Gældende rammer For privat pasning efter Dagtilbudslovens 80-85

Gældende rammer For privat pasning efter Dagtilbudslovens 80-85 1

Som godkendt privat børnepasser er der, jvf. lovgivningen og jvf. lokale retningslinjer, rammer under hvilke, private pasningspersoner godkendes. I nærværende materiale er det nærmere beskrevet, hvorledes praksis skal gøre sig gældende. Indholdsfortegnelse Retningslinjer for vand og hygiejne, for private pasningspersoner, der er godkendt efter Dagtilbudslovens 80-85, og passer børn under dagplejelignende forhold.....3 Retningslinier for hold af husdyr, hos private pasningspersoner efter Dagtilbudslovens 80-85, hvor børn passes under dagplejelignende Forhold. 4 Retningslinier for brug af gæstepleje i privat børnepasning...6 Skærpet underretningspligt... 7 Tavshedspligt. 8 Godkendelsen.....9 Lov om røgfrie miljøer..9 Tilsyn.10 Tilskud.. 10 2

Retningslinjer for vand og hygiejne for private pasningspersoner, der er godkendt efter Dagtilbudslovens 80-85, og passer børn under dagplejelignende forhold. Vand: Der må ikke forefindes badebassin til børnene i den private pasningsordning. Har børnepasserens egne børn badebassin i haven, skal dette være afskærmet med et hegn der mindst er 1.20 m højt. Skal der leges med vand, brug da små spande og haveslange. Børnene skal altid være under opsyn, når der leges med vand. Der må kun forefindes springvand i haven, hvor der intet vandspejl er, dvs. ingen fiskedamme. Der må ikke benyttes svømmehal med børnene i den private pasningsordning. Hygiejne: Børn må ikke pusles i køkkenet, men skal pusles på badeværelset eller andet velegnet og dertil indrettet rum. En god håndhygiejne er med til at mindske smitterisiko og sygdomme blandt børn og voksne. Potter og puslemadras rengøres efter brug. Brug ikke samme håndklæde til børnene (hvert barn har sit eget håndklæde). Derudover skal: - Der ske jævnlig udluftning i løbet af dagen - Køkkenborde skal være ryddeligt og rene - Legetøj skal forefindes i rengjort stand - Gulve og badeværelse skal dagligt rengøres 3

Retningslinier for hold af husdyr hos private pasningspersoner efter Dagtilbudslovens 80-85, hvor børn passes under dagplejelignende forhold. Husdyr: (gælder alle dyr). Det er muligt for private børnepassere efter Dagtilbudslovens 80-85, at holde husdyr i hjemmet, men det kræver tilsagn fra dagplejekontoret inden dyret anskaffes. Dette gælder også for genafskaffelse af et dyr. Såfremt der er husdyr i hjemmet kræver dette en øget hygiejne. Dyrets mad og Vandskål og kattebakke må ikke stå hvor børnene kan komme i kontakt med det. Fuglebure må ikke stå på køkkenborde. Såfremt der forefindes husdyr, vil dagplejepædagogens tilsyn også omfatte dyret. Der skal til sandkassen findes et låg evt. med gitter således, at dyr ikke her kan besørge sig. Retningslinjer i forhold til dyrets samvær med børnene Dyret må aldrig være alene sammen med børnene. Børn og dyr skal holdes adskilt, evt. med et gitter opsat i døren til det rum dyret opholder sig i, eller i en hundegård ude i haven. Hunde må ikke medbringes på gåture. Dyr må ikke opholde sig i børnenes legeværelse. Dyret skal ikke modtage børn og forældre. Det er vigtigt at tænke på, at selvom du er glad for dit dyr, kan du ikke forvente at andre er det. Forsikringsforhold Hvis en privat Børnepasser har hund, påhviler det børnepasseren at tegne den lovpligtige ansvarsforsikring. Anvisninger for samvær mellem hunde og børn i dagplejen Af adfærdsbehandler Hanne Maria Friborg www.hundeskolentrofast.dk Det er en stor gave for børn at være sammen med hunde, og det er for det meste også en positiv oplevelse for hundene. Når det er sagt, er det også forbundet med en vis risiko, for både hunde og børn, og især når børnene ikke er en del af hundens familiegruppe. Derfor har vi formuleret en række anvisninger som skal være med til at mindske denne risiko, og give mulighed for at børn og hunde fortsat kan have glæde af hinanden i dagplejen. Når en hund bider et barn er det lige så sørgeligt for den, som for det pågældende barn. Når en hund bider et barn er det, næsten aldrig uden grund, og det er en kæmpe grænse, som den skal gå over. Ofte handler det om at hundens grænser er blevet overskredet, hunden føler sig presset, truet, har smerter, er træt mm. Næsten alt, hvad små børn gør, når de tager kontakt til en hund, kommer direkte mod hunden, rækker hånden frem, smiler og kikker hunden direkte ind i øjnene med store forventningsfulde øjne, er set med hundens øjne, en trussel. De fleste hunde forstår heldigvis vores sprog og kan godt se, at barnet ikke truer, men de signalfølsomme hunde, oversætter alt til hundesprog og bliver derfor usikre eller bange. Når det sker, vil de enten forsøge at komme væk, eller få barnet til at gå 4

væk. Det kan hunde kun gøre ved at knurre, gø og til sidst bide. Smerter komme tit gradvist og bliver ofte ikke bemærkede før hundens adfærd ændrer sig, enten bliver den lidt usikker eller også bliver lunten kortere, hvilket altid først sker overfor ikke familiemedlemmer. Hunde og børn må aldrig være alene sammen, det betyder at når hunden er sammen med børnene, så er dagplejeren der også, og hun er 100% opmærksom på hunden. Så snart hun forlader børnene, tager hun hunden med. Det er ikke muligt at hjælpe en hund i nød, når man ikke er til stede. Derfor skal samværet mellem hunde og børn begrænses til max. 30 min. om dagen. Børnene må ikke lege vilde lege med hunden, det vil sige ikke kaste bold, trække tov, lege fange leg, eller tumle vildt med hunden. Disse lege stresser hunden og stress gør hundens adfærd uhensigtsmæssig. Det er for hunde som for børn, grænsen mellem leg og alvor er hårfin, stress gør den grænse endnu finere. Når hunde leger vilde lege udløser de adrenalin i kroppen, adrenalin er et handlingshormon, og hunden kan kun komme af med det ved at gøre noget, det vil sige at jo mere adrenalin hunden udløser i kroppen jo mere vild bliver den. De fleste mennesker ved godt hvad adrenalin gør ved kroppen og ikke mindst ved sindet, man bliver urolig og mere opfarende, samt selvfølgelig i stand til at handle i pressede situationer. Det er ikke specielt hensigtsmæssigt at hunde er påvirkede af adrenalin, når de er sammen med børn. Derfor ingen vilde lege. Børnene skal heller ikke lege voldsomme lege omkring hunden, det er alt for svært for en glad og legesyg hund at skulle være rolig og ikke deltagende, når børn leger omkring den. Igen stresser det, og er ikke til gavn for hunden. Når hunden skal være sammen med børnene skal det være fordi det har en værdi for børnene og for hunden, det skal være præget af ro og hygge. Så snart hunden begynder at vise dæmpende signaler skal den have fred. De dæmpende signaler er hundens måde at fortælle os, at den har fået nok. Det kan være at kikke væk, vende hovedet, slikke sig om munden eller smaske, at vende ryggen til, at gabe. Hunden skal selvfølgelig have fred, når den sover, det vil sige at børnene ikke har adgang til den, for selv om børn får at vide at de skal lade hunden være, når den sover, så er de så styrede af deres lyst, at de kan komme til at gå til den alligevel. Nogen hunde bryder sig bestemt ikke om at blive forstyrret når de sover, og kan komme til at bide når de bliver vækket. Hunden skal ikke være en del af samværet, når der er mad i nærheden, mad er ressourcer og ressourcer er lig med konkurrence, hvilket igen er lig med konflikt. Det handler ikke om dominans eller noget andet, blot om retten til at spise. Samtidig bliver mange hunde stressede, når der er mad i farvandet og igen, stressede hunde handler uhensigtsmæssigt. 5

Retningslinier for brug af gæstepleje i privat børnepasning (Dagtilbudslovens 80-85) Private pasningspersoner, der er godkendt efter Dagtilbudslovens 80-85 og som passer børn under dagplejelignende forhold, er i Tønder kommune godkendt til at kunne modtage et bestemt antal børn - alt efter hvor meget fysisk plads der er til stede i hjemmet og ud fra en vurdering af personlige ressourcer. Der er derfor i Tønder kommune mulighed for at private pasningspersoner danner et gæsteplejenetværk med hinanden, dog under forudsætning af at de alle er godkendt efter Dagtilbudslovens 80-85, og at de arbejder med at passe børn under dagplejelignende forhold. Følgende retningslinjer gælder ved brug af denne mulighed: Det er altid forældrenes valg, om de vil gøre brug af et tilbud om gæstepleje hos en anden privat børnepasser. Det er forældrenes godkendte private børnepasser, der er ansvarlig herfor. Forældre kan ikke få godkendt tilskud til betaling hos en privat gæsteplejer. Forældre kan forlange at se godkendelse hos en evt. privat gæsteplejer, således at de kan sikre sig, at pasningspersonen er godkendt af kommunen. Såfremt en privat børnepasser har et barn i gæstepleje fra en godkendt kollega, må antallet af børn den enkelte dag aldrig overstige 5. Såfremt en privat børnepasser modtager et barn fra anden kommune, er det den private børnepassers pligt, at oplyse den pågældende kommune om ovenstående. 6

Skærpet underretningspligt Som godkendt børnepasser efter 80-85 i Dagtilbudsloven, er du forpligtet til at underrette Tønder kommunes dagplejeleder eller din tilsynsførende pædagog, hvis du oplever forhold, der giver anledning til bekymring for de børn, som er godkendt til pasning hos dig. Dette kan f. eks være tvivl om: - Barnets trivsel, herunder kost, hygiejne, og forhold i hjemmet som påvirker barnet - Barnets udvikling, herunder motorisk, sprogligt, social og personlig udvikling. - Familiens samspil, såfremt der er mistanke om vold, enhver form for misbrug eller mistrivsel - det være sig fysisk eller psykisk. Som godkendt børnepasser har du en skærpet underretningspligt. Det betyder, at du har pligt til at underrette Tønder Kommune om alle forhold, der har eller kan have en negativ indflydelse på barnets trivsel og udvikling. Misligholdelse af ovenstående vil omgående føre til at din godkendelse inddrages. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service I medfør af 153, stk. 2, 1. pkt., i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010, som ændret ved lov nr. 628 af 11. juni 2010, fastsættes: 1. Følgende personer har underretningspligt over for kommunen efter stk. 2: 1) læger, der ikke er omfattet af personkredsen i servicelovens 153, stk. 1, 2) ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler, 3) personer, der er beskæftiget i dag, fritids- og klubtilbud drevet som selvejende daginstitutioner eller privatinstitutioner efter dagtilbudslovens 19, stk. 3 og 4, selvejende eller privat fritidshjem og klubtilbud efter dagtilbudslovens 52, stk. 3 og 4 og 66, stk. 3 og 4, privat dagpleje efter dagtilbudslovens 21, stk. 3, private pasningsordninger efter dagtilbudslovens 78, privat pasning med økonomisk tilskud efter dagtilbudslovens 80 samt puljeordninger efter dagtilbudslovens 101 og 102, 4) personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer. Stk. 2. Underretningspligten foreligger, når personerne under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11, 7

2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1336 af 30. november 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om Tavshedspligt: 152. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Stk. 2. Begås det i stk. 1 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor. Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Ændringer: Ændret 2/4 2004 ved 2004-03-31-ÆL.218 (LF 99 03-04), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/7 2001 ved 2000-05-31-ÆL.433 (LF 146 99-00), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/1 1987 ved 1985-12-19-ÆL.573 og 1/4 1972 ved 1972-03-29-ÆL.89. 152 a. Bestemmelsen i 152 finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Det samme gælder den, som virker eller har virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af det offentlige. 8

Godkendelsen Ved godkendelse som privat børnepasser, vurderes i den enkelte situation, hvad der findes fagligt forsvarligt i forhold til de fysiske rammer, børnenes udvikling, trivsel og muligheder samt børnepasserens personlige ressourcer. Godkendelsen forudsætter, at der kan indhentes offentlig straffeattest og børneattest uden anmærkninger, på samtlige i husstanden over 15 år, har børnepasseren mindreårige børn på godkendelses tidspunktet, skal børnepasser give godkendelsesmyndigheden (Tønder dagpleje) besked når barnet bliver 15 år således at vi kan indhente ovennævnte attester. Tønder kommune godkender op til 5 børn. Forældre får tilskud af Tønder kommune til pasning hos en godkendt privat børnepasser, hvilket også betyder, at Dagplejeformidlingen skal kunne stå inde for jer som personer, de fysiske rammer og de tilbud i giver børnene i dagligdagen. Så selv om en privat pasningsperson er selvstændig erhvervsdrivende, så er private pasningspersoner godkendt under nogle givne rammer. Derfor gælder følgende: Såfremt en børnepasser der er godkendt til færre end 5 børn, har overvejelser om pasning af et 5. barn, skal den private børnepasser søge dispensation hos dagplejekontoret. Dagplejekontoret vil herefter tage kontakt til børnepasseren, og efterfølgende udarbejde en faglig vurdering, der ligger til grund for såvel godkendelse eller afslag. Såfremt der er tale om afslag, vil der kunne klages over afslaget i det sociale ankenævn, hvis I måtte finde at vurderingen ikke er faglig velbegrundet. Der skal i den skriftlige ansøgning fremgå følgende: Baggrund for ansøgningen For hvilken periode ansøges der om godkendelse til 5. barn. (Som udgangspunkt godkender Tønder kommune maks. 4. måneder. Såfremt der ansøges om en længere periode skal der være særlige forhold der gør sig gældende.) Bindende underskrift. Lov om røgfri miljøer I hjem hvor der foregår privat pasning af børn jvf. Dagilbudslovens 80-85, må rygning ikke finde sted i de lokaler hvor børnene opholder sig. Der må ikke ryges inden døre i åbningstiden. Rygning foregår udenfor, dog aldrig i børnenes nærvær/påsyn. 9

Tilsyn Jvf. Dagtilbudsloven 81 skal kommunalbestyrelsen føre løbende tilsyn med de private pasningsordninger. Tilsynsforpligtelse retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene samt på hvilken måde opgaverne udføres. Herunder falder også tilsyn med de økonomiske forhold i pasningstilbuddet, legepladssikkerhed, brandforhold, hygiejne og sundhed. Dette indebærer bl.a. at de private pasningsordninger skal leve op til at skabe trivsel, udvikling og læring for det enkelte barn. Kommunalbestyrelsen i Tønder kommune har vedtaget, at tilsynene varetages af Tønder Dagpleje, dvs. at det er dagplejepædagogerne, der er de tilsynsførende i de private pasningsordninger under dagplejelignende forhold. Tilskud Tønder kommune yder tilskud til privat børnepasning efter gældende regler. Det betyder, at forældre, som et alternativ til offentlig pasning, kan vælge at få tilskud til ansættelse af en privat børnepasser. Ordningen omfatter forældre, som er bosat i kommunen og som har børn i alderen 24 uger og frem til skolestart. Det er ikke muligt at modtage tilskud til privat børnepasning under barselsorlov, dvs. når familien ønsker pasning til det barn, som moderen er på barselsorlov med. Ligeledes er der ikke mulighed for at ansøge om økonomisk friplads i de private pasningsordninger. Der ydes søskenderabat på lige fod med de kommunale tilbud. Jvf. Dagtilbudsloven 81 skal kommunalbestyrelsen godkende aftalen om privat pasning mellem forældrene og den private pasningsordning. Til dette formål er der udarbejdet et samtaleskema, som udfyldes i samarbejde med den private pasningsperson og som godkendes af den pågældende tilsynsførende. 10