* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.



Relaterede dokumenter
SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et maskindrevet skib, der er let. B er beskæftiget med at slæbe, og længden af slæbet

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et skib beskæftiget med anden form for fiskeri end trawlfiskeri. B gør fart gennem van-

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad.

3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Egå sejlklub Duelighedsbevis Repetition Vinteren 2016/2017

Kort repetition Gennemgang af opgaver Skibslys og signalfigurer Manøvre- og advarselssignaler Tågesignaler SØVEJSREGLER

Eksempel på prøveopgave. Testopgave 2. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II

Figur 1 Figur 2 Figur 3

Eksempel på prøveopgave. Testopgave 1. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

Figur 1 Figur 2 Figur 3. Figur 4 Figur 5 Figur 6

Duelighedsbevis. Vinteren 2016/17. Egå sejlklub. 7. Aften. Velkommen til sidste aften før jul

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II. 1) Hvad er navnene på skæringspunkterne mellem et steds lodlinie og himmelkuglen?

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

Egå sejlklub. 8. Aften. Duelighedsbevis. Vinteren 2016/17 Velkommen tilbage aften

1 Udarbejdet af: Stefan Gerber & Martin Rise

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

let gør fart gennem vandet under 50 m i længde set mod dets styrbords side set mod dets bagbords side set ret for fra set agter fra

Egå sejlklub Duelighedsbevis 3. Aften Vinteren 2015/2016

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre

Yachtskippereksamen af 3. grad

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften

Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6. Figur 1 Figur 2 Figur 3

Prøvekrav for speedbådsprøven

Fulde navn: NAVIGATION II. 2) Hvad forstås ved et himmellegemes SHA, og hvordan angives den?

Version 1.0 Dato: 27. juni 2013

1.1 Udsæt skibets kurslinier fra WP nr. 7 til WP nr. 9 i Funders stedliniekort og opmål de beholdne kurser og distancer.

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads

Yachtskipper 3 kursus

Opgaver til kort 152

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven. Version: 14 / 2014 FACITLISTEN

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER

Limfjordsbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst:

Fulde navn: Forklar, i hvilke alternative dækningsområder dette søkort vil kunne anvendes.

Kong Frederik IXs Bro

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven

Færgen ØEN grundstødning den 1. november 2006

Prøvekrav: Duelighedsprøve leveret af Duelighedsklubben.

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS FOR FRITIDSSEJLERE

Oddesundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Sidste opdateringer Tekst:

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

For at indstille sig til Yacthskipper Y-3 prøven skal man have bestået og dokumenteret følgende punkter og redegøre for sin civile myndighedsstatus.

4. Del Opgaver Opgave 2 afleveres til 2. aften Opgave 3 afleveres til 3. aften o.s.v.

Dokument titel: DFU Uddannelseskrav for DFU-kompetence bevis for duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere. Udgivelsesdato:

LÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, 1413 VAGTTJENESTE

Egå sejlklub Duelighedsbevis 4. Aften

Navigation & søvejsregler, lektion 6-3. Synopsis - søvejsregler. Almindelige bestemmelser. Søvejsregler

Randers Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Sejlerskolen Aarhus. Studiehåndbog

K.A.S. sejlerskole. Strandvænget København Ø Tlf

Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 184 af 26. marts 1999 om duelighedsprøver.

Egernsundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst:

Gedser Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009.

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015

KØREKORT TIL SPEEDBÅD

Sjælland Rundt 2019 Banebeskrivelse

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde)

Uddannelsesbog til On the Job Training 1

6 deltagere pr censor.

Kronprins Frederiks Bro

Sejl sikkert og lovligt i Øresund og andre steder med trafiksepareringssystemer

Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 184 af 26. marts 1999 om duelighedsprøver.

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront

Oversigt over opgaver til DKS sæt 4

Guldborgbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst:

12 deltagere pr censor.

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør,

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt.

Søfartsstyrelsens bekendtgørelser om uddannelseskrav for Yachtskippere af 1. grad.

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2015/ Aften aften

Værd at vide før du sejler

Transkript:

SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØVEJSREGLER Hjælpemidler: Bilag A 21 med ''billeder" af skibslys. Y3Søv-1/98 1. De er fører af et sejlskib A, der om natten for sejl i rum sø i klart vejr med V-lig vind styrer 050, da De 60 om styrbord får øje på skibslys som vist i bilag A 21, ramme 1. Alle lys tilhører et skib B. a) Hvad fortæller de i ramme 1 viste lys om skibet B? b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B? c) Hvordan vil De i skibet A forholde Dem, såfremt det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene A og B? Side 1 af 12

d) Angiv hvilket tågesignal skibet B skal afgive i tilfælde af usigtbart vejr. e) Over hvor stor en bue af horisonten skal samtlige de af skibet i ramme 1 viste lys kunne ses? f) Kan man ud fra de i ramme 1 viste lys bestemme længden af skibet B? 2. Som fører af sejlskibet A, der senere på natten i rum sø i klart vejr med V-lig vind styrer 180, får De i kompasretningen 220 øje på skibslys som vist i bilag A 21, ramme 1 (samme som i forrige opgave). Alle lys tilhører nu et skib C. a) Hvordan vil De som fører af skibet A forholde Dem, efter at fare for sammenstød med C er konstateret? Side 2 af 12

b) Skal De i skibet A vise noget signal om dagen, hvis det foruden sejl tillige fremdrives ved maskineri? (I bekræftende fald, hvilket?) 3. Som fører af et maskindrevet skib D, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 320, får De i kompasretningen 270 øje på skibslys som vist i bilag A 21, ramme 2. Alle lys tilhører skibet E. a) Hvad fortæller de i ramme 2 viste lys om skibet E? b) Det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene D og E. Hvorledes vil De som fører af skibet D forholde Dem? c) Skal skibet E vise noget signal om dagen? (I bekræftende fald, hvilket?) Side 3 af 12

d) Angiv hvilket tågesignal skibet E skal afgive i tilfælde af usigtbart vejr. e) Angiv hvilket tågesignal De i skibet D skal afgive i tilfælde af usigtbart vejr? 4. Under sejlads i Limfjorden på vej fra Kattegat til Aalborg i tæt tåge hører De forude 3 på hinanden følgende toner, nemlig 1 lang tone efterfulgt af 2 korte toner. De 3 toner efterfølges af 6 dobbeltslag på en klokke. Signalet gentages med mindre end 2 minutters mellemrum. a) Hvad fortæller signalet? b) Med hvilket signal kan et skib til ankers i tåge varsko et skib om sin plads og om muligheden for sammenstød? 5. Beskriv i hvilke tilfælde et skib må sejle ind i en skillezone eller krydse en skillelinje i et trafiksepareringssystem. 6. Hvilke skibe skal med et signal tilkendegive, at man udfører en manøvre, og under hvilke omstændigheder må signalet afgives? Side 4 af 12

SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØRET Hjælpemidler: "Uddrag af danske søfartslove" (for fritidssejlere). 1. Hvilke to "tonnager" fremkommer på grundlag af en foretaget opmåling i et skib? Y3Sør-1/98 2. I medfør af hvilken lov er der til beskyttelse af bl.a. dyre- og fugleliv fastsat særlige sejladsbegrænsninger for visse farvandsområder, og hvem er ansvarlig for, at disse sejladsbegrænsninger overholdes? 3. Om bord i hvilke skibe skal der senest 1. juli 1998 forefindes opslag, som oplyser besætningen om bortskaffelse af affald? 4. Hvilket udtryk anvendes for et skibs længde, bredde og dybde? 5. Er der en tonnagemæssig nedre grænse for, at et fritidsfartøj kan optages i skibsregistret. I bekræftende fald hvilken? 6. Hvilke skibe er omfattet af lov om skibes sikkerhed? 7. Angiv eksempler på typer af oplysninger, som føreren skal indføre i tilsynsbogen. Side 5 af 12

Besvarelsen af efterstående spørgsmål skal være kortfattet, og der skal, hvor det er muligt, henvises til den relevante lov og lovparagraf med angivelse af evt., stk.og pkt. nr. 8. Jensen og Hansen køber i fællesskab et ældre lastfartøj, som de lader ombygge og registrere til fritidsfartøj. Efter ombygningen måles skibet til 42 BT. Motoren, der er på 110 kw, kan reguleres og skruemanøvre foretages fra styrepladsen. Jensen er i besiddelse af sønæringsbevis som yachtskipper af 1. grad og Hansen har sønæringsbevis som yachtskipper af 3. grad. Jensen og Hansen påtænker at sejle til Middelhavet. a) Opfylder Jensen og Hansen besætningslovens krav ved den påtænkte sejlads? I forbindelse med ombygningen beslutter man at udskifte den gamle motor med en nyere motor med en effekt på 95 kw. Efter en vellykket prøvesejlads afgår skibet mod Middelhavet. Under indsejling til Gibraltar i usigtbart vejr grundstøder skibet med en mindre lækage til følge. b) Skal der som følge af grundstødningen afgives søforklaring? c) For hvem skal en eventuel søforklaring afgives? Nogen tid efter grundstødningen blæser det op, og der opstår fare for skibet. Et forbipasserende større lastfartøj kontaktes, og det lykkes lastskibet at bringe lystfartøjet fri af grunden. d) Kan der i forbindelse med flottagningen blive tale om bjærgeløn til lastskibet, og hvem skal i givet fald betale denne? Fritidsfartøjet doksættes i Gibraltar for nødvendig bundreparation. Jensen og Hansen kommer op at toppes over reparationsudgifterne, hvorefter Hansen rejser hjem. Jensen vælger herefter at sejle tilbage til Danmark og ansætter derfor en person med sønæringsbevis som yachtskipper af 3. grad. e) Har Jensen nogen forpligtelser i forbindelse med ansættelsen af den ansatte person? (I bekræftende fald, hvilke?) Side 6 af 12

SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Hjælpemidler: Ingen. NAVIGATION II Y3N2-1/98 1. Jorden roterer med jævn hastighed om en diameter. a) Hvad kaldes denne "diameter"? b) Hvad kaldes endepunkterne på denne "diameter"? c) I hvilken retning roterer jorden om sin akse? 2. Hvad kaldes den retning, hvori en kompasnål peger a) når den er påvirket af skibs- og jordmagnetismen? b) når den kun er påvirket af jordmagnetismen? 3. Hvornår er man på en given kurs nærmest en genstand, er det, når den passeres, eller når den haves tværs? 4. a) Hvilke 3 typer terrestriske stedlinier anvendes almindeligvis til stedsbestemmelse? Side 7 af 12

b) Angiv mindst 2 metoder, hvorpå en stedlinie ved afstand kan bestemmes? 5. På st. k. rv. 135 med sejlet fart 9 knob i vindstille og strømfrit farvand pejler De et fyr 45 om styrbord. 20 minutter senere pejles samme fyr tværs om styrbord. Hvad er afstanden og pejling retvisende til fyret, når dette haves tværs? 6. Hvilke(n) af de i lærebogen omtalte synsvidder for fyr vil kunne forøges ved, at en iagttager kravler op i masten? 7. På loggen aflæses en sejlet distance på 68,1 sm. Ved opmåling i søkortet findes samme distance at være 72,4 sm. Find logkorrektionen, når farvandet anses for strømfrit. 8. Under sejlads på østlig kurs i Kattegat om natten ser De ret forude 6 hurtige blink efterfulgt af 1 langt blink, alle hvide. Blinkene gentages med regelmæssige mellemrum. a) Hvilken type afmærkning er der tale om? b) Vil De dreje til styrbord eller bagbord for at passere afmærkningen? 9. Et skib sejler om natten for indgående i en sejlrute, der er afmærket efter sideafmærkningssystemet. På et tidspunkt deler sejlruten sig i et hovedløb og et sideløb. Skibet skal følge hovedløbet. Ret forude ses en bøje, der afgiver fyrkarakteren Fl(2+1)G. a) Angiv farve, topbetegnelse og lysrefleks på bøjen. b) På hvilken side skal De holde bøjen? Side 8 af 12

SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søm-1/98 Hjælpemidler: Ingen. SØMANDSKAB OG SØSIKKERHED 1. a) Hvad vil det sige, at et skib er kravelbygget? b) Hvad vil det sige, at et skib er klinkbygget? 2. Vinkelret på diametralplanet og vandlinieplanet lægges midtskibs et lodret plan, som deler skibet i et forskib og et agterskib. Hvad kaldes dette plan? 3. Hvad kaldes den linie, som et mindre skib tilstræbes at ligge ved, når det færdigbygget flyder på vandet? 4. Er en skrue (propel) højre- eller venstreskåren, når den set agtenfra drejer med uret ved en fremmanøvre? 5. Nævn 3 væsentlige ting som størrelsen af kraften på roret og dermed drejevirkningen afhænger af. 6. Et skib har en egenvægt på 32 t. Der indtages 4,5 t vand og proviant og 7,5 t dieselolie. Beregn skibets dødvægt og deplacement efter lastindtagelsen. Side 9 af 12

7. En båds middeldybgang er 2,60 m. Beregn dens dybgang for og agter, når den trimmer 0,36 m på hælen. 8. a) Hvad er brudstyrken for et stykke tovværk, når arbejdsbelastningen er 150 kg og sikkerhedsfaktoren er 5? b) Et stykke tovværk tænkes anvendt til at løfte en byrde på 700 kg. Om tovværket vides, at dets brudstyrke er på 3000 kg. Beregn sikkerhedsfaktoren. 9. Hvad vil det sige, at et fartøj er i nød, og derfor er berettiget til at udsende nødsignaler? 10. Hvilke evner nedsættes ved kraftig afkøling af kroppen? Side 10 af 12

SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Mot-1/98. Hjælpemidler: Ingen. MOTORLÆRE OG BRANDBEKÆMPELSE 1. På nedenstående figurer er vist arbejdsgangen i en motor. a) Hvilken type motor er der her tale om? b) Beskriv kort hvad de enkelte figurer (arbejdsprocesser) illustrerer. A: B: C: D: 2. På nedenstående figur er skematisk vist en regulator. a) Hvilken type regulator er der her tale om? b) Hvad er regulatorens funktion? c) Hvilken aksel i motoren driver normalt regulatorens aksel (1) rundt? Side 11 af 12

3. Når en motor siges at have "lav tænding", betyder det så, at tændingen sker noget før, eller når stemplet er i eller nær sin topstilling? 4. a) Hvilken funktion har chokerspjældet i en karburator? b) Hvilken funktion har gasspjældet i en karburator? 5. Nævn nogle årsager til et pludseligt og vedvarende smøreolietrykfald under drift. 6. Hvad vil den umiddelbare virkning være, såfremt der dannes en luftpude mellem brændstofpumpen og den tilhørende brændstofventil i en dieselmotors brændstofsystem? 7. Hvilken af pumpetyperne, impeller- eller centrifugalpumpen, a) har størst sugeevne? b) er mindst følsom over for urenheder? 8. Hvordan smøres impellerpumpen? 9. Hvad bør man foretage sig, efter at en brand i et lukket rum er slukket med CO 2 Side 12 af 12