Fysik A Studentereksamen Onsdag den 1. juni 2016 kl. 9.00-14.00 2stx161-FYS/A-01062016 Terminsprøve 2017
Side 3 af 11 sider g ve ne ss ge Ved Hot Stone massage opvarmes sten i et vandbad, og derefter anvendes de til massage. Nogle sten opvarmes i en gryde med vand. Gryden indeholder et varmelegeme, der omsætter elektrisk energi med effekten 1,20 kw, når spændingsfaldet over varmelegemet er 230 V. a) Bestem varmelegemets resistans, når spændingsfaldet over varmelegemet er 230 V. 9,0 L koldt vand hældes i gryden, og stenene lægges i vandet. Stenene har specifik J varmekapacitet 920, og deres masse er i alt 3,2 kg. Vandet og stenene opvarmes kg K til temperaturen 50 C. b) Vurdér, hvor lang tid der går, inden vandets og stenenes temperatur er 50 C.
Side 4 af 11 sider g ve n enneg l sen ntennegala sen er dannet ved ollision mellem to gala ser, der beg ndte at ollidere for millioner r siden. ntennegala sen dsender bl.a. r ntgenstr ling, som er m lt med andra teles opet. Chandra teleskopet måler elektromagnetisk stråling med fotonenergier mellem 1, 10 1 og 1, 10 15. a) Bestem den st rste b lgelængde af den stråling, som Chandra teleskopet måler. Lyset fra ntennegalaksen har r dforskydningen 0,005. b) ed hvilken fart bevæger ntennegalaksen sig væk fra os Bestem afstanden til ntennegalaksen. Chandra teleskopet kredser omkring orden i en elliptisk bane. Når Chandra teleskopet er tættest på orden, er afstanden til ordens centrum 2,2 10 m og farten 5,5 km s. Når det er længst væk fra ordens centrum, er afstanden 1,39 10 m. c) Bestem Chandra teleskopets fart, når det befinder sig længst væk fra orden.
Side 5 af 11 sider g ve ege lille e er n pa ema er er en lille omp ter, som an stim lere den ele tris e imp ls i ertet, vis man ar regelm ssig erter tme. a ema eren sender et svagt ele tris signal til ertet, n r det sl r. acemakeren består af en spændingskilde samt en resistor med resistansen 50. Når pacemakeren sender et elektrisk signal gennem h ertet, er str mstyrken,9 m. å figuren ses det elektriske kredsl b. a) Bestem spændingsfaldet over h ertet, når pacemakeren sender et elektrisk signal gennem h ertet. acemakeren kan i alt levere energien 3,5 k til h ertet. nergien bliver afsat i form af små elektriske signaler med varigheden 0,50 ms og med en konstant str mstyrke på,9 m.
Side 6 af 11 sider Grafen viser spændingsfaldet over h ertet som funktion af tiden t under et h erteslag. ertet slår i gennemsnit slag pr. minut. b) Vurdér, hvor lang tid pacemakeren kan levere energi til h ertet.
Side 7 af 11 sider g ve r d i n ors ere anvender den radioa tive isotop som sporstof i forbindelse med planteavl. Ved at f lge planternes optag af det radioa tive an man f information om planternes evne til at optage fosfor fra nstg dning. erner af 32 produceres ved at bestråle 32 S kerner med neutroner. e dannede 32 kerner er radioaktive og kan bruges som sporstof. Ved reaktionen mellem 32 S og en neutron dannes 32 samt endnu en partikel. a) pskriv reaktionsskemaet for dannelsen af 32. t stykke tid efter starten af neutronbestrålingen af en svovlpr ve kan aktiviteten af 32 antages at være konstant 23 kb. b) Vurdér massen af 32 i svovlpr ven, når aktiviteten af 32 er konstant 23 kb.
Side 9 af 11 sider g ve ih satte nordmanden nders annemel verdensre ord i s i op. Vi ers ndba en i orge oppede an, m. nder et skihop svæver en skihopper med den gennemsnitlige fart 9 km h i vandret retning. oppets vandrette længde er 20 m. a) vor lang tid varer skihoppet nder et skihop påvirker luften skihopperen med to kræfter. n luftmodstand 1, som påvirker skihopperen i vandret retning, og en kraft 2, som påvirker skihopperen lodret opad. Grafen viser st rrelserne af de to kræfter som funktion af den vandrette afstand fra starten af skihoppet. Skihopperen med udstyr har massen 5 kg.
Side 10 af 11 sider b) ndtegn på bilag 1 pile, der viser st rrelse og retning af de kræfter, der påvirker skihopperen i den vandrette afstand 0 m fra starten af skihoppet. Bestem st rrelse og retning af den samlede kraft på skihopperen i den vandrette afstand 0 m fra starten af skihoppet.
Side 11 af 11 sider Side 11 af 11 sider g ve sh e s o e spilles p en bane af is. an s orer m l ved at sende en p rd s ive af g mmi, ind i modstanderens m l., som er en n ishockeyspiller sender pucken afsted fra den ene ende af banen. ucken når lige netop at glide frem til den anden ende af banen. a) ildel passende værdier til relevante fysiske st rrelser, og brug disse til at vurdere, hvor stor en begyndelsesfart pucken skal have for at kunne glide fra den ene ende af banen til den anden. G r herunder rede for relevante antagelser. pgavesættet er slut)
2stx161 FYS/A STUDENTEREKSAMEN JUNI 2016 BILAG 1 Ark af i alt Navn: Skole/kursus: Klasse: Bilaget kan afleveres sammen med besvarelsen ark