Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu

Relaterede dokumenter
Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?

Vigtige områderi folkesundhedsindsatsen fremover

Udfordringer på forebyggelsesområdet

Folkesundheden i Danmark. Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder?

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Alkohol. Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt?

Den Nationale Sundhedsprofil

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Den nationale database

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Hvordan har du det? 2017

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

6 Sociale relationer

5.6 Overvægt og undervægt

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF

Sundhedsprofilens resultater

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Social ulighed og alkohol

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Webtabel SR 11.1 Meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig samt ængstelse, nervøsitet, uro og angst inden for de seneste 14 dage

Sodavand, kager og fastfood

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

Hvordan har du det? 2017

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedsprofilens resultater

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Hvordan har du det? 2010

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

7. Internationale tabeller

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Hvad er ulighed i sundhed

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Konjunktur og Arbejdsmarked

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Hvad er mental sundhed?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Transkript:

Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Sund i Naturen konference 2018

Middellevetid for 0-årige i Danmark. 1971-2016. 84 82 80 78 76 74 72 70 68 Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

KRAM-undersøgelsen

Middellevetid for 0-årige. 2015 Land 2015 1 Japan 83,7 2 Schweiz 83,4 3 Singapore 83,1 4 Australien 82,8 5 Spanien 82,8 6 Italien 82,7 7 Island 82,7 8 Israel 82,5 9 Frankrig 82,4 10 Sverige 82,4 11 Sydkorea 82,3 12 Canada 82,2 13 Luxemburg 82,0 14 Holland 81,9 15 Norge 81,8 16 Malta 81,7 17 New Zealand 81,6 18 Østrig 81,5 19 Irland 81,4 20 Storbritannien 81,2 21 Portugal 81,1 22 Finland 81,1 23 Belgien 81,1 24 Tyskland 81,0 25 Grækenland 81,0 26 Slovenien 80,8 27 Danmark 80,6

26. oktober 2016 Statens Institut for Folkesundhed STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

26. oktober 2016 Stigende ulighed i sundhed Statens Institut for Folkesundhed Middellevetid for mænd 1987-2009. Indkomstkvartiler Brønnum-Hansen & Baadsgaard, 2012. STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

26. oktober 2016 Statens Institut for Folkesundhed Social ulighed i sundhed fra vugge til grav Mors skolegang har betydning for om spædbarnet udsættes for passiv rygning 45 40 35 30 25 20 15 Mors skolegang - 10 års skolegang > 10 års skolegang 10 5 0 Udsættes for passiv rygning hjemme Jørgensen S, Databasen Børns Sundhed STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

26. oktober 2016 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørn Forældres socialgruppe har betydning for overvægt, fastfood og daglige symptomer hos skolebørn 30 25 Forældres socialgruppe % 20 15 10 Socialgruppe I Socialgruppe II Socialgruppe III Socialgruppe IV Socialgruppe V Socialgruppe VI* 5 0 Overvægt/svær overvægt Spiser fastfood to eller flere dage om ugen To eller flere daglige symptomer * Uden for arbejdsmarked et Rasmussen M et al. Skolebørnsundersøgelsen 2014 STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

26. oktober 2016 Statens Institut for Folkesundhed Ulighed i adgang til speciallæger The Inverse Care Law 30% af landets praktiserende speciallæger findes i Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Hørsholm, Frederiksberg og Østerbro Det giver en lægetæthed på 104 per 100.000 i landets rigeste kommuner sammenlignet med 15 i øvrige kommuner Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Ulighed i rehabiliteringsresultater Risiko (%) for at være udenfor arbejdsmarkedet 3 år efter indlæggelse (25-59 år aldersstandardiseret) Mænd Kvinder Grundskole Videregående uddannelse Grundskole Videregående uddannelse Hele befolkningen 25 4 33 3 Indlagt skader 26 5 42 5 Indlagt kræft 39 8 43 8 Indlagt hjertekar 45 13 52 9 Indlagt psykiatri 71 38 74 30 Ordineret psykofarmaka 58 14 59 12 Kortuddannede ryger i højere grad ud af arbejdsmarkedet efter sygdom Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

f

26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol Dårlig mental sundhed Stofmisbrug Ensomhed Søvnbesvær Svær overvægt Lavt indtag af grøntsager Usikker sex Lavt indtag af frugt Mænd Kvinder 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 Dødsfald pr år Sundhedsstyrelsen 2016 Juel K & co, SIF 2016 STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Rygning, udvikling siden 1970 80 70 60 50 40 30 20 10 Kvinder Mænd 0 1970 1980 1990 2000 2010 2020 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Udvikling Daglig rygere 2010: 20,9 % 2013:17,0 % 2017:16,9 % % 30 2010 2013 2017 25 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Udvikling i rygevaner over tid

Kloakering Trafik Vuggedød Rygning Alkohol

Prisen på snaps i Danmark 1.400 1.200 1.000 Øre 800 600 400 200 0 År Kilde: Aktieselskabet De Danske Spritfabrikker (1931). Aktieselskabet De Danske Spritfabrikker 1881-1931. Gær- og spiritusindustriens historie i Danmark. København: L. Levison Junr. Aktieselskab. Side 17-18

Anholdelser for drukkenskab i København og på Frederiksberg Anholdelser per 1.000 indbyggere 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 År Kilde: Alkoholkommissionen af 1947 (1960). Alkoholkommissionens afsluttende betænkning. Den af kommissionen af 1947 angående alkoholspørgsmålet afgivne 4. betænkning. København: Betænkning nr. 264. Side 28

Indlæggelser for ebrietas, alcoholismus, delirium tremens og hallucinose på Kommunehospitalets 6. afdeling, mænd Indlæggelser 700 600 500 400 300 200 Ebrietas Alcoholismus Delirium tremens Hallucinose I alt 100 0 1914 1915 1916 1917 1918 1919 År Kilde: Den 2. ædruelighedskommission (1927). Betænkning afgiven af Den af Indenrigsministeriet under 16. juli 1914 nedsatte 2. ædruelighedskommission. II Afsnit om forbud mod tilvirkning, indførsel og salg af stærke drikke. København: J. H. Schultz A.-S. Side 375-76

Udvikling Overskrider SSTs højrisikogrænse ved alkoholindtagelse 2010: 10,6 % 2013: 8,5 % 2017: 6,9 % % 25 2010 2013 2017 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Fysisk aktivitet

Stillesiddende mere end 8 timer % 90 80 70 60 50 56,5 % 40 30 20 10 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Positiv effekt af fysisk aktivitet på dødelighed

Supermotionisme - er det sundt? ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK

Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse

Positiv effekt af fysisk aktivitet på dødelighed Men usikkerhed i den høje ende

Udvikling Svær overvægt 2010: 13,6 % 2013: 14,1 % 2017: 16,8 % % 25 2010 2013 2017 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Andre udfordringer på folkesundhedsområdet Ikke-KRAM relaterede store sygdomme Udskrivninger fra hospital (%) Kontakter til praktiserende læge (%) Årligt tilkendt helbredsbetinget førtidspension (%) Voksne med langvarig sygdom (%) Dødsfald (% af alle) Hjerte-kar 36 11 19 9 19 Kræft 28 7 4 8 4 Åndedrætssygdomme 9 8 2 3 14 Ulykker og selvmord 5 9-5 11 Fordøjelsesorganer 5 7-2 6 Ernærings- og stofskifte 3 2 5 2 12 Psykiske lidelser 3 4 8 33 6 Nervesystem, øre, øjne 2 3-8 12 Urninveje og kønsorganer 1 5-1 2 Infektionssygdomme 1 2-0 1 Muskel- og skelet 1 5 14 24 38 Andre sygdomme 7 35 48 4 11

Udvikling - trivsel Mænd og kvinder 2010 2013 2017 Højt stressniveau 20,8 21,3 25,1 Dårligt mentalt helbred 10,0 10,7 13,2 Søvnproblemer 10,2 11,0 13,6 Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 5,6 5,9 7,0 Ængstelse, nervøsitet, uro, angst 4,7 4,9 6,6 Kvinder, 16-24 år 2010 2013 2017 Højt stressniveau 31,2 33,0 40,5 Dårligt mentalt helbred 15,8 17,5 23,8 Søvnproblemer 11,2 13,6 17,8 Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 8,6 9,9 14,1 Ængstelse, nervøsitet, uro, angst 5,0 6,8 12,8 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Udvikling Højt stressniveau 2010: 20,8 % 2013: 21,3 % 2017: 25,1 % % 45 2010 2013 2017 40 35 30 25 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Ofte uønsket alene Køns- og aldersjusteret indeks (OR) Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående 0 1 2 3 4 5 6 7 Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Gift Separeret, skilt Enkestand Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 4,0 % 17,6 % DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

KONKLUSIONER Mange har det godt og mange lever længere Social ulighed fra vugge til grav Rygning stadig det største problem Fysisk inaktivitet og overvægt stigende Mental sundhed går den forkerte vej

Tak for opmærksomheden! Statens Institut for Folkesundhed www.si-folkesundhed.dk tlf. 65507777 Vidensråd for Forebyggelse www.vidensraad.dk tlf. 35448276