INSPIRATIONSARK BASIS VIDEN TEMA Basis dugen er til førskolebørn fra 3 år op. Dugen er et innovativt værktøj, der indeholder elementer til læring af såvel faglige som sociale kompetencer, og som bidrager til at forberede børn til den form for læring, de vil modtage i skolen. Den kan bruges til at tale om dagligdagen, vejret eller humøret, den kan bruges som talerør ved konflikter, den kan bruges til at øve alfabetet og en helt masse andre ting. Brug den på spisebordet og oplev, hvordan den giver anledningen til mange gode og lærerige snakke i løbet af dagen. SÅDAN GØR DU Brug 5 minutter på et emne, når I alligevel sidder ved bordet og spiser eller tegner. Oplev, hvordan barnet fortsat vil huske samtalen, bygge videre og måske tage emnet op igen, fordi materialet ikke pakkes væk, men forbliver tilgængeligt på bordet, og derved ubevidst påvirker barnet. Dit barn vil uden tvivl på eget initiativ tage forskellige emner op, fortælle eller stille spørgsmål. Grib chancen, når den byder sig. BLIV INSPIRERET OG INSPIRER ANDRE Der vil højst sandsynligt opstå flere vinkler og andre emner, når dugen kommer i brug. Husk gerne at dele erfaringer og ideer på vores hjemmeside, så du kan inspirere andre forældre her vil du også selv kunne hente inspiration til at bruge dugen på nye og anderledes måder. AT VENTE PÅ TUR & AT TAGE HENSYN TIL HINANDEN Børn skal lære sociale kompetencer. Det handler om, at de skal kunne leve sig ind i egne og andres følelser og tanker. Det handler om at kunne begå sig blandt andre, og være i stand til at knytte sig og danne venskaber. Og så handler det også om at kunne vente, vente på at det bliver ens tur, lære ikke at afbryde, lytte og give plads til andre, hvilket er en nødvendig del, af at indgå i et fællesskab. Med udgangspunkt i tegningen til venstre, kan du tale med barnet om vigtigheden i at række hånden op, når de vil sige noget, vente med at tale til de bliver spurgt og vente på tur, hvilke er vigtige ting at kunne, når man går i skole. Børn lærer at kunne udsætte egne behov, når de skiftes til at bidrage efter tur i en samtale. Desuden lærer de: at lytte, tage hensyn til andres behov og hvad andre mener, tænker og føler, når de lærer at være givende og modtagende i fællesskabet.
Barnet skal også lære, at vente på tur, hvor to eller flere deltager. Det kan være, når børnene leger på legepladsen, venter på at komme på toilettet eller som drengene på tegningen, der skiftes til at lege med lastbilen. Tålmodighed, er én anden af de mange sociale kompetencer et barn skal tilegne sig, for at kunne være sammen med andre mennesker på en god måde. Tal ud fra billedet om, at man nogle gange må vente. På den måde, lærer barnet, at det ikke altid kun er det alene, som skal vente, men at alle venter på noget en gang imellem. ÅRSTIDER, NATUR OG PÅKLÆDNING Emnet kan drøftes med udgangspunkt i en af årstidstegningerne: Tal med barnet om, hvad der kendetegner årstiden, fx vejr og påklædning, så børnene får en større viden om årstider, de forskellige vejrforhold, og herunder hvilken påklædning der passer hertil. Lad barnet komme med forslag til, hvilke muligheder årstiden giver af leg og aktiviteter i naturen. Brug eksempelvis træerne, til at forklare om årets cyklus og hvordan naturen fungerer. Snak om hvad der sker i naturen året igennem, og hvordan årstiderne påvirker træer og blomster. Tal om foråret, den grønne årstid hvor vinteren slipper sit tag, og forårsplanter begynder at pible op, og træerne springer ud. Dagene bliver længere, men vejret stadig være både koldt og i høj grad vådt, så både vinterjakken og vindjakken kommer i brug. Tal med barnet om, at forår bliver til sommer og sommerferie. På de gode dage, kan badetøjet findes frem, (når bare man husker at gøre det med andre) og man kan gå rundt i kjole og shorts. Efter sommer kommer efterår, med de karakteristiske rød-brune farver. Vejret bliver mere blæsende, og i skovbunden er blomsterne nu væk, og i stedet kan man finde svampe og bær. Vindjakke, gummistøvler er vigtige, og vinterjakken skal til tider også frem. Endelig kommer vinter, og selvom der ikke altid ligger sne, skal man huske huen, fordi halvdelen af den varme man mister afgives fra hovedet. At man gerne må gå på isen, når blot en voksen er med og siger det er ok.
SAMME ORD BRUGES PÅ FLERE MÅDER Egentlig lære om grammatik som fx tillægsord, indgår typisk først i undervisningsforløbet i skolen. Når det er sagt, har barnet brug for at kende og kunne gradbøje tillægsord langt tidligere for at kunne beskrive navneord, dugen har enkelte eksempler: Lille > mindre > mindst God > bedre > bedst Et stort hus > huset er stort En hurtig bil > bilen er hurtig Vi har derfor taget nogle enkelte eksempler med, som man kan tale ud fra, og referere til i samtaler med barnet. Tal fx også med barnet om, at en og flere kan bruges ALLE steder: En elefant > flere elefanter Et jordbær > flere jordbær En bog > flere bøger En, når man kun kan se en > flere, så snart man kan se mere end en MODSÆTNINGER / VALGMULIGHEDER Der er også tale om modsætninger, når et ord har modsat betydning af et andet ord, fx stor > lille, rig > fattig, dreng > pige. Sproget er fyldt med modsætninger, ud fra billederne på dugen, kan du tage udgangspunkt i konkrete eksempler, som barnet kan se og opfatte nu og her. Dag og nat er modsætninger, samtidig er det også Lys og mørk. Man kan også, med udgangspunkt i tegningen, tage en helt anden snak om himmellegemerne, solens betydning for jorden (varme) og hvorfor det er lyst og mørkt. Hvorfor man om natten kan se månen og stjernerne, når det er klart vejr. Hvorfor der er skyer osv. At solen giver en dejlig varme, men også kan også kan være farlig ved solskoldning og hvis man kigger direkte på den med øjnene. Kold > varm er også en modsætning eller kontrast. Billedet kan også bruges som udgangspunkt for, hvad man ellers bruger varme til (opvarmning, solen giver energi).
Hvad kan der ske, med noget der er meget varmt? Hvad er ellers varmt (suppe, kogende vand, strygejern, brændeovn) Hvad bruger man kulde til? (nedkøling af mad, frysning af mad) Hvad kan der ske med noget der er frossent? Hvad er ellers koldt? (sne, is - når man står på skøjter). Disse illustrationer viser også modsætningsforhold. TRÆN TRAFIK STOP & GÅ Børn lærer kun at klare sig sikkert i trafikken, ved at være i og øve sig i den. At mestre et lyssignal er kun en lille del, der skal meget praktisk træning til før de gode vaner sidder fast hos barnet også når han/hun engang skal tage vejen alene. Tal også om, hvad I ellers skal huske at kigge efter og passe på. Lær barnet de basale regler i trafikken: Stop ved rødt lys og ved kantstenen, se dig for til begge sider, gå kun over vejen på sikre steder, hvor I kan orientere jer ordentligt mv. RETNINGER - HØJRE & VENSTRE Tal med barnet, om at der her er to hænder (flere). Kan barnet kende forskel på højre og venstre? Et trick til at kunne finde rundt i højre og venstre, kan være hvis barnet fx er venstrehåndet: at forestille sig, at jeg skal tegne noget eller åbne en vandhane. Den hånd man så vil skrive med, ved man er den venstre. Og så ved man, hvad der er højre og venstre. Man kan også med udgangspunkt i tegningen, tale med barnet om, hvad de enkelte fingre hedder og hvad de bruges til. Fingrene kommer også til nytte, når man skal lære at tælle til 10.
TÆL TIL 10 / TAL I HVERDAGEN Det er ligegyldigt, hvor vi leder, der er tal alle steder. Tal bruges både til at tælle mængder, holde orden på rækker eller være navne for ting. For nogle børn er det forvirrende at tal ikke altid har samme funktion. At kunne tælle styrker børns evne til spontant at kunne bruge antal når de snakker og forholder sig til omverdenen. Hvert tal har et antal dyr, der passer til tallet. Lad barnet pege på dyrene mens han/hun tæller antallet. Brug gerne tælleremsen: tæl én ad gangen; En-to-tre Én mere og i alt. Der er et dyr mere, nu er der i alt. Børn motiveres ved at opleve voksne omkring dem være positivt opmærksomme på tal. Og ved at udvise opmærksomhed på tal styrkes grundlaget for senere succes i matematik. Brug fx de øvrige illustrationer på dugen, når du øver tallene: En skål med tre kugler is, ugle med to øjne, et par hænder, en familie med to børn. Hvor mange jordbær er der? Fortsæt når i rejser jer fra bordet: tæl huse på vejen, tæl sko og legetøj, tælle lille, tælle høj. Brug fingrene til at tælle: 3 kan vises med tommel-, pege- og langfinger, eller man kan vise 3 fingre på den ene hånd og 2 på den anden, og forklare at det giver 5 tilsammen. Tal også med barnet om, at tal kan være navne det identificerer ting: Stregkoder, værelsesnumre, telefon- og CPR numre. Og at tal kan være enheder, der kan bruges til at fortælle hvor meget vi skal bruge af en ting. 5 gram sukker, 1 kilo kartofler, 2 flødeboller til hver. Tal også om barnet ud fra deres personlige tal som telefonnumre, kropshøjde, fødselsdag.
TIER REMSEN / LIVETS GANG At lære tier remsen, hjælper barnet til at bestemme antal i hverdagssituationer, fx når der skal tælles store mængder hurtigt, og til at anvende enkle forklaringer i begreber indenfor størrelse, retning, måling og tid. Tier remsen er også effektiv, til at støtte hukommelsen af tierovergangene fx senere når tallet lige efter fx 39 eller tallet efter 79, skal huskes. Tal med barnet om, at tier remsen kan bruges når man leger gemme, og når man samler ting i bunker af ti, kan man tælle hurtigere, fordi der er mange tal, man så slet ikke behøver at nævne. Brug remsen ofte i hverdagssituationer, hvor der fx skal tages tilløb til små konkurrencer eller lege. En anden vinkel på tegningen, kan være sammenkædningen mellem tier remsen til et eksempel på et livsforløb. De klassiske faser i livet er barndom, ungdom, voksenliv og alderdom. I dag er Barndommen kortere end førhen. Til gengæld varer teenageårene og ungdommen helt indtil de 30. Her er der tid til at dyrke sig selv. Tiden, hvor man er uafhængig af både børn og samfundet, er blevet længere. Familien bliver stiftet meget senere end for 40 år siden, og kvinder er i dag knap 30 i gennemsnit, når de føder deres første barn. Når børnene flytter hjemmefra, har man igen tid til at dyrke sig selv, og nedtællingen til alderdommen starter først omkring de 70 år. FORMER & GEOMETRI Geometri er vigtigere end mange umiddelbart tror. Geometri betyder egentlig jordmåling, tænker man nærmere efter, så kan jordområder netop deles op i figurer, hvis man ser det hele lidt fra oven. Lære om former og figurer udvikler barnets mønstergenkendelse og forståelse for rum og form, og er nyttig indenfor matematikken og en lang række erhverv, hvor der er behov for beregninger. Tal med børnene om figurerne. Kender de figurerne? Hvad hedder de? Hvordan kan man kende figurerne? Tag udgangspunkt i fx en trekant - - Hvorfor hedder det egentlig en trekant? - Hvad kendetegner en trekant? - Hvordan kan trekanter se ud? Tag eksempelvis også børnene med ud i naturen og find eksempler på figurer, som har samme form som figurerne på dugen.