Kan vådområder kompensere for effekten af vandindvinding?

Relaterede dokumenter
Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Håndtering af regnvand i Nye

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER

Vandindvinding. Tissø Forum. Møde 19. februar 2019, Kalundborg Forsyning

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

Bassindimensionering og hydrauliske effekter i vandløb

Vandindvinding og konsekvensvurdering - erfaringer fra opsætning af BEST i Herning Kommune

Omlægning af Stenløse Å. Teknisk og biologisk forundersøgelse RESUME NOVAFOS

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vandføringens Medianminimum Qmm

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand

Recipient og afløbssystemer. - et umage par

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Indholdsfortegnelse. Hydraulisk Modellering. Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen, Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Hydraulisk Modellering

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag

Håndtering af. ved LAR

AFM, rådgivende ingeniører A/S. Slotsmøllegrøften HYDRAULISK BEREGNING. Ringstedvej Roskilde. Projektnummer Revisionsnr.

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

Metoder til vurdering af de hydrauliske forhold i recipienterne

VANDINDVINDING BÆREDYGTIGHED VVM REDEGØRELSER TIL BRUG FOR INDVINDINGSTILLADELSER

Kompenserende foranstaltninger og overvågning af vandløb i Ringsted Kommune

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS

nkes, presser byernes afløbssystemer

Ansøgning om reguleringsprojekt

VVM-screening af: Boretilladelse til etablering af to nye indvindingsboring til markvanding

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Udfordringer med nye indvindingstilladelser brug af BEST værktøjet. Jacob Birk Jensen NIRAS A/S. Bæredygtig vandindvinding ATV møde 29.

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Fælles Grundvand Fælles Ansvar

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: Rev.: 2.0

HØJ GRUNDVANDSSTAND I SKAGEN BY HVAD ER ÅRSAGERNE OG ER DER LØSNINGER? v/ Rikke Krogshave Laursen, NIRAS

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Arealanvendelse langs Flæbækken og Kyrringegrøfterne. Konsekvenser ved ophør af pumpedrift i forbindelse med ændret drift af Gyrstinge Sø

GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur

Rigkærshydrologi. EnviNa-Kursus, Randers Naturcenter 27. november 2014 Ole Munch Johansen

HELHEDSORIENTERET FORVALTNINGEN AF GRUNDVANDSRESSOURCEN MOD BÆREDYGTIG VANDINDVINDING

Oversigt over opdatering

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold

Vand- og Naturplaner / Vådområder

AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING

Supplerende data til sammenhængende vandplanlægning. Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide

Vandoplandsbaseret samarbejde

-Vand i byer risikovurderinger

Overskrift. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

TILLADELSE. Fornyet og udvidet tilladelse til indvinding af grundvand til husholdning og drift på ejendommen Intrupvej 2, Lyby.

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Giber Å påvirket og kompenseret

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

Opgavebeskrivelse - teknisk forundersøgelse af naturgenopretning af Nedre Suså Udgave: 29. november 2017

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen

Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende forureninger i Region Sjælland

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Den vigtigste ressource

Plantekongres Miljø og målrettet indsats. MCH Herning kongrescenter Januar. VandWeb

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL

Størrelsen på den fremtidige vandressource

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Vandplaner og vandindvinding

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå. Ole Silkjær, Geolog

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG

Udledninger fra vådbassiner.

Høje-Taastrup Kommune. November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Lindenborg å udspring

konkrete virkemiddel foretages af den relevante myndighed i forbindelse med meddelelse af indvindingstilladelser.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Analyse af vandstandsforhold i Fjederholt Å

Det vandede areal udgør ca. 20 ha. boringer, vandløb eller natur i forbindelse med indvindingen.

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

Placering af nyt forløb af Grundel Bæk mv. Arbejdet indeholder bl.a.:

Transkript:

Kan vådområder kompensere for effekten af vandindvinding? Detailstudie af vådområde på Borreby Møllebæk Temadag 4. marts 2013 Grundvandsets tilstand, klimaændringer og nye vandplaner Ole Munch Johansen, NIRAS

Disposition Formål Strategi Påvirkning af vandløbet fra vandindvinding Effekt af vådområdet Hvad har vi lært?

Formål / hypotese At undersøge hvordan vandføringsdynamikken ændres i et vandløb, hvor der gennemføres et vådområdeprojekt Forventning: Et vådområde giver: Større minimumsvandføring Mindsket dynamik Evt. mindsket total afstrømning pga. fordampning

Strategi 1. Fastlæggelse af regional påvirkning 2. Undersøgelse af geologi i projektområdet 3. Feltundersøgelser: Supplerende geologi og vandstandsforhold 4. Opstilling af detailmodel i 50 m grid

Påvirkning af vandløb Det vil kræve ca. 10 l/s at kompensere indvindingen 12-03-2013 ATV temadag 4. marts 2013 - Ole Munch Johansen

L/s Målt medianminimum 4000 3500 3000 2500 2000 Borreby Møllebæk st. Brylle Borreby Møllebæk st. Brændekilde Med.min. Brændekilde: 1 l/s Brylle: 13 l/s 1500 1000 500 0 2007 2008 2009 2010 Brændekilde: 15 % af året < 10 l/s

Hvad styrer minimumsvandføringen I Borreby Møllebæk? Lerede overfladeaflejringer + begrænset hydraulisk kontakt til grundvandsmagasiner: Primært overfladenær afstrømning Nogen kontakt til underliggende Magasin indenfor selve vådomådet

Hvad betyder et vådområde? Overslagsberegninger på effekten af et vådområde (25 ha) Drænbar vanddybde (m) Kapacitet reservoir 2 måneder (L/s) Kapacitet reservoir 3 måneder (L/s) 0.5 1 0 1 7 4 1.5 13 8 Netto fordampning Vådområde Vandstand før tør periode Nettofordampning 2 måneder: 2.5 mm/d 3 måneder: 2 mm/d Udstrømning til vandløb Maksimal afdræningsdybde Vandstand efter tør periode

Supplerende håndboringer Detailmodel: 0-0,5 m ler 0,5-1,5 m: sandlinse B1 QH1 B2

Vandstand Ksand,1=1e-5 Ksand,2=1e-4

Detailmodel

Håndtering af oversvømmelse Dynamisk oversvømmelse fra MIKE 11 til terræn og omvendt Overfladeafstrømning Udveksling mellem alle modellens komponenter MZ, UZ, OL, MIKE11 Beregningskrævende! 50 m grid foretrukket

Projektforslag (scenarie1)

Konsekvenskort - vandstand Nuværende Vinter Scen1 Vinter

Simulering af nuværende afstrømning NSE: 0,93 God tilpasning af dynamik, men minimumsvandføringer simuleres for høje

Resultater: Vandstand I vådområdet Terræn Dræn gør en stor Forskel!

L/s Effekt på sommer maks. vandføring Sommer max 2007 1200 Nuværende Scen1 1000 800 600 400 200 06/24 07/01 07/08 07/15 07/22

L/s Effekt på minimumsvandføring Brændekilde Sommer min. 2006 800 Nuværende Scen1 700 600 500 400 300 200 100 0 Mar Apr May Jun

L/s Vinter maks. Vinter maks 2007 1600 1400 Nuværende Scen1 1200 1000 800 600 400 200 0 01/07 01/14 01/21 01/28 02/04

Scenarie 2 Ingen vandløbshævninger, kun sløjfning af dræn + kontrolleret afdræning

Den tekniske løsning

Konklusion Vådområder giver ikke en øget minimumsvandføring når: Vandløbets vandføring er kritisk lav i flere måneder i træk om sommeren Vådområdet udføres som et lavvandet periodisk oversvømmet område Topjorden overvejende er leret med ringe infiltrationsevne I dette projeket ses en markant reduceret maks. afstrømning efter tørvejrsperioder. Som virkemiddel I forhold til vandrammedirektivet kræves det, at vådområder designes til at kunne tilbageholde vand.