Børnepsykiatrisk Center Risskov Fælles introduktion Jenny Bohr Lærer, Master i specialpædagogik. Advanced trainee Collaborative Problem Solving (CPS) Samarbejdsbaseret Problemløsning. 16. November 2011 9.00 11.00 Jenny Bohr Jenny@jb-cps.dk www.jb-cps.dk www.hjernecentrum.dk Hundeslæde; samarbejde, pædagogik og indsigt Det individuelle Kognitive forstyrrelser findes ikke i sig selv der findes en række mennesker med sådanne forstyrrelser CHOKO MAGNUM Noget er fælles, men meget er forskelligt. Kombinationen og graden af vanskeligheder er individuelle. Desuden præges det af individuelle træk og påvirkes af hvilke betingelser en person har igennem livet. Nogle børn handler og reagere på måder vi forstår og forventer De reagerer forventeligt på almindelige opdragelsesmåder og pædagogik, de tilpasser sig socialt og på andre måder I forhold til disse børn virker det vi gør de automatiserer på samme måde som de fleste Nogle børn handler og reagerer på måder vi ikke forstår eller forventer De profiterer ofte ikke af vores interventioner og de tilpasser sig ikke automatisk Vi taler om børn med adfærdsmæssige udfordringer, når børn agerer eller reagerer, på måder vi ikke forstår eller ikke forventer. Adfærdsmæssige udfordringer kan have mange udtryk: Børn der handler eksplosivt eller voldsomt i vores øjne overreagerer de Børn der trækker sig ind i sig selv eller har selvskadende adfærd. 1
bygger på Collaborative Problem Solving Udviklet af dr. Ross Greene, Center for Collaborative Problem Solving Boston, Massachusats Oprindelig udviklet til børn med eksplosiv/uhensigtsmæssig adfærd. Men modellen har vist sig, at være meget anvendelig i forhold børn, unge og voksne med mange forskellige vanskeligheder Adfærdsmæssige udfordringer betyder at barnet udviser en adfærd der kommer i vejen for ham selv, eller hans interaktion med omgivelserne Modellen giver en ny forståelse for børn med adfærdsmæssige udfordringer og med denne forståelse nye handle muligheder. Ross W. Greenes har i en længere årrække forsket i diagnosticeringen og behandlingen af eksplosive børn og unge. Derudover forsker han i, hvordan læreres adfærd og karaktertræk påvirker udbyttet af skolegangen for elever med adfærdsforstyrrelser Det er disse forskningsresultater, der er blevet omsat til modellen: Den konventionelle forståelse af børn med adfærdsmæssige udfordringer Traditionelt forstås uhensigtsmæssig adfærd som en konsekvens af mangelfuld, inkonsekvent opdragelse, muligvis forkælelse. Barnet lært at eksplosiv/utilpasset adfærd er effektive måder at søge opmærksomhed eller presse voksne til at give efter. Uhensigtsmæssig adfærd, forstås konventionelt, som et redskab børnene anvender bevidst At den er viljestyret, børnene kontrolerer denne adfærd. Den konventionelle forståelses Logiske intervention Forstås uhensigtsmæssig adfærd som et redskab, som børnene anvender bevidst så bliver det logiske at gøre, simpelthen at træne og motivere tilpasset adfærd, gennem intensiv konsekvenspædagogik og motiverende programmer. Konsekvens Straf og belønning Motiverende programmer Grænser for de traditionelle metoder - konsekvenspædagogik Hvad de traditionelle systemer kan gøre: Lære barnet basale færdigheder om rigtigt og forkert Facillitere mangelfuld motivation Greenes kritik: Det er højst sandsynligt, at barnet/den unge allerede kender basis af rigtig og forkert (ikke slå, ikke bande, ikke eksplodere) og kender konsekvensen af disse handlinger. Højst sandsynligt, er barnet/den unge allerede motiveret, til at have det rart med andre og undgå nederlag 2
Grænser for de traditionelle metoder - konsekvenspædagogik Straf og belønningssystemer lærer ikke børn komplicerede færdigheder. Konsekvens og belønning, kan facillitere børn til at udvise en adfærd de allerede mestrer. Men hvis barnet ikke har færdighederne til at opføre sig hensigtsmæssigt. Så vil selv meget store belønninger ikke løse problemet. Motiverende programmer, gør måske det mulige, mere muligt men de gør ikke det umulige, muligt. Vi rejser ikke med samme hastighed Det er ikke ualmindeligt, at børn har særlige områder hvor de ikke udvikler sig, som andre, nogle har svært ved, at lære at tale, nogle med matematik, andre er ordblinde Her tænker vi automatisk Alle vil lære at tale med andre osv. Derfor bliver det tydeligt, at de ikke kan, at de har brug for at vi gør noget andet. Hvad med at have det godt med andre? Passe ind? Leve op til forventninger? Lidt mere kritik fra Greene Der er ikke noget der tyder på, at disse børns forældre ikke opdrager dem på en ordentlig måde ofte har familien også andre børn, der ikke viser uhensigtsmæssig adfærd Ofte har disse børn, været udsat for meget mere konsekvens og straf, end andre børn og det har ikke løst problemet Mange børn vokser op, med inkonsekvent opdragelse eller forkælelse, uden at udvise adfærdsmæssige forstyrrelser En vigtig præmis for samarbejdsbaseret problemløsning Er, at disse børn har lige så lidt valgt deres vanskeligheder som børn og unge med andre vanskeligheder og de fortjener derfor den samme forståelse, den samme omsorg og den nødvendige hjælp, ligesom børn med andre vanskeligheder. Ingen vælger ikke at have det godt med andre! Ny ukonventionel forståelse af børn med adfærdsmæssige udfordringer vanskeligheder med at tilpasse sig. Barnet er forsinket i udviklingen, af vigtige/nødvendige kognitive færdigheder indenfor områderne: FLEKSIBILITET - FRUSTRATIONSTOLERANCE - PROBLEMLØSNING. Eller har betydelige vanskeligheder med at anvende disse færdigheder, når der er mest brug for det. Den logiske intervention Identificere de specifikke mangelfulde kognitive færdigheder der ligger til grund for uhensigtsmæssig adfærd og lære barnet dem. Mens vi lærer børnene de mangelfulde kognitive færdigheder, kan vi tage højde for de vanskeligheder de medfører i vores dagligdag og i vores italesættelse af barnet. 3
ikke bare for børn med særlige diagnoser Mange nye undersøgelser viser, at der ofte ligger kognitive vanskeligheder bagved adfærdsmæssige udfordringer også hos ikke diagnosticerede børn, unge og voksne. Kognition At uhensigtsmæssig adfærd, udspringer af mangelfulde kognitive færdigheder Kognitive vanskeligheder Det er altså barnets oplevelse af en situation, der bestemmer, hvordan han reagerer, følelses- og handle-mæssigt, ikke situationen i sig selv. Vi har alle forskellig oplevelser, men har barnet kognitive vanskeligheder, vil han ofte opleve situationer væsentlig anderledes end andre. Situationer er ikke objektive størrelser Hvis barnet eks. oplever en situation som truende eller stressende, vil barnet reagere som truet eller stresset, uanset hvordan andre opfatter situationen Mangelfulde færdigheder ikke manglende. Det betyder at børnene kan lære nogle af de mangelfulde færdigheder, således at de på sigt, kan håndtere situationer, krav og forventninger mere hensigtsmæssigt Men det betyder også, at hvis vi ikke lærer dem de mangelfulde kognitive færdigheder bliver de ikke i stand til at håndtere tingene på mere hensigtsmæssige måder Viden om og forståelse for det enkelte barns mangelfulde kognitive færdigheder kan hjælpe os til at finde og møde ham der hvor han er. 4
Børnene er ikke uopdragne eller uopdragelige. De har bare brug for en anden opdragelse, en anden pædagogik Undersøgelser viser, at; Den almindelige disciplinerende praksis, konsekvenspædagogik, ikke virker på de 10% af børn, den bliver brugt mest på. Og ikke behøves for de andre 90%, der lærer af naturlig konsekvens. En anden forståelse og rummelighed Konsekvens hvad er det? Vi stopper op (nutid) og peger på en konsekvens, på baggrund af en hændelse (fortid) - med henblik på at det ikke gentager sig (fremtid) De alt for mange ord! Verbal guidning Det betyder, at der er 3 tider i spil: Fortid nutid - fremtid Det kræver gode kognitive evner, at forstå sådanne koblinger og derfor forværres konflikter ofte ved denne strategi Udspringet for Det der virker for andre børn, virker tydeligt ikke for denne gruppe. Hvis en soldat ikke holder trit med sine kammerater, er det måske fordi han hører en anden trommeslager Henry David Thoreau De har fået masser af det der virker for andre uden effekt Der er brug for en anden tilgang. 5
Repertoire udvidelse Når et barn, bliver ved med at komme i de samme vanskeligheder, kan det ikke nytte at blive ved at gøre det samme. Alt Hvis det I gør din der hest virker, er det død skal I selvfølgelig så stå fortsætte med, men når det ikke virker så af! må vi gøre anderledes. Indiansk ordsprog Vi må kigge på, hvad vi kan gøre anderledes, hvordan kan vi bedre hjælpe? Vi må spille en anden tromme! Er en ordblind, ordblind når han fisker? It takes two to tango Det er i mødet med omgivelserne, at barnets udfordringer, bliver mere eller mindre tydelige Uhensigtsmæssig adfærd fremkommer altid i relation til særlige, personer, situationer, krav og forventninger. It takes two to tango Når vi har viden om og forståelse for barnets særlige udfordringer, kan vi tilpasse de krav/forventninger vi stiller til ham. Krav i en bred forstand, altså ikke bare direkte krav og forventninger vi har til ham. Men også de implicitte krav der ligger i situationer, aktiviteter og kommunikation. 6
It takes two to tango Vi er vant til at justere forventninger og tilgange i forhold til børn med særlige handicaps eller diagnoser I samarbejdsbaseret problemløsning, er det barnets adfærd, der giver os pejlemærker for om vi møder barnet hvor han er. Barnet fortæller os noget, med sit adfærdsmæssige udtryk It takes two to tango Har vi de samme krav og forventninger til alle børn? Vi Kan skabe omgivelser, der støtter barnet. Vi kan sætte realistiske krav og forventninger til barnet. Hvilke krav og forventninger har vi til børnene hos os? Forventninger er en god ting!! Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for Men kun de realistiske forventninger 7
Problemet er at vi kører på autopilot Synlige og usynlige udfordringer/vanskeligheder Når vi kan se at et barn har vanskeligheder, tager vi automatisk hensyn og sætter vores krav og forventninger derefter Vi er ofte automatiserede i den måde vi er sammen på og kommunikerer på Når vi ikke kan se vanskelighederne, kommer vi let til at stille krav og forventninger der ikke er realistiske ASF er usynligt Vi møder derfor ikke automatisk barnet på en anden måde og justerer ikke automatisk de krav og forventninger der stilles til ham. ASF er en udviklingsforstyrrelse og påvirker dermed barnets erkendelses- eller tankemæssige forståelse og dermed hele hans udvikling. Der kan let være urealistiske forventninger til barnet og når vanskelighederne kommer til udtryk, mødes barnet ofte med bebrejdelse eller skæld ud. Det kan give dem meget store vanskeligheder med selvtillid og selvværd! Kognition Tanker og følelser Situationsoplevelse Adfærd Forforståelsen Vi motivforsker: Vi forholder det der sker, til vores egen oplevelse af situationen vi opfatter det som den rigtige oplevelse Vi tager for givet, at andre har samme oplevelse af situationen Problemet er at vi kører på autopilot og en stor del af vores fortolkning af andre foregår ureflekteret. Derfor kommer vi let til, i vores fortolkning at tillægge andre motiver For at vide hvad han er, må vi kende hans oplevelse af situationen. 8
Vi ser kun det synlige Vanskeligheder indeni og udenpå Det umiddelbare tydelige, det vi ser Det skjulte, det underliggende det vi ikke kan se Vanskelighed Behovsstyret (kan ikke udsætte noget godt eller skidt) Vanskelligheder med kommunikation, især verbal Vanskeligheder med at skifte strategi Impulsiv behovstyret symptom Oplevet indefra Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre! (Desperation) Hjælp jeg oversvømmes af alle de ord. (Overload) Ved ikke hvordan jeg skal komme i gang (Opgivenhed) Ups nu brød jeg ind igen. (Selvbebrejdelse) symptom Oplevet udefra Hun er simpelthen så egoistisk, Motivforskning, hun ringer uafbrudt er og ofte tager ikke hensyn indgangen til, at Han er altså vores aggressiv og utilregnelig intervention kommer galt fra Hun gider ikke lave start noget Han er altid så uhøflig og ligeglad med hvad andre siger. Faktisk er det ikke sjældent at disse børn tillægges motiver som de slet ikke har de kognitive færdigheder til at kunne leve op til Problemet er autopiloten Det drejer sig om at være sin tænkning bevidst At den måde vi er sammen på er automatiseret, er en stor udfordring i forhold til børn med adfærdsmæssige udfordringer Vi må slå autopiloten fra Din forklaring guider din intervention - det mest grundlæggende og den største udfordring. En stor udfordring meget går bag om ryggen på os. At være opmærksom på sin egen (for)forståelse.. Spørg dig selv og hinanden: I hvor høj grad det I gør stemmer overens med det I mener I gør? Hvordan tænker vi om børn med adfærdsmæssige udfordringer, på en anerkendende måde? 9
Filosofien der ligger til grund for : Børn gør det godt hvis de kan....hvis de ikke kan, må vi finde ud af hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe To alternative filosofier to forskellige syn på børn - to veje vi kan gå Børn gør det godt hvis de vil, hvis de ikke vil må vi få dem til at ville (motivere, belønning, trusler og straf) Børn gør det godt hvis de kan, hvis de ikke kan må vi finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe I stedet for at spørge Jer selv; hvad skal der til for at motivere ham til at gøre anderledes? Børn gør det godt hvis de kan, betyder: Spørg; hvorfor er det så svært for ham?, hvad kommer i vejen for ham?, hvordan kan jeg hjælpe? At, hvis de kunne gøre det godt, så ville de gøre det godt. Men noget kommer i vejen for dem. Ressourcer og vanskeligheder Vi må prøve at forstå hvad der kommer i vejen for det enkelte barn For børn og unge med ASF kan det være mange forskellige udfordringer/vanskeligheder der kommer i vejen. Vi må skabe forståelse gennem indsigt i det enkelte barns særlige forudsætninger Ressourcer er vigtige for, at finde frem til det barnet er god til, der hvor vi kan skabe udvikling. Vanskeligheder er vigtige for at finde ud af hvor der er brug for hjælp eller kompensation og for at få forståelse for barnet. 10
Balancen mellem ressourcer og vanskeligheder Hvis vi fokuserer for meget på ressourcer så risikerer vi, at overse barnets vanskeligheder og vi kan komme til at sætte for store krav og forventninger til barnet Hvis vi fokuserer for meget på vanskelighederne, så risikerer vi at overse barnets ressourcer og dermed vigtige veje til udvikling. Modellens 3 dele 1. Viden: Besvar spørgsmålet, hvilke mangelfulde færdigheder bidrager til barnets udfordringer/vanskeligheder indenfor områderne, fleksibilitet, frustrationstolerance og problemløsning 2. Bevidsthed: Vær bevidst om dine muligheder for at agere på problemer, umødte forventninger og hvad hver af disse muligheder bringer 3. Handling: Udfør Plan B 1. del Viden Besvar spørgsmålet, hvilke mangelfulde færdigheder bidrager til barnets udfordringer/vanskeligheder indenfor områderne, fleksibilitet, frustrationstolerance og problemløsning HVAD KOMMER I VEJEN FOR BARNET, I HVILKE SITUATIONER? I forstås uhensigtsmæssig adfærd som udtryk for barnets mangelfulde kognitive færdigheder - det er en indlærings vanskelighed Barnet er forsinket i udviklingen af vigtige kognitive færdigheder omkring fleksibilitet, frustrationstolerance og problemløsning, - eller har betydelige vanskeligheder med at anvende disse færdigheder, når der er allermest brug for det. Færdigheder i stedet for adfærd Fordi modellen anskuer eksplosiv/uhensigtsmæssig adfærd, som udtryk for en indlæringsvanskelighed, rykker fokus sig fra adfærd til kognition eller færdigheder. ADFÆRD KOGNITION/ FÆRDIGHEDER Det er ikke vigtigt, hvad barnet gør - om han, råber op, isolerer sig, truer og slår eller handler uhensigtsmæssigt på anden måde. Adfærden er barnets/den unges sprog eller udtryk Det vigtige er hvorfor og hvornår han gør det, altså hvad der er svært for ham, i hvilke situationer. 11
Eksplosive reaktioner Eksplosive reaktioner - som alle andre former for uhensigtsmæssig adfærd fremkommer, når de krav, der stilles til barnet overgår hans evne til at respondere hensigtsmæssigt Når der er ubalance mellem omgivelsernes krav og forventninger og barnets kognitive færdigheder (på det særlige område) Krav og forventninger Barnet overloades simpelthen færdigheder - barnet bliver kognitivt overbelastet Eksplosive reaktioner, som andre former for uhensigtsmæssig adfærd, er derfor utrolig forudsigelige Uhensigtsmæssig adfærd defineres derfor som umødte forventninger Barnet kan ikke håndtere de krav og forventninger der er i situationen. Det tager også adfærden væk fra at være en egenskab eller lign. hos barnet At eksplosiv/uhensigtsmæssig adfærd, er udtryk for barnets vanskeligheder, betyder også, at vi ikke skal tage det personligt, altså ikke skal tage det ind og lade os ramme af det. - Vi er ikke på spil 12
Det handler om, at lytte til og forstå hvad barnet siger: At lytte til og forstå barnet NEJ, din., gu vil jeg ej, Fuck dig! kan betyde mange forskellige ting. Alt efter barnets særlige udfordringer/vanskeligheder. Gennem kendskab til barnets særlige forudsætninger kan du forstå hvad han siger. Og du kan respondere på dette Det er færdighederne der er det vigtige, hvilke færdigheder er mangelfulde hos barnet? Forklaringer vi ikke kan bruge Vi har brug for noget meget mere konkret. Han har ASF Han er adopteret Hun vil bare have opmærksomhed Hun vil bare have sin vilje Han skal lære at tage et nej Noget der fortæller os hvad der er på spil for det enkelte barn. Noget der kommer i vejen for ham og som vi umiddelbart ikke kan se. Vi må finde det der kommer i vejen for barnet i en given situation, vi må se på barnets mangelfulde kognitive færdigheder - læringsstier. Læringsstierne handler om færdigheder Eksekutive færdigheder De overordnede styrende færdigheder Sprogbearbejdnings færdigheder Indre sprog og formulering af følelser og anliggender Følelsesregulerings færdigheder Færdigheder til at håndtere sine følelser og adskille affekt Kognitive fleksibilitets færdigheder Færdigheder til omstilling og ændringer Sociale færdigheder Færdigheder til at indgå i samspil med andre Altså: Hvilke færdigheder er mangelfulde hos barnet? Hvilke færdigheder har han brug for at lære? AMFUP skema - læringsstier 13
Situations analyse Eksplosive reaktioner som andre former for uhensigtsmæssig adfærd giver masser af information inden for to områder Triggere (udløsende faktorer uløste problemer) & Læringsstier (færdigheder der er mangelfulde hos barnet) Situationsanalyse Triggere - Hvad er det for nogle situationer, hvor eksplosiv/uhensigtsmæssig adfærd opstår? Hvad kan vi gøre ved det? Triggere er problemer, der stadig mangler, at blive løst (pause, frokost, bustur, ventetid m.m.) Det er det vi skal tage højde for i vores planlægning og pædagogiske arbejde. Situationsanalyse Læringsstier - Hvad er det barnet har så svært ved? Hvilke mangelfulde færdigheder kommer i vejen for ham? (vanskeligheder med at skifte kognitiv strategi, vanskeligheder med at forestille sig flere forskellige løsninger på et problem m.m.) - Det er de færdigheder barnet har brug for at lære. Nicklas drøner ind i en gruppe af andre børn der spiller bold. Nicklas tager bolden og kaster den op i luften, griber den igen og råber: Kom og tag bolden til de andre. En anden dreng siger: gi os bolden Nicklas, vi havde den først Nicklas drøner afsted med bolden, mens han råber I kan ikke fange mig! De andre børn løber efter ham og tager bolden fra ham, en af de andre siger: Du er ikke med Nicklas flår i bolden for at få den tilbage. En af de andre skubber Nicklas væk. Nicklas kaster sig over den anden dreng og slår ham. Situations analyse Hvad fortæller Nicklas handlinger os om: Triggers (udløsende faktorer) Hvad er det der udløser Nicklas reaktion? Hvad kan vi gøre ved det? & Læringsstier (mangelfulde færdigheder) Hvad er det Nicklas har så svært ved i denne situation? Hvad er det Nicklas har brug for at lære? Børn gør det godt hvis de kan! Når de ikke gør det godt, fortæller det os derfor en masse! 14
Fokus på læringsstierne - de mangelfulde kognitive færdigheder Fokus på læringsstierne - de mangelfulde kognitive færdigheder Fokus på læringsstierne, hjælper de os med, at Forstå, at barnets uhensigtsmæssige adfærd er udtryk for mangelfulde kognitive færdigheder og ikke er intenderet, mål-orienteret eller manipulerende Identificere specifikke kognitive færdigheder som barnet har brug for at lære Hjælper os med at sætte realistiske krav og forventninger til barnet. Krav og forventninger han kan leve op til således at han oplever succes. Vi kan skabe dage der passer ham Vi kan møde barnet anerkendende Forstår vi vanskelighederne som en undskyldning for eks. uhensigtsmæssig adfærd lukker vi døren for at hjælpe. Forstår vi vanskelighederne som en forklaring på uhensigtsmæssig adfærd, så kan vi hjælpe 2. del: Bevidsthed Vær bevidst om dine muligheder for at agere på problemer, umødte forventninger og hvad hver af disse muligheder bringer HVOR VIL VI GERNE HEN, MED DET VI GØR? HVILKEN VEJ VIL VI GÅ? AT VÆRE SINE HANDLINGER BEVIDST AT VÆRE PÅ FORKANT Børn der ikke tilpasser sig på samme måde som andre, har brug for omgivelser der agerer ikke bare reagerer - omgivelser der er bevidste om hvad de gør og gør det! I forhold til umødte forventninger er der tre måder vi kan handle på Plan A; Pålægge og gennemføre den voksnes vilje Plan C; Lad gå, drop det. Plan B; TRE VEJE VI KAN GÅ. 15
Plan A : Plan C Pålægge/gennemføre den voksnes vilje, ( Nej, La være, Det skal du, sådan er det her ) Bliver meget let magtkamp du sætter ud for at vinde (bygger på at nogen skal vinde og andre tabe) Lad gå (i hvert fald for nu), (OK, Ja Ja, så lad være, jeg ser det ikke) Ingen kamp giver ingen vinder og ingen taber Konflikter stoppes/eller sættes ikke i gang. Er konfliktoptrappende Plan B: CPS, løs problemet sammen (Empati > Problem > Invitation) Er samarbejde hvor begge sider tilgodeses, altså to vindere Er konflikthåndterende og konfliktforebyggende Målene for Samarbejdsbaseret Problemløsning Nedsætte eksplosiv/uhensigtsmæssig adfærd skabe stabilitet At bevare realistiske forventninger, til barnet At lære barnet de mangelfulde færdigheder Mål der opfyldes for hver Plan Forfølge forventninger Nedsætte eksplosioner Lære færdigheder Det er vigtigt at være bevidst om hvilken plan man bruger Plan A Plan C Plan B Og at de voksne omkring barnet er enige om, hvad de bruger - At I gør det samme 16
Lidt næring til tankerne Hvis du lærer et barn, at voksne er de eneste med gode ideer, hvornår lærer barnet så, at det selv har gode ideer? Hvis du lærer et barn at, det at vinde er afhængig af at være større og stærkere (magt giver ret), hvad gør du så når barnet bliver større end dig? Hvis du lærer et barn, at der altid er nødt til at være en vinder, og nogen altid er nødt til at tabe, hvornår lærer barnet så vigtigheden og nødvendigheden og færdigheden af fælles løsning? (vinder/vinder) 3. del: Handling Udfør Plan B Løs problemet sammen AT MØDE BARNET HVOR HAN ER, ET SAMARBEJDE DER TAGER HØJDE FOR BARNETS VANSKELIGHEDER/UDFORDRINGER SAMTIDIG MED AT BARNET LÆRER OG TRÆNER VIGTIGE FÆRDIGHEDER Voksenrollen i Plan B tourguide, i at løse problemer. Tourguiden: Går for an og kender vejen Udpeger det væsentlige Har overblik og står for planlægning Kender baggrund og uddybende forklaringer Tourguide Tourguide i at løse problemer, i starten, men på sigt lærer barnet vigtige kognitive færdigheder, så han ikke har brug for en tourguide resten af livet. To former for Plan B Plan B trin Nødsituations Plan B - Brandslukning Empati (+ forsikring/beroligelse) Proaktiv Plan B finde veje vi kan gå Definér problemet Invitation De to former skal spille sammen i en fortløbende process 17
Empati (+ forsikring/beroligelse) Hjælper med at holde barnet (og den voksne) rolige At lytte uden at vurdere! Lad barnet vide at du har hørt og set ham, uden at forholde/fordømme Gentag om nødvendigt Empati (+ forsikring/beroligelse) Sikrer at barnets bekymring/anliggende kommer på bordet Vis barnet din nysgerrighed og spørg ind til barnets side af sagen Brug empatien igen løsninger er ikke bekymringer Definér problemet Sikrer at den voksnes bekymring/anliggende kommer på bordet - Den voksnes side af sagen Uden at validere eller overbevise Barnet/den unge behøver ikke at tage ejerskab på den anden side af sagen. Definition af et problem: to sider af en sag der skal forliges Invitation Dette er en invitation til at brainstorme løsninger sammen Lader barnet vide, at det er noget du gør sammen med ham, i stedet for ved eller for ham - Lad os tænke på en måde, vi kan løse dette - Lad os se om vi kan løse det problem En husker; løsninger er ikke anliggender Invitation Skal resumere to bekymringer for at tydeliggøre det problem der skal løses Barnet får første mulighed til at komme med løsninger ( har du nogle ideer? ) men løsningen findes gennem samarbejde Definition af en løsning Enhver løsning, som: De involverede kan enes om, Er det ok med dig? Det er også ok med mig. Der er realistisk og Den voksne har ansvaret. Som tilgodeser begge parter Begge sider af sagen skal tilgodeses, men ikke nødvendigvis fuldstændig lige meget 18
Der findes ingen forkerte løsninger! Kun løsninger der er realistiske og gensidigt tilfredsstillende Og Løsninger der ikke er realistiske eller gensidigt tilfredsstillende LAD VÆRE MED AT VÆRE ET GENI! Vi er så vant til at gøre ting og udtænke løsninger FOR børnene, er samarbejde det er noget vi gør sammen MED dem Plan B samtaler Plan B samtaler vil have samme tre trin, men vil se meget forskellige ud, alt efter hvilket barn vi står overfor og hvilket problem, der skal løses. Der er ikke nogen præcis form, der passer alle. Plan B er levende og flytter sig i forhold til den enkelte. Det vigtige er at få skabt en fortløbende proces, for den enkelte. Plan B samtaler Hvis løsningen ikke virker, kan man altid lave den om, men husk det skal foregå i samarbejde med barnet, igennem en ny plan B samtale. Her kan udspringet være: Den løsning vi fik lavet, den er ikke rigtig god nok, vi må prøve at finde på noget mere Samarbejde tager tid og nogle problemer vil kræve flere samtaler for at blive løst. Det er igennem dette arbejde, at barnet lærer vigtige kognitive færdigheder! Er samarbejde med børn med kognitive vanskeligheder, på præmisser der passer barnet. Du lytter til ham og tager ham alvorligt, ligesom du gør med andre. Det betyder også, at du ikke på forhånd kan vide hvor det ender eller hvilken løsning i finder frem til. Det individuelle aspekt Plan B skal tilpasses barnets forudsætninger og løbende justeres eftersom der trænes færdigheder Plan B samtalen, skal foregå på en måde, der er rar for barnet Eksempel på Plan B samtaler 19
Når I starter op med Plan B Det er ikke let og det vil tage tid, men at gøre det rigtige for disse udfordrede børn og unge tager altid kortere tid, end at gøre det forkerte. Er det en god ide, at starte med at fokusere på et bestemt uløst problem (trigger) i stedet for en bestemt færdighed (læringssti) Fordi når du bruger Plan B til at arbejde med problemer, lærer du samtidig barnet færdigheder. Husk anvisninger fremfor korrektion. Børnene skal have at vide, hvad de skal, ikke hvad de ikke skal. VIGTIGT!!! Fortæl barnet, når han gør det godt! I stedet for at fortælle ham, når han ikke gør det! Undgå ikke-regler! Historien om Jonas Vær opmærksom på hvad du har i din rygsæk. Nogle mennesker er mere Plan A Nogle mennesker er mere Plan C Nogle mennesker er mere Plan B handler om, at se muligheder i stedet for begrænsninger. Ikke bare for børn med adfærdsmæssige udfordringer men for alle involverede. 20
Filosofien gælder jo ikke bare børn og unge med adfærdsmæssige udfordringer Også andre børn, gør det godt hvis de kan Teenagere gør det godt hvis de kan Forældre gør det godt hvis de kan Lærere gør det godt hvis de kan Pædagoger gør det godt hvis de kan Sagsbehandlere gør det godt hvis det kan I skal bare gå i gang, det eneste der kan ske er at det ikke virker men ved at være opmærksom på hvad der går galt og træning, så skal det nok lykkes. Kun gennem Plan B samtalerne, kan man lære og træne Plan B Mennesker gør det godt hvis de kan Forståelse for, og samarbejde på vilkår der passer den enkelte, vil føre os på sporet Husk: Mennesker gør det godt hvis de kan. Det gælder også os selv. Bøger på dansk om Det Eksplosive Barn er en brugsbog der henvender sig til forældre og fagfolk omkring børn med udfordrende adfærd. Bogen beskriver CPS modellen på en let tilgængelig og praktisk anvendelig måde. Fortabt i skolen henter sine eksempler i skole- og institutionsverdenen. Bogen hjælper os med bedre at forstå og rumme børn med udfordrende adfærd. Bogen giver lærere og andre voksne omkring børnene en ny forståelse for børnene og nyeredskaber i arbejdet med dem. Bøger på dansk om Bogen fås hos forlaget VIASYSTIME, hvor den kan købes på nette, ved at anvende koden: planb gives 20% rabat. 21
Spørgsmål jenny@jb-cps.dk www.jb-cps.dk www.hjernecentrum.dk 22