Udvalget for forskning og innovation Afrapportering fra studietur til Skåne Den 21. 22. marts 2017
Indholdsfortegnelse Overordnet program... 3 Fakta om det svenske sundhedsvæsen... 4 Formål med studieturen... 5 Tirsdag den 21. marts... 6 OPLÆG I REGIONSHUSET I MALMØ... 6 UDVALGETS INDTRYK FRA OPLÆGGENE... 6 BESØG PÅ VÅRDCENTRALER... 11 UDVALGETS INDTRYK FRA BESØG PÅ VÅRDCENTRALER... 11 Onsdag den 22. marts... 1 MAX IV OG ESS... 1 BESKRIVELSE AF EUROPEAN SPALLATION SOURCE (ESS), MAX IV OG GREATER COPENHAGEN... 1 UDVALGETS INDTRYK FRA BESØG PÅ ESS OG MAX IV... 3 REPROUNION... 10 BESKRIVELSE AF REPROUNION... 10 UDVALGETS INDTRYK FRA REPROUNION... 11 Opsamling på studieturen... 12
Overordnet program TIRSDAG den 21. marts 2017 08:00 Afgang fra Regionshuset i Sorø med bus 08:30 Mulighed for opsamling på Ølby Station 10:00 Ankomst til Malmø 10:15 Oplæg i Regionshuset i Malmø 12:30 Afgang fra Regionshuset i Malmø 13:00 Besøg på Vårdcentral Södervärn 14:15 Afgang fra Vårdcentral Södervärn 14.45 Besøg på Vårdcentral Limhamn 16:00 Afgang fra Vårdcentral Limhamn 17:00 Ankomst til Hotel Scandic Kramer 19:30 Middag ONSDAG den 22. marts 2017 07:00 08:30 Morgenmad og check-ud fra hotel Scandic Kramer 8:30 Afgang fra hotel Scandic Kramer 9:15 Ankomst til MAX IV og ESS, Lund 9:30 Oplæg og rundvisning 12:15 Afgang til ReProUnion, Lund 12:30 ReProUnion, Lund 14:30 Afgang fra Lund 16:00 Ankomst til Ølby Station 16:30 Ankomst til Regionshuset, Sorø
Fakta om det svenske sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet i Sverige og Danmark har flere ligheder i forhold til de overordnede vilkår. Begge steder er sundhedsvæsenet i overvejende grad skattefinansieret. De fleste sundheds- ydelser leveres i offentlig regi, og der er en grundlæggende tanke om fri og lige adgang til sundhedsydelser på baggrund af behov. Sundhedsvæsenet i Sverige består af sygehuse, hvoraf mange har akutmodtagelse og vårdcentraler (lægehuse). Almen praksis kaldes i Sverige primärvården og er organiseret i vårdcentraler. Primærvård er udover det, vi kender fra almen praksis i Danmark, også andre sundhedstilbud udført af andre sundhedsprofessionelle. Styringen af sundhedsvæsenet i Sverige er mere decentral end i Danmark og lagt ud til 21 landsting. Enkelte landsting benævnes regioner bl.a. Region Skåne. Landstingenes vigtigste opgaver er sundhedsvæsenet og regional udvikling. Regionerne varetager en større del af forebyggelsesindsatsen end i Danmark. Sverige har haft fokus på at reformere den primære sundhedssektor. Det grundlæggende formål med reformerne har været at styrke patienternes valgfrihed, give flere og bedre valg- muligheder og understøtte patienternes indflydelse på egen sundhed. Systemer og rammer varierer dog betydelig fra region til region, og der er kun få centrale krav. Siden 1990 erne har patienterne i Sverige frit kunne vælge behandler inden for primærog sygehusområdet. Hälsovalet i Region Skåne Med Hälsovalet indførte politikerne i Region Skåne i 2009 udvidede valgmuligheder for enkeltpersoner og fri etablering af private aktører i den primære sundhedssektor. Visionen bag reformen var at flytte synsvinklen fra et fokus på sundhedssystemet til fokus på patienten. Redskaberne til at nå dette mål var at bringe konkurrence ind i primærvården. Både private og offentlige aktører kom i spil. Incitamentet er at konkurrere om patienterne, idet patienten medbringer penge i rygsækken, således at de mest syge og svage medbringer flest penge og derfor er mest attraktive for primærvården. Der blev fri nedsættelsesret for primærvårder, og den enkelte vård belønnedes for at klare mest mulig primærvård både i dag- og vagttid. Den valgte model fungerer, når man samtidig sikrer indholdet i behandlingsindsatsen. Derfor valgte de i Skåne at bygge reformen op omkring en kvalitetssikring/-kontrol i form af en akkrediteringsordning med forhåndsakkreditering og løbende årlig opfølgning. For en udførlig gennemgang af det svenske sundhedsvæsens struktur og funktion se evt. Anell A, Glenngård AH, Merkur S. Sweden: Health system review. Health Systems in Transi- tion, 2012, 14(5):1 159.
Formål med studieturen Udvalget for forskning og innovation og Udvalget for det nære sundhedstilbud afholdte den 26. september 2016 et fællesmøde, hvor der som opfølgning herpå blev formuleret et ønske om en fælles studietur til Skåne. Nogle regionsrådsmedlemmer havde i 2012 været på studietur til Skåne og var imponeret over den udvikling, der var igangsat med indførslen af Hälsovalet i 2009. Formålet med denne studietur var at få en aktuel status på udviklingen af almen praksis i Skåne og lade sig inspirere til det videre arbejde med at udvikle det nære sundhedstilbud af de svenske erfaringer med at omstille og udvikle praksissektoren med fokus på samfundsøkonomisk effektivitet og populationsansvar. Studieturen bestod af én fælles dag for de to udvalg med ovenstående formål og én dag, hvor udvalgene var hver for sig. For Udvalget for det nære sundhedstilbud var formålet desuden at opnå viden om Region Skånes konkrete indsatser for at styrke tværsektorielle og tværfaglige samarbejder for patienter med komplekse forløb med afsæt i erfaringer fra Hälsostaden i Ängelholm. For Udvalget for forskning og innovation var formålet desuden at opnå viden om forskningsinfrastrukturen i Region Skåne og hente inspiration til, hvordan Region Sjællands forskere og virksomheder kan drage nytte af den forsknings- og innovationskraft, der opstår i forbindelse med store forskningsfaciliteter. Derudover ønskede udvalget at opnå viden om muligheder og potentialer i grænseoverskridende forskningssamarbejder bl.a. med afsæt i eksisterende samarbejder med deltagende afdelinger fra Region Sjælland.
Tirsdag den 21. marts Oplæg i Regionshuset i Malmø Indledning og præsentation af dagen v. Anna-Lena Hogerud (Socialdemokraterna), ordförande i Hälso- och sjukvårdsnämnden. Oplæg om Skånes primärvård v. Bengt Ardenvik, Hälso- och sjukvårdsstrateg. Oplæg om Hälsovalet (vårdcentraler og barnavårdcentraler) v. Maria Kronogård, Hälso- och sjukvårdsstrateg og Nicholas Burman, Hälso- och sjukvårdsstrateg. Oplæg om Hälso- och sjukvårsavtalet mellem Region Skåne og Skånes kommuner: Inte bara ett aftal utan ett paradigmeskifte i vården? v. Greger Linander, Hälso- och sjukvårdsstrateg. Udvalgets indtryk fra oplæggene Region Skåne er ansvarlig for sundhedsydelser, regional planlægning, erhvervsfremme, infrastruktur, kollektiv trafik, kultur, miljø og turisme opgaveporteføljen har dermed store ligheder med Region Sjællands ditto. Regionen ledes af et regionsråd ( Regionfullmäktige ) med 149 direkte folkevalgte medlemmer ( ledamöter ). Regionsrådet har nedsat et forretningsudvalg ( Regionstyrelsen ). Konkret omfatter regionens ansvar på sundhedsområdet folkesundheden generelt, herunder somatiske sygehuse, primærsektoren (vårdcentraler), tandpleje, psykiatri, oplysning om sundhedsfremme og forebyggelse, den præhospitale indsats og sundhedsvidenskabelig forskning. Regionen er den ottendestørste i Sverige. Jf. tallene i tabel 1 er der store ligheder med Region Sjælland med hensyn til befolkningstæthed og økonomiske ressourcer. Af sundhedsbudgettet bruges halvdelen på sygehusene og ca. en fjerdedel til hver af sektorerne almen praksis og psykiatri. Tabel 1: Region Skåne og Region Sjælland nøgletal om størrelse og økonomi. Region Skåne Region Sjælland Befolkning 1.300.000 833.000 Befolkningstilvækst/år Ca. 20.000 Ca. 6.000 Areal 11.027 km 2 7.224 Befolkningstæthed 118 indb./km 2 115 indb./km 2 Budget SEK 39 mia. (DKK 30 mia.) DKK 18,4 mia. Budget/borger (uden kon- 23.100 DKK/indb. 22.100 DKK/indb. trol for forskelle i opgaver) Indtægtskilder Skatter og statslige tilskud Statstilskud og kommunal medfinansiering Kilder: Region Skåne, Danmarks Statistik, dagbladet Børsen (valutakurs) og Region Sjælland.
Halsö- og sjukvård i Skåne Region Skånes hälso- og sjukvård består af 9 sygehuse og 153 vårdcentraler: Kilde: Oplæg v. Bengt Ardenvik, Hälso- och sjukvårdstrateg, Region Skåne. Region Skåne har særligt fokus på konsekvenserne af den aktuelle demografiske udvikling med relativt flere ældre borgere og relativt færre i de erhvervsaktive aldersklasser analogt til udviklingen i Danmark og resten af den vestlige verden. Bl.a. af denne grund fokuserer man også på videreudviklingen af den primære sundhedstjeneste (særligt vårdcentraler). Region Skåne tillægger samarbejdet med kommunerne og udlægning af behandling til hjemmet afgørende betydning for mulighederne for at imødegå de demografiske udfordringer bl.a. ved hjælp af et aftalesystem mellem region og kommuner om hjemmeplejen med henblik på at undgå indlæggelse af ældre patienter. Styringsmodellen i Region Skåne Region Skåne valgte en bestiller-udførermodel, hvor bestilleren er skarpt adskilt fra udføreren. Det gælder også, når udføreren er Region Skåne selv. For at sikre konkurrence dvs. at markedet afprøver evnen til at levere varen er der fri nedsættelsesret. Enhver, som kan forhåndsakkrediteres, kan slå sig ned, hvor de vil. I mod- sætning til den danske kontrakt om almen praksis, hvor en almen praksis populært sagt skal ejes af lægen/lægerne i praksissen, er der ikke noget krav til ejerforholdene for en vård. Det giver mulighed for en bred vifte af private aktører i primærvården. Bestillerne er det politiske niveau i Region Skåne støttet af et administrativt system. Bestillerne varetager deres bestillerrolle ved at bestemme, hvad en patient skal koste, det vil sige, hvor mange penge den enkelte patient medbringer til sin valgte vård (jf. senere om vægtet honorar pr. tilmeldt). Man kan sige, at hver enkelt tilmeldt medbringer en økonomisk ramme til sin vård, og patienternes medbragte økonomiske rammer udgør således tilsammen vårdens økonomiske ramme.
Bestilleren kontrollerer også, om udføreren (private og offentlige vårder) lever op til den kvalitet, som bestilleren har bestemt. Det sker ved et akkrediterings- korps i bestillers regi. Udføreren er de private og offentlige vårder. De offentlige vårder er administrativt samlet under en paraply : Primærvården Skåne. De private vårder indgår enkeltkontrakter direkte med bestilleren, og bestillerens akkrediteringskorps sikrer sig, at kvaliteten lever op til de standarder, der er sat. Den økonomiske ramme er de penge, de tilmeldte medbringer. De private vårder er selvstændigt ansvarlige for ledelse, organisation og økonomi og kan blive nødt til at lukke, hvis økonomien ikke hænger sammen, eller de ikke lever op til kvalitetsstandarden. De offentlige vårder er på samme måde som private undergivet akkrediteringskrav fra bestilleren. Primær Vården Skåne har udviklet et ledelses- og informationssystem, som via monitorering af en række indikatorer for den enkelte vård kan afsløre, om vården er kvalitetsmæssig i orden, om den er omkostningseffektiv, om den har bruger- og medarbejdertilfredshed, har de rigtige professionskompetencer, anvender rationel lægemiddelordination osv. Betalingsmodellen i Region Skåne Betalingssystemet skal stimulere vården til at sætte patienten i centrum samtidig med, at det kan betale sig at være tilgængelig, hurtig og effektivt samt ikke mindst at kunne tilbyde den rigtige behandling af den rigtige sundhedsprofession på det rigtige tidspunkt. Betalingssystemet bygger på økonomiske incitamenter what s paid gets done. Man kan sige, at behandleren sættes fri til at vælge den mest effektive behandlingsmodel, fordi han ikke er bundet af ydelsesbeskrivelser. For eksempel er der evidens for, at visse handlinger/forebyggelse bedst forgår i grupper. Betalingssystemet i samvirke med akkrediteringssystemet opmuntrer til at effektivisere behandlingen inden for evidensbaseret viden. Til sammenligning er den danske model med honorering pr. ydelse pr. cpr-nummer i betydeligt omfang begrænsende og til hinder for behandlerens metodefrihed. De økonomiske incitamenter kan modarbejde effektive videnskabeligt beviste behandlingskoncepter. Det økonomiske incitament i Region Skåne, hvor honoraret ikke hænger sammen med vårdens valg af konkret ydelse til patienten, opmuntrer til brug af ret kompetence fra begyndelsen og en effektiv visitation af enhver henvendelse. Medvirkende hertil er, at patienten har krav på behandling, men ikke krav på behandling ved en bestemt sundhedsprofession (f.eks. en læge). Fastsættelsen af honoreringen til de enkelte vårdenheder bygger på antal tilmeldte borgere (listede). Der udregnes en gennemsnitlig fast betaling pr. tilmeldt i den enkelte enhed. Taksten fastsættes årligt af bestilleren dvs. politikerne som et basisbeløb pr. borger. Basisbeløbet korrigeres i forhold til borgerens vægt jfr. nedenfor om ACG og CNI. En central database i Region Skåne udregner hver måned, hvor meget den enkelte borger vægter, og den enkelte vårds økonomiske ramme opgøres på dette grundlag og justeres hver måned på grundlag af de aktuelt tilmeldte borgere. En vård kan ikke lukke for tilgang af nye patienter, men der kan i undtagelsestilfælde gives adgang til en kortvarig lukning (få måneder), medens vården tilpasser sig til et større antal tilmeldte. Taksten for en tilmeldt er baseret på et mix af data om forventet sygelighed (ACG) og forventet social patienttyngde (CNI): 80 % af taksten er baseret på de tilmeldte patienters hidtidige sygdomsmønster (vårdtyngde). Det benævnes ACG (Adjustet Clinical Groups), og det beskriver det forventede resursebehov for primærvård på baggrund af alle den tilmeldtes vård-
kontakter (også indlæggelser) indenfor de seneste 18 måneder. Beregningen forudsætter, at der sker generel diagnosekodning også i primærvården. Den generelle diagnosekodning giver også en god beskrivelse af virksomheden. Det vil sige, at den viser, hvad der sker i primærvården. 20 % af taksten er baseret på socioøkonomiske forhold: CNI-index heri indgår socioøkonomiske parametre som tilmeldte med mange små børn, enlige forældre, gamle enlige, fødsel uden for EU, arbejdsløshed osv. I den faste pris pr. borger indgår, at enhederne selv har omkostningsansvar for patienternes forbrug af basismedicin og medicinsk service i form af laboratorieanalyser, røntgen og hjælpemidler mm. Hertil kommer, at vården har omkostningsansvar for de tilmeldtes forbrug af andre primærvård er, takstlæger, lægevagt, men ikke åben og sluten (visiteret vård) vård på sygehuse eller konsultationer i den specialiserede vård. Specielt om forholdet til sygehusene og den specialiserede vård ( Täckningsgraden ) Det politiske mål er at flytte mere og mere af vården nærmere på patienten. Betalingen til den enkelte vård er derfor afhængig af de tilmeldtes forbrug af sygehusbesøg. Hvis vården selv klarer 63 % af det totale forbrug, er betalingen god, men hvis mange af vårdens tilmeldte vælger at opsøge sygehus, bliver vårdens betaling mindre. Hvor der er langt til sygehus, er honoraret indrettet, så det kan betale sig at ansætte eller træffe aftale med f.eks. en gynækolog eller en ortopædkirurg, når der behov for det. Vårdens økonomiske ramme er altovervejende lig med summen af de tilmeldte borgeres medbragte penge, men der er i meget begrænset omfang fastsat honorarer for særlige funktioner. F.eks. er der en kvalitetsbonus, som kan lægges oven i vårdens ramme. Taksten størrelse varierer mellem 300 SEK for den friskeste og 60.000 SEK for den mest syge patient. Det gør, at patienter med behov for kommunal omsorg er attraktive for vårderne. Modellen medfører umiddelbart politisk budgetsikkerhed, fordi der er tale om en ramme, der kun varierer i forhold til antallet af borgere i Region Skåne. Den årlige fastsættelse af basisbetalingen pr. patient giver magten til og ansvaret for at fastsætte niveauet for behandlingsindsatsen i primærvården tilbage til politikerne. Derefter er det op til de professionelle at afgøre, hvordan de vil gennemføre vården.
Hvis man politisk får behov for at give mere til områder langt fra sygehus, er det enkelt at øge tilskuddet via täckningsgraden. Det er blandt andet testet i Västra Götaland, som stort set har kopieret den skånske model. Incitamentsstrukturen skal sikre, at der inden for rammerne i den enkelte vård prioriteres som ønsket af politikerne f.eks. at vårderne prioriterer de mest syge og lægger større vægt på forebyggelse. De incitamenter, der er lagt ind, betyder at det kan betale sig for den enkelte vård at prioritere forebyggelsesindsatsen og ansvaret for det hele. Det kan betale sig at vælge den rigtige professionskompetence fra starten, at visitere effektivt og at behandle patientens helbredsproblemer samlet det vil sige med mere tid i den enkelte konsultation og færre fremmøder, hvilket er en fordel for både vård og patient. Der er også indtænkt et incitament til at regulere patienternes adfærd. Patienter over 18 år er pålagt en egenbetaling ved hver vårdkontakt dog er der et årligt maksbeløb. Egenbetalingerne går ikke til den enkelte vård, men indgår i Region Skånes budget, hvor indtægter fra egenbetalinger udgør ca. 1,5 % af det samlede budget. Der er også egenbetaling på medicin med et årligt maksbeløb. Staten yder støtte til receptpligtig medicin.
Besøg på vårdcentraler Vårdcentralen Södervärn Vårdcentralen Södervärn er en offentlig vårdcentral, som ligger inde på sygehusområdet i Malmø. Adresse: Ruth Lundskogs gata 4, Malmø Link: www.vard.skane.se/vardcentraler/sodervarn/ Vårdcentralen Limhamn Vårdcentralen Limhamn er en offentlig vårdcentral, der ligger lidt uden for Malmø. Adresse: Järnvägsgatan 47-49, Limhamn Link: www.vard.skane.se/vardcentraler/limhamn/ Udvalgets indtryk fra besøg på vårdcentraler Der var planlagt besøg til to offentlige vårdcentraler Södervärn og Limhamm og en privat vårdcentral. Den private vårdcentral, Capio Cityklinikken, måtte desværre aflyse besøget på dagen pga. sygdom blandt personalet. Udvalgene blev præsenteret for de to vårdcentralers personalesammensætning, økonomi og arbejdsgange og blev vist rundt på vårdcentralerne. De to besøgte vårdcentraler lå i to områder med meget forskellig sociodemografisk fordeling af befolkningen. Besøgene illustrerede, at der er ansat langt mere praksispersonale i vårdcentralerne end i en dansk almen praksis, og at praksispersonalet er fordelt på langt flere faggrupper end i Danmark. I vårdcentralen Limhamm var der udover læger bl.a. ansat sundhedsplejersker, sygeplejersker, diætister, psykoterapeuter og fysioterapeuter. Særligt for vårdcentralen Södervärn gjaldt, at den ligger inde på sygehusområdet i Malmø, og den har aften- og weekendåbent, hvilket betyder, at den er med til at mindske besøg i akutmodtagelsen på sygehuset.
Udvalget gik i dialog med oplægsholderne om det skånske system samt de mekanismer, dette system bygger på og udløser: Vilkår for borgerne: Frit valg mellem vårdcentraler Ikke forpligtet sig til loyalitet over for vård, men kan frit benytte fremmed behandler Adgang til at vælge en samlet pakke, dvs. en vård med læge, sygeplejerkse, fysioterapeut, psykolog og andre kompetencer Borgere over 18 år er pålagt en egenbetaling ved hver vårdkontakt dog er der et år- ligt maksbeløb. Vilkår for vårdcentralerne: Incitament til at tage sig af de sygeste og de svageste Incitament til at medvirke til at flytte aktivitet fra sygehus til den nære vård, herunder at nedbringe andelen af tilmeldtes brug af lægevagt og sygehusenes akutfunktioner Incitament til rationel drift, der er som hovedregel ikke er offentligt tilskud pr. kon- takt Incitament til god service, da der er risiko for, at borgerne vælger en anden vård, hvis servicen ikke er god Incitament til at bruge den rigtige kompetence til det rigtige problem fx gennem brug af andre faggrupper end læger Bonus for et godt resultat (faglig kvalitet, lægemiddelforbrug og tilgængelighed
Onsdag den 22. marts MAX IV og ESS Adresse: Fotongatan 2, 225 94 Lund Neutronstråleanlægget European Spallation Source (ESS) og røntgensynkrotronen MAX IV er to forskningsfaciliteter i Lund. Se særskilt omtale. Tutti Johansson Falk, head of communications, MAX IV Laboratory Oplæg om MAX IV: Martin Bech, universitetslektor og docent, Medicinsk strålningsfysik, Lund Oplæg om ESS: Roger Eriksson, informationsmedarbejder, MAX IV Laboratory Links: ESS: https://europeanspallationsource.se/ MAX IV: https://www.maxiv.lu.se/ Beskrivelse af European Spallation Source (ESS), MAX IV og Greater Copenhagen ESS (åbner i 2023) og MAX IV (åbnet i 2016) er to forskningsfaciliteter, som udgøres af neutronstråleanlægget European Spallation Source (ESS) og røntgensynkrotronen MAX IV, som begge ligger i Lund. Faciliteterne giver og vil give helt nye muligheder for materialeundersøgelser, der kan komme danske virksomheder til gavn. Det kan for eksempel være inden for områder som fødevaresektoren, medicinalindustriens anvendelse af enzymer og proteiner, energi- og miljøsektorens udvikling af brændselsceller, samt test af konstruktioner og materialer. Greater Copenhagen Region Sjælland er en del af metropolregionen Greater Copenhagen, som skaber udvikling og vækst i Østdanmark og Sydsverige. Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk partnerskab mellem regioner og kommuner i Østdanmark og Sydsverige. Region Sjælland indgår i samarbejdet sammen med Region Hovedstaden, Region Skåne, 46 østdanske og 33 skånske kommuner. Greater Copenhagen er en fælles indsats, der skal øge væksten og skabe arbejdspladser i Østdanmark og Sydsverige. Visionen er at komme på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. I 2020 er Greater Copenhagen et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, og samarbejdet har øget den økonomiske vækst og beskæftigelse, så vi som minimum er på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Samarbejdet vil: Understøtte den fælles markedsføring af Greater Copenhagen Arbejde for at skabe en stærk international infrastruktur Understøtte tiltrækningen af investorer, turister, virksomheder og talenter Side 1
Arbejde for en integreret og bæredygtig vækstregion, herunder understøtte et sammenhængende arbejdsmarked og arbejde for at påvirke de lovgivninger og grænsehindringer, der vurderes at være barrierer for vækst Etablere fælles strategiske erhvervsindsatser Realiseringen af et integreret, sammenhængende og funktionelt arbejdsmarked er centralt for at styrke vækstskabelse i den samlede metropol. Greater Copenhagen vil sikre virksomhederne tilgængelig og tilstrækkelig arbejdskraft med de nødvendige kompetencer. Greater Copenhagen-samarbejdets grænseoverskridende geografi er en vækstplatform, som giver mulighed for en bred erhvervsmæssig dynamik, mobilitet og integration. Styrken i det brede samarbejde på tværs er samtidig også en udfordring. Barrierer kan bevirke, at virksomheder går glip af vækstmuligheder, og at borgere ikke udnytter eksisterende muligheder for at søge arbejde og studere i hele metropolen. Samarbejdet har derfor fokus på de barrierer, der hæmmer den økonomiske vækst og begrænser erhvervslivet og udviklingen mod et fælles, funktionelt arbejdsmarked. Det gælder til eksempel grænsehindringer, som komplicerer fri bevægelighed for virksomheder og arbejdstagere (herunder fx akademisk arbejdskraft, ledige, studerende). Derudover er der også fokus på både arbejdsstyrkens mobilitet over Øresund og på arbejdsstyrkens mobilitet på tværs af de kommunale og regionale grænser. Et eksempel på den indsats er rettet mod det dansk/svenske forskningsprojekt ESS. Greater Copenhagen & Skåne Committee har bl.a. deltaget i arbejdet med at bane vej for danske lovændringer gennem EU-projektet ESS & MAX IV: Cross Border Science and Society et delprojekt under ledelse af Greater Copenhagen med fokus på mindske grænsehindringer/barrierer for ansættelse af internationale forskere til projektet. Med ESS og MAX IV etableres i disse år to af verdens førende forskningsanlæg i Greater Copenhagen-regionen. Det forventes, at de nye materialeløsninger, som vil fremkomme som resultater fra forskningen i de to anlæg, vil have afgørende samfundsmæssig betydning for udfordringer i relation til energi, klima, sundhed, fødevarer og produktivitet. MAX IV åbnede den 21. juni 2016, mens ESS vil stå klar i 2020. Når begge anlæg står klar, forventes det, at der vil være 500 fastansatte og 5.000 tilknyttede forskere. Sådan arbejdes der med ESS og MAX IV Greater Copenhagen arbejder for at skabe en infrastruktur omkring ESS og MAX IV, der understøtter mulighederne for at høste den økonomiske gevinst på 3 mia. kr. om året, som økonomer har stillet i udsigt. Indsatserne omhandler blandt andet: Større bevidsthed om faciliteterne og deres potentiale At vi arbejder for at løse de eksisterende bosætningsproblematikker på tværs af sundet At vi arbejder for, at de relevante aktører på både forskningsområdet, myndigheder og i erhvervslivet spiller sammen. Side 2
Hvordan kan kommunerne og regioner bruge ESS og MAX IV? Partnere i Greater Copenhagen får glæde af ESS og MAX IV, når deres virksomheder bliver leverandører til de to anlæg. Ligesom det vil være en konkurrencefordel for virksomhederne i området, fordi de har lettere adgang til anlæggene og dermed kan få fordele i forhold til resten af verdenen i udviklingsfasen af produkter samt rekruttere personale, som er uddannet i tilknytning til de to anlæg. Man vil også opleve, at højt specialiseret arbejdskraft bosætter sig og dermed tilfører viden og økonomi til hele regionen. Udvalgets indtryk fra besøg på ESS og MAX IV Udvalget for forskning og innovation besøgte de to forskningsfaciliteter ESS og MAX IV i Lund. MAX IV blev taget i brug den 21. juni 2016, mens ESS vil være klar til brug i 2023. Der er tale om to højteknologiske forskningsfaciliteter, der indebærer muligheder for at undersøge materialer og vævsprøver mv. med langt større forstørrelser end hidtil og bl.a. foretage optagelser af vævsprøver i tre i stedet for to dimensioner samt væv der bevæger sig (f.eks. lunger i levende organismer). En væsentlig del af de særlige muligheder ved MAX IV og ESS skyldes en meget stor kapacitet med hensyn til lagring og analyse af data fra optagelserne på de to anlæg. Danmark bidrager væsentligt til finansieringen og driften af de to faciliteter og lagring og analyse af data foregår i København. Det giver danske forskere særlige muligheder for at drage fordel af de to faciliteter, og derfor ønskede udvalget at få faciliteterne præsenteret og drøfte, hvordan regionens forskere kan udnytte deres særlige muligheder for adgang til faciliteterne. Der er tre grunde til placeringen af datacentreret i København: o København er et internet-knudepunkt o Der er mange potentielle medarbejdere i Hovedstadsområdet med kendskab til databehandling o Danmark har medfinansieret MAX IV og ESS Endelig er placeringen af Kastrup Lufthavn en medvirkende årsag til, at MAX IV og ESS er blevet placeret ved Lund. Lufthavnen Arlanda ved Stockholm er således markant mindre end Kastrup Lufthavn og ville ikke give forskere fra hele verden lige så let adgang til de to faciliteter som Kastrup Lufthavn. ESS neutronstråleanlægget European Spallation Source ESS opføres af et internationalt partnerskab omfattende 15 lande og bliver verdens førende enhed til forskning, der bruger neutroner til analyse af prøver. Analyse ved hjælp af neutroner giver andre data/billeder end f.eks. røntgenstråling og kan både være et supplement og et alternativ til dette. Anlægget kan bedst sammenlignes med et meget stærkt mikroskop, der belyser prøver ved hjælp af neutroner i stedet for lys. Teknologien i ESS bygger på kendte principper (neutronstråling blev opdaget i 1932) men med ESS bruges de i større skala end før. ESS virker grundlæggende ved, at en accelerator sender protoner med meget stor hastighed ind i en blok wolfram. Kollisionen medfører, at der for hver proton sendes op til 60 neutroner ud af wolfram-blokken, og disse neutroner passerer den prøve, som forskere vil analysere. Neutronernes bevægelse igennem prøven registreres af et instrument, og det fører til store mængder data, der kan bruges til analyse af prøven. Side 3
Der placeres 22 instrumenter, som registrerer neutroners bevægelse gennem hver sin prøve, så der principielt kan gennemføres 22 forsøg af gangen. Neutronkilden vil være i funktion døgnet rundt seks dage om ugen afbrudt af en dag om ugen til vedligeholdelse af apparaturet. Fig 1: Tegning af ESS acceleratoren forneden (1 og 2) accelererer protroner, så de slår neutroner ud af wolfram-blokken (neutronkilden, 3). Neutronerne rammer prøver placeret for enden af strålerør, og deres bevægelser registreres af et af 22 instrumenter (5 og 6). MAX IV ses i baggrunden det er hensigten at bygge en forskningsby mellem de to faciliteter (kilde: ESS). Det forventes, at forsøgene på ESS vil kræve et meget stort forarbejde og omfattende analyser af data men kun kort tid på ESS. Det forventes således, at et forsøg måske vil kræve et halvt års forarbejde af forskerne, 3-7 dages ophold på ESS med henblik på opstilling af forsøget og indsamling af data, efterfulgt af lang tids analysearbejde. Dette svarer til erfaringerne fra forsøg gennemført på Risø før i tiden og aktuelt på MAX IV. Udviklingen af ESS bygger på erfaringer fra to lignende faciliteter bygget i henholdsvis Tennessee, USA og Japan i 2008, og ESS vil erstatte disse to anlæg. P.t. er der ingen facilitet med samme muligheder som ESS noget andet sted, og dermed fører bygningen af ESS i sig selv til forskning og innovation, allerede før forskerne får adgang til ESS. Som en afledt effekt af udviklingen af ESS er det blevet billigere at bygge acceleratorer til proton-terapi for kræftpatienter, fordi der er indhøstet erfaringer med bygning af acceleratoren til ESS. ESS blev designet i 2003. På baggrund af den teknologiske udvikling blev designet revideret i 2012. Byggeriet begyndte i 2014, og anlægget påregnes taget i brug i 2023. Side 4
ESS anlægsbudget er på 1,8 mia Euro. Over halvdelen af finansieringen er tilvejebragt af Sverige, Danmark og Norge. Andre lande har især bidraget med apparatur ( in-kind-deliveries ) i stedet for direkte finansiering. Det er op til forskerne at formulere projekter, der først bliver mulighed for at gennemføre med etableringen af ESS. Eksempler på projekter der kan udføres ved hjælp af ESS: o Analyse af arkæologiske fund uden at beskadige dem o Forståelse af strukturen af molekyler i lægemidler o Udvikling af tyndere solceller og bedre batterier o Forståelse af hvorfor man kan se igennem glas o Udvikling af materialer der kan reparere sig selv (indtage deres oprindelige form trods beskadigelser f.eks. turbineblade i jetmotorer) o Udvikling af superledning ved stuetemperatur Anlægget påregnes brugt til såvel grundforskning som anvendt forskning. Det forventes, at private firmaer vil leje sig ind mhp. analyse af konkrete materialer, og projektet er således delvis et eksempel på skattefinansieret erhvervsudvikling. Det understreges ved præsentationer af ESS, at resultaterne af forskningen i form af konkrete materialer vil vise sig på langt sigt. Måske vil de første materialer udviklet på grundlag af forskning på ESS først blive taget i brug om ca. 20 år. Overskudsvarmen fra ESS vil blive brugt til fjernvarme i Lund og gartnerier omkring byen. MAX IV - røntgensynkrotron MAX IV kan sammenlignes med et meget stærkt mikroskop, der fungerer ved hjælp af røntgenstråling i stedet for lys. MAX IV kan sammenlignes med en CT-scanner der kan tage billeder med meget stor forstørrelse og i tre dimensioner i stedet for kun tynde snit. Navnet skyldes, at Sverige tidligere har bygget tre mindre røntgensynkrotroner (MAX I-III) MAX IV er resultatet af et internationalt samarbejde og giver på mange måder forskerne langt større muligheder end forgængerne både med hensyn til røntgenstrålingens ensretning, detaljeringsgraden, den mængde data der kan registreres og analyseres i hvert forsøg, og antallet af forsøg der kan gennemføres på én gang. Konkret fungerer MAX IV ved, at en accelerator accelererer elektroner op til meget høj hastighed og sender dem i kredsløb i to cirkelformede rør. Når elektronerne taber hastighed, afgiver de energien igen i form af røntgenstråling, der udtages fra røret ved hjælp af et antal strålerør. Aktuelt er der 14 strålerør, så der kan gennemføres 14 forsøg af gangen. Antallet af strålerør ventes at vokse til ca. 30 i 2026. Forskere kan få gratis adgang under forudsætning af, at de offentliggør deres forskningsresultater, så de kan bruges af andre. Konkret søger forskere om forskningstid på et af strålerørene. De prøver, der skal analyseres, placeres for enden af et strålerør, og resultaterne aflæses af et apparat bag ved prøven. Hvert strålerør med tilhørende apparatur er specialiseret til en bestemt form for forsøg og har kostet 100-200 mio.kr at etablere. Den danske stat, danske universiteter og to regioner har etableret strålerøret DANMAX, der er designet til analyse af materialer både prøver og materialer i apparater mens de er i brug 1. 1 https://www.maxiv.lu.se/accelerators-beamlines/beamlines/danmax/ Side 5
MAX IV er i funktion døgnet rundt seks dage om ugen én dag om ugen er afsat til vedligeholdelse. Større renoveringer gennemføres ved halvårlige nedlukninger. Fig. 2: MAX IV set skråt ovenfra med den cirkelformede bygning, som det store af to rør og de tilhørende strålerør er placeret i. Acceleratoren og den mindre ring ligger uden for billedet. Bygningen har en omkreds på 528 meter. Mødelokaler, kontorer til forskere og administration mv. ligger i bygningen til højre (kilde: Wikipedia). Designet og bygningen af acceleratoren har i sig selv medført behov for forskning og innovation, fordi MAX IV har krævet nye tekniske løsninger, da der ikke er lignende anlæg hverken med hensyn til fysisk størrelse eller effekt. Forskerne der gennemfører forsøg på MAX IV beskæftiger sig med nogle af de samme emner, som man regner med at arbejde med på ESS. Bl.a. arbejdes der aktuelt med: o Analyse af fossiler, der kan gennemlyses uden at de tager skade. Der er sket en eksplosion i forskningen på dette område, efter at de første MAX-anlæg blev taget i brug, efter at en forsker blev opmærksom på, at hans prøver måtte kunne analyseres ved hjælp af de nye apparater o Analyse af nervecellers funktion på kryds og tværs i tre dimensioner efter forskerens valg i stedet for et enkelt snit på tværs o Analyse af autoimmune sygdomme (sygdomme hvor immunforsvaret angriber organismen selv) o Analyser af konkrete proteiners struktur f.eks. ved at lave et krystal af et protein, SERCA, der har betydning for musklers funktion, og gennemlyse det med røntgenstråler, så man kan se molekylets struktur og analysere, hvordan det fungerer o Udvikling af katalysatorer ved at undersøge hvilke metalliske nano-partikler der fungerer bedst i katalysatorer o Udvikling af bedre vandfiltre Side 6
o o o Udvikling af implantater der nedbrydes, efterhånden som knoglen bliver stærkere og erstatter implantatet Udvikling af maskiner med en størrelse på molekyleniveau Udvikling af et apparat til analyse af udåndingsluft som en erstatning for analyse af blodprøver Fig. 3: Forsøgsopstilling på MAX IV. Strålerøret kommer ud af væggen til venstre lidt over midten af billedet (under en sort slange) og fører røntgenstrålerne hen til en prøve, hvorpå data registreres af apparaturet (kilde: administrationen). Udvalgets og oplægsholdernes drøftelser af hvordan regionens forskere kan bruge MAX IV og ESS De meget store offentlige investeringer i først MAX IV og nu ESS uden tilbagebetaling indebærer, at det vil være ret billigt for forskere at gennemføre forsøg på de to faciliteter. Samtidig indebærer den danske deltagelse i faciliteterne, at en væsentlig del af de danske statslige forskningsressourcer i en årrække er blevet afsat til de to anlæg. Hvis denne brug og binding af danske offentlige forskningsressourcer skal nyttiggøres, er der behov for, at danske forskere udnytter mulighederne for at gennemføre mange forsøg på de to anlæg. Der er aktuelt ca. 1.000 forskere, der bruger MAX IV i løbet af et år. Heraf kommer ca. 44 % fra Sverige og ca. 11 % fra Danmark. Dette kan fortolkes som udtryk for betydningen af kendskab til faciliteten og måske også som et resultat af, at svenske forskere i forvejen kender teknologien og kan se relevante muligheder i den for deres egne projekter, efter at de i en årrække har benyttet røntgensynkrotronerne MAX I-III. Side 7
På denne baggrund drøftede udvalget med oplægsholderne, hvad Region Sjælland kan gøre for at optimere udnyttelsen af MAX IV og på sigt ESS: Fig. 4: Fra den store ring det cirkelformede rør med elektronstrømmen (og røntgenstrålingen) er til venstre bag en afskærmning og bag nogle af strålerørene med de tilknyttede laboratorier (kilde: administrationen). Genskinnet fra gulvet skyldes, at det er poleret helt glat, så stort og tungt apparatur kan flyttes ved hjælp af luftpuder (kilde: administrationen). Det var oplægsholdernes erfaring, at hvis man inviterer en bred gruppe af forskere fra sygehuse, møder kun et lille antal op. Det skyldes tilsyneladende især, at tidsforbruget til en studietur til MAX IV vil konkurrere med den kliniske produktion på sygehuset. Det skyldes nok også, at mange forskere ikke umiddelbart kan se, hvad faciliteterne kan bruges til i deres egen forskning, fordi de udvikler deres projekter på grundlag af deres erfaringer. Oplægsholderne betonede ligeledes, at mange af de idéer til forskningsprojekter, der involverer MAX IV eller ESS, skyldes, at forskerne stiller nye spørgsmål, når de bliver opmærksomme på de nye teknologiers muligheder. En af oplægsholderne henviste i den forbindelse til et citat, der ofte tillægges Henry Ford: Hvis jeg havde spurgt kunderne om, hvad de ønskede, havde de sagt hurtigere heste [i stedet for biler]. 2 På denne baggrund blev det foreslået at invitere nøglepersoner inden for regionens forskning (professorer, forskningslektorer og personale fra forskningsstøtteenhederne m.fl.) og at introducere dem til faciliteterne og særligt give dem et grundlag for at overveje, hvordan de og deres kolleger kan bruge faciliteterne på to måder: 2 https://hbr.org/2011/08/henry-ford-never-said-the-fast Side 8
o o Til at besvare spørgsmål, som de i forvejen arbejder på at besvare med den teknologi, der aktuelt er til rådighed for dem Til at formulere nye spørgsmål, der bliver relevante at arbejde med, når man har nye teknologier til rådighed Side 9
ReProUnion Adresse: Klinikgatan 32, Sven Gardell, BMC D15 ReproUnion er et grænseoverskridende samarbejde mellem Sverige og Danmark, som beskæftiger sig med reproduktiv medicin. Projektet er finansieret af EU Interreg-programmet ØKS og opererer i Øresundsregionen. Stig Jørgensen, managing director, læge, SJ-Bioventures ApS Petter Hartman, CEO, Medicon Valley Alliance Link: http://reprounion.eu/ Beskrivelse af ReProUnion ReProUnion er et af flere store internationale forskningsprojekter, som Region Sjælland deltager i. Region Sjælland bidrager med vigtige kompetencer og kan ved at deltage i et projekt som ReProUnion få adgang til yderligere kompetencer i Hovedstaden og Skåne. Vi kan dermed tilbyde vores borgere en række behandlingstilbud, som vi ikke kunne tidligere kunne og vores klinikere får adgang til nyeste viden indenfor området. F.eks. gør den forskning, som foregår i Holbæk i forbindelse med ReProUnion, brug af adgang til patienter fra de to andre regioners hospitaler. ReproUnions vision er at styrke forskningskapaciteten indenfor fertilitet samt etablere et fælles Reproductive Medicine Centre. Centeret er baseret på et tværfaglig koncept, der indebærer forskning og udvikling, uddannelse og karriereudvikling samt behandling og forebyggelse. Historisk set har Øresundsregionen - også kendt som Medicon Valley - en internationalt anerkendt position inden reproduktiv medicin. ReproUnion vil styrke samarbejdet mellem partnerne på de offentlige sygehuse, Universiteter og industrien med henblik på at fastholde og udvikle reproduktiv medicin. Målet er at kunne imødekomme de fremtidige krav til styring og forebyggelse af fertilitetsproblemer. ReproUnion er et samarbejde mellem 14 kliniske enheder og forskningsenheder i Region Hovedstaden, Region Sjælland ved Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus og Region Skåne. Partnerskabet omfatter også Medicon Valley Alliance, Lunds Universitet, Københavns Universitet og Ferring Pharmaceuticals. Side 10
Udvalgets indtryk fra ReProUnion Udvalget drøftede med to oplægsholdere, hvordan regionen kan maksimere udbyttet af grænseoverskridende forskningssamarbejder med deltagelse af afdelinger fra Region Sjælland. Drøftelsen fandt sted med udgangspunkt i ReProUnion, der er et af flere store internationale forskningsprojekter, som forskere fra Region Sjælland deltager i. Projektet er et samarbejde mellem Danmark og Sverige om reproduktiv medicin, der har demonstreret, hvordan et samarbejde mellem centre i bl.a. Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland kan være ligeværdigt og til gavn for medarbejdere i alle de deltagende centre. Forskerne fra Region Sjælland bidrager således med vigtige kompetencer og data understøttet af regionens forskningsstøttekapacitet. Ved at deltage i et interregionalt forskningsprojekt som ReProUnion kan de deltagende forskere få adgang til yderligere kompetencer og data fra nærliggende regioner så: o Der hurtigere udvikles ny viden. F.eks. deltager patienter fra Region Hovedstaden og Region Skåne i forskning på Holbæk Sygehus, så forskningsprojekter kan gennemføres hurtigere, end hvis der kun deltog patienter fra Region Sjælland o Det bliver særligt attraktivt at arbejde i Region Sjællands sundhedsvæsen, så mulighederne for rekruttering forbedres o Der kan tilvejebringes flere og mere specialiserede sundhedstilbud i Region Sjælland, fordi det bliver lettere at tiltrække og fastholde personale med særlige kompetencer Netop ligeværdigheden mellem centrene blev af regionen betonet som et afgørende element bag det konkrete samarbejdes succes og for medarbejderes, sygehuses og regioners engagement i at deltage i aktuelle og fremtidige samarbejder. Side 11
Opsamling på studieturen Studieturen gav udvalget mulighed for at drage fordel af, at Region Skåne siden 2009 har fokuseret på at udvikle praksissektoren gennem forskning og innovation og udvikling af styringen af sektoren ud fra økonomi, kvalitet og brugertilfredshed. Udvalget har fået et indgående kendskab til det skånske system samt de mekanismer, dette system bygger på og udløser. Derudover fik Udvalget også en aktuel status på erfaringerne med systemet i praksis og det fortsatte arbejde med at skabe de rette sundhedstilbud til borgerne. Nogle af de erfaringer og ideer, regionsrådsmedlemmerne tog med sig fra studieturen i 2012, har virket inspirerende i forhold til det danske system blandt andet differentiering af honorar i forhold til sygdomstyngde, der for alvor er sat på dagsordenen senest ved de sidste overenskomstforhandlinger med almen praksis. Dette var udvalget enig i fortsat at have fokus på, og den aktuelle studietur demonstrerede behovet for at teste effekten af økonomiske incitamenter og finansieringsmodeller på bl.a. sundhedsvæsenets samlede udgifter. Udvalgets besøg på vårdcentralerne illustrerede, at der er ansat langt mere praksispersonale i vårdcentralerne end i en dansk almen praksis, og at praksispersonalet er fordelt på langt flere faggrupper end i Danmark. Studieturen gav således inspiration til det fortsatte arbejde i Regionsrådet med at videreudvikle praksissektoren gennem innovative løsninger herunder brug af praksispersonale til at aflaste det begrænsede antal praktiserende læger og bruge økonomiske incitamenter til styring af almen praksis i en hensigtsmæssig retning. Udvalget for forskning og innovation opnåede desuden den ønskede konkrete viden om to særlige faciliteter, der er eller bliver en væsentlig del af forsknings-infrastrukturen i Region Skåne, og hvor Greater Copenhagen også spiller en aktiv rolle: MAX IV og ESS. I forlængelse heraf drøftede udvalget og medarbejdere fra de to faciliteter, hvordan Region Sjælland kan bruge MAX IV og ESS til at understøtte udviklingen af forskningen i regionen og bidrage til at maksimere effekten af de store offentlige danske investeringer i de to faciliteter. Aktuelt har Region Sjælland ikke mange forskere, der anvender de teknologier, som MAX IV og om få år ESS bruger, men som led i forberedelsen og gennemførelsen af de meget avancerede forskningsprojekter, der benytter de to faciliteter, vil der være en lang række forberedende udviklingsprojekter, som kræver stor innovationskraft og involvering af mange forskellige forskere og virksomheder. Forskningsprojekterne på disse særlige faciliteter gennemføres ofte af store forskergrupper, som forskere fra Region Sjælland kan have stor gavn af at deltage i, selv hvis de ikke selv kommer til at deltage i selve den kortvarige gennemførelse af forsøgene på de to faciliteter. Det har således ofte vist sig på lignende faciliteter i udlandet, at forskningen og innovationen ved forberedelsen af større avancerede forskningsprojekter ofte overgår effekterne af selve de projekter, der foregår på de avancerede forskningsfaciliteter. Side 12
En anden væsentlig konklusion fra studieturen er, at de to faciliteter faktisk kan være relevante for klinisk forskning, og at man formentlig kan opnå størst effekt for forskningen i regionen ved, at nøglepersoner inden for forskningen i regionen gør forskerne opmærksomme på, hvilke muligheder faciliteterne giver, og forskerne derpå selv overvejer, hvordan disse muligheder kan indgå i deres projekter, og hvilke spørgsmål de vil stille i forlængelse af deres forskning, når de får de ekstra tekniske muligheder. Endelig fik udvalget lejlighed til at drøfte med to oplægsholdere, hvordan regionen kan maksimere udbyttet af grænseoverskridende forskningssamarbejder med deltagelse af afdelinger fra Region Sjælland. Det skete med udgangspunkt i ReProUnion, der er et samarbejde mellem Danmark og Sverige om reproduktiv medicin, der har demonstreret, hvordan et lignende samarbejde mellem centre i bl.a. Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland er til gavn for medarbejdere i alle de deltagende centre. Regionen betonede netop ligeværdigheden i samarbejdet som et afgørende element bag det konkrete samarbejdes succes og bag motivationen for medarbejdere, sygehuse og regioner for at deltage i kommende samarbejder. Side 13