Programledelse skaber kvalitet. Årsmøde for donationsansvarlige Nøglepersoner 14. Januar 2015. Direktør Judith Mølgaard



Relaterede dokumenter
Årsplan Årsplanen beskriver de områder, som DCO ud fra sit arbejdsgrundlag har planlagt at arbejde med i 2014.

For hver indikator er der fremhævet sundhedsfaglige anbefalinger for kvalitetsforbedringer på området.

Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel

Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Det nationale kvalitetsprogram i et regionalt perspektiv

Orientering om aktiviteter og status for indsatsområder jf. Årsplan 2014 for Dansk Center for Organdonation

Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Service og kvalitet Sygehus Himmerland

Orientering om aktiviteter og status for indsatsområder jf. Årsplan 2013 for Dansk Center for Organdonation

3 oplæg fra hverdagen

Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital

Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet

Dansk Center for. Organdonation. inspirationskatalog til donationsansvarlige nøglepersoner

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen

Handleplan vedr. udredningsret i somatikken

Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

IKAS. 4. december 2009

Referat fra møde i styregruppen for Dansk Center for Organdonation 26. november 2014

Kvalitetsudvalg Akutafdelingen

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet

Årsplan DCO skal ifølge sit nuværende arbejdsgrundlag iværksætte initiativer, der kan:

Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation

Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams

Velkommen til et nyt kvalitetsprogram

Rigshospitalets Kvalitetsråd

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv

Patientforum Afdeling T til gavn for både patienter og medarbejdere

Kræftstyregruppen, UVKL og NKU

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Statusnotat. Implementering af patientansvarlig læge i Region Syddanmark

23. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog. Orientering fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen

Besluttet i budget 2019 Konsekvens

Fra strategi til virkelighed

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. maj 2019

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. august 2019

Status på handlingsplan for organdonation

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

KVALITETSUDVALGET Tirsdag den 14. august Kl til på Regionsgården lokale H7. Møde nr. 4

Referat fra møde i styregruppen for Dansk Center for Organdonation 13. september 2017

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Årsplan DCO skal på den baggrund iværksætte initiativer, der kan:

Uddannelsesregion Øst

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Forum: Koordinerende gruppe for forløbsprogrammer. Tid: 31. oktober 2017 kl. 12:30-15:30. Regionshuset, mødelokale 5

Årsrapport Patientklager OUH. Direktionssekretariatet

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Dansk Center for. Organdonation. ORgandonationsdatabasen. årsrapport januar december national klinisk kvalitetsdatabase

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med depression

Status Kræft- og hjertepakker

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Psykiatrien Region Sjælland Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer

Drejebog for opfølgning på landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Midtjylland

TSN-Koordinationsgruppen

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

VEDTÆGTER FOR DANSK LUNGE CANCER GRUPPE DLCG

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Praktisk håndbog for udrykningsfunktionen

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013.

Notat Status på kræftpakker

Regional samarbejdsaftale

Status på implementering af anbefalinger fra Faglig gennemgang af akutmodtagelser på landsplan og i Region Syddanmark

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Bilag 1 - Rammestandarder i Den Danske Kvalitetsmodel

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Juni Rigsrevisionens notat om beretning om. rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

National Guideline for Organdonation

Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer. Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den

Referat. Møde: Implementeringsgruppen for forebyggelse Tidspunkt: 13. april 2018 kl Sted: OUH Patienthotellet 8. sal Syd.

Forløbskoordination i kommunalt regi

Kvalitet i det vi gør og siger VERSION. Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Region Hovedstaden Center for Sundhed Status på implementering af handlinger fra Læringskulturanalysen

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Velkommen. - til sidste åbne workshop i RKKPs strategiproces

København Øresunds Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Sygehus Lillebælt. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: Gyldig til:

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Den justerede Nordjyske Kronikermodel

Tillægsspørgsmål: I forlængelse af spørgsmål 218/17 vil jeg gerne kende baggrunden for, at administrationen/regionsrådsformanden

Auditmanual På kræftpakkeforløb 2012 I den tværsektorielle overgang mellem

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams

Transkript:

Programledelse skaber kvalitet Årsmøde for donationsansvarlige Nøglepersoner 14. Januar 2015. Direktør Judith Mølgaard 1

Hvad vil jeg tale om? Organdonation i RSD Best practice for organdonation i DK Programledelse hvad er det? Eksempler på programledelser på OUH Programledelse for organdonation på OUH? Sammenfatning 2

Formålet med programledelserne på OUH Programledelserne på OUH skal sikre sammenhængende og optimale patientforløb og skabe kontinuerlige kvalitetsforbedringer. 3

Udviklingen af programledelseskonceptet På OUH anvendes programledelseskonceptet som en metode til at sikre den nødvendige ledelsesmæssige forankring af kliniske områder som kræver specielt fokus. Programledelseskonceptet blev som begreb/koncept udviklet og beskrevet til kræftpakkeforløbene. Konceptet blev herefter ligeledes benyttet til at sikre den nødvendige fokus på udviklingen af kvaliteten indenfor de daværende NIP (nu RKKP) sygdomsområder f.eks. apopleksi og diabetes. 4

Hvad er en programledelse og hvordan er den organiseret? (1/2) En programledelse er en samling af afdelingsledelser, som alle har det til fælles, at de har en andel i det kliniske forløb, som programledelsen skal dække. For alle programledelser gælder det, at der sidder et medlem af Direktionen for bordenden. Dette sikrer, at der kan træffes de nødvendige ledelsesmæssige beslutninger. De enkelte afdelingsledelser kan vælge at være bistået af relevante kliniske medarbejdere, såfremt dagsordenspunkterne kræver specialistviden. 5

Hvad er en programledelse og hvordan er den organiseret? (2/2) Programledelsen er stabsmæssigt understøttet og det er stabsapparatet, som sikrer udarbejdelse af dagsordner, referater samt udarbejdelse af evt. handleplaner. Der afholdes 3-4 programledelsesmøder pr. år. 6

Programledelsens opgaver indenfor udvalgte kliniske kvalitetsdatabaser Kontinuerlig overvågning af dataindberetning og indikatoropfyldelse Igangsætte, vurdere og evt. justere kvalitetsforbedrende tiltag, fx etablere aftaler mellem samarbejdsparter, udarbejde patientforløbsbeskrivelser i henhold til eksisterende referenceprogrammer, gennemføre kliniske case-audits Deltage i den årlige lokale audit på OUH med henblik på at identificere kvalitetsbrist, såvel i den diagnostiske og den behandlingsmæssige kvalitet som i manglende koordinering af patientforløbet og evt. registreringsproblemer. 7

Programledelsens opgaver indenfor kræftområdet (1/2) Der er på OUH nedsat programledelser for hvert af de enkelte pakkeforløb indenfor kræftområdet. De overordnede opgaver for de enkelte programledelser er: Vurdering af performance ud fra de løbende monitoreringer og aftale konkrete forbedringer Udmøntning af de nationalt fastsatte pakkeforløb i lokale forløbsprogrammer (logistikplaner) og aftale løbende ændringer og tilpasninger Vurdering af kapacitetsmæssige udfordringer 8

Programledelsens opgaver indenfor kræftområdet (2/2) Fortsat Vurdering og gensidig læring af patientklager og utilsigtede hændelser inden for det enkelte pakkeforløb Igangsætning af kvalitetsforbedrende tiltag Vurdere muligheder for etablering af udviklingsfunktioner med henblik på at styrke grundlaget for de højt specialiserede funktioner Sikre korrekt registrering og tidstro færdigregistrering af patientforløb Der er på samme måde etableret programledelse for hjerteområdet. 9

Hvor har vi på OUH haft succes med programledelserne? Specielt i forbindelse med kræftområdet har programledelserne indenfor de enkelte pakkeforløb vist sin styrke. Det har indenfor programledelserne været muligt at få drøftet og igangsat de tværgående initiativer, som er nødvendige for at leve op til tidskravene i forhold til kræftbehandlingen. Også indenfor de kliniske kvalitetsdatabaser har vi på OUH oplevet en fremgang i målopfyldelsen af de enkelte indikatorer, hvilket kan tilskrives det ledelsesfokus, som der sættes på området qua programledelsens sammensætning. 10

Hvad er tankerne med programledelsen indenfor organtransplantation? (1/4) Formålet er at sætte, fokus på organdonation samt sikre sammenhæng og koordinering mellem relevante personer og afdelinger. Formanden planlægger og indkalder til møde i programledelsen Der afholdes et møde årligt (ifm. offentliggørelsen af årsrapporten), med mulighed for ad hoc møder. Årshjul med mødeoversigt udsendes én gang årligt til programledelsen 11

Hvad er tankerne med programledelsen indenfor organtransplantation? (2/4) Sammensætning af programledelsen En repræsentant fra Direktionen (Formand) Afdelingsledelsen (eller en repræsentant) fra VITA/ITA/BRITA/PITA Afdelingsledelsen (eller en repræsentant) fra intensiv afdelingen i Svendborg. En neurointensiv sygeplejeske fra NIA (Neurokirurgisk Afdeling U) Afdelingsledelsen (eller en repræsentant) fra Neurokirurgisk Afdeling U En neurokirurg overlæge fra Neurokirurgisk Afdeling U Afdelingsledelsen (eller en repræsentant) fra Neurologisk Afdeling N Afdelingsledelsen (eller en repræsentant) fra Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T En transplantationskoordinator fra Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T En medarbejder fra Afdelingen for Økonomi og Planlægning Sekretariatsfunktionen varetages af Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV 12

Hvad er tankerne med programledelsen indenfor organtransplantation? (3/4) Opgaverne for programledelsen indenfor organdonation er: at sikre opmærksomheden på organdonation er til stedet i arbejdet på alle relevante sygehusafdelinger at igangsætte, vurdere og evt. justere kvalitetsforbedrende tiltag i forhold til håndteringen af organdonation, fx: etablere aftaler mellem samarbejdspartnere uddanne og undervise klinisk personale i håndtering af samtaler med patient og pårørende om organdonation implementering af et Action Card for donordetektion til brug ved kontakt til transplantationskoordinator. 13

Hvad er tankerne med programledelsen indenfor organtransplantation? (4/4) Forsættes at overvåge dataindberetning og indikatoropfyldelse i årsrapporten for Organdonationsdatabasen. at gennemføre eventuel case-audits på patienter der ikke opfylder indikatorerne i årsrapporten Organdonationsdatabasen. 14

Sammenfatning Programledelserne på OUH virker: fordi de områder, hvor der er etableret en programledelse sættes højt på de ledelsesmæssige dagsorden. fordi der sikres en bred opbakning fra alle de afdelinger, som har aktie i de patientforløb som hører under den enkelte programledelse. 15