Ydelser Varde Kommune
Organisation - Ydelser Arbejdsmarkedschef Afdelingsleder Gruppe It Gruppe Ydelse Gruppe adm.opgaver Ydelsesafdelingen er en selvstændig afdeling i Jobcentret Ydelsesafdelingen er en sammenlægning af de administrative opgaver i Jobcentret og Ydelsesteamet.
Hvor mange sager har vi Oversigt over antal i målgrupper januar til marts 2018 (tal trukket 15.4.2018) LAB 2.3 LAB 2.12 LAB 2.13 LAB 2.11 LAB 2.14 LAB 2.1 LAB 2.2 LAB 2.4 Kontanthjæl Uddannelses Uddannelsesh Ressourceforl Jobafklarings Forsikret ledig Kontanthjælp Revalidend p hjælp jælp øb forløb JAN FEB MAR Genne msnit: Integrationslov Sygedagpenge o/4 uger Ledighedsydelse Fleksjob 782 153 281 177 186 107 235 106 309 583 158 812 794 162 277 186 182 97 240 105 304 550 158 817 756 160 274 189 178 97 242 108 298 157 822 777 158 277 184 182 100 239 106 304 158 817 567 Bemærkninger Tabellen bygger på antal personer i de enkelte målgrupper, der har et kontaktforløb. De er omregnet til fuldtidspersoner dvs. den enkelte tæller med i den periode, hvor der er et aktivt kontaktforløb. Særligt om enkelte målgrupper: Forsikrede ledige Antallet af personer med kontaktforløb (ikke fuldtidspersoner). Tallet er højere end det faktiske antal ledige, da det ikke er korrigeret for deltidsarbejde og korterevarende job Integrationslov Borgere, der er omfattet af integrationsloven - både dem der modtager integrationsydelse og de selvforsørgende Sygedagpenge Sygedagpengesager med varighed over 4 uger Seneste måneds tal er ikke med, da tallet stiger hen over måneden, idet virksomheder har 4 uger til at søge dagpenge Ledighedsydelse Beregnet som differencen mellem antal personer med et kontaktforløb med målgruppe LAB 2.7 og antal personer med fleksjob
Medarbejdere i gruppe Ydelser 1 gruppekoordinator 2 medarbejdere som arbejder med sygedagpenge 2 medarbejdere som arbejder med fleksløntilskud 2 medarbejdere som arbejder med integration 7 medarbejdere som arbejder med de øvrige ydelser. Gennemsnitlig sag pr. medarbejder 3092 sager:14 medarbejdere = 235
Hvem udbetaler vi til: Uddannelseshjælp Kontanthjælp Integrationsydelse Revalideringsydelse Ledighedsydelse Fleksløntilskud Sygedagpenge Ressourceforløbsydelse jobafklaring Ressourceforløbsydelse ressourceforløb Supplement til Brøkpension Repatriering Enkeltydelser
Hvem udbetaler vi ikke til: Forsikrede ledige (a-kasserne) Pensionister (Udbetaling Danmark)
Satser Der er rigtig mange forskellige satser i dag Det er derfor ikke længere muligt hurtigt at fortælle borgerne hvilken ydelse de evt. ville kunne få Kopi af folder udleveret på AI mødet.
Borgerkontakt Borgerne søger digitalt eller via papiransøgning Mange telefoniske henvendelser Få borgersamtaler personlig fremmøde Borgernes bankrådgivere vi administrerer mange Luksusfælden
Lovgivning Der er lovgivning hvor man klart kan læse hvad borgerne er berettiget til (faste takster) og andre situationer hvor det er et individuelt skøn. Den vigtigste regel der er i et ydelseskontor er der er ingen synd for. Vi kan synes det er synd for borgerne, men der er ingen lovgivning der omfatter synd for Lovgivningen er forskellig for alle målgrupper. Dette kan let skabe forvirring blandt borgerne som ofte skifter imellem de forskellige ydelser.
Lovgivning Der er ydelser, hvor man må have formue på 10.000 kr. og andre ydelser hvor man ikke må have formuer over 10.000 Der er ydelser, hvor man må have indtægter ved siden af og andre hvor de bliver modregnet. Der er ydelser hvor man kan holde ferie og andre hvor man ikke kan holde ferie
Eksempel Borger kommer fra Sygedagpenge og bliver visiteret til et fleksjob. Borgeren overgår til ledighedsydelse i stedet for sygedagpenge. Borgeren kommer i fleksjob og modtager løn fra firmaet som bliver suppleret op med fleksløntilskud fra Ydelseskontoret. Under fleksjobbet bliver borgere sygemeldt og skal igen modtage sygedagpenge i en periode. Herefter tilbage til løn og fleksløntilskud. Borgeren ønsker at holde ferie og skal under denne have ledighedsydelse idet borgere ikke har optjent feriepenge. Når ferien er forbi skal borgeren igen have løn og fleksløntilskud. Der er forskellig lovgivning alt efter hvilken ydelse borgeren modtager i forhold til hvordan man skal modregne f.eks. Feriepenge.
Hvad fylder udover udbetaling af ydelserne Ansøgning om enkeltydelser Tandbehandling Medicin Flyttehjælp Sanktion Transport 225 timers reglen Loftsberegning 56 vedr. sygedagpenge.
Enkeltydelser
Hvad siger loven I forbindelse med ansøgninger om enkeltydelser efter aktivlovens kapitel 10 skal der foretages en vurdering af ansøgers mulighed for selv at afholde udgifterne, Om der er ændringer i borgerens forhold (social begivenhed) Om udgiften er forudsigelig. Borgerens rådighedsbeløb Om afholdelse af udgiften i væsentlig grad vil vanskeliggøre borgerens muligheder for at klare sig i fremtiden
Vurdering af rimeligt rådighedsbeløb Ansøgers månedlige rådighedsbeløb er det beløb, som er tilbage, når de rimelige faste (godkendte) udgifter er fratrukket de godkendte indtægter. Borgeren skal af dette rådighedsbeløb afholde øvrige almindelige leveomkostninger, herunder udgifter til kost, tøj, sko, telefonsamtaler, toiletartikler, frisør, fritidsaktiviteter, aviser/blade, cigaretter, slik, opsparing til diverse formål, herunder eksempelvis opsparing til ferieudgifter m.m. Hvis ansøgers rådighedsbeløb er højere end kommunens vejledende takster, kan det skønnes, at ansøger selv kan betale eller bidrage til at betale det ansøgte.
Behovsvurdering Følgende indtægter medtages i den økonomiske behovsvurdering Opgørelse af indtægter Løn, kontanthjælp, uddannelseshjælp, dagpenge, sygedagpenge, revalideringsydelse, SU, ledighedsydelse eller anden forsørgelse SU-lån medtages, uanset om det er optaget eller ej Boligstøtte, uanset om det er søgt eller ej Hvis ansøger er gift, skal lønindtægter fra ægtefælle medregnes Børnebidrag, børnetilskud, ungeydelse og børnefamilieydelse medtages kun i indtægter hvis det ansøgte er til at dække barnets behov.
Behovsvurdering Følgende udgifter vurderes som udgangspunkt nødvendige og rimelige, og medtages således som udgifter i den økonomiske behovsvurdering: Diverse faktiske boligudgifter ved lejebolig, dvs. husleje, fællesudgifter, el, vand og varme Diverse faktiske boligudgifter ved ejerbolig, dvs. terminsudgifter, ejendomsskatter, renovation, el, vand, varme, brandforsikring og afdrag på boliglån Licens Antennebidrag, mindst mulige tv-pakke Telefonabonnement, maxbeløb svarede til fastnetabonnement Internetabonnement, mindst mulig Medlemskab af sygesikringen Danmark ved ansøgning om medicin eller behandling
Behovsvurdering Følgende udgifter vurderes som udgangspunkt nødvendige og rimelige, og medtages således som udgifter i den økonomiske behovsvurdering: Egenbetaling til udgifter til børnepasning Kontingent til A-kasse hvis dagpengeberettiget Børnebidrag hvis det betales Medicin, lægeordineret Bil, vægtafgift, forsikring, benzin, hvis de er nødvendige af erhvervsmæssige grunde gr. ordinært fast arbejde
Behovsvurdering Følgende udgifter anses som udgangspunkt ikke for at være nødvendige og rimelige Fagforeningskontingent Efterlønsbidrag Ulykkesforsikring, indboforsikring m.v. Privat skole Garageleje Gældsposter til det offentlige Afdrag på lån til private og offentlige Leje- eller leasing af diverse forbrugsgoder Fritidsaktiviteter
Varde Kommunes rådighedsbeløb Arbejdsmarkedsudvalget vedtog den 8. marts 2017 at rådighedsbeløbet skulle være: 3000 kr. for enlige 750 kr. i tillæg pr. barn 5600 kr. for ægtepar/samboende Varde Kommune modtager i gennemsnit 50 ansøgninger om enkeltydelser om måneden. Ca. 1/3 af disse får afslag. Vi har få klagesager på området.
Nyt på vej fra vores minister 20 nye forslag Vi skal sanktionere endnu mere i kommunerne
Sanktion Meget tungt at administrere i dag, da der er mange regler om partshøringer og afgørelser for at vores afgørelser holder hvis borgerne klager Vi har haft M Ploy til at gennemgå vores arbejdsgang Vi har samlet sanktion i Ydelsesafdelingen for de fleste målgrupper få medarbejdere på opgaven gør at borgerne behandles ens. Vi har oplevet at rådgiverne i Jobcentret er glade for at slippe for at skulle partshøre og indstille til sanktion Mange takster i dag, så svært for borgerne at regne ud hvad det koster at udeblive 1 dag.
Transportudgifter
Transportudgifter Kontanthjælpsmodtagere/uddannelseshjælpsmodtagere/integrationsydelsesmodtagere er berettiget til aktiveringsgodtgørelse når de er i tilbud. Godtgørelsen kan udgøre op til 1000 kr. pr. md jfr. LAB 83 og kan bevilges til at dække udgifter til transport op til de første 24 km. Godtgørelse er ikke en ret. Det er kommunalbestyrelsen der fastsætter retningslinjer for udbetaling af godtgørelse. Godtgørelsen er skattepligtig. Når borgeren har over 24 km/retur kan der ydes yderligere transportudgifter efter LAB 82. Individuel økonomisk vurdering.
Hvad gør vi i dag: Der ydes altid godtgørelse til transport udgifter Jfr. 83 hvis afstand mellem hjem og praktiksted er over 6 km. (rimelig cykelafstand) Der ydes ud fra en konkret vurdering undtagelsesvis transportgodtgørelse i situationer, hvor afstanden er mindre end 6 km., hvis særlige forhold kan begrunde dette. Det kan eksempelvis være problemer med helbred. Godtgørelsen ydes med et beløb, der svarer til udgiften med billigste offentlige transportmiddel, dog højst kr. 1000 om måneden. Udvalget kan beslutte om I vil ændre dette.
225 timers reglen
225 timers reglen Du skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du er ugift og fortsat skal kunne modtage fuld uddannelseshjælp eller fuld kontanthjælp. Kravet gælder, uanset om du er enlig eller samlevende. Hvis du er gift, kan din ydelse bortfalde helt Reglen betyder, at hjælpen til dig bliver nedsat, hvis du har modtaget hjælp i sammenlagt mindst et år inden for tre år, og du ikke har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Hvis du ikke opfylder arbejdskravet, bliver din hjælp nedsat med enten 514 kr. eller 1.029 kr. pr. måned det afhænger af, hvor stor din hjælp er. Hvis din hjælp er blevet nedsat som følge af 225-timersreglen, får du igen ret til fuld hjælp, når du har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Alle arbejdstimerne skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen blev nedsat.
225 timers reglen Hvornår bliver jeg varslet om, at jeg vil få hjælpen nedsat efter 225timersreglen? Kommunen skal løbende beregne din bortfaldsdato. Bortfaldsdatoen er det tidspunkt, hvor din hjælp kan blive nedsat på grund af 225-timersreglen. Kommunen skal sende et varslingsbrev til dig senest seks måneder før bortfaldsdatoen. Hvis din situation ikke har ændret sig, siden varslingsbrevet blev sendt, skal kommunen senest en måned før bortfaldsdatoen meddele dig, at kommunen agter at træffe afgørelse om, at hjælpen bliver nedsat. Kommunen vil samtidig opfordre dig til at oplyse, om der er grunde til at udskyde bortfaldsdatoen grunde, som ikke allerede fremgår af kommunens sag.
Kontanthjælpsloftet
Kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloftet er en grænse for, hvor meget du samlet set kan få i særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Grænsen for, hvad du samlet set kan få, afhænger blandt andet af din alder, om du er forsørger, gift/ samlevende eller enlig. Hvis dine samlede ydelser er over grænsen, vil du få mindre i særlig støtte eller boligstøtte. Din kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse vil forblive den samme. Større fordel ved arbejde Kontanthjælpsloftet betyder, at du får en større fordel ved at arbejde - selv få timer om ugen. Når du arbejder, er det kun en del af lønnen, der fratrækkes i din kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Samtidig får du lov til at beholde mere af din særlige støtte eller boligstøtte. Det vil sige, at jo mere du arbejder, jo mere kan du også få udbetalt i boligstøtte eller særlig støtte, inden du når grænsen
56 sygedagpenge fertilitetsbehandling Principafgørelse fastslår En arbejdsgiver kan indgå en aftale efter sygedagpengelovens 56 om at opnå ret til refusion af sygedagpenge i arbejdsgiverperioden. Der kan indgås en aftale, hvis lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for et år. Det er en betingelse for at indgå en 56-aftale på baggrund af behandling, at pågældende er i lægeligt anbefalet behandling, og at denne behandling er besluttet på ansættelsestidspunktet.
Beskæftigelsesplan Ministermål i Beskæftigelsesplanen : Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Indsatsområder for Varde: Fokus på rådighed for forsikrede ledige. Yderligere fokus på sanktioner for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Samarbejde med Varde Kommunes Kontrolenhed og Ydelsesteam.
Spørgsmål