Trafiktællinger og tælleudstyr i de danske vejbestyrelser

Relaterede dokumenter
Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Trafikuheldsomkostninger

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Mastra og nøgletalsdatabase. Marts 2015

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

Aldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

Strukturkommissionen. Totalrapport. PDF created with FinePrint pdffactory Pro trial version

1 Baggrund og formål

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Notat. Analyse af gymnasielærers løn. Gymnasielærers løn. Til: Kirstine Kjemtrup. Dato: 7. marts 2013

Cancerregisteret 1995

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Trafikregistrering og databearbejdning i Mastra. Oktober 2015

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i Nr. 1 marts 2004

IKT i Nordjylland. Allan Næs Gjerding. NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000.

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Hjemmeservice-ordningen

Ankestatistik for de sociale nævn 2003

Notat. Analyse af gymnasielærers løn. Kirstine Kjemtrup. Dato: 7. januar 2011

Handicapkørselsstatistik i 2006

Legalt provokerede aborter 1996

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Stabile forhold i ledigheden på erhvervslokaler. Bygningsbestanden. Oline-Lokalebørs Statistikken i fremtiden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat faldende ledighed blandt kontorlokaler. Bygningsbestanden. Oline-Lokalebørs Statistikken i fremtiden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Kontakter til speciallæger 1996

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted

Transportgruppen. Arbejdstidsdirektiv for mobile lønmodtagere

Virksomhedsordning for modulvogntog. Procedure, retningslinjer og muligheder

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

Metodenotat til analysen:

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 9 Januar 1. Kvartal 2009 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Bilag 5: Stamblade for de enkelte delstrækninger

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

SYGEHUSFØDSLER, INDGREB OG KOMPLIKATIONER 2004

Medlemmerne foreningen

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen

Ledigheden er uforandret. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 4 Oktober 4. Kvartal 2007 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Cancerregisteret 1996

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Årsrapport Dansk Hjertestopregister. Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang pr. 1. februar 2012

Svagt stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 5 Januar 1. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse)

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner

Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser December 2002

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Bilag 2 Mastra Datakontrol (MDK)

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2005

Trafikuheld. Året 2007

HVAD SKER HVORNÅR - NÅR VI UDBYGGER STØRRE VEJE

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200

Transkript:

Trafiktællinger og tælleudstyr i de danske vejbestyrelser Rapport nr. 239 2002 Tælleudvalget

Trafiktællinger og tælleudstyr i de danske vejbestyrelser Rapport nr. 239 2002

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postbox 1569 1020 København K Telefon: 33 41 33 33 Telefax : 33 15 63 35 vd@vd.dk www.vd.dk Kortudsnit: Kort- og Matrikelstyrelsen Salg: Vejdirektoratets internetboghandel: boghandel@vd.dk eller på telefon 46 74 01 07. Konsulent: TetraPlan A/S Oplag: 500 stk. Layout: Dtp-service Tryk: SimOffset Udgiver: Vejdirektoratet, Trafik- og transportområdet og Tælleudvalget ISSN: 0909-4288 1600-4396 (elektronisk udgave) ISBN: 87-7923-195-0 87-7923-196-9 (elektronisk udgave) Rapport nr. 239

Indholdsfortegnelse side Indledning........................................... 6 Kommunernes trafiktællinger............................ 7 Formål med gennemførelse af trafiktællinger..................... 7 Omfang og metoder......................................... 7 Antal målesteder........................................... 9 Databehandling af tællinger.................................. 11 Gennemførelse af permanente tællinger......................... 11 Anvendt apparatur til trafiktællinger........................... 11 Vejdirektoratets og amternes trafiktællinger................ 12 Amternes tælleudstyr.................................. 15 Kommunikation og overførsel af data........................... 17 Fremtidig investering i apparater............................... 17

Indledning Kommuner og amter foretager som en del af deres funktion løbende tællinger af trafikken på vejnettet. I denne rapport beskrives resultaterne af en kortlægning af kommunernes og amternes trafiktællinger og det anvendte tælleapparatur. Undersøgelsen er gennemført af Tælleudvalget, som er nedsat af Vejbestyrelsernes Driftsudvalg. Tælleudvalget har til formål at koordinere og inspirere til at fælles og frivilligt grundlag for udførelse af trafikregistreringer for vejbestyrelser i Danmark. Udvalget indsamler erfaringer og vurderer muligheder for at sikre en effektiv og ensartet dataindsamling, herunder anvendelsen af ny teknologi. Udvalget skal endvidere bidrage til formidling af den indsamlede viden over for alle vejbestyrelser. Formålet med nærværende kortlægning er, at Tælleudvalget kan danne sig et indtryk af med hvilket formål tællinger foretages, hvordan trafiktal registreres og hvordan tallene fra tællinger efterfølgende behandles statistisk. Desuden ønsker Tælleudvalget at få et overblik over det anvendte apparatur til tællinger. I 1997 udsendte Frederiksborg Amt på vegne af Amtsvejingeniørforeningen et spørgeskema, der i hovedtræk gik på hyppigheden af amternes tællinger. Da der formentlig ikke er sket de store ændringer siden da, fokuserede spørgeskemaet til amterne i denne undersøgelse på det anvendte udstyr. Kortlægningen af trafiktællingerne blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse ultimo 2000 og omfattede samtlige landets kommuner og de 14 amter. Samtlige amter og i alt 247 af de 275 kommuner besvarede og returnerede spørgeskemaet, hvilket gav en besvarelsesprocent på 90 for kommunerne. Den høje svarprocent er især glædelig for validiteten af kortlægningen. 6

Omfang af trafiktællinger Ingen besvarelse (29) Gennemfører trafiktællinger (213) Gennemfører ikke trafiktællinger (34) Figur 1. Omfang af tællinger i kommuner. 7

Kommunernes trafiktællinger Formål med gennemførelse af trafiktællinger Trafiktællinger gennemføres for at tilgodese en række forskellige formål i det daglige arbejde i kommuner og amter. Anvendelsen af tælleresultater spænder over et bredt spektrum fra den overordnede vej- og trafikplanlægning til den almindelige sagsbehandling. Kommunernes besvarelser med hensyn til anvendelse af resultaterne af tællingerne fremgår af figur 2, hvor andelen af kommuner som har angivet de respektive formål er vist. De almindeligste formål med anvendelse af talmaterialet er i forbindelse med trafiksikkerhedsvurderinger (192 kommuner), i forbindelse med kommunens behandling af klagesager (165 kommuner) samt i den almindelige sagsbehandling i øvrigt (127 kommuner). Af andre formål end de i spørgeskemaet specificerede (»Andet«) nævner kommunerne, at de foretager tællinger i forbindelse med vurdering af hastigheder, kampagner, lokalplaner, forskellige index, politiets fartkontrol, skolevejsundersøgelser, trafikhandlingsplaner og trafiksikkerhedsplaner. Omfang og metoder Så godt som alle kommuner udfører jævnligt trafiktællinger. En geografisk oversigt over omfanget af tællinger i kommunerne fremgår af figur 1. Figur 3 viser opdelt på amter, hvor mange kommuner som udfører trafiktællinger. Blandt de 247 kommuner, der besvarede spørgeskemaet, udfører 213 kommuner (86 procent) trafiktællinger, medens 34 kommuner ikke udfører tællinger. Særligt i Storstrøms og Fyns amter er der et større antal kommuner, som ikke udfører tællinger. Set i forhold til kommunestørrelsen, er det stort set udelukkende kommuner med under 10.000 indbyggere, der ikke enten foretager eller får foretaget tællinger. Af de 213 kommuner, der gennemfører tællinger, udfører 139 kommuner alle tæl- Formål med tællingerne Trafiksikkerhedsvurderinger Kommunens behandling af klagesager Den almindelige sagsbehandling i øvrigt Vejvedligeholdelsen Den overordnede vejplanlægning Dimensionering af vejbefæstelser Trafikstøj eller andre miljøvurderinger Kapacitetsspørgsmål Andet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 2. Formål med trafiktællinger i kommunerne. Andel af kommuner i undersøgelsen, som har angivet de respektive formål. Baseret på svar fra 213 kommuner. 8

Opdeling på amter Antal kommuner 25 20 15 10 5 0 Nordjyllands amt Viborg amt Århus amt Ringkjøbing amt Vejle amt Ribe amt Sønderjyllands amt Fyns amt Bornholms amt Storstrøms amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt Københavns amt Københavns og Frederiksberg kommune Udfører tællinger Udfører ikke tællinger Ingen besvarelse Figur 3. Kommunernes gennemførelse af trafiktællinger, opdelt på amter. Hvem udfører tællingerne Kommunen selv Amtet Vejdirektoratet Konsulent/entreprenør Anden kommune 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Antal kommuner Figur 4. Hvem udføres kommunernes tællinger. Flere svarmuligheder. 10

Planlægning af tællinger Efter fastlagt tidsplan (1) Efter fastlagt målestedsplan (2) På anmodning/opfordring (3) Både (1) og (3) Både (2) og (3) Både (1), (2) og (3) 0 20 40 60 80 100 120 Antal kommuner Figur 5. Hvordan planlægges kommunernes tællinger. Flere svarmuligheder. linger selv, medens 27 får tællingerne udført af andre. 47 kommuner udfører både tællinger selv og får dem udført af andre. Det er hovedsagelig de mindre kommuner med under 25.000 indbyggere, der får tællinger udført af andre. Samlet set er det 87 procent af de kommuner, der udfører tællinger, som selv helt eller delvis står for gennemførelsen. For de 74 kommuner, der får tællinger udført af andre, er det hovedsagelig amtet (39 kommuner) og Vejdirektoratet (23 kommuner), der står for udførelsen, jævnfør figur 4. Kun 13 kommuner får tællinger udført af konsulenter/entreprenører. 8 kommuner får tællinger foretaget af en anden kommune. Som det fremgår af figur 5 foretages tællingerne i altovervejende grad på anmodning/opfordring. Kun 9 kommuner foretager udelukkende tællinger efter en fastlagt målestedsplan. Cirka halvdelen af kommunerne, hovedsagelig de mindre kommuner, foretager udelukkende tællinger på anmodning/opfordring, medens cirka 40 procent af kommunerne udfører tællinger såvel efter en målestedsplan som på anmodning/opfordring. Kun få kommuner foretager tællinger efter en fastlagt tidsplan. Kommunerne udfører kun i mindre omfang tællinger efter en fastlagt tidsplan og målestedsplan. Størstedelen af kommunerne udfører primært tællingerne på anmodning/opfordring. Antal målesteder Omfanget af de kommunale trafiktællinger er beskrevet ved det typiske antal målesteder og varigheden af tællingerne på de enkelte målesteder. Det typiske antal målesteder for henholdsvis maskinelle og manuelle tællinger fremgår af tabel 1. 76 kommuner (42 procent) har 1-10 målesteder med maskinelle tællinger og kun 26 (14 procent) kommuner har mere end 30 målesteder. 36 kommuner udfører Antal målesteder pr. år 1-5 6-10 11-20 21-30 31-50 51-100 >100 I alt Maskinelle tællinger 37 39 47 32 16 3 7 181 Manuelle tællinger 30 2 0 1 2 0 1 36 Tabel 1. Det typiske antal målesteder for henholdsvis manuelle og maskinelle tællinger i kommunerne 9

Apparatur/udstyr til tællinger Antal kommuner Gns. antal pr. kommune Permanente tællinger Golden River, MK 3 3 3 Golden River, MK 660 3 3 Supercount 1 7 Signalanlæg 5 12 Andet 1 17 Øvrige maskinelle tællinger Golden River, MK 3 16 4 Golden River, MK 400 26 1 Golden River, MK 410 19 1 Golden River, MK 660 15 2 Golden River, Archer 200 7 6 Golden River, Archer 400 54 2 HI-Star 69 3 Unicorn (Diamond) 1 2 Signalanlæg 10 12 Andet 25 2 Manuelle tællinger Papir og blyant 64 Håndtællere 3 11 Schuhco 6 7 Eget udviklet udstyr 1 50 Andet 3 2 Tabel 2. Kommunernes apparatur og udstyr til trafiktællinger 10

manuelle tællinger og de har typisk 1-5 målesteder. 4 kommuner har dog 20 eller flere målesteder med manuelle tællinger. Generelt set er antallet af målesteder med maskinelle tællinger voksende med stigende indbyggertal i kommunen. Det er ligeledes fortrinsvis de større kommuner, der foretager manuelle tællinger. Den typiske varighed af de maskinelle tællinger er på 1 uge. Kun 12 kommuner udfører typisk maskinelle tællinger med en varighed på 2 eller flere uger. Databehandling af tællinger I den efterfølgende talbehandling af tællinger anvender kommunerne i al væsentlig grad edb-programmer fra forhandlere af tælleapparatur (166 kommuner). Dernæst følger elektronisk talbehandling (f.eks. regneark), der anvendes i 38 kommuner. KommuneMastra, som er Vejdirektoratets edbprogram til efterbehandling af maskinelle trafiktællinger i kommuner, anvendes af 15 af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet. 27 kommuner foretager en manuel behandling af talmaterialet. Gennemførelse af permanente tællinger I alt 9 kommuner har angivet, at de udfører permanente trafiktællinger, hvilket vil sige at der tælles på de samme lokaliteter alle årets timer. Det drejer sig om kommunerne København, Birkerød, Næstved, Vordingborg, Odense, Svendborg, Kolding, Randers og Aalborg. Kolding og Næstved (fra 2001) udfører permanente tællinger i signalregulerede kryds og har målesteder i henholdsvis 27 og 10 kryds. De øvrige kommuner foretager tællingerne på vejstrækninger. Odense har 40 målesteder (cyklisttællinger), København har 12 og Aalborg 9 målesteder, medens de resterende kommuner har 1-2 målesteder med permanente trafiktællinger. Anvendt apparatur til trafiktællinger Der findes en række forskellige typer af apparatur til gennemførelse af maskinelle trafiktællinger. Typisk er der tale om udstyr som registrerer køretøjer enten ved nedfræsede spoler i vejbanen eller ved slanger som udlægges på vejbanen. Køretøjerne kategoriseres efter længde, således at tællingerne kan opgøres på 3 grupper nemlig person- og varebiler, sololastbiler og busser samt vogntog. Typisk registreres køretøjernes hastighed i forbindelse med tællingen. Manuelle tællinger gennemføres eksempelvis, hvor der er behov for en mere nuanceret opdeling i køretøjstyper. En oversigt over det apparatur og udstyr, som kommunerne anvender til gennemførelse af deres tællinger, er vist i tabel 2. Tabellen viser desuden det gennemsnitlige antal apparater af hver type per kommune, der har det pågældende udstyr. De mest udbredte apparater er HI-Star apparater, der findes i 69 kommuner, efterfulgt af de forskellige apparater fra Golden River, som er repræsenteret i 63 af kommunerne i undersøgelsen. De hyppigst anvendte Golden River apparater er Archer 400, der benyttes i 54 kommuner og MK 400, der benyttes i 26 kommuner. 11

Vejdirektoratets og amternes trafiktællinger På stats- og amtsvejnettet er det Vejdirektoratet henholdsvis de respektive amter, som udfører registrering af trafikken i form af tællinger. Resultaterne herfra anvendes til forskellige planlægnings- og anlyseformål bl.a. i beskrivelsen af de overordnede samt stedspecifikke udviklingstendenser i vejtrafikken, herunder i udregningen af Vejdirektoratets trafik-indeks. Tabel 3 viser antallet af henholdsvis permanente, semi-permanente og periodiske målesteder i de enkelte amter. Tallene er opdelt på målesteder, der tælles af henholdsvis det respektive amt og Vejdirektoratet (VD). Ved permanente tællinger tælles på målestedet i alle årets timer. Ved semi-permanente målesteder tælles hvert år i et begrænset antal uger. Ved periodiske målesteder tælles med større tidsintervaller, eksempelvis hvert tredje eller fjerde år. Amterne har i alt 545 permanente og semi-permanente målesteder, hvoraf de 23 udgøres af målesteder, hvor der tælles efter indgået aftale med Vejdirektoratet. Vejdirektoratet har tilsvarende 424 permanente og semi-permanente målesteder. Når det drejer sig om periodiske målesteder har amterne i alt 1.767 og Vejdirektoratet 185 Amt Perm. - Øvrige Semiperm. Periodiske målesteder perm. måle- måle- I alt for VD målesteder steder steder Amt VD Amt Amt VD Amt VD Amt VD Københavns Amt 0 84 0 5 4 70 3 75 91 Frederiksborg Amt 0 13 2 21 10 123 15 146 38 Roskilde Amt 0 22 1 12 11 105 3 118 36 Vestsjællands Amt 0 16 8 34 18 50 11 92 45 Storstrøms Amt 0 15 2 74 12 69 11 145 38 Bornholms Amt 2 0 0 12 0 45 0 59 0 Fyns Amt 0 29 6 28 10 193 22 227 61 Sønderjyllands Amt 12 10 11 30 7-3 53 20 Ribe Amt 0 11 0 22 6 145 5 167 22 Vejle Amt 0 19 6 49 14 117 11 172 44 Ringkjøbing Amt 0 13 10 8 9 150 28 168 50 Århus Amt 0 22 5 56 18 184 24 245 64 Viborg Amt 0 8 0 29 13 96 21 125 42 Nordjyllands Amt 9 12 11 80 18 420 28 520 58 I alt 23 274 62 460 150 1767 185 2312 609 Tabel 3. Målesteder i amterne, hvor der tælles af henholdsvis amterne og Vejdirektoratet. 12

Amternes målesteder Antal målesteder 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Ringkjøbing Amt Vejle Amt Ribe Amt Sønderjyllands Amt Fyns Amt Bornholms Amt Storstrøms Amt Vestsjællands Amt Roskilde Amt Frederiksborg Amt Københavns Amt permanente semi-permanete periodiske Figur 6. Antal amtslige målesteder fordelt på permanente, semi-permanente og periodiske målesteder. Antal periodiske målesteder i Sønderjyllands Amt er ikke oplyst. 13

Amt Permanente Semiperm. Periodiske målesteder målesteder målesteder Hldv. ldv. komv. Hldv. ldv. komv. Hldv. ldv. komv. Københavns Amt 77 1 6 4 0 0 3 0 0 Frederiksborg Amt 6 5 2 10 0 0 15 0 0 Roskilde Amt 19 2 1 11 0 0 3 0 0 Vestsjællands Amt 5 4 7 18 0 0 11 0 0 Storstrøms Amt 6 6 3 11 1 0 11 0 0 Bornholms Amt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Fyns Amt 9 7 13 10 0 0 22 0 0 Sønderjyllands Amt 4 0 6 7 0 0 3 0 0 Ribe Amt 4 4 3 6 0 0 5 0 0 Vejle Amt 7 4 8 14 0 0 11 0 0 Ringkjøbing Amt 3 6 4 9 0 0 28 0 0 Århus Amt 8 5 9 18 0 0 24 0 0 Viborg Amt 3 2 3 13 0 0 21 0 0 Nordjyllands Amt 4 0 8 18 0 0 28 0 0 I alt 155 46 73 149 1 0 185 0 0 Tabel 4. Vejdirektoratets målesteder i de enkelte amter ultimo 2000 (ekskl. København og Frederiksberg kommune). målesteder. Antallet af periodiske målesteder i de enkelte amter varierer fra 45 til 420 målesteder, medens antallet af amternes egne permanente og semi-permanente målesteder varierer fra 5 til 91. Det største antal målesteder, som tælles af amterne, findes i Nordjyllands amt, hvor der udføres tællinger på i alt 520 målesteder på amtsvejnettet. Det gennemsnitlige antal for de øvrige amter er knap 140 tællesteder. En oversigt over antallet af målesteder i de enkelte amter fremgår af figur 6. En mere detaljeret opgørelse af Vejdirektoratets målesteder fremgår af tabel 4. Vejdirektoratets 609 målesteder fordeler sig på i alt 489 målesteder på hovedlandevejene, 47 målesteder på landeveje og 73 målesteder på kommuneveje. 14

Amternes tælleudstyr Apparatur/udstyr til tællinger Antal amter Gns. antal pr. amt Permanente målesteder Golden River, MK 3 3 4 Golden River, MK 660 7 5 Supercount 9 4 Signalanlæg 1 5 Øvr. maskinelle tællinger Golden River, MK 3 14 17 Golden River, MK 400 1 2 Golden River, MK 410 3 1 Golden River, MK 660 8 8 Golden River, Archer 400 6 3 HI-Star 6 4 Unicorn (Diamond) 1 2 Signalanlæg 1 34 Manuelle tællinger Papir og blyant 9 Schuhco 8 8 Eget udviklet udstyr 1 1 Tabel 5. Amternes apparatur og udstyr til trafiktællinger En oversigt over det apparatur og udstyr, som amterne anvender til gennemførelse af deres tællinger, er vist i tabel 5. Tabellen viser desuden det gennemsnitlige antal apparater af hver type per amt, der har det pågældende udstyr. Ved de permanente målesteder benytter 9 amter Supercount apparater og 7 amter benytter Golden River MK 660 apparater. Til gennemførelse af de øvrige maskinelle tællinger er Golden River MK3, der benyttes i alle amter, og Golden River MK660, der benyttes i 8 amter, de mest udbredte apparater. De mest udbredte apparater samlet set er Golden River MK 3 apparater, hvoraf der forefindes 246 i amterne, efterfulgt Golden River MK 660 med 95 apparater. Dernæst følger Supercount med 36 apparater. Til manuelle tællinger er benyttelse af papir og blyant (9 amter) samt Schuhco (8 amter), det mest udbredte. 15

Antal amter 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1. prioritering ved investering Prisen Af kendt kvalitet Leverandøren Andet Antal amter 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 2. prioritering ved investering Prisen Af kendt kvalitet Leverandøren Andet Antal amter 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 3. prioritering ved investering Prisen Af kendt kvalitet Leverandøren Andet Figur 7. Oversigt over amternes prioritering af forskellige forhold ved investering i nyt tælleapparatur. Et enkelt amt har prioriteret funktionen højst. 16

Amt Kommunikationsmåde (antal målesteder) Manuelt Via mobiltlf. Via modem Via ISDN og fastnet Københavns amt - - - - Frederiksborg amt - - 2 - Roskilde amt - - 1 3 Vestsjællands amt - - - 8 Storstrøms amt - - 2 - Bornholms amt 2 - - - Fyns amt - - 5 - Sønderjyllands amt - - 10 13 Ribe amt - - - - Vejle amt - - - 5 Ringkjøbing amt - - 3 7 Århus amt - - 5 - Viborg amt - - - - Nordjyllands amt - - 9 11 I alt 2-37 47 Tabel 6. Amternes kommunikation med de permanente målesteder Kommunikation og overførsel af data Tabel 6 viser, hvorledes amterne kommunikerer med deres permanente målesteder. Kommunikation via ISDN-forbindelser benyttes af 6 amter ved i alt 47 målesteder, medens kommunikation via modem og fastnet benyttes af 8 amter ved i alt 37 målesteder. Blandt disse amter benytter 4 amter såvel ISDN som modem og fastnet til kommunikationen. Alle amter benytter retrievere til dataoverførsel fra markapparaterne til pc. Herudover benytter 6 amter transportable pc'ere og 6 amter benytter Workabout til dataoverførsel. apparater og hvilke forhold, de vægter højest ved investering i nye apparater. Amternes besvarelse af dette spørgsmål er vist i figur 7, der viser hvordan amterne prioriterer de enkelte forhold. Ved investeringer i nye apparater tillægger amterne det generelt størst vægt, at der er tale om apparater af en kendt kvalitet, medens prisen tillægges næststørst betydning og den konkrete leverandør tillægges mindre betydning. Et enkelt amt har tillagt funktionen størst betydning af de nævnte forhold. Der er dog en vis variation i, hvorledes de enkelte amter prioriterer forholdene, jævnfør figur 7. Fremtidig investering i apparater Amterne blev desuden i spørgeskemaet spurgt om deres fremtidige investeringer i 17

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 41 33 33 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postboks 235 4000 Roskilde Telefon: 46 30 70 00 Telefax: 46 30 71 05 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Telefon: 89 93 22 00 Telefax: 86 52 20 13 vd@vd.dk www.vd.dk