Visionen om sammenhængende sundhed på Frederiksberg

Relaterede dokumenter
Analyseoplæg. Analyse af Nye veje i det lokale sundhedsvæsen Frederiksberg

Referat. Ældre- og Omsorgsudvalget_ Mødedato: 4. juni Mødetidspunkt: 19:45. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende:

Ældre- og Omsorgsudvalget. Temabesøg mandag d. 19. marts 2018

Vision for Fælles Sundhedshuse

Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

+ Hvorfor Smart sundhed

Borgere med demens NOTAT

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

Borgerens lokale sundhedsvæsen

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Etablering af Sundhedshus i Skærbæk. Resumé af byggeprogram

Der er i budgetforliget 2014 afsat 1,0 mio. kr. årligt i 3 år til sundhedsområdet.

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Sundhedshus i Støvring. Ansøgning til Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse

Ældrestrategi

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI

Ishøj Kommune. Seniorpolitik Ishøj Kommune

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version

Workshop DSKS 09. januar 2015

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS?

Tabel 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser kr p/l Styringsområde

Strategi for Hjemmesygeplejen

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Sygeplejen i fremtiden?

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Selvhjulpne borgere og stærke fællesskaber. Handicaprådsmøde den

Udkast maj Ældrepolitik

Sundhedscenter Haderslev

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Sundhedscenter Wiedergården

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Vision. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. ældre

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)

Det nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer. Jakob Kjellberg

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017:

Mål og Midler Sundhedsområdet

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Kvalitetsstandard for træning

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

Sundhedsaftale

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

Etablering af klinik til praktiserende læger og kommunal sygeplejeklinik på det tidligere Varde Sygehus

Gør Hospitalsgrunden til ramme om forebyggelse og sundhedsfremme for Frederiksbergs borgere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Frederikssund Kommune. Tilskud:

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

Udmøntning af budgetmidler til psykiatrien og det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Oversigt Budgetforslag B

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Læring og Mestring for borgere med KOL

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Udviklingsspor for Center for Sundhed og Velfærd 2016 og frem

Generelle oplysninger

HØRINGSOPLÆG. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar

Udviklingsplan Værdighedspolitik Ny bevilling. Forventet forbrug 2016 Kr. Indsatser Beskrivelse af aktiviteter Budget 2016 kr.

Strategi for ældre og værdighed. Lemvig Kommune

Sund i Naturen Møde i følgegruppen Hvordan går det derude? 20. Marts 2018

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt?

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

Ældre- og Værdighedspolitik for Skive Kommune

Kvalitetsstandard for træning

2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet

Transkript:

Visionen om sammenhængende sundhed på Frederiksberg

Indhold 1. Visionen om sammenhængende sundhed på Frederiksberg 2. Beskrivelse af sammenhæng mellem vision og temaer 3. Forudsætninger for at tage skridtet mod sammenhængende sundhed 4. Uddybning af de fire temaer 5. Præsentationen af de fire cases - Hans, Jens, Grethe og Maja

1. Visionen om sammenhængende sundhed på Frederiksberg bygger på disse elementer Borgeren skal oplever én indgang og sundhedsindsatser, der er tilrettelagt efter borgerens behov og dermed skaber mest mulig sammenhæng Borgeren skal opleve de fagprofessionelle stiller sig til rådighed med den nyeste og bedste viden på området Det mentale og fysiske skel mellem borger og personale nedbrydes til fordel for en indbydende atmosfære tilpasset borgerens behov og ikke omvendt Der inviteres til et sundt liv, der involverer borgernes egne ressourcer og gerne samvær med andre Et sted, hvor borgeren oplever, at det er trygt at komme til og at være i En base for sundhedsfaglig viden, som også understøtter udviklingen af udgående sundhedsindsatser fx i borgerens eget hjem eller nærområde Indsatser, hvor de pårørende oplever at blive set og hørt

2. Sammenhæng mellem vision og temaer Sammenhænge og Sundhed Sammenhængende sundhedpå påfrederiksberg Frederiksberg Tema 1: En nem indgang og mere sammenhæng Mål: Borgeren oplever, at der er en nem indgang til kommunens tilbud og at der er sammenhæng i tilbuddene. Tema 2: Involvering af borgernes egne ressourcer Tema 3: Nem adgang til lægehjælp Mål: Borgerne og deres pårørende oplever mulighed for aktivt at tage del i eget sygdomsforløb også når det kommunale tilbud slutter. Mål: Borgeren oplever et gnidningsfrit forløb i overgangene mellem kommunale indsatser og lægehjælp. Tema 4: Indsatser, der bygger på bedste viden Mål: Borgeren oplever, at kommunens sundhedstilbud bygger på bedste viden og ekspertise også indsatser givet i borgerens eget hjem.

3. Forudsætninger for at tage skridtet mod sammenhængende sundhed Etablering af Partnerskaber Nyt lægehus på Frederiksberg i et evt. offentligt privat partnerskab i samarbejde med PLO-Frederiksberg Flere partnerskaber med frivillige organisationer mv. om at støtte borgeren med at fastholde motivation til at bruge egne ressourcer i sygdomsforløb. Sammenhængende fysiske rammer Adgang til flere faglige fællesskaber blandt personalet ved tæt fysisk beliggenhed Adgang til lokaler for at etablere lægekompagniskaber fremfor enkeltmandspraksis Brug af flere faciliteter fx træning og fælles reception/modtagelse som borgere i kommunale tilbud kan bruge, hvis de ligger i tæt fysisk tilknytning til hinanden (bedre kapacitetsudnyttelse) Adgang til fysiske lokalefaciliteter målrettet borgere, pårørende og frivillige, som ønsker at bidrage til at etablere egne tilbud. Sammenhængende organisering Fælles arbejdsgang på tværs af kommunale indsatser, som følger borgerens rejse Styrket kultur for, hvordan viden kan anvendes mere på tværs af personalegrupper Brug af én kontaktperson for borgere, der modtager mange kommunale sundhedsydelser på en gang Let adgang for borgere til at få klaret flere kommunale tilbud på samme dag, herunder evt. samme modtagelse for henvendelser.

4.Uddybning af tema 1: En nem indgang og mere sammenhæng Mål: Borgeren oplever en nemmere indgang samt mere sammenhæng i kommunens tilbud I dag ligger en lang række sundhedsfunktioner allerede sammen i det eksisterende sundhedscenter på Stockflethsvej. Denne samling af funktioner giver positiv synergi i tilbuddene for borgere og medarbejdere. Hvordan gør vi? Flere sundhedsfunktioner kan med fordel samles eller integreres tættere, så borgerne oplever, at der en nem indgang og mere sammenhæng. En samling og/eller nærhed kan også skabe flere faglige synergier til fordel for borgere og medarbejdere. Eksempler på funktioner, der kunne lægges sammen er: Ambulant genoptræning & rehabilitering (Ergoterapeuter, fysioterapeuter mv.) Hjælpemidler (Ergoterapeuter, fysioterapeuter mv) Sygeplejeklinikker (sygeplejersker) Visitation (sygeplejersker, ergo-, fysioterapeuter mv.) Hjemmeplejen (sosu-assistenter, sygeplejersker mv.) Kommunale akutfunktioner fx Døgnrehabilitering (sygeplejersker, sosu-assistenter mv.) Tilbud til demente borgere og deres pårørende (psykologer og demenskonsulenter) Lægehus/kompagniskab (se senere)

4.Uddybning af tema 2: Involvering af borgernes egne ressourcer Mål: Borgerne og deres pårørende oplever god mulighed for at tage aktiv del i eget sygdomsforløb ved overgangen fra et mere omfattende kommunalt tilbud til et mindre omfattende tilbud og når det kommunale tilbud slutter Hvordan gør vi? Der stilles lokaler og efter behov faglig rådgivning til rådighed for borgere, pårørende og foreninger til at understøtte borgerrettede aktiviteter som fx: Bevægelsesrum målrettet borgere med kroniske sygdomme, som i dag fx ikke ønsker at benytte sig af almindelige fitness-faciliteter Pårørendeaktiviteter Peer-to-peer aktiviteter for borgere Tilbuddene er særlig rettet mod borgere, som har brug for et efterværnstilbud, når det kommunale tilbud stopper og dermed forebygge eventuelle behov for henvisninger på ny Forbedring af overgange fx fra indlæggelse på Døgnrehabiliteringen til eget hjem med ambulant genoptræning, så borgeren bliver bedst mulig rustet til overgangene

4.Uddybning af tema 3: Nem adgang til lægehjælp Mål: Borgeren oplever et gnidningsfrit forløb i overgangene mellem kommunale indsatser og almen praksis (praktiserende læger) Hvordan gør vi? Etablering af et nyt lægehus eller kompagniskab evt. indgåelse af et offentligt privat partnerskab med PLO-Frederiksberg. Et lægehus vil gøre det mere attraktivt for unge læger at søge til Frederiksberg og vores ældre læger i enmandspraksis kan få solgt deres ydernummer på Frederiksberg Ovenstående vil også kunne sikrer muligheden for frit lægevalg for alle borgere på Frederiksberg, da vi vil have lettere ved at få besat vores ledige ydernumre Lægerne i lægehuset vil kunne indgå som piloter for styrket samarbejde med kommunen omkring de mange kronikergrupper, som almen praksis forventes at overtage med ny overenskomst, herunder forbedringer i samarbejdet omkring: Flere lægehenvisninger til kommunale sundhedstilbud Lettere adgang til lægerådgivning for det kommunale akutberedskab Evt. aftale om lægedækning ved Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering

4. Uddybning af tema 4: Indsatser, der bygger på nyeste og bedste viden Mål: Borgeren oplever, at kommunens sundhedstilbud bygger på seneste viden og ekspertise hvad enten indsatser bliver leveret i sundhedscentret eller i borgerens eget hjem eller nærområde Hvordan gør vi? God udnyttelse af ekspertise og viden fra kommunen på tværs af indsatser. Fagprofessionelle skal let kunne få adgang til hinandens viden, og det kommer borgerne til gode Viden og ekspertise skal være tilstede både når borgeren kommer til sundhedscentret og når sundhedsydelser bliver leveret i borgerens eget hjem eller nærområde Velfærdsteknologisk viden og muligheder skal integreres mere tydeligt i kommunens sundhedsindsatser, da de kan være med til at sikre bedre individuelle ydelser, der passer til borgerens behov Mulighed for et velfærdsteknologisk showroom med mulighed for afprøvning Aktiv anvendelse af viden og teknologi - transfer til praksisnær kompetenceudvikling Deltagelse i forskningsprojekter og skabe synergi mellem vidensmiljøer og kommunen - hvor det giver mening Udnytte Frederiksbergs potentialer som videns- og uddannelsesby

5. Præsentation af de fire cases Casene er fremtidsfremtællinger og bygger på fire forskellige målgrupper fra det lokale sundhedsvæsen. Samtidig viser casene på en og samme gang: Borgerens oplevelse af sundhedsindsatser samtidig med Kommunen tilrettelægger deres indsatser ud fra sammenhængende fysiske, organisatoriske og faglige fællesskaber Læsevejledning. Pkt. 1 øverst og nederst skal læses i en sammenhæng, pkt. 2 det samme mv. Grethe - en skrøbelig ældre borger Hans - en borger med demens Jens en yngre borger med kronisk sygdom Maje en ældre borger med behov for rehabilitering

Videre skridt analyse af sammenhængende Sundhed på hospitalsgrunden Der er behov for at foretage en mere dybdegående analyse af de beskrevne forudsætninger, herunder hvordan de kan udvikles og afprøves i praksis på Frederiksberg med afsæt i mulighederne på hospitalsgrunden. Der henvises til Ældre- og Omsorgsudvalgets besøg på hospitalsgrunden den 19. marts 2018. Analysen kan indeholde: q Fysiske rammer: Beliggenhed af eksisterende bygninger, adgangsforhold, bedre brug af design, kapacitetsbehov og hensigtsmæssig logistik mv. Jfr. Næste slide q Partnerskaber: Afdækning og dialog af mulighed for nye partnerskab med læger, frivillige med afsæt i nuværende og nye bygningsmæssige muligheder q Borger- og medarbejderinddragelse: Inddragelse af borgere (herunder pårørende) og medarbejdere til fx møder og workshops. Deres viden og erfaringer i en fælles dialog er afgørende for at kunne opbygge et lokale sundhedsvæsen, der både matcher fremtidens behov og bygger på den gode borgeroplevelse som et styrende mål. q q Best practice: Inspiration fra eksisterende sundhedscentre og nye sundhedscentre, der har fået midler fra nationalt hold via regeringens 200 mio. kr. til læge- og sundhedshuse

Eksisterende kommunale sundhedsfunktioner Østervang plejecenter, aktivitetscenter for hjemmeboende og rehabilitering for hjerneskade Sundhedscenter inkl. ambulant træning, forebyggelsesenhed og sygeplejeklinik Døgnrehabilitering (midlertidigt lejemål) Hjemmeplejen