07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord



Relaterede dokumenter
Monte Carlo-metoder til fastlæggelse af måleusikkerhed i forbindelse med flowmåling

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011

Måleteknik best practice om løbende verificering gennem diagnosedata. John Frederiksen, Ingeniør

Måleusikkerhed, datahåndtering og dataanalyse i smarte systemer

Måleusikkerhed i kalibrering Nr. : AB 11 Dato : Side : 1/3

Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter. Nordtest, projektnr.: Teknologisk Institut, projektnr.

1 Generelt om dokumentation af usikkerheder

Kalibreringscertifikat

Alle har hørt om usikkerhedsbudgetter: En formelt opstillet dokumentation for en estimeret usikkerhed!

1. Værktøjerne - Indledning

USIKKERHEDSBUDGETTER

KALIBRERINGSCERTIFIKAT

Anders Niemann Teknologisk Institut Flowtemadag, Vejen 2012

Analyse af måledata II

Kalibrering i praksis.

Kalibrering af mikroflow og nanoflow - udfordringer i den mikroskopiske verden. Claus Melvad

MÅLEUSIKKERHED MIKROBIOLOGI

INTRODUKTION TIL USIKKERHEDSBUDGETTER

Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed

Lys på vind og vand 2 LDV-måling for bestemmelse af vindhastighed og vandflow i nationale metrologilaboratorier

Introduktion til Clamp-on flowmålere

Måling af overfladetemperatur

Kvantitative metoder 2

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

On-site måling af varmekonduktivitet

31. møde i DANAK's sektorudvalg for kalibrering

Temadag om flow- og energimåling -om måletekniske udfordringer i forsynings- og energisektoren

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse

Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl

Referat fra møde i ERFA-gruppe for temperaturmåling ( )

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet

Estimering af måleusikkerhed for det samlede års udslip af drivhusgasser.

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Analyserapport ITT-test ifølge ETAG 015:2002 Tredimensionelle sømbeslag

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Antag X 1, X 2,..., X n er n uafhængige stokastiske variable, hvor Var(X 1 )=σ 2 1,..., Var(X n )=σ 2 n.

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Opstilling af usikkerhedsbudgetter for direkte visende instrumenter. Praktisk indgangsvinkel

Kalibreringscertifikat

Kalibreringscertifikat

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel

34. møde i DANAK's sektorudvalg for kalibrering

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober :24 p.1/17

Kalibreringscertifikat

37. møde i DANAK's sektorudvalg for kalibrering

Kalibreringscertifikat

Kalibreringscertifikat

Kalibreringscertifikat

Teknologier og udfordringer. Claus Melvad

Sporbar eller på slump?

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Produkt: Starpipe præisoleret fleksibelt fjernvarmerør 25/110 mm uden diffusionsspærre, uældet

Prøveemnet blev fremsendt af rekvirenten og modtaget på Teknologisk Institut, Aarhus den Emnet blev mærket H af laboratoriet.

Evaluering af Soltimer

Præstationsprøvning 2006

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne

Introduktion til målinger

look at Calibration

look at Calibration

! Variansen på OLS estimatoren. ! Multikollinaritet. ! Variansen i misspecificerede modeller. ! Estimat af variansen på fejlleddet

Vedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi

BRUGSANVISNING MC-3 KONTROLBOKS

Vægte motiverende eksempel. Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl. Vægtet model. Vægtrelationen

Inspektionscertifikat Nr. VI

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for PTZgasmålesystemer. 2. udgave November 2007

Medlemsblad for FVM Industriel metrologi

Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen

Metrologi læren om måling. Billedet findes på:

Ledningsevne - Måling og kalibrering i farmaceutiske vandsystemer. Jeanett N. Sørensen Martin Madsen. Novo Nordisk

AML Akkreditering til Reverifikation (i udkast) Akkreditieringsdag 14. juni 2018

1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ

Stokastiske processer og køteori

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008

Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl

grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen

Notat til Energistyrelsen. Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler

NEXT V PESTICIDE A I DRIKKEVAND

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Høring, metodeblade til brug for måling af emissioner til luften i henhold til Miljøstyrelsens luftvejledning.

BILAG MÅLINGER AF CO2 NIVEAU I DAGINSTITUTIONER

Sandsynlighedsfordelinger for kontinuerte data på interval/ratioskala

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Flowmåling og kalibrering med kolde medier. Flowtemadag 3. december 2013 Teknologisk Institut Anders Niemann

Kvalitetssikring ved 3D Koordinatmåling

Gern Glas Ordre nr. 0302/ Industrivej 4 Side 1 of Sorring Bilag 1 Danmark Initialer MJLD/MFRI

(studienummer) (underskrift) (bord nr)

Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Bestemmelse af koncentrationer af kulmonoxid (CO) i strømmende gas

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR , udg. 3

Normalfordelingen. Det centrale er gentagne målinger/observationer (en stikprøve), der kan beskrives ved den normale fordeling: 1 2πσ

Smart Metering og datahåndtering. Flowtemadag 3. december 2013 Teknologisk Institut Anders Niemann

Usikkerhed - Laboratoriets krav og klinisk relevan

Transkript:

Måleusikkerhed FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord 1

Baggrund Teknologisk Institut Selvejende, almennyttigt, non-profit GTS-institut 1000+ medarbejdere fordelt på MANGE forskellige områder Kalibrering, ca. 15 personer, lokaliseret i Aarhus (pånær Måling og Kvalitet) Morten K. Rasmussen Baggrund som fysiker Ansat siden 2012 i sektion for kalibrering Arbejder til dagligt med måleusikkerhed Support af kalibreringslaboratorierne usikkerhedsbudgetter, kalibreringssoftware, laboratorie-udvikling mm. Deltager i EU og nationale metrologi-projekter (herudover F&U-projekter indenfor energi, klima, og måleteknik) Rådgivning indenfor akkreditering, usikkerhedsberegning og måleteknik Undervisning i usikkerhedsberegning og forskellige måletekniske områder Fundamental metrologi hos TI Installation & Kalibrering Centerchef - Kaj Bryder Kalibrering 3 sektioner. FLOW Anders Koustrup Niemann TEM Dennis Dam Sørensen MET Jan NIelsen Flow, vand og energi MI Temperatur MI F&U (EU & national) Anemometri og luftflow MI Elektriske parametre / tid / frek. Intern support Masse og Tryk Rådgivning Luftfugtighed, fugtindhold og CO 2 Undervisning Måling & Kvalitet Centerchef Niels Thestrup Jensen Kraft Geometrisk (Måling & Kvalitet) MI 2

Estimering af måleusikkerhed GUM / EA 4-02 / DANAK AB11 mm. à Propagering af usikkerheder, lineær model GUM supplement 1 à Propagering af fordelinger, Monte Carlo-metode mere valid metode Propagering af usikkerheder Men endnu mere vigtigt Hvilke usikkerhedsbidrag skal inkluderes i usikkerhedsbudgettet? Erfaring og viden omkring måleprocessen Inspiration kan hentes fra diverse guidelines fx EURAMET eller FVM Propagering af fordelinger Anvendelse af måleusikkerheden 1. Hvor sikker er man på instrumentets visning? 1. 2. Hvornår er to målinger forskellige? 3. Hvor mange målinger skal der foretages, hvad er den nødvendige stikprøve-størrelse + 3. 2.? 3

Beregning af måleusikkerhed Modellering Matematisk model,,som beskriver målestørrelsen vha. et antal input-parametre Usikkerhedsbidrag Estimer standardusikkerheden, ( ), for alle input-parametre Den kombinerede standardusikkerhed Standardusikkerhederne for alle input-parametre kombineres til en samlet standardusikkerhed, (), for målestørrelsen Den ekspanderede usikkerhed Den kombinerede standardusikkerhed ekspanderes til det ønskede konfidensniveau Usikkerhedsbudgettet Størrelse Standardusikkerhed Følsomhedskoefficient Bidrag,,, Kombineret standardusikkerhed Ekspanderet usikkerhed 4

Modellering og identificering af usikkerhedskomponenter 1. Formulér sammenhængen mellem de forskellige input størrelser X 1, X 2,, X n og output størrelsen (måleresultatet) Y Dvs.,,, 2. Brainstorm! Hvilket parametre har indflydelse på måleresultater? Lav en liste over alle usikkerhedskilder referenceudstyr (korrektion + usikkerhed + drift), aflæsningsusikkerhed, repeterbarhed, omgivelser (især temperaturen) 3. Estimér/evaluér værdien af hvert usikkerhedsbidrag kun de største komponenter bidrager, i praksis, til den samelde usikkerhed, dvs. nogle komponenter kan evt. udelades 4. Beslut, hvad der skal stilles op med de enkelte usikkerhedsbidrag (eksperiementel/praktisk korrektion?) Usikkerhedsbudgettet Størrelse Standardusikkerhed Følsomhedskoefficient Bidrag,,, Kombineret standardusikkerhed Ekspanderet usikkerhed 5

Evaluering af standardusikkerheden Type A-usikkerheder Direkte bestemt ved gentagne målinger/observationer Beskriver den usikkerhed som fremkommer pga. tilfældige variationer (evt. med faktor som tager højde for lille antal observationer) Type B-usikkerheder Indirekte bestemt Fra kalibreringscertifikat, manual, specifikationsblad, erfaring Standardusikkerheden bestemmes vha. antagelse om den pågældende fordeling og dens parametre Uniform Opløsning, tolerance Normal T Certifikat, eksperimentelle målinger U Oscillerende signal Usikkerhedsbudgettet Størrelse Standardusikkerhed Følsomhedskoefficient Bidrag,,, Kombineret standardusikkerhed Ekspanderet usikkerhed 6

Kombineret standardusikkerhed Beregning af følsomhedskoefficienter,,, Ukorrelerede inputparametre Korrelerede inputparametre + 2, Indeholder ekstra led med elementerne fra kovarians-matricen Korrelerede inputparametre kan altså resultere i en større eller mindre usikkerhed afhængigt af de indbyrdes kovarianser Usikkerhedsbudgettet Størrelse Standardusikkerhed Følsomhedskoefficient Bidrag,,, Kombineret standardusikkerhed Ekspanderet usikkerhed 7

Ekspanderet usikkerhed Den ekspanderede usikkerhed,, er standardusikkerheden multipliceret med en faktor,, som sikrer et ønsket konfidensniveau (typisk 95,45 %) () Antages det at målestørrelsen er normalfordelt er 2 Normal,, % 2 Antages det at målestørrelsen er t-fordelt med frihedsgrader anvendes, % ( ) Med (Welch-Satterthwaite formel) T,, % 2 MS Excel: T.INV.2T(1-95,45; ) Usikkerhedsberegning skydelære EA. (1999). EA-4/02 - Expression of the Uncertainty of Measurement in Calibration - S10 8

Opstilling af modelligning + Δ + + Hvor betegner skydelærens fejlvisning Input Δ Aflæsning af skydelære Længde af måleblok forklaring Nominel længde af måleblok Gennemsnitlig termisk udvidelses-koefficient (skydelære+ måleblok) Temperaturforskel mellem skydelære og måleblok Korrektion associeret med skydelærens opløsning Korrektion forårsaget af mekaniske effekter Opstilling af usikkerhedsbudget på inputparametre Standardusikkerhed på estimatet Faktisk længde på måleblokken,, er lig den nominelle værdi indenfor en tolerance med en halvbredde på 0,8 μm Dvs, standardusikkerheden på er, 0,46 μm Input Standardusikker hed, ( ) Fordeling 150,10 mm - - 150,00 mm 0,46 μm uniform Δ 0 1,15 K uniform 0 15 μm uniform Følsomhedskoeffici ent, Usikkerheds bidrag, ( ), 0 29 μm uniform 9

Følsomhedskoefficienter Vha. modelfunktionen beregnes følsomhedskoefficienterne Disse anvendes sammen med standardusikkerhederne til at finde de enkelte usikkerhedsbidrag ( ) Input Standardusikker hed, ( ) Fordeling Følsomhedskoeffici ent, Usikkerheds bidrag, ( ) 150,10 mm - - - - 150,00 mm 0,46 μm uniform 1 0,46 μm Δ 0 1,15 K uniform 1,7 μm/k 2,0 μm 0 15 μm uniform 1 15 μm, 0 29 μm uniform 1 29 μm Kombinering af usikkerheder Usikkerhedsbidragene kombineres under antagelse af at der ikke er indbyrdes korrelation Og den kombinerede standardusikkerhed for findes 33 μm Input Standardusikker hed, ( ) Fordeling Følsomhedskoeffici ent, Usikkerheds bidrag, ( ) 150,10 mm - - - - 150,00 mm 0,46 μm uniform 1 0,46 μm Δ 0 1,15 K uniform 1,7 μm/k 2,0 μm 0 15 μm uniform 1 15 μm, 0 29 μm uniform 1 29 μm 10

Ekspandering af usikkerhed Ekspandering af usikkerheden under antagelse af at er normalfordelt ( 2) 0,100 mm ± 0,100 mm ± 0,100 ±66 Denne antagelse er ikke valid i dette tilfælde, idet alle inputparametrene er beskrevet hva. en uniform fordeling Den resulterende fordeling af målestørrelsen er en trapez-funktion Og et mere præcist estimat på usikkerheden er dermed: 1,83 60 μm Input Standardusikker hed, ( ) Fordeling Følsomhedskoeffici ent, Usikkerheds bidrag, ( ) 150,10 mm - - - - 150,00 mm 0,46 μm uniform 1 0,46 μm Δ 0 1,15 K uniform 1,7 μm/k 2,0 μm 0 15 μm uniform 1 15 μm, 0 29 μm uniform 1 29 μm Måleusikkerhed Spørgsmål? Kontakt Morten K. Rasmussen, Teknologisk Institut, Sektion for Metrologi mokr@teknologisk.dk 7220 2679 11