Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014
Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi oftest måler imod! Rug en fordel - hvornår og hvor? Triticale er denne afgrøde relevant? Havre - i stedet for / som supplement til vårbyg og/eller vinterraps? Kernemajs hvornår og hvor? Protein Sojaskrå det, vi måler imod! Hestebønner bedre sorter på markedet Raps rapskager? Ærter
Hvorfor hjemmeavlet protein?
Hvor skal afgrøde- og sædskiftevalget især op til revision? Bedrifter med (for) store udsving i udbytter (udbytteregistreringer?) Bedrifter / arealer hvor flerårshvede / triticale ikke er økonomisk optimalt - udbytteniveau i forhold til jordtype, dyrkningsomkostninger, rettidighed m.v. Bedrifter hvor vårsæden / bælgsæden er konkurrencedygtig, sanerende og (nødvendig) dyrkningsomkostninger, græsukrudt, efterafgrøder m.v. Bedrifter med behov for en bedre fordeling af arbejdsopgaver og udnyttelse af maskinkapaciteten hen over året Bedrifter der kan lagre og opfodre forskellige afgrødesammensætninger til forskellige dyregrupper Bedrifter som er selvforsynende med korn bælgsæd kan inddrages som proteinkilde
Hvorfor så vinterrug? Fordele i marken Tåler tørke bedre end andre kornarter Lavt kvælstofbehov, god konkurrence mod ukrudt, lavt svampeniveau (endnu!?) Fleksibilitet mht. etableringstidspunkt (optimalt 1.9. 1.10) (efterafgrøder og rettidighed) God overvintringsevne Højt dyrkningssikkert udbyttepotentiale (hybridrug) = lave produktionsomk./fe Ulemper ved dyrkning af rug til foder Lavere foderværdi og proteinindhold end hvede Risiko for meldrøjer Behov for ekstra silokapacitet Lejesædsrisiko (bør dog kunne afhjælpes med plantetal, såtidspunkt og kvælstofniveau) Rug spirer hurtigt i akset - ved udsigt til ustabilt vejr skal afgrøden høstes og nedtørres hurtigt mejetærsker- og tørrekapacitet?
Udbytter (hkg/ha) i artsforsøg vintersæd 2009-2012 Udbytte, hkg/ha
Udbytter (FEsv/ha) i artsforsøg vintersæd 2009-2012 Udbytte, Fesv/ha
Ligevægtspris ved samme produktionsværdi pr. hhv. slagtesvin og stiplads ved 40% rug i foderet Kr./hkg Vinterhvede (115 FEsv og 11% råprotein) 128 Vinterrug Lavere foderværdi (110 FEsv) -6 Lavere proteinindhold (9% råprotein) 1) -5 Dårligere foderudnyttelse / bedre kødprocent 2) 0 Lavere daglig tilvækst 2) -3 Vinterrug ligevægtspris (samme produktionsværdi pr. slagtesvin) 117 Vinterrug ligevægtspris (samme produktionsværdi pr. stiplads) 114 1) Ved sojaskråpris på 304 kr./hkg 2) VSP Meddelelse nr. 995, 6. februar 2014
Dækningsbidrag (kr./ha) ved ligevægtspriser (samme produktionsværdi pr. stiplads) JB5-6
Hvordan kan fusariumangreb forebygges i marken? Anvend sorter med lavest modtagelighed for fusarium Undgå hvede / triticale / majs efter hinanden Pløjefri dyrkning øger risikoen, men man er ikke fredet fordi man pløjer Rug angribes mindre end de øvrige kornarter Bekæmp svampe med det rigtige middelvalg omkring blomstring. Aksbeskyttelsen skal times - alternativt skal der forebygges med en ekstra behandling i blomstringsperioden
Hvordan kan meldrøjerangreb forebygges i marken? Anvend nye pollenplus hybridsorter for at øge muligheden for hurtig og ensartet blomstring Gør alt for at få en ensartet udvikling af afgrøden, så skud blomstrer samtidig Så ikke afgrøden for dybt en god buskning allerede i efteråret vil ofte give en mere ensartet udvikling af afgrøden og dermed en mere ensartet og kortvarig blomstring Undgå kørsel med brede dæk i plejesporene (gylle, sprøjtninger) - høst eventuelt træk med plejespor og foragre for sig selv (evt. mobil rensning) Har der været angreb af meldrøjer i foregående afgrøde er det en fordel af pløje marken, så tabte sclerotier bliver dækket
Hvorfor så hestebønner? Fordele i marken: Giver plads til efterafgrøder og bekæmpelse af græsukrudt Gavner jordstrukturen God sanerende forfrugtsvirkning mere førsteårs hvede Fordeling af maskin- og arbejdskraft Ulemper ved dyrkning af hestebønner til foder: Stor udbyttevariation (30-80 hkg/ha) krav om dyrkningssikker jord Proteinindhold varierer meget (20-30%) Høstbesvær / sen høst - høj vandprocent tørringsomkostninger Evt. behov for køb af erstatningskorn Behov for tørring og lagring Risiko for (for højt) tanninindhold Manglende N-kvote fordeling af gylle ved højt dyretryk?
Udbytte af FEsv i vårbyg og bælgsæd 7000 6000 5000 FEsv pr. ha 4000 3000 2000 1000 0 Vårbyg 55 hkg/ha Markært 48 hkg/ha Hestebønner 56 hkg/ha Forfrugtsvirkning Afgrøden
Udbytter i bælgsæd 2010-2012 gennemsnit af to sorts- og artsforsøg pr. år
Hvad er hestebønne værd som svinefoder? hvad er ligevægtsprisen hvad må de koste? Foderværdi: 86 FEsv pr. hkg variation fra 82-90 FEsv pr. hkg Proteinindhold: 28 % råprotein i tørstof variation fra 22-33 % Kilde: Else Vils, VSP (VSP s foderoptimeringsprogram) Bemærk - ved uændrede produktionsresultater i stalden
Ligevægtsudbytte (hkg/ha) i hestebønne i fht. udbytte i foderbyg på 60 hkg/ha
Hvilke knapper bør der skrues på her og nu? set fra marken med blik for stalden.. Flerårshvede/triticale bør erstattes af rug på tør og lettere jord, hvor dyrkningssikkerheden er mindst Hestebønner i stedet for flerårshvede/triticale/vårbyg på dyrkningssikre arealer - især ved høje sojapriser (> 300 kr./hkg) og høj selvforsyningsgrad med korn Havre kan erstatte raps som forfrugt til hvede for at øge selvforsyningen Havre kan alternativt indgå i markplanen med en vis andel i stedet for vårbyg hermed øges den mulige andel af førsteårs hvede i sædskiftet Kernemajs kan være aktuel på nogle bedrifter på lettere jordtyper Direkte kornhandler imellem naboer bør blive langt mere udbredt.
Lav kornaftaler med hinanden til fordel for såvel kornkøber som kornsælger Deling af grovvarens omkostning på 20-25 kr./hkg Evt. bedre udnyttelse af mejetærskerkapacitet Kan der flettes en gylleaftale ind til fordel for begge? Lav skriftlige aftaler i god tid og optimér markplanerne i forhold til det - hvordan skal kvaliteten fastlægges og opgøres, levering og afregning, opgørelse af udbytte, pris, sikkerhed og betaling
Hvilke muligheder giver en brovægt og hvad koster den egentligt? Præcis udbytteregistrering afgrødevalget optimeres på et validt grundlag Nemt at lave aftaler med naboer om køb af korn Kan bruges til at sikre mange andre valide registreringer (foderforbrug, m.fl.) Kan med fordel være en fælles investering mellem flere landmænd Kan evt. udlejes til brug af andre landmænd/grovvareled Investering i vægt og etablering: 175.000 250.000 kr. Årlig omkostning : 20.000-25.000 kr. (forudsætninger: levetid 15 år, rente 5%)
Spørgsmål?