Odense står sammen mod banderne tvangsanbringelser og forældrepålæg Byrådet har under overskriften Odense står sammen mod banderne d. 22/2 2017 besluttet at pege på flere konkrete tiltag, der skal belyses med henblik på at afdække om og evt. hvordan de enkelte tiltag kan bidrage til at stoppe bandeaktivitet i Odense. Blandt tiltagene var: Lovgivningen på området omkring omsorgssvigt udfordres. Det er ikke kun forældrene, der kan være skyld i omsorgssvigt, men også resten af familien og omgangskreds. Hvis man i familier har stor omgang med det kriminelle miljø, er der stor risiko for, at lillebrødre kan blive involveret i disse miljøer. Derfor skal der sættes hårdt ind her. Det foreslås at Børn- og Ungeforvaltningen undersøger mulighederne for at udfordre lovgivningen til at tvangsfjerne børn, der har tæt omgang med bander grundet deres storebrødre eller forældre. Børn- og Ungeforvaltningen Politik og Strategi BUF Politik og Sekretariat Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk Tlf. +4565515004 DATO 18. maj 2017 REF. FELSB Børn og ungeforvaltningen skal styrke indsatsen for at tage forældrepålæg i brug overfor bandemedlemmer med børn. I det følgende notat beskrives arbejdsgruppens vurderinger og anbefalinger i forhold til ovenstående opdrag specifikt i forhold til tvangsanbringelser og forældrepålæg. Derudover giver arbejdsgruppen deres perspektiver og anbefalinger i forhold til, hvor det vurderes, at lovgivningen giver muligheder for at lave forebyggende tiltag og dele oplysninger. Arbejdsgruppen vil afslutningsvis levere perspektiver på, hvordan der kan arbejdes yderligere med generel forebyggelse af bandekriminalitet, med henblik på at bremse fødekæden/tilgangen til bander i Odense. Generelt skal det bemærkes, at der er mange gode initiativer i gang i mange enheder i Odense. Der er på tværs af kommunen opmærksomhed på bandeproblematikken, og der arbejdes dagligt med at forebygge både social udsathed og kriminalitet i Odense. Der er dog potentiale for at styrke indsatsen. Notatet har følgende afsnit: 1. Resumé/konklusion 2. Tvangsanbringelse af børn hvis forældre eller søskende er banderelaterede 3. Forældrepålæg 4. Områder hvor lovgivning kan søges ændret eller udnyttes bedre 5. Øvrige anbefalinger til generel forebyggelse 1. Resumé/konklusion I forhold til tvangsanbringelser vurderer arbejdsgruppen ikke, at der er mulighed for at udfordre lovgivningen med henblik på at tvangsanbringe børn, på grund af forældre eller søskendes tilknytning til bander. Hovedårsagen er, at lovgivningen tydeligt angiver, at tvangsanbringelse af et barn kun kan ske, hvis barnets trivsel og udvikling vurderes at Afrapportering bandeopgave; tvangsanbringelser, forældrepålæg mv. 1/7
være i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade. Hvis barnets/den unge trives og udvikler sig, vil der ikke være hjemmel til anbringelse, uanset om der i barnets hjem bor bandemedlemmer. I forhold til forældrepålæg vurderer arbejdsgruppen, at indsatsen ikke kan styrkes i forhold til at bruge forældrepålæg specifikt overfor bandemedlemmer med børn. Forældrepålæg kan kun gives, hvis barnet/den unge har ulovligt skolefravær, har begået kriminalitet af et vist omfang, har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller hvis forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde om løsning af problemet. Hvis dette ikke er tilfældet, kan der ikke gives forældrepålæg, uagtet at en af forældrene er medlem af en bande. Forældrepålæg som handleforpligtelse bruges sjældent, hvilket til dels skyldes, at adviseringen om, at handleforpligtelsen kan iværksættes ofte er nok til, at forældre handler. Pålægget bliver derfor sjældent effektueret. I forhold til både tvangsanbringelser og forældrepålæg gælder generelt, at de er hjælpeforanstaltninger for at sikre barnets tarv. Det er ikke bestemmelser, der skal sanktionere forældre. I forhold til områder, hvor der er potentiale til at udnytte gældende lovgivning bedre, anbefaler arbejdsgruppen, at der arbejdes målrettet med Servicelovens 11, stk. 6, der giver mulighed for at understøtte børn og unges fritidsaktiviteter ud fra specifikke kriterier. Dette kunne eksempelvis være geografiske eller økonomiske kriterier. Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at der arbejdes mere målrettet med koordinering af indsatser mellem de kommunale myndigheder, når oplysninger om kriminalitets- og bandebekymringer er videregivet efter Retsplejelovens 115. Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at der i forhold til at udfordre fødekædeproblematikken fremover igangsættes forløb der kan supplere igangværende initiativer og bidrage til at: Styrke børn og unges fritidsliv, så unge har et sundt alternativ til gade- og bandefællesskaber Styrke understøttelsen af sunde og inkluderende frivilligt baserede aktiviteter i de udsatte områder Arbejde målrettet med at bryde fødekæden gennem generel forebyggelse i byens skoler og fritidstilbud. 2. Tvangsanbringelser Lovgrundlaget dikterer, at en anbringelse kun kan iværksættes, når en anbringelse må antages at være den bedst egnede foranstaltning, og forældrene og barnet, der er fyldt 15 år, samtykker i anbringelsen. Anbringelse uden samtykke fra forældrene og den unge, der er fyldt 15 år også kaldet tvangsanbringelse kan kun ske i medfør af servicelovens 58, når der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. Lovgivningen er dermed tydelig omkring, at tvangsanbringelse kun kan iværksættes, såfremt det vurderes, at barnets trivsel er i åbenbar risiko. Forældrenes livssituation, og herunder eventuelle tilhørsforhold til en bande, giver ikke i sig selv hjemmel til at anbringe barnet udenfor hjemmet. 2/7
Hvis der i loven skal findes hjemmel til at tvangsanbringe børn på grund af forældrenes tilhørsforhold til en bande, så skal 1 (formålsparagraffen) og 46 i serviceloven ændres, så serviceloven kan målrettes bestemte målgrupper af børn (eksempelvis børn med forældre der er bandemedlemmer). Tvangsanbringelsen ville således blive brugt som sanktion til at straffe forældre, uagtet om det ville være i barnets tarv. De to paragraffer fastslår, at formålet med loven er at yde støtte til børn og unge, som har et særligt behov på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Kravet om at tage udgangspunkt i barnets tarv er desuden fastslået i FN s børnekonvention artikel 3, som er tiltrådt af Danmark. Endelig følger det af Den europæiske menneskerettighedskonventions art. 8 om retten til familieliv, at en myndighed kun kan foretage indgreb i retten til familieliv, herunder ved tvangsanbringelser, hvis dette er nødvendigt begrundet i hensynet til barnets tarv. Domstolen foretager ved en vurdering af nødvendigheden af en tvangsanbringelse en afvejning af henholdsvis barnets og familiens interesser, og der skal efter praksis foreligge tungtvejende grunde til at acceptere tvangsfjernelser. Arbejdsgruppen vurderer på baggrund af ovenstående ikke, at der er mulighed for at udfordre lovgivningen i forhold til, at denne kan give mulighed for at tvangsanbringe børn, der har tæt omgang med bander grundet deres søskende eller forældre. 3. Forældrepålæg Forældrepålæg kan kun anvendes, når barnets eller den unges udvikling er i fare, og dette vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar. Forældrepålæg er ikke en økonomisk sanktion, men en handleforpligtigelse der kan pålægges forældrene i forhold til barnet. Overholdelse af pålægget er en betingelse for at modtage børne- og ungeydelse, samt at få barnet medregnet i husstanden ved beregning af boligydelse. Der kan altså være en økonomisk sanktion forbundet ved ikke at overholde pålægget. Det er en betingelse for at iværksætte forældrepålæg, at der er oplysninger om, at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, har begået kriminalitet af et vist omfang, har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller at forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde om løsning af problemet. Det er desuden et krav, at der er risiko for, at barnet eller den unges udvikling er i fare, og at det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar. De konkrete indikatorer for mistrivsel er ikke i sig selv nok. I pålægget skal kommunen angive, hvad den eller de konkrete handlepligter skal bestå i. Det kan eksempelvis fastsættes, at forældremyndighedsindehaveren skal: - sikre barnets eller den unges fremmøde i skolen ved personligt at følge barnet eller den unge i skole, - deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende barnets eller den unges skolegang, mv. Forældrepålæg kan kun gives til forældre, der faktisk er i stand til at påtage sig deres ansvar som forældre. Det vil sige, at det er forældre, der har de nødvendige ressourcer til at varetage opgaven som forældre, herunder har en almen forståelse for 3/7
børneopdragelse samt danske normer og adfærd, men som af forskellige årsager ikke prioriterer at gøre det. Hvis forældre ikke er i stand til at påtage sig sit forældreansvar, vil der typisk iværksættes andre foranstaltninger efter serviceloven. I Odense anvendes forældrepålæg i takt med lovens intention. Ofte viser det sig, at den første advisering, om at forældrepålæg kan tages i brug, er nok til, at forældrene handler, hvorfor pålægget sjældent effektueres. Med afsæt i ovenstående, vurderer arbejdsgruppen ikke, at der er mulighed for, at arbejde målrettet med at styrke indsatsen for at give forældrepålæg til bandemedlemmer med børn, alene fordi forældrene er bandemedlemmer. 4. Potentiale for at udnytte loven bedre: Som en del af arbejdsgruppens afrapportering, vil der i det følgende afsnit blive peget på eksisterende lovgivning, som anvendt bedre kan have en større og mere forebyggende effekt. Servicelovens 11, Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling af støtte efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Servicelovens 11 stk. 6 omfatter små tiltag, eksempelvis tilskud til fodboldstøvler, kontingent til fritidsaktiviteter eller økonomisk tilskud til andre sunde aktiviteter, som understøtter gode fællesskaber. For at man kan tage bestemmelsen i brug, skal kommunalbestyrelsen vedtage de særlige kriterier for tildeling af midlerne. Kriterierne kan være familiens økonomiske forhold eller en målrettet indsats i forhold til særlige boligområder mv. Indsatsen vil ikke være direkte målrettet potentielle fremtidige bandemedlemmer, men vil være målrettet alle børn, der er omfattet af kriterier for tildeling. Antagelsen er, at man derved kan forebygge fødekædeproblematikken. En udvidet anvendelse af 11 stk. 6. ligger i tråd med Børn- og Ungeforvaltningens strategi Lige Muligheder i Livet for børn og unge i udsatte positioner, som fastslår, at forvaltningen skal arbejde systematisk med vejledning af børn, unge og forældre, tilgængelige fritidstilbud, tilskud til fritidsaktiviteter samt belønne de fritidsudbydere, der gør en særlig indsats for at inkludere børn og unge i udsatte positioner. I et bandeperspektiv kan kommunalbestyrelsen eksempelvis beslutte, at der i særligt udsatte geografiske områder gives økonomisk støtte til børn og unges fritidsaktiviteter, og dermed specifikt understøtte, at børn og unge i disse områder får sunde fritidsaktiviteter, hvilket mindsker risikoen for, at disse børn rekrutteres til eller udnyttes af banderne. Arbejdsgruppen anbefaler, at der gennemføres en proces, som kan afdække mulighederne med bestemmelsen, og at der politisk tages stilling til, om og evt. hvordan 4/7
bestemmelsen ønskes anvendt. Anvendelse af Servicelovens 11, stk. 6. kan endvidere understøtte arbejdsgruppens anbefalinger under punkt 5 om sunde fællesskaber. Retsplejeloven 115. Retsplejelovens 115 giver mulighed for, at politiet kan videregive oplysninger til kommunale aktører, herunder også oplysninger om private forhold. Det kan ske, hvis det anses som nødvendigt af hensyn til SSP (Skole, socialforvaltning og politi) eller PSP (Politi, socialmyndigheder og psykiatrien) samarbejdet. Samarbejdet omkring videregivelse af oplysninger mellem de kommunale myndigheder og Fyns Politi er placeret i SSP Odense, som dækker arbejdet med forebyggelse på bandeområdet såvel som området for kriminalitet og radikalisering. Systematikken om videregivelse af oplysninger fungerer, men den efterfølgende koordinering af indsatser mellem de kommunale myndigheder kan styrkes, herunder koordineringen af bandebekymringssamtaler mellem politiet og kommunen. Dette område blev identificeret i december 2016, hvor SSP Odenses bestyrelse udarbejdede et kommissorium for udvikling af området, og bad sit forretningsudvalg om at varetage opgaven. Der er nedsat en arbejdsgruppe i SSP Odense, som aktuelt drøfter en række konkrete forslag til styrkelse af koordineringen mellem fag- og myndighedsområderne. En realistisk retning, der p.t. arbejdes med er et kommunalt koordineringsmøde på tværs af fagområder/-sektorer i direkte forlængelse af mødet efter retsplejelovens 115 hvor relevante indsatser drøftes og koordineres efter serviceloven og persondatalovens bestemmelser. Arbejdet kræver blandt andet juridisk afklaring, hvilket aktuelt er under vurdering. Det er denne arbejdsgruppes anbefaling, at det sikres, at det arbejde der er iværksat, og de konkrete forslag arbejdet munder ud i, implementeres på tværs af de relevante afdelinger i BSF og BUF. 5. Generel forebyggelse I det følgende afsnit, vil arbejdsgruppen afgive sine anbefalinger til en generel forebyggelse af, at unge bliver medlemmer eller har omgang med bander. Anbefalingerne er arbejdsgruppens umiddelbare vurdering af, hvilke elementer der potentielt kan bidrage til at bremse fødekæden til bander/banderelateret kriminalitet. Fælles for anbefalingerne er, at det vil kræve yderligere processer, for at nå frem til konkrete løsningsforslag der kan implementeres. Stærkere fokus på sunde fællesskaber som alternativ til gade- og bandefællesskab. Vi ved fra det forebyggende arbejde, at en stærk tilknytning til skolen og en struktureret fritid er med til at mindske børn og unges risikoadfærd, der kan føre til kriminalitet og bandetilknytning. Hvis børn og unge i udsatte boligområder i højere grad indlemmes i formaliserede positive fællesskaber med gode rollemodeller, mindskes risikoen for, at de hænger ud på det lokale torv, hvor der er øget risiko for, at de over tid rekrutteres til kriminalitet eller bander. 5/7
Arbejdsgruppens vurdering er, at det netop er i de tilfælde, hvor en ung i et udsat boligområde ikke har meningsfulde aktiviteter i fritiden, at risikoen for at blive rekrutteret til kriminalitet eller bander øges. Samtidig er der evidens for, at særligt unge uden egentlige positive rollemodeller i hjemmet har en øget risiko for at blive en del af bandemiljøet. Her kan et stærkt foreningsliv være en god løsning. Odense Kommune har gennem flere år samarbejdet med Danmarks Idrætsforbund Get2Sport, blandt andet med det formål at sikre, at der også i de mest udsatte boligområder er folk, som har lyst, evner og ressourcer til at være frivillige ledere og trænere, så børn og unge i disse områder også kan profitere af den sociale kapital, et aktivt idrætsliv almindeligvis kaster af sig. Fra samarbejdet ved vi blandt andet, at: 68 procent af medlemmerne oplever, at de i nogen eller høj grad er blevet gladere for at gå i skole. 59 procent vurderer, at de i nogen eller i høj grad klarer sig bedre i skolen. Det fremgår desuden af evalueringerne af samarbejdet, at: Deltagelse i idrætsforeningen har en positiv indflydelse på børnene og de unges selvtillid. Det sociale fællesskab, som brugerne oplever at blive en del af, kan således være med til at bryde isolation samt styrke målgruppens netværk og derigennem fremme integrationen. Unge der i et halvt år har dyrket sport mindst to gange om ugen i deres get2sport forening, har en lavere risiko for at blive kriminelle, end unge der ikke eller kun sporadisk dyrker sport. Get2sport foreningerne formår i udpræget grad at rekruttere og fastholde børn og unge med en højrisikolivsstil i deres sportsaktivitet. En fjerdedel af de adspurgte børn og unge er kendetegnet ved en højrisikolivsstil, og knap halvdelen af disse har været medlem i klubben i mindst 1 år. Get2sport foreningerne er generelt med til at skabe øget tryghed i de udsatte boligområder. (www.get2sport.dk) Det er vigtigt, at de foreninger der er i særligt udsatte områder, sikres ressourcer og fysiske lokaler, så deres mulighed for at holde på de unge medlemmer optimeres. På den måde understøtter foreningerne at de unge oplever at være en del af et positivt og inkluderende fællesskab. I overensstemmelse med anbefalingen i afsnit 4 ( 11, stk. 6) anbefaler arbejdsgruppen, at der nedsættes en gruppe, som skal komme med forslag til, hvordan foreningslivet i udsatte boligområder kan styrkes, herunder også i forhold til samarbejdet med get2sport. I forlængelse af ovenstående, vil arbejdsgruppen desuden anbefale, at mulighederne for at holde skoler eller andre institutioner åben om aftenen og i weekenden afsøges, så frivillige foreninger eller borgere kan søge om lov til at benytte lokalerne til aktiviteter. Forebyggelse gennem oplysning 6/7
I Odense er der allerede indsatser målrettet forældre og unge, der er kriminalitetstruede. Altså unge hvor der er en bekymring for, at de kan havne i kriminalitet. Men arbejdsgruppen anbefaler, at det i højere grad også bør målrettes børn i almenområdet, som endnu ikke er kriminalitetstruede, eller hvor der på anden vis er bekymring for deres trivsel. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der i almensystemet arbejdes systematisk med at forebygge, at unge tiltrækkes af bandemiljøet. Ideen er at begynde forebyggelsen før unge bliver kriminalitetstruede med henblik på at mindske antallet af unge, der tiltrækkes af bandemiljøet. Helt konkret anbefaler arbejdsgruppen, at der gennemføres en proces, hvor det undersøges, om og eventuelt hvordan fødekæden kan påvirkes negativt, hvis børn og unge på byens skoler, herunder særligt i udsatte boligområder, oplyses mere systematisk om konsekvenserne ved at være tilknyttet bandemiljøet. 7/7