Studietur til Skåne for Sundhedssamordningsudvalget

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 13/22798 Dato: 22. august 2013 Udarbejdet af: Tine Canvin E mail: Tine.Canvin@rsyd.dk Telefon: Notat Studietur til Skåne for Sundhedssamordningsudvalget Baggrundnotat om det svenske system 1 1 Kort om styreformen i Sverige. Sverige styres ligesom Danmark af tre politiske niveauer svarende til det nationale, regionale og lokale niveau: Staten, landstingene/regioner og kommunerne. På det nationale niveau er Riksdagens administrative apparat Regeringskansliet med et antal departementer og ca. 400 statslige myndigheder. Sveriges ministre fungerer lidt anderledes end i Danmark. Det betyder, at den enkelte minister i den svenske regering ikke er øverste (administrative) leder af sit ministerium, men ministrene fungerer mere kollektivt. På det regionale niveau er der i Sverige ligesom i Danmark en statslig myndighed Länstyrelsen (21 län i Sverige). Statens regionale myndighed i Danmark er statsforvaltningerne. Udover de statslige länstyrelser er der 20 landsting i Sverige. Landstingene styres af politiske forsamlinger. Landstingenes hovedopgave er sundhedsområdet. Det svarer til de danske regioners hovedopgave, men opgavefordelingen mellem kommuner og regioner/landsting er lidt forskellig i de to lande. Län ene og landstingene dækker med en enkelt undtagelse de samme geografiske områder og betegnes derfor samlet som det regionale niveau. Landstinget i Skåne benævnes Region Skåne. På det lokale niveau er Sverige inddelt i 290 kommuner, som styres af de folkevalgte forsamlinger af kommunfullmäktige. Som i Danmark er landsting og kommuner i Sverige ligestillede, men med forskellige opgavesæt, der dog grænser op til hinanden med deraf følgende gråzoner. Der er store ligheder, men også nogle forskelle på opgavefordelingen mellem det regionale niveau (landstingene/regionerne) og det lokale (kommunerne) i henholdsvis Danmark og Sverige. For eksempel er sundhedsplejerskeordningerne i Sverige henlagt til det regionale niveau, medens det i Danmark ligger i kommunerne. Tilsvarende ligger forebyggelsen på det regionale niveau i Sverige, medens en stor andel af forebyggelsen den 1 Notatet er oprindeligt udarbejdet af Region Sjælland i august 2012 men revideret og opdateret med data fra Region Syddanmark.

2 borgerrettede forebyggelse i Danmark er henlagt til det kommunale niveau. Det er vigtigt at være opmærksom på sådanne forskelle ved sammenligning af omkostninger i de to sundhedssystemer. 2 Sundhedsreformen i 2009 Hälsovalet Nedenfor vil der blive gjort rede for et afgørende paradigmeskift i Sverige kaldet hälsovalet som blev besluttet i 2009 og iværksat pr. 1. januar Hälsovalet fritvalgsystem pengene følger borgerne Sverige har gennem de senere år reformeret den primære sundhedssektor. Det grundlæggende formål med reformerne er at styrke patienternes valgfrihed, stimulere valgmulighederne og flytte magten til patienterne. Siden 1990 erne har patienterne i Sverige frit kunne vælge behandler indenfor primær og sygehusområdet. I 2010 indførtes tillige fri etableringsret for vårdgiverne i primærverdenen, og den såkaldte täckningsgrad 2 blev afgørende for vårdgivernes indtjening. Dette kaldes Hälsovalet: Pengene følger borgerne. Den økonomiske incitamentsstruktur bygger på betaling pr. hoved, hvor hovedet s forventede behov for sundhedsydelser (vård) er vægtet i forhold til diagnoser, hidtidigt sundhedsforbrug og socioøkonomisk status. Borgerne: Får frit valg gratis at vælge om Vælger en hel pakke dvs. en vård med læge, fysioterapeut, psykolog og andre kompetencer Får mere at vælge imellem Er ikke forpligtet til loyalitet over for valgt behandler kan benytte fremmed behandler Skal betale et gebyr/egenbetaling for benyttelse af systemet med en overgrænse pr. år Stemmer med fødderne har pengene med i rygsækken Et vigtigt formål med de ændringer, der blev gennemført 1. januar 2010, var at øge kvaliteten af behandlingen i primærsektoren gennem konkurrence mellem private og offentlige behandlere (vårdgivere). For behandlere betyder dette, at de frit kan etablere sig i primærvården med offentlig finansiering, forudsat at de opfylder en række betingelser. Behandlerne/sundhedsaktørerne Fri nedsættelsesret Forhåndsakkrediteres som en betingelse for betaling fra regionen Øget konkurrence om patienterne både indbyrdes og mellem private og offentlige aktører Det offentlige tilskud pr. patient er politisk fastsat på baggrund af statistisk vægtning af det forventede resurseforbrug/ydelsesforbrug (hidtidig sygdomsbyrde og socioøkonomisk status) til 2 Täckningsgraden angiver, hvor stor en procentuel del af den enkelte tilmeldte borgers samlede forbrug af primärvård herunder lægevagt og sygehusforbrug vårdgiveren varetager. Side 2 af 9

3 de tilmeldte patienter. Tilskuddet skal også dække udgifterne til basismedicin og til patientens brug af lægevagt, akut sygehushenvendelse og besøg hos fremmede vårder. Hälsovalet forventes at give de enkelte vårdenheder: o Incitament til at tage sig af de sygeste og de svageste o Øget andel af den nære vård o Incitament til at nedbringe andelen af tilmeldtes brug af lægevagt og sygehusenes akutfunktioner o Incitament til rationel drift der er (som hovedregel) ikke offentligt tilskud pr. kontakt o Incitament til god service o Incitament til at bruge rigtig kompetence til det rigtige problem o Bonus for et godt resultat (faglig kvalitet, lægemiddelforbrug og tilgængelighed) Tanken bag reformen er som anført grundlæggende, at magten skal tilbage til patienterne. Det er den enkelte patient, som har penge med fra det offentlige, og patienten skal således selv være med til at have indflydelse på og tage ansvar for egen behandling gennem det aktive valg af behandler: Patientempowerment. Man overlader altså en del af sikringen af kvalitet og effektivitet til den enkelte patient. Den øgede konkurrence om patienternes gunst forøges ved den frie nedsættelsesret, der sikrer, at relevante aktører har mulighed for at afprøve deres formåen på markedet. En aktør, der er forhåndsakkrediteret, kan i princippet nedsætte sig ved siden af en allerede fungerende vårdenhed, og så må den bedste/stærkeste (dvs. den mest attraktive) vinde. Honoraret pr. tilmeldt indeholder penge for alle den tilmeldtes primærvårdskontakter. Hvis en borger bruger lægevagten eller en anden vård, skal den enhed, borgeren er tilmeldt, betale for kontakten. Borgerne forventes at efterspørge god service i form af god tilgængelighed og bredt behandlingsrepertoire og i det omfang borgerne kan gennemskue det også god kvalitet i behandlingerne. Behandlerne forventes at gøre sig attraktive over for de mest syge og svage, som har flest penge med. Tilsvarende forventes behandlerne at ordinere lægemidler på en økonomisk forsvarlig måde, da de enkelte klinikker (primärvård er) selv skal betale de såkaldte basislægemidler. Tilsvarende indebærer ordningen incitament til enhederne om kun at bruge den dyre (og begrænsede) lægearbejdskraft til egentlige lægeopgaver, og til at imødekomme andre behov ved brug af andre mere relevante og ofte billigere sundhedsprofessioner. Side 3 af 9

4 Det offentlige: Ønsker sundhedsydelserne givet tæt på borgerne mindre træk på sygehusenes akutfunktioner Forhåndsakkreditering sikrer, at sundhedsaktørerne opfylder kvalitets og andre krav Fokus skal rettes mod de største behov/de mest syge Fokus på gode resultater frem for på mange kontakter skal sikre rigtig behandling Ønsker øget og relevant anvendelse af andre sundhedsprofessioner. Kontrol med udgifterne til behandling i primær sektor Kontrol med medicinudgifterne Budgetsikkerhed 3 Fakta Region Skåne Folketal 2011: 1,25 mio. (13,2 % af Sveriges folketal) Areal: km 2 33 kommuner herunder Malmø med indbyggere Befolkningsudvikling de kommende 10 år: Skånes folketal forventes at vokse til personer inden for 10 år. Befolkningen kommer til at bestå af flere børn, flere ældre og flere i erhvervsaktiv alder. Det vil indebære øget pres på de regionale resurser herunder nye udfordringer for sundhedsudgifterne Politisk styring af Region Skåne Mandatfordelning (regionfullmäktige) efter valget 2010: Moderaterna 48 Centerpartiet 7 Folkpartiet 12 Kristdemokraterna 5 Socialdemokraterna 47 Vänsterpartiet 6 Miljöpartiet 10 Sverigedemokraterna 14 Link: Politisk organisation Region Skåne organisationsplan Sådan styres Region Skåne 3 Antallet af personer i aldersgruppen år vil vokse med ca. 20 procent i år 2020 sammenlignet med i dag. Også gruppen af over 80 årige vil vokse, men ikke lige så meget. Side 4 af 9

5 3.2 Region Skånes budget Budget ,6 mia. SEK (ca. 31 mia. DDK) Sygehus: 53% Primær sundhed: 15% Anden sundhed: 24% I alt sundhed: 92% 3.3 Egenbetaling for patienter Patienter over 18 år betaler et beløb ved besøg i sundhedscenter dog maksimalt SEK pr. år. Regionens indtægter fra patienters egenbetalinger udgør 1,5 % af regionens samlede indtægter. Eksempler på egenbetaling: Kontakt (besøg) dag, aften, nat for personer over 18 år Sundhedscenter Andet (dvs. fremmed) sundhedscenter Sygeplejerske Lægebesøg på sygehus/specialist: Mammografi Indlagte på sygehus, over 20 år Pr. dag for første 5 dage Derefter pr. dag Akutmodtagelse på sygehus (Afgiften refunderes hvis ventetid over ½ time) Udeblivelse fra aftale: Egenbetaling 160 SEK 220 SEK 0 SEK 300 SEK 120 SEK 80 SEK 40 SEK 350 SEK Dobbelt egenbetaling 3.4 Medicin Staten yder støtte til receptpligtig medicin. Patienten betaler selv maksimalt SEK årligt. 4 Primær Sundhed (Primær Vården) i Skåne 4.1 Patienternes indgange til behandling Patienterne tilmelder sig en behandler (listeprincippet) og kan vælge mellem: Regionale sundhedscentre (Primärvården Skåne) Private sundhedscentre (private virksomheder) Borgere, der ikke selv vælger behandler, bliver tilmeldt en behandlerenhed af det offentlige. Patienterne kan herudover søge nogle private læger i almen medicin (sololæger) og også sygehus uden at have en henvisning. Hvis de gør det, får det betydning for økonomien i den vård, den pågældende er tilmeldt. Side 5 af 9

6 Link: Vårdcentralområder 4.2 Organisatorisk model Region Skåne anvender en stringent bestiller udfører model, hvor bestilleren er klart adskilt organisatorisk fra den udførende del af organisationen. Regionspolitikerne (regionsfullmägtige) har bestillerens rolle og har ansvaret for indgåelse af kontrakter med private og offentlige behandlere. 4.3 Primärvården Skåne og Vårdcentral Eden en del af region Skåne Primärvården Skåne er en del af Region Skåne og udgør dermed det offentlige tilbud om primær sundhed. Primärvården Skåne driver 89 sundhedcentre og andre funktioner i regionen, herunder Vårdcentralen Eden, som sundhedssamordningsudvalget skal besøge på studieturen den 17. september. Derudover drives eksempelvis mødrehjælp 4, sundhedsplejerskecenter (90 lokaliteter) og ungdomsmodtagelser. I alt har Primärvården Skåne 240 modtagesteder. Som noget nyt har Region Skåne ansvaret for hele den palliative vård fra Antal medarbejdere i alt: 2.800, heraf sygeplejersker, 300 undersygeplejersker, 500 almenmedicinere, 150 psykologer og 60 fysioterapeuter. Den årlige omsætning er: 2,7 mia. SEK Primärvården med andre ord: den offentlige del af sundhedstilbuddet har en markedsandel på 68 % af patienterne, som er listet hos Primärvård Skåne. Sundhedscentrerne(vårdcentralerne) kan have forskellige størrelser og funktioner. En typisk vårdcentral har listede patienter og 30 ansatte. Et eksempel er Vårdcentral Eden, som udvalget skal besøge den 17. september, varetager bl.a. følgende funktioner: Lægebehandling Sundhedspleje og mødrehjælp Gymnastik for syge og arbejdsterapi Livsstilsindsats Vaccinationsservice 4.5 Private virksomheder Flere private virksomheder (eksempelvis Achima Care, Capio City Kliniken, Carema, Feelgood Vårdcentral, Laurentiikliniken og Nova Kliniken) har etableret sig med et eller flere sundhedscentre i Region Skåne og leverer sundhedsydelser finansieret af Region Skåne. Klinikkerne er forskellige med hensyn til størrelse og funktioner. Flere af klinikkerne tilbyder samme funktioner som Region Skånes egne sundhedscentre. En del af klinikkerne har speciallægefunktioner. Eksempel: Hälsocentralen Sankt Hans i Lund 4 Mødrehjælp og sundhedspleje svarer i Sverige til det, der i Danmark løses via Profylakseaftalen (forebyggende helbredsundersøgelser af gravide og børn og vaccinationer) plus de kommunale sundhedsplejerskeordninge. Side 6 af 9

7 Helsocentralen Sankt Hans ejes af Praktikertjänst AB, som er Sveriges største koncern indenfor tandpleje og sundhedstjeneste, hvor de aktieejere selv arbejder i klinikkerne. Koncernen satser på småskala og nære sundhedstilbud. Centralen Sankt Hans har følgende funktioner: 7 almen medicinere 4 sygeplejersker 3 sundhedspersoner i prøvetagningen 1 fysioterapeut Kronikerbehandling Rehabilitering Sundhedspleje (2 ansatte) 4.6 Private læger sololæger Der er et mindre antal privat praktiserende læger, som er historisk betinget. Honoraret til dem kommer fra det sundhedscenter, som patienten har valgt og er tilmeldt. 5 Styrings og betalingsmodel En akkrediteret virksomhed skal være i drift senest et år efter akkrediteringen. Betalingssystemet (ersättningssystemet) skal stimulere behandleren til at sætte patienten i centrum samtidig med, at det kan betale sig at være tilgængelig, hurtig og effektiv samt ikke mindst at kunne tilbyde den rigtige behandling. Fastsættelsen af honoreringen til de enkelte enheder bygger overvejende på antal tilmeldte (listede). Der udregnes en fast betaling pr. tilmeldt i den enkelte enhed. Taksten justeres regelmæssigt. Taksten er baseret på et mix af data om forventet sygelighed (ACG) og forventet (social) patienttyngde (CNI). 80 % af taksten er baseret på de tilmeldte patienters hidtidige sygdomsmønster (vårdtyngd). Det benævnes ACG (Adjustet Clinical Groups), og det beskriver det forventede ressourcebehov for primärvård på baggrund af alle vårdkontakter (også indlæggelser) indenfor de seneste 18 måneder. Beregningen forudsætter, at der sker generel diagnosekodning også i primär vården. 20 % af taksten er baseret på socioøkonomiske forhold: CNI index heri indgår socioøkonomiske parametre som mange små børn, enlige forældre, gamle enlige, fødsel uden for EU, arbejdsløshed osv. I den faste pris indgår, at enhederne selv har omkostningsansvar for patienternes forbrug af basismedicin og medicinsk service i form af laboratorieanalyser, røntgen og hjælpemidler mm. Hertil kommer, som tidligere nævnt, omkostningsansvar for de tilmeldtes forbrug af andre primærvård er, lægevagt osv. Specielt om forholdet til sygehusene og den specialiserede vård ( Täckningsgraden ): Målet er at flytte mere og mere primærvård nærmere på patienten. Betalingen til den enkelte vård er derfor afhængig af de tilmeldtes forbrug af sygehusbesøg. Hvis vården selv klarer 80% af det totale forbrug, er betalingen god, men hvis mange af vårdens tilmeldte vælger at opsøge sygehus, bliver vårdens betaling mindre. Side 7 af 9

8 Hvor der er langt til sygehus, er honoraret indrettet, så det kan betale sig at ansætte eller træffe aftale med f.eks. en gynækolog eller en ortopædkirurg, når der behov for det. Herudover er der fastsat honorarer (ersättning) for særlige funktioner. 6 Mål og resultatkrav for sundhedscentrer under Primärvården Skåne For så vidt angår de offentlige vårdenheder, aftaler forvaltningsledelsen en gang om året mål og resultatkrav med enhederne. Centrene rapporterer elektronisk månedligt til forvaltningsledelsen om indskrivning, nøgletal for produktion, økonomirapporter mv. 7 Forebyggelse Den forebyggende indsats i vårderne skal prioriteres. Matti Leijon angiver, at 45% af alle helbredsproblemer er livsstilsrelaterede, og WHO s prognose for 2020 anslår, at 60 70% af al kronisk sygdom, der fører til død, er livsstilsrelateret. Hälsovalet har incitamenter til at arbejde forebyggende, og flere og flere vårder begynder at arbejde systematisk efter givne retningslinjer med forebyggelse kost, røg, alkohol, motion og psykisk ohälsa for eksempel stress. 8 Hovedtal for Region Skåne og Region Syddanmark Region Skåne Region Syddanmark Folketal Areal km² km2 Middellevetid hhv. kvinder og mænd 83,5 år/79,3 år 82,1 år/78,3 år Budget i alt 37 mia SEK ca. 27 mia SEK % andel af budget primær sektor 15% 20% Antal vårdenheder/lægepraksis Antal almen medicinere Ca Borgere pr. almen mediciner Ca Borgere pr. vårdenhed/lægepraksis Ca Antal fremmøde kontakter med lægepraksis 2011? Antal telefon og kontakter med lægepraksis 2011? Side 8 af 9

9 Side 9 af 9