygeplejersker og andre personalegrupper med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer. At sikre en arbejdstilrettelæggelse der tilgodeser patientsikkerheden Hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse i opgavevaretagelse. At der udarbejdes fornødne lokale instrukser der indeholder retningslinjer for ansvar og kompetencer og opgaveoverdragelse i forbindelse med opgavevaretagelse samt retningslinjer for de procedurer, Side 6
der lokalt skal følges i forbindelse med opgavevaretagelse i den kommunale sygepleje. (Sundhedsministeriet, 2006a) 1 Ledelsens ansvar Ledelsen har det samlede ansvar for at varetagelsen af delegerede og overdragede opgaver sker så de tilgodeser patientsikkerheden. Ledelsens ansvar er derfor: At der foreligger entydige instrukser for en faglig forsvarlig tilrettelæggelse af delegeret virksomhed samt opgaveoverdragelsen At der foreligger entydig instrukser i opgavens udførelse At medarbejderne er instrueret og oplært i at udføre relevante opgaver At instrukserne er fyldestgørende og overholder sundhedsloven At medarbejderne har de rigtige formelle og reelle kompetencer til at løse opgaverne At føre relevant tilsyn med kvaliteten i opgavevaretagelsen Ovenstående betyder, at ledelsen ikke kan sikre sig alene ved at videregive ansvaret for opgaven til fx en enkelt sygeplejerske på et plejecenter, rehabiliteringscenter eller i en hjemmeplejegruppe. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er dette bl.a. udmøntet gennem Funktionsbeskrivelse for gruppeledere i hjemmeplejen (Godkendt på Driftsforum den 26. april 2011). Her fremgår det bl.a. at det er gruppelederens opgave at bemande opgaveløsningen hos borgerne ud fra medarbejdernes kompetencer. Når et plejecenter eller et rehabiliteringscenter anvender Samarbejdsaftalen med den kommunale hjemmesygepleje, kan det sidestilles med en opgaveoverdragelse. Plejecentrene og rehabiliteringscenteret bevarer dermed ansvaret for egen praksis, og gruppelederen i hjemmesygeplejen har ansvaret for at give opgaven til en medarbejder med de rette kompetencer. Den enkelte medarbejders ansvar Medarbejdere kan som udgangspunkt overdrage opgaver, men ikke ansvar. Ved opgaveoverdragelse er den, der overdrager en opgave, såvel som den, der modtager opgaven, begge fuldt ansvarlige for den opgave, de hver især varetager. Ansvaret kan ikke deles da autoriserede sundhedspersoner jf. autorisationsloven (Sundhedsministeriet, 2011) såvel som ikke-autoriserede medarbejdere er ansvarlige for egen praksis (Sundhedsministeriet, 2006b). Alle medarbejdere, der leverer indsatser efter Sundhedsloven, vil ved fejl eller klager kunne gøres fuldt ansvarlige for egen praksis, jf. Disciplinærnævnets redegørelse (Wozninska, Nørland, & Ridstrøm, 2012). Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter er qva deres autorisation forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Medarbejdere har ansvar for at: At frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt eller om opgaven ikke er klar At udføre opgaven efter de af ledelsen fastlagte retningslinjer. At dokumentere den udførte opgave 1 Sundheds- og Ældreministeriet (2006). Vejledning om hjemmesygepleje: VEJ nr. 102 af 11/12/2006. Hentet 8. februar 2017 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=11026 Side 7
Vælger medarbejderen at tilsidesætte retningslinjen ift. opgaveoverdragelse, påtager medarbejderen sig ansvaret for at opgaven kan udføres fagligt korrekt samt at føre tilsyn. Det kan fx dreje sig om at en medarbejder overdrager en opgave til en faggruppe, som ledelsen ikke har udpeget som værende kompetent til at udføre opgaven. Indsatser efter sundhedsloven er tilknyttet den kommunale sygepleje (uanset hvilken driftsenhed, der er tale om). Både ved opgaveoverdragelse og personlig opgaveoverdragelse vil borgeren fortsat være tilknyttet sygeplejen. Det er opgaven og ikke borgeren, der ved opgaveoverdragelse flyttes, opgaven vil fortsat høre under sundhedsloven, uanset hvilken enhed der udfører opgaven. Eksempel på ansvar ved opgaveoverdragelse I en situation, hvor en sygeplejerske vurderer at en delegeret opgave er en grundlæggende sygeplejeopgave og derfor overdrager opgaven Sårbehandling til hjemmeplejen eller til en social- og sundhedsassistent på et plejecenter vil ansvarsfordelingen se ud på følgende måde: Sygeplejersken er fuldt ansvarlig for at vurdere opgaven, udarbejde en handleanvisning samt at varetage den planlagte opfølgning, hvor der følges op på de udredte tilstande, forventede tilstande og de tildelte indsatser. Lederen i hjemmeplejen, på plejecenteret eller rehabiliteringscenteret er ansvarlig for, at medarbejdergruppen der skal varetage opgaven, har de rette faglige kompetencer. Samtidig er social- og sundhedsassistenten fuldt ansvarlig for at udføre opgaven efter anvisningen samt varetage den løbende opfølgning og rapportere, om der sker ændringer i borgerens tilstand, der kræver fornyet sygeplejefaglig vurdering, herunder også hvis en tilstand ikke bedres indenfor den forventede tidsramme. Eksempel på ansvar ved personlig opgaveoverdragelse I en situation, hvor en sygeplejerske overdrager opgaven Sårbehandling til en bestemt social- og sundhedsassistent vil ansvarsfordelingen se ud på følgende måde: Sygeplejersken er fuldt ansvarlig for at vurdere opgaven, udarbejde en handleanvisning og varetage den planlagte opfølgning, hvor der følges op på de udredte tilstande, forventede tilstande og de tilknyttede bevilligede indsatser. Lederen i hjemmeplejen, på plejecenteret eller rehabiliteringscenteret er ansvarlig for, at den konkrete medarbejder der skal varetage opgaven, har de rette faglige kompetencer. Samtidig er social- og sundhedsassistenten fuldt ansvarlig for at udføre opgaven samt den løbende opfølgning og rapportere, om der sker ændringer i borgerens tilstand, der kræver fornyet sygeplejefaglig vurdering, herunder hvis en tilstand ikke bedres indenfor den forventede tidsramme. Eksemplet illustrerer, hvor vigtig vurdering, udarbejdelsen af handleanvisninger og aftaler om revurdering/ opfølgning er i forbindelse med opgaveoverdragelse. Side 8
Faglig vurdering forud opgaveoverdragelse Nedenfor følger en detaljeret beskrivelse af de faglige vurderinger, der skal ligge til grund for en opgaveoverdragelse. Ved opgaveoverdragelse og opgavedeling bør den faglige vurdering være baseret på følgende fem områder: A. Borgerens sundhedsmæssige situation B. Sygeplejeopgavernes kompleksitet C. Muligheden for at give specifik og fyldestgørende instruks Faglig vurdering beskrives nedenfor D. Tilrettelæggelse af opfølgning og tilbagemeldinger Lokal arbejdsgang E. Den enkelte sundhedspersons formelle og reelle kompetencer relateret til opgaven Lokalt ledelsesansvar A. Borgerens sundhedsmæssige situation Borgerens sundhedsmæssige situation kan opdeles i 4 typer 2 : Den akutte situation: Er kendetegnet ved pludselige ændringer i borgerens tilstand og bør varetages på hospitaler, da borgeren kan være livstruet. Eksempler er akutte medicinske tilstande som: Sepsis, akut koronar-syndrom og organsvigt. Akut indsats i kommunalt regi består primært af vurdering af situationen og opstart af akut hjælp indtil situationen er opklaret eller hjælpen ankommet. Den problematiske situation: Her er borgerens situation uafklaret og derfor er løsningen på problemet også uklar. Sygdomstilstanden er ikke færdigudredt, og derfor kan sygeplejen heller ikke planlægges, men skal hele tiden tilpasses. Et andet eksempel på en problematisk situation kan være, at den oplagte sygepleje ikke kan udføres, fordi flere helbredstilstande indvirker på hinanden eller kalder på umiddelbart modstridende plejeprincipper. Den ikke-problematiske situation: Det er den kendte sygepleje, som ikke udvikler sig eller som udvikler sig stabilt og forudsigeligt. Her er det oplagt, hvad borgeren har brug for og hvordan opgaven skal løses, sygeplejesituationen er ikke problematisk. Behovet for pleje er langvarigt, dette kan være kronisk syge i stabil fase. Sygeplejen retter sig mod styrkelse af egenomsorgskapacitet og livskvalitet. Den sygdomsforebyggende situation: Her sikres, at alt er normalt og borgerens helbredstilstand observeres. Potentielle helbredsproblemer identificeres før de udvikler sig til komplikationer. Her findes muligheden for tidlig opsporing og situationen kan være forbundet med personlig pleje eller aktiviteter. B. Sygeplejeopgavernes kompleksitet Sygeplejeopgavernes kompleksitet inddeles i indsatskataloget i 3 typer med baggrund i uddannelsesbekendtgørelserne. 2 Inspireret af Marit Kirkevold: Videnskab for praksis. Gads forlag, København 2003. Modificeret til Københavns Kommunes formål. Side 9
Pleje og omsorgsopgaver: kan varetages af uddannede sundhedspersoner, herunder: hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere, sundhedsmedhjælpere, plejere og sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og sygeplejersker. Det drejer sig om pleje- og omsorgsfaglige opgaver, hvor hjælperen i samråd med sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent / plejehjemsassistent observerer ændringer i borgerens tilstand og forebygger udvikling af sygdomstilstande. Pleje og omsorgsopgaver kan omhandle sygdomsforebyggende situationer. Pleje og omsorgsopgaver er primært omfattede af serviceloven. Hvis de er omfattede af sundhedsloven udføres de efter opgaveoverdragelse Grundlæggende sygeplejeopgaver: kan varetages af social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og sygeplejersker. Det gælder sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende situationer og ikke-problematiske situationer. Enkelte grundlæggende sygeplejeopgaver kan desuden varetages af plejere og sygehjælpere i henhold til uddannelsesbekendtgørelserne. Grundlæggende sygeplejeopgaver er omfattede af sundhedsloven. Komplekse sygeplejeopgaver: varetages af sygeplejersker. Problematiske eller akutte sygeplejesituationer giver komplekse sygeplejeopgaver, men komplekse sygeplejeopgaver kan også have sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende elementer. Komplekse sygeplejeopgaver kan også være helbredsproblemer, der kræver en sjældent forekommende, teknisk specialiseret indsats eller et højt niveau af teoretisk viden. Nogle opgaver er komplekse i sig selv, mens andre bliver det, når borgerens tilstand forandrer sig. Komplekse sygeplejeopgaver er omfattede af sundhedsloven. A og B: Vurdering af opgavens kompleksitet og borgerens situation Nogle sygeplejeopgaver er komplekse i sig selv, men ofte vil det være borgerens situation, der har betydning for opgavens kompleksitet. Opgavens kompleksitet hænger tæt sammen med borgerens situation. Derfor kan pleje- og omsorgsopgaver eller grundlæggende opgaver blive komplekse, hvis borgerens helbredstilstand er ustabil, uafklaret eller påvirket af en svær sygdomstilstand. Sundhedsstyrelsens Nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient (2016) beskriver de faktorer, der samvirker til øget kompleksitet: Boks 1. Ældre medicinske patienter er karakteriseret ved høj alder og flere af nedenstående faktorer: svær sygdom flere samtidige sygdomme (multimorbiditet) forringet ernæringstilstand nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt begrænset egenomsorgskapacitet multimedicinering (polyfarmaci) aleneboende og/eller svagt socialt netværk behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelser Styrket indsats for den ældre medicinske patient (2016) For at sikre gennemsigtighed og klarhed om kompetencer i opgaveløsningen, fremgår der under sygepleje indsatserne i Indsatskatalog 2017, hvilken type opgave der er tale om i forhold til borgerens situation, opgavens kompleksitet, og dernæst hvilke sundhedspersoner der kan varetage opgaven Side 10
En skematisk opstilling giver overblik, men vil ikke kunne rumme gråzoner, og der er naturligvis mange flere mulige kombinationer af opgaver og helbredstilstande end de beskrevne. Eksemplerne i tabellerne skal tydeliggøre principperne og fungere som vejledning, når der tages konkret stilling til opgaverne hos den enkelte borger. C: Muligheden for at give specifik og fyldestgørende instruks Det er en forudsætning for opgaveoverdragelse, at det er muligt at instruere den medarbejder, der skal udføre opgaven. En overdraget sygeplejeindsats skal altid suppleres med en fyldestgørende instruktion af, hvordan indsatsen skal udføres. I CURA udarbejdes der altid en handlingsanvisning til de tildelte sygeplejeindsatser. Der linkes til SUF vejledninger og instrukser eller PPS procedure der, hvor dette foreligger. Handlingsanvisninger kan suppleres med: Mundtlig instruks Oplæring Sammenfatning Det er en opgave for sygeplejersken at vurdere, hvorvidt en delegeret opgave er en pleje- og omsorgsopgave, grundlæggende opgave eller kompleks opagave. Ofte vil vurdering ske i forbindelse med den sygeplejefaglige udredning, men vurdering sker også løbende og i samarbejde med andre medarbejdere samt på baggrund af daglige observationer. Samtidig skal det vurderes, om det er muligt at give den nødvendige instruktion. Det vil sige, at det er den samlede vurdering af punkterne A, B og C, der afgør mulighederne for opgaveoverdragelsen. Tildeling af opgave til medarbejder beror ikke kun på uddannelse, men også en konkret vurdering af den enkelte medarbejders reelle kompetencer. Det er en ledelsesopgave at sikre at opgaver udføres af medarbejdere med de rette faglige kompetencer. Det er lederens overblik over og viden om medarbejdernes kompetencer, der danner grundlag for udvælgelsen af medarbejdere til de forskellige opgaver. Medarbejderen skal også have praksiserhvervet reel erfaring til at løse opgaven selvstændigt. Bemanding og vagtplanlægning skal tilgodese dette fokus uanset boform eller tid på døgnet. Lokal instruks i Opgaveoverdragelse af sygeplejeindsatser efter sundhedsloven God opgaveoverdragelse forudsætter, at der med udgangspunkt i den lokale organisering og medarbejdergruppe udarbejdes en lokal instruks om Opgaveoverdragelse af sygeplejeindsatser efter sundhedsloven. Alle enheder, der leverer sygeplejeindsatser efter Sundhedsloven skal være omfattet af en instruks i opgaveoverdragelse af sygeplejeindsatser efter sundhedsloven. Instruksen kan gælde for et helt lokalområde eller som rammeaftale omkring opgaveoverdragelse mellem enkelte enheder samt internt på en enhed indenfor lokalområdet. Alle enheder, der modtager delegerede Side 11
indsatser fra lægen og enheder som opgaveoverdrager eller modtager overdragede sygeplejeopgaver efter sundhedsloven, skal være omfattet af instruksen. Instruksen skal fungerer som rammeaftaler, der sætter rammerne for den konkrete overdragelse af en opgave hos en borger. Det er altså i instruksen, man nedskriver aftaler om hhv. opgaveoverdragelse, personlig opgaveoverdragelse, arbejdsgange og kommunikation mv. Nedenstående figur illustrerer elementerne i en lokal instruks for arbejdsgange vedr. opgaveoverdragelse. Valg af form for opgave overdragelse Aftale om dokumentation af opgaveoverdragelse Afklaring af kompetencer Arbejdsgang for opgaveoverdragelse Opfølgning på de overdragede opgaver Tilsyn med kvaliteten i opgavevaretagelsen Indehold i den lokale instruks: 1. Valg af form for opgaveoverdragelse Beskrivelse af omstændigheder for og valg af form for opgaveoverdragelse. Hvorvidt der benyttes opgaveoverdragelse eller personlig opgaveoverdragelse. Hvilke indsatser, der kan omfattes af opgaveoverdragelse og personlig opgaveoverdragelse. Her bør det medtænkes, om der er specialiserede og sjældent forekommende indsatser, som med fordel kan begrænses til personligt opgaveoverdragelse hos enkelte sundhedspersoner, for at de kan opretholde de reelle kompetencer. 2. Aftale om dokumentation af opgaveoverdragelsen Det skal altid være muligt at identificere de plejepersoner, der har ansvaret for opgaven både den der overdrager og den medarbejder eller gruppe der er modtager af opgaven. 3. Afklaring af kompetencer Al opgaveoverdragelse og personlig opgaveoverdragelse tager udgangspunkt i sundhedspersonernes formelle og reelle kompetencer. Derfor skal instruksen beskrive, hvordan kompetencer er afklarede. I SUF anvendes kompetenceværktøjet, til at understøtte lederens arbejde med at sikre, at opgaver udføres af medarbejdere med de rette faglige kompetencer. Det er lederens overblik over og viden om medarbejdernes kompetencer, der danner grundlag for udvælgelse af medarbejdere til de rette opgaver. 4. Arbejdsgang for opgaveoverdragelse Beskrivelse af konkret arbejdsgang ved opgaveoverdragelse bl.a. om: Vurdering af mulighed for opgaveoverdragelse. Udarbejdelse af sygeplejefaglig udredning forud for opgaveoverdragelse Inddragelse af gruppeledere / afdelingsleder. En opgaveoverdragelse er først gyldig, efter, at der foreligger en aftale med de ledere der skal overtage opgaveoverdragelsen. Kommunikation mellem den der overdrager, og den der overdrages til Side 12
Sundhedsfaglig dokumentation i forbindelse med opgaveoverdragelse. 5. Opfølgning på de overdragede opgaver Beskrivelse af aftaler om opfølgning og tilbagemeldinger. Krav til opfølgning på borgerens situation samt til tilbagemeldinger ved ændringer i borgerens tilstand eller situation. Ved opgaveoverdragelse skal der foreligge aftale om tidspunkt for opfølgning fastsat ud fra den konkrete situation. Det bør til enhver tid være muligt for modtager af en overdraget opgave at kontakte afgiver eller en stedfortræder med henblik på sparring og stillingtagen i fald opgave eller borgers tilstand forandrer sig. 6. Tilsyn med kvaliteten i opgavevaretagelsen Beskrivelse af, hvordan ledelsen sikrer tilsyn med kvaliteten i opgavevaretagelsen. Fx audit, observationsaudit, BDO eller embedslægetilsyn. Side 13
En instruks om opgaveoverdragelse kan indeholde følgende tjekliste: Før du overdrager en opgave, skal du svare på følgende spørgsmål: Er opgaven pleje og omsorg, grundlæggende eller kompleks sygepleje? Kan jeg give en fyldestgørende instruks for udførelsen? Hvornår har jeg tænkt mig at følge op? Hvordan kan jeg eller en kollega kontaktes i tilfælde af forandring i borgerens tilstand? Hvilke kompetencer kræver det at udføre opgaven? Før du modtager en overdraget opgave, skal du svare på følgende spørgsmål: Er opgaven pleje og omsorg, grundlæggende eller kompleks sygepleje? Hvordan bør opgaven løses og hvad skal jeg holde øje med (har jeg modtaget tilstrækkelig instruks for udførelsen af opgaven)? Hvornår kan jeg modtage sparring og opfølgning? Hvem kan jeg kontakte i tilfælde af forandring i borgerens tilstand? Har jeg de påkrævede kompetencer til at udføre opgaven? Før du som leder modtager en delegeret opgave eller en overdraget opgave fra en anden enhed skal du svare på følgende spørgsmål: Er opgaven pleje og omsorg, grundlæggende eller kompleks sygepleje? Har mine ansatte en fyldestgørende instruks for udførelsen? Hvornår kan mine ansatte modtage sparring og opfølgning? Hvordan kan mine ansatte få hjælp i tilfælde af forandring af borgerens tilstand? Har mine ansatte de nødvendige kompetencer for at udføre opgaven? Hvordan sikres tilsyn med kvaliteten i opgavevaretagelsen? Side 14
Baggrundsviden Vejledning er udarbejdet i henhold til gældende lovgivning som refereret herunder og med særlig opmærksomhed på notatet Delegation, som er udarbejdet af KL i 2014. Vejledningens fortolkning af lovgivningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Litteraturliste A.M. Dons. Sygeplejefaglige opgaver i kommunerne en analyse. 2016 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. 201 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed.) VEJ nr. 115 af 11/12/2009 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vejledning om hjemmesygepleje. VEJ nr. 102 af 11/12/2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. VEJ nr. 9429 af 30/6/2006 Kommunernes Landsforening. Delegation. 2014 Ministeriet for børn og undervisning. Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik. 2012 Sundhedsstyrelsen: Styrket indsats for den ældre medicinske patient. Fagligt oplæg til en handlingsplan 2016-2019. Sundhedsstyrelsen 2016 Styrelsen for patientsikkerhed. Rapport om lægemidler involveret i alvorlige utilsigtede hændelser. København 2011 Wozninska, I.T., Nørland, N. A., & Ridstrøm, K. B. Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Medicinhåndtering i Sygeplejen 2009-2012. Patientombuddet, Sekretariatet for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. 2012 Side 15