Kvalitetsstandarder 2010

Kvalitetsstandarder 2010 Hjælpemiddelområdet - hjælpemidler - forbrugsgoder - støtte til køb af bil - boligindretning - støtte til individuel befordring J. nr. 27.60.00P23 1

J. nr. 27.60.00P23 2

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 7 1.1. BAGGRUND... 7 1.2. LÆSEVEJLEDNING... 7 1.3. DOKUMENTATION AF BORGERENS BEHOV... 8 1.4. VISITATIONSKRITERIER... 9 1.4.1. VISITATION TIL YDELSER... 9 1.5. LOVGIVNING OG MÅLGRUPPE... 9 1.5.1. LOVGIVNING... 9 1.5.2. LOVGIVNINGSMÆSSIGE VISITATIONSKRITERIER... 10 1.5.3. MÅLGRUPPEN FOR TILBUD... 10 1.6. VÆRDIGRUNDLAGET FOR HJÆLPEMIDDELOMRÅDET... 10 1.7. KRAV OG FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDERNE... 11 1.8. NYE OPGAVER I FORBINDELSE MED KOMMUNALREFORMEN... 11 2. KROPSBÅRNE/PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER... 12 2.1. DIABETESMATERIALER TIL TABLETBEHANDLEDE DIABETIKERE... 12 2.2. DIABETESMATERIALER TIL INSULINBEHANDLEDE DIABETIKERE... 13 2.3. KOMPRESSIONSSTRØMPER TIL BEN OG ARME... 14 2.4. BROKBIND... 15 2.5. LÆNDEBÆLTE/STØTTEKORSETTER... 16 2.6. HALSKRAVE/NAKKESTØTTE... 17 2.7. SKULDER-ALBUE-HÅNDLEDS-HÅND SKINNER... 18 2.8. BRYSTPROTESER... 19 2.9. PARYKKER... 20 2.10. BEN- OG FODSKINNER... 21 2.11. ORTOPÆDISK FODTØJ OG FODINDLÆG... 22 2.12. KØREPOSE OG REGNSLAG... 23 2.13. UNDERTØJ/HELDRAGT... 24 2.14. BESKYTTELSESBUKSER TIL BAD... 25 2.15. HJÆLPEMIDLER TIL HOVEDBESKYTTELSE... 26 2.16. STOMIMATERIALER... 27 3. HJÆLPEMIDLER TIL PERSONLIG PLEJE... 28 3.1. BADEMÅTTER, SKRIDSIKRE... 28 3.2. HJÆLPEMIDLER TIL HÅRVASK... 29 3.3. HJÆLPEMIDLER TIL FORFLYTNING VED SENG OG KØRESTOL... 30 3.4. DREJETÅRN... 31 3.5. GLIDELAGEN, GLIDEMADRAS, LØFTE- OG VENDEPUDER... 32 3.6. STÅLØFTER... 33 3.7. PERSONLØFTERE, MOBILE MED LØFTESEJL... 34 3.8. BADE- OG BRUSESTOLE (MED OG UDEN HJUL)... 35 3.9. BRUSELEJER... 36 4. HJÆLPEMIDLER TIL PERSONLIG MOBILITET... 37 4.1. STÅSTØTTE-STATIVER... 37 4.2. STOKKE... 38 4.3. MOBILITYSTOK OG MARKERINGSSTOK... 39 4.4. KRAVLER OG RULLEBRÆTTER/BØRN... 40 4.5. KLAPVOGNE/BØRN... 41 4.6. ROLLATORER... 42 4.7. GANGBUKKE... 43 4.8. GANGVOGNE/GANGSTOLE/GANGBORDE... 44 J. nr. 27.60.00P23 3

4.9. NF-WALKER SPECIELT GANGSTATIV TIL BØRN... 45 4.10. CYKLER, TREHJULEDE... 47 4.11. CYKLER, TREHJULEDE HÅNDDREVNE... 48 4.12. CYKLER, TREHJULEDE MED EL-HJÆLPEMOTOR... 49 4.13. CYKLER, TANDEM... 50 4.14. KØRESTOLE, MANUELLE STANDARD... 51 4.15. KØRESTOLE, MANUELLE AKTIV... 52 4.16. KØRESTOLE, MANUELLE KOMFORT... 53 4.17. KØRESTOLE, MANUELLE MED STÅFUNKTION... 54 4.18. KØRESTOLE, MANUELLE ÉNHÅNDS-BETJENT... 55 4.19. HJÆLPEMOTOR TIL MANUEL KØRESTOL... 56 4.20. EL-KØRESTOLE MED JOYSTICK, INDENDØRS... 57 4.21. EL-KØRESTOLE MED JOYSTICK TIL KOMBINERET INDEN- OG UDENDØRS BRUG... 59 4.22. EL-SCOOTER, STANDARDPRODUKT... 61 4.23. EL-SCOOTER MED SÆRLIG KVALITET/ KAPACITET ELLER MED EN SÆRLIG INDRETNING.. 63 4.24. EL-SCOOTER DER UDELUKKENDE FUNGERER SOM HJÆLPEMIDDEL... 65 4.25. KØRSEL TIL FRITIDSUNDERVISNING OG KLUBBER... 67 4.26. KØRSEL TIL BEHANDLING... 68 4.27. KØRSEL TIL ARBEJDE... 70 4.28. STØTTE TIL KØB AF BIL... 71 4.29. FØRERHUND... 73 5. HJÆLPEMIDLER TIL DAGLIG HUSFØRELSE... 75 5.1. FLYTBARE TOILETSTOLE (MED OG UDEN HJUL)... 75 5.2. TOILETFORHØJER... 76 5.3. TOILETLØFTER, ELEKTRISK... 77 5.4. ARMLÆN SOM MONTERES PÅ TOILETTET... 78 5.5. PERSONVÆGT MED SYNTETISK TALE... 79 5.6. BAGEVÆGT MED SYNTETISK TALE/PUNKTAFMÆRKNING... 80 5.7. ARMBÅNDSURE OG LOMMEURE... 81 5.8. BORDE... 82 5.9. ARBEJDSSTOLE... 83 5.10. HVILESTOLE... 84 5.11. TERAPI- OG REHABSTOLE TIL BØRN... 85 5.12. SÆDER, SÆDEPUDER, UNDERLAG OG ABDUKTIONSKLODSER... 86 5.13. RYGPUDER... 87 5.14. FORBRUGSGODER, FREMSTILLET TIL DEN ALMINDELIGE BEFOLKNING... 88 5.15. ENKELTKONTAKTER (KONTAKTER MED EN FUNKTION)... 89 5.16. FJERNBETJENINGSSYSTEMER/OMVERDENSKONTROL... 90 5.17. RULLEBORDE... 91 5.18. SMÅHJÆLPEMIDLER... 92 6. INDRETNING AF HJEMMET OG DETS OMGIVELSER, HERUNDER MØBLER... 93 6.1. BADEKAR, HØJDEINDSTILLELIGT... 93 6.2. BELYSNING INDENDØRS/UDENDØRS... 94 6.3. BARNESENGE... 95 6.4. PLEJESENG MED EL-FUNKTIONER... 96 6.5. SENGELØFTERE... 97 6.6. RYGLÆN, INDSTILLELIGE... 98 6.7. PERSONLØFTERE, LOFT- ELLER VÆGMONTERET... 99 6.8. FORHØJERKLODSER, SOKLER OG FORHØJERBEN... 100 6.9. GELÆNDERE... 101 6.10. STØTTEHÅNDTAG... 102 6.11. TOILETARMSTØTTER... 103 6.12. DØRÅBNERE... 104 J. nr. 27.60.00P23 4

6.13. VINDUESÅBNERE... 105 6.14. SAMTALEANLÆG MED EL-SLUTBLIK... 106 6.15. BLANDINGSBATTERIER... 107 6.16. HÅNDVASKE... 108 6.17. BRUSEPLADS... 109 6.18. DØRTRIN... 110 6.19. LØFTEPLATFORME... 111 6.20. TRAPPELIFTE TIL KØRESTOLE... 112 6.21. TRAPPELIFTE MED STOLESÆDE... 113 6.22. TRAPPEKØRERE/HJÆLPERMANØVRERET... 114 6.23. RAMPER, TRANSPORTABLE... 115 6.24. RAMPER, FASTE... 116 6.25. SKRIDSIKRE MATERIALER TIL GULVE OG TRAPPER... 117 6.26. KØKKENELEMENTER, HØJDEINDSTILLELIGE... 118 6.27. TV-SKÆRM-LUP... 119 6.28. PUDER, TRYKSÅRSFOREBYGGENDE... 120 6.29. MADRASSER, TRYKSÅRSFOREBYGGENDE... 121 6.30. KUGLEDYNE... 122 6.31. KOMPRESSIONSUDSTYR... 123 7. KOMMUNIKATIONSHJÆLPEMIDLER... 124 7.1. SKRIVEMASKINE, PUNKTSKRIFT... 124 7.2. BLADVENDERE... 125 7.3. LÆSESTATIV... 126 7.4. LYDOPTAGER OG AFSPILLER... 127 7.5. FORSTÆRKERTELEFON... 128 7.6. HØREAPPARATER, KROPSBÅRNE... 129 7.7. TELESLYNGER OG TRÅDLØSE FM SYSTEMER... 130 7.8. HALSSLYNGE TIL MOBILTELEFON... 131 7.9. STEMMEFORSTÆRKER... 132 7.10. TELEFONER MED SPECIELLE FUNKTIONER... 133 7.11. SYNS-, HØRE- OG KOMMUNIKATIONSHJÆLPEMIDLER... 134 8. RELEVANTE PARAGRAFFER I LOV OM SOCIAL SERVICE... 135 9. HJÆLPEMIDDELDEPOTET... 137 10. INDEKS... 138 J. nr. 27.60.00P23 5

J. nr. 27.60.00P23 6

1. Indledning 1.1.Baggrund 2010 bliver det sjette år med kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområdet. Baggrunden for at indføre kvalitetsstandarder er et ønske om at kunne tilbyde borgere i Gladsaxe Kommune en ensartet og fleksibel service. En ensartet service afspejler sig i, at der træffes ensartede afgørelser om hjælpemidler til borgere med samme behov. En fleksibel service afspejler sig i, at der i hver enkelt sag bliver taget udgangspunkt i borgerens individuelle behov. Kvalitetsstandarderne er samlet set med til at sikre, at borgere, pårørende, interesseorganisationer og politikere på en nem og overskuelig måde kan tilegne sig viden om de hjælpemidler (ydelser), som Gladsaxe Kommune tilbyder på hjælpemiddelområdet. På det administrative niveau retter kvalitetsstandarderne sig primært mod ledere og medarbejdere, der træffer afgørelser om tildeling af ydelser på området. Kvalitetsstandarderne giver et godt grundlag for en synlig visitation og tjener dermed som et væsentligt arbejdsredskab for forvaltningens medarbejdere. Kvalitetsstandarderne afspejler det serviceniveau, som kommunen har fastlagt på området og fungerer som det primære styringsredskab på hjælpemiddelområdet. Dette sikrer, at bevillingsniveauet er afpasset den budgetmæssige ramme. Kvalitetsstandarderne bliver løbende justeret, således at de er i fuld overensstemmelse med lovgivningen på området. Denne reviderede udgave af kvalitetsstandarder træder i kraft pr. 1. januar 2010. Følgende servicemål gælder for hjælpemiddelområdet: Sagsbehandlingstiden for kropsbårne hjælpemidler må ikke overstige 2 uger Sagsbehandlingstiden for tekniske hjælpemidler må ikke overstige 8 uger. Undtaget er elkørestole og større boligindretninger, hvor sagsbehandlingstiden ikke må overstige 12 uger. 1.2. Læsevejledning Kvalitetsstandarderne er en samlet oversigt over alle de ydelser (hjælpemidler), som Gladsaxe Kommune tilbyder på hjælpemiddelområdet. Kataloget indeholder en uddybende beskrivelse af de enkelte hjælpemidler, hvor ydelsens indhold, formål og visitationskriterier bliver beskrevet. Alle ydelserne er beskrevet i et skema som vist nedenfor. Venstre side af skemaet gentages for hver ydelse, højre side beskriver den enkelte ydelse. Nedenfor er forklaret, hvad der forstås ved de enkelte elementer i skemaet. Ydelsens navn n Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer Lov og paragraf Hvilke behov hos borgeren, skal ydelsen dække? Hvilke formål har Gladsaxe Kommune med Specificering af, hvilke yderligere elementer, der indgår i ydelsen Specificering af, hvilke elementer, der ikke indgår i ydelsen. Beskrivelse af, hvem der kan få tildelt ydelsen Beskrivelse af de forhold, som er afgørende for, om borgeren kan få tildelt en ydelse. Beskrivelse af, hvem der leverer ydelsen Beskrivelse af, om borgeren kan vælge mellem J. nr. 27.60.00P23 7

Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på forskellige leverandører eller om Gladsaxe Kommune har indgået en fast leverandøraftale Beskrivelse af, om ydelsen er gratis for borgeren Beskrivelse af, hvordan der følges op på ydelsen Beskrivelse af eventuelle forhold, der i særlige tilfælde kan gøre sig gældende Beskrivelse af, om bevillingen af ydelsen almindeligvis afføder behov for andre ydelser Kvalitetsstandarderne er således tænkt som et opslagsværk hvor borgere, pårørende, ansatte i kommunen m.fl. kan læse nærmere om de ydelser, som kommunen leverer på området. Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftaler på følgende områder: Ortopædisk fodtøj/-indlæg Tilretning og reparation af ortopædisk fodtøj og fabriksfremstillet fodtøj Kompressionsstrømper Brystproteser Høretekniske hjælpemidler Diabetesprodukter Senge Standardkørestole Almindelige standardhjælpemidler, f.eks. dyner, gangstativer, stokke Handicapkørsel Service på lifte 1.3. Dokumentation af borgerens behov Udgangspunktet for visitationen på hjælpemiddelområdet er en helhedsvurdering af borgerens behov. En helhedsvurdering indebærer, at borgerens samlede situation ligger til grund for vurderingen. Vurderingen af borgerens behov har til hensigt at afdække det man kalder borgerens funktionsevne. Begrebet funktionsevne angiver relationen mellem en persons nedsatte kropslige eller intellektuelle funktion og muligheder i det omliggende samfund. Ved at fokusere på funktionsevnen understreges det, at en funktionsnedsættelse i sig selv ikke siger noget om borgerens behov. Forskellen på at fokusere på funktionsevnen frem for funktionsnedsættelsen kan illustreres ved hjælp af følgende eksempel: To borgere, som begge er gangbesværet søger hver især om en el-kørestol med manuel styring. De har begge en gangdistance på 100 m (det vil sige, at de kan gå 100 m). Borger A begrunder ansøgningen med, at el-kørestolen primært skal bruges, når han skal på indkøb. Borger B oplyser, at el-kørestolen skal bruges til at foretage indkøb, deltage i udendørs aktiviteter og besøge familie og venner. Borger A fortæller, at hans lokale supermarked ligger 50 m. fra bopælen. Han har fået bevilget manuel kørestol og handicapbil. Borger B fortæller, at hendes nærmeste indkøbsmulighed ligger 200 m. fra bopælen. De to borgere har således præcis den samme funktionsnedsættelse en gangdistance på 100 m. men deres situationer er alligevel vidt forskellige. A s behov for en kørestol er mindre, idet hans behov er afhjulpet ved hjælp af manuel kørestol og handicapbil. For borger B er kørestolen afgørende for hendes mulighed for at kunne deltage i samfundslivet. Helhedsvurderingen af borgerens behov handler med andre ord om at afdække, om og i hvilket omfang funktionsnedsættelsen begrænser borgeren i dagligdagen. For at sikre, at der bliver foretaget en ensartet og systematisk vurdering af borgerens behov arbejder forvaltningen fortsat med at udvikle en model til dokumentation af borgerens behov, og den kommuna- J. nr. 27.60.00P23 8

le indsats der iværksættes i relation til den enkelte borger. Dette arbejde skulle tage udgangspunkt i Fælles Sprog II som er et sæt af klassifikationer, hvormed kommunen kan dokumentere sine afgørelser. Fælles Sprog er udarbejdet af Kommunernes Landsforening (KL). Udviklingsarbejdet i KL er imidlertid gået i stå, da det ikke er så nemt at udvikle Fælles Sprog II som et redskab på hjælpemiddelområdet. Forvaltningen er dog fortsat interesseret i at indgå i et samarbejde med KL om videreudviklingen. Alternativt kan det blive nødvendigt at arbejde efter en anden metode. 1.4. Visitationskriterier Visitationskriterier er en præcisering af, hvilke forhold som er udslagsgivende for, om borgeren kan få tildelt en ydelse. For at få bevilget en manuel kørestol skal borgeren f.eks. være afhængig af en kørestol som mobilitetshjælpemiddel. Nærværende kvalitetsstandarder indeholder visitationskriterier for samtlige ydelser. Visitationskriterierne fremgår af de to rubrikker Hvem kan modtage og ydelser?. For nogle af ydelserne gælder dog, at såvel personkredsen som visitationskriterierne udelukkende er beskrevet på et overordnet plan, idet det alene er den individuelle vurdering, der ligger til grund for afgørelsen. 1.4.1. Visitation til ydelser Den almindelige procedure er, at borger, hospital eller andre samarbejdspartnere henvender sig til hjælpemiddelgruppen i Social- og Sundhedsforvaltningen ved behov for et hjælpemiddel. Jf. ovenstående vurderer sagsbehandler på baggrund af borgerens funktionsevne og aktuelle situation i det hele taget, hvilket hjælpemiddel kommunen kan tilbyde borgeren. 1.5. Lovgivning og målgruppe 1 1.5.1. Lovgivning Det overordnede mål med bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder er at medvirke til, at borgeren får mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre ansøgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Bevilling af hjælpemidler, forbrugsgoder, biler og boligindretning sker pr. 01.01.2010 efter servicelovens 112, 113, 114 og 116. 112 omhandler egentlige hjælpemidler, dvs. produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse. 113 omhandler forbrugsgoder som er defineret ved at være produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Sådanne produkter er således ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men kan dog i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for. Differentieringen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder skyldes, at der er fastsat en egenbetaling på forbrugsgoder. Egenbetalingen bygger på princippet om, at ansøgeren skal kompenseres for merudgifterne, som er en følge af den nedsatte funktionsevne, men at den pågældende ikke skal kompenseres for den del af udgifterne, den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget en nedsat funktionsevne. I enkelte tilfælde vil forbrugsgodet udlånes som hjælpemiddel uden egenbetaling. 114 omhandler støtte til køb af bil 1 Afsnittet om lovgivning og målgruppe er udarbejdet på baggrund af Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. 2006 (vejledning nr. 6 til Serviceloven) og Schultz Lovguide J. nr. 27.60.00P23 9

116 omhandler boligindretning Bevilling af støtte til individuel befordring sker efter servicelovens 117. 1.5.2. Lovgivningsmæssige visitationskriterier Betingelserne for støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder er de samme og er opregnet i stk. 1, hvor det fremgår, at kommunen yder støtte til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. De grundlæggende tildelingskriterier er således begrundet i lovgivningen og kan opsummeres som principperne om varighed, væsentlighed og bedst og billigst. Med varighed forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til en bedring af de helbredsmæssige forhold dels, at der i lang tid fremover vil være behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktion. Normalt vil lidelsen være en belastning resten af livet. Hvis ikke, vil der ofte være tale om et behandlingsredskab udleveret af sygehusvæsenet. Med væsentlighed forstås, at hjælpemidlet i væsentlig grad skal kompensere for eller afhjælpe den nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad lette den daglige tilværelse eller er nødvendigt for, at ansøgeren kan udøve et erhverv. Med bedst og billigst forstås, at hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalydelse. Der gælder særlige forhold for børn, idet der ved vurdering af behov for hjælpemidler til børn lægges vægt på, at barnet i videst muligt omfang og med størst mulig selvstændighed kan udføre aktiviteter som andre børn. Betingelsen for at modtage hjælp til boligindretning er udover at der er tale om personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne at der er tale om en nødvendig boligindretning. Hjælpen må anses for nødvendig, når en boligændring eller et boligskift set i forhold til ansøgerens funktionsevne skønnes at kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem. 1.5.3. Målgruppen for tilbud Målgruppen for støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder er personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones, at det ikke er funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte fysiske eller psykiske funktion 2. 1.6. Værdigrundlaget for hjælpemiddelområdet Jf. servicelovens 1 er Gladsaxe Kommunes formål med at yde hjælp at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og den tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Endvidere besluttede Socialudvalget 17.03.2004, at arbejdet med indførelse af kvalitetsstandarder tager udgangspunkt i følgende værdigrundlag for handicapområdet: 2 Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. 2006, s. 6 J. nr. 27.60.00P23 10

Borgernes egne ressourcer skal inddrages og udvikles så meget som muligt Borgeren skal støttes og fastholdes i at tage ansvar for eget liv og udnytte egne ressourcer. Det indebærer, at rådgivning og vejledning af borgeren går forud for tilbud om mere omfattende støtte. Familie og øvrige netværk er en vigtig del af borgerens ressourcer Der skal prioriteres lokale løsninger, der giver borgeren mulighed for at udnytte disse ressourcer. Borgere har forskellige ønsker og behov Der skal udvikles løsningsmuligheder, der kan afpasses borgerens individuelle behov. Tilbuddene skal være fleksible og indrettes efter borgeren. Ikke omvendt. Der skal lægges vægt på, at borgeren skal deltage så aktivt som muligt i forbindelse med formulering af mål og valg af tilbud. Borgerens behov kræver ofte flerstrengede løsninger Der skal ydes en både helhedsorienteret og målrettet indsats. Der skal være sammenhæng og fagligt begrundede mål med de ydelser, den enkelte borger tilbydes. Med værdigrundlaget, der er formuleret i overensstemmelse med FN s standardregler om lige muligheder for handicappede, er der fokus på borgerens ressourcer, og at forvaltningen skal arbejde ud fra et udviklingsperspektiv og med det mål for øje, at den enkelte borger skal opnå størst mulig integration i samfundet. Fokus skal således være på udvikling, ressourcer og selvstændigt liv samt integration i samfundet. 1.7. Krav og forventninger til medarbejderne For at kunne visitere ud fra kvalitetsstandarder stiller det generelle krav til medarbejderne i hjælpemiddelgruppen. Medarbejderne har som ansvarsområde at afdække borgernes behov for et hjælpemiddel. Dette stiller krav til den enkelte medarbejders faglige og personlige kompetence. Medarbejderne skal kunne rådgive og vejlede borgerne, kunne afdække deres behov, kunne arbejde systematisk og kende den lovgivning, der arbejdes inden for. Der stilles også forventninger om personlige kompetencer som at kunne samarbejde, kunne tale med borgere og inddrage borgeres egne ønsker i løsningen af problemet. Derudover skal medarbejderne kunne kommunikere tydeligt til borgeren om deres rettigheder og kommunikere beslutninger på en for borgeren forståelig måde. 1.8. Nye opgaver i forbindelse med kommunalreformen I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunen 01.01.2007 myndighedsopgaven på områderne 1. Høreapparater 2. Arm- og benproteser 3. Støtte til køb af bil 4. Syns- og kommunikationshjælpemidler Der mangler p.t. en kvalitetsstandard for arm- og benproteser. På området har Social- og Sundhedsforvaltningen endnu ikke et tilstrækkeligt grundlag til at udarbejde en kvalitetsstandard. Kvalitetsstandarden for området udarbejdes i 2010 med henblik på at indgå i kvalitetsstandarderne for 2011. J. nr. 27.60.00P23 11

2. Kropsbårne/personlige hjælpemidler Diabetesmaterialer 2.1. Diabetesmaterialer til tabletbehandlede diabetikere Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At borgeren selv kan kontrollere sin diabetes At borgeren kan kontrollere sin diabetes, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Teststrimler Lancetter til fingerprikker Hvad indgår ikke i Tabletter Blodsukkermåleapparat Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Diabetiker, der har behov for tabletbehandling Der skal foreligge dokumentation fra læge eller sygehus om behov Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale. Der kan max ydes 150 stk. årligt J. nr. 27.60.00P23 12

Diabetesmaterialer 2.2. Diabetesmaterialer til insulinbehandlede diabetikere Hvilket behov dækker At dække borgerens behov for den insulin, som kroppen ikke selv kan producere At borgeren kan måle sit blodsukker, og dermed selv kontrollere sin diabetes Hvad er formålet med At borgeren selv kan tilføre og tilpasse sin insulin, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Insulinpen Injektionskanyler til engangsbrug Injektionskanyler til flergangsbrug eller til permanent brug Teststrimler Lancetter til fingerprikker Blodsukkermåleapparat Taleenhed til blodsukkermåleapparat for synshandicappede Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Insulin og tabletter Diabetikere, der har behov for insulin, eller som er i kombinationsbehandling med andet godkendt injektionspræparat end insulin. Der skal foreligge dokumentation fra læge eller sygehus om behov Hvem leverer (leverandør) Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale Er der valg mulighed m.h.t. leverandør? Blodsukkermåleapparat dækkes med 50% af udgiften De øvrige ydelser er gratis for borgeren Hvordan følges op på J. nr. 27.60.00P23 13

Hjælpemidler til cirkulationsbehandling 2.3. Kompressionsstrømper til ben og arme Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 1.1.4 Hvilke hjælpemidler indgår i 1.1.5 Hvilke hjælpemidler indgår ikke i Hvem kan modtage At kompensere for svære ødemer At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Kompressionsstrømper til: Arme ben hænder Reparation Borgere med svære, varige kredsløbslidelser At der er tale om: Svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter behandling Varige følger efter blodprop i arme/ben Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling Kronisk ødem (væske) på grund af utilstrækkelig funktion af vener 1.1.7 Hvem leverer (leverandør) 1.1.8 Er der valg mulighed m.h.t. leverandør? Hvordan følges op på Ved førstegangshenvendelser kræves dokumentation fra egen læge eller speciallæge Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale Ja. Ved valg af anden leverandør, kan der være egenbetaling. Der vil normalt være behov for reservestrømper Gummihandsker eller Easy-Slide bevilges til påtagning af strømper J. nr. 27.60.00P23 14

Brokbehandling 2.4. Brokbind Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for de gener en brok giver At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Almindeligt brokbind Brokbind med hul til stomi Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgere med varige gener som følge af brok Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja J. nr. 27.60.00P23 15

Spinale ortosesystemer 2.5. Lændebælte/støttekorsetter Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Lændebælte Støttekorset Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for en nedsat rygfunktion At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Støttekorsetter, der ydes som led i behandling Borgere med svære varige ryglidelser. Der vil som udgangspunkt ikke kunne ydes støtte til muskellidelser Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja J. nr. 27.60.00P23 16

Spinale ortosesystemer 2.6. Halskrave/nakkestøtte Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Halskrave Nakkestøtte Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for en nedsat nakke-/halsfunktion At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Borgere, der har behov for støtte af nakke- /halsfunktion for at kunne spise og drikke Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja J. nr. 27.60.00P23 17

Skinner og bandager 2.7. Skulder-albue-håndleds-hånd skinner Hvilket behov dækker At kompensere for borgerens nedsatte kraft og bevægelighed Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Funktionsskinner Reparation Hvad indgår ikke i Skinner til brug ved sportsudøvelse Hvem kan modtage Borgere med dagligt vedvarende behov for skinne for at kunne udføre funktioner i dagligdagen Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Ved genansøgning skal det altid undersøges om reparation af skinne er tilstrækkeligt Hvem leverer (leverandør) Borgeren har frit leverandørvalg Ja Hvordan følges op på J. nr. 27.60.00P23 18

Proteser 2.8. Brystproteser Hvilket behov dækker At erstatte et manglende bryst Hvad er formålet med At give borgeren selvværd Hvad indgår i Protese Strips til fastholdelse af protese Brystvorter Hvad indgår ikke i Protesebrystholder Badedragt Brystproteser, der indopereres Hvem kan modtage Kvinder, der har fået bortopereret det ene eller begge bryster. Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Hvem leverer (leverandør) Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale med privat leverandør om egenbetaling af differencen Ja men hvis protesen er dyrere, vil der blive tale. Ved valg af anden leverandør, kan der være egenbetaling. Hvordan følges op på J. nr. 27.60.00P23 19

Hjælpemidler til hårpleje 2.9. Parykker Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for hårtab At give borgeren selvværd Paryk fabriksfremstillet/individuelt fremstillet Toupe fabriksfremstillet/individuelt fremstillet Der ydes ikke paryk eller toupe til midlertidigt hårtab som følge af behandling samt almindelig forekommende hårtab. Borgere med vansirende skaldethed f.eks. pletskaldethed Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja Ved overfølsomhed for syntetiske stoffer kan parykken/toupeen fores med bomuld. Holdbarhed gennemsnitlig 1 år. Særlige forhold kan medføre hyppigere udskiftning. J. nr. 27.60.00P23 20

Benortosesystemer 2.10. Ben- og fodskinner Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for borgerens nedsatte gangfunktion At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Helbensskinne/ortose (omfatter knæ, ankel og fodled) Knæskinne/ortose Underbensskinne/ortose Ankelskinne/ortose Fodkapsel Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Skinner til brug ved sport Borgere med dagligt vedvarende behov for skinne for at kunne udføre funktioner i dagligdagen Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov Borgeren har frit leverandørvalg Ja Don-Joy skinne bevilges kun i særlige tilfælde Hvis skinnen anvendes i forbindelse med fabriksfremstillet fodtøj, må det vurderes, om der samtidigt skal bevilges tilretning af sko til formålet J. nr. 27.60.00P23 21

Ortopædisk fodtøj 2.11. Ortopædisk fodtøj og fodindlæg Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for borgerens foddeformitet At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Fabriksfremstillet fodtøj Håndsyet fodtøj Bandagesko Forsåling/udbedring Forhøjelser Reparation Gængesål Ortopædisk fodindlæg Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Hjemmesko Borgere hvor generne af en foddeformitet kan afhjælpes Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale Ja De til enhver tid gældende takster på det sociale område. Ved førstegangsbevillinger kan reservefodtøj først bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer. Til personer over 18 år vil der normalt kunne ydes hjælp til udskiftning hver 18. måned. Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning. Ved ortopædisk værnefodtøj afholder arbejdsgiveren et beløb svarende til den sædvanlige udgift til værnefodtøj J. nr. 27.60.00P23 22

Særlige beklædningsgenstande 2.12. Kørepose og regnslag Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for at der ikke kan bruges almindelig udendørs beklædning At borgeren kan komme udendørs med kørestol/klapvogn Hvad indgår i Kørepose og regnslag til børn Kørepose og regnslag til voksne Hvad indgår ikke i Køreslag Almindeligt regnslag til cykler Hvem kan modtage Borgere, der på grund af nedsat kraft- og bevægelighed, ikke er i stand til at benytte termotøj eller almindeligt regntøj til brug udendørs. Det skal være godtgjort at funktionsnedsættelsen medfører væsentlige problemer med at klare påklædning af normalt udendørs tøj/regntøj. Hvem leverer (leverandør) Private leverandører eller Primærprojektets systue efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Hvordan følges op på Ydelsen bevilges som merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende satser. Borgeren har ejendomsretten til beklædningen J. nr. 27.60.00P23 23

Særlige beklædningsgenstande 2.13. Undertøj/heldragt Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At demente borgere ikke fjerner bleen i løbet af natten Sikre de demente en rolig nattesøvn Heldragt med speciel lukning Almindeligt undertøj - nattøj Demente borgere, der ikke har forståelse for at der er behov for ble. Det skal være godtgjort, at der er tale om et behov, der ikke kan løses på anden vis end med en heldragt. Private leverandører efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ydelsen bevilges som merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende satser.. Borgeren har ejendomsretten til beklædningen J. nr. 27.60.00P23 24

Særlige beklædningsgenstande 2.14. Beskyttelsesbukser til bad Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for inkontinens i svømmehal At kunne deltage i aktiviteter i svømmehal Beskyttelsesbukser til bad Borgere der er inkontinente Der skal foreligge lægelig dokumentation for at lidelsen er varig Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen. Ydelsen bevilges som en merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende satser. Borgeren har ejendomsretten til beklædningen J. nr. 27.60.00P23 25

Kropsbårne beskyttelseshjælpemidler 2.15. Hjælpemidler til hovedbeskyttelse Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At beskytte hovedet ved fald At beskytte hovedet ved fald, og dermed forhindre hovedtraumer Hvad indgår i Beskyttelseshjelm - fabriksfremstillet Beskyttelseshjelm individuel fremstillet Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Psykisk udviklingshæmmede borgere Borgere som ikke kan benytte et gangredskab hensigtsmæssigt Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelafdelingen J. nr. 27.60.00P23 26

2.16. Stomimaterialer Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat tarmfunktion Hvad er formålet med Sikre at borgeren kommer af med sine udskillelser. Hvad indgår i Stomiposer Stomibælte Stomipasta Hudbeskyttende cremer Hudbeskyttende ringe Hvad indgår ikke i Vatpinde Plast- eller gummihandsker Hudservietter Normale hudcremer Affaldsposer Hvem kan modtage Borgere, der har fået foretaget én af følgende operationer: Colostomi (kunstig udføring af tyktarmen) Ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen) Urostomi (kunstig udføring af urinveje) Hvilke kriterier indgår for til deling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Hvem leverer (leverandør) Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale med privat leverandør Ja. Men der kan være en merudgift, hvis der vælges en anden leverandør end den kommunen har indgået aftale med. Hvordan følges op på J. nr. 27.60.00P23 27

3. Hjælpemidler til personlig pleje Hjælpemidler til vask og bad 3.1. Bademåtter, skridsikre Hvilket behov dækker At borgeren kan bade på trods af nedsat funktion Hvad er formålet med At mindske borgerens faldrisiko i badesituationen Hvad indgår i Bademåtte i specielle mål Hvad indgår ikke i Bademåtte i standardmål Skridsikre bånd Hvem kan modtage Borgere med nedsat funktionsevne Borger skal have et behov, som ikke kan dækkes af standardbademåtte Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på J. nr. 27.60.00P23 28

Hjælpemidler til hårpleje 3.2. Hjælpemidler til hårvask Hvilket behov dækker At borgeren kan få vasket hår trods nedsat funktion Hvad er formålet med At borgeren kan få vasket hår af hjælper Hvad indgår i Hårvaskebakke til sengebrug Hårvaskebakke på stativ Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Fysisk handicappede borgere Borgeren er afhængig af sengebad Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på J. nr. 27.60.00P23 29

Forflytningshjælpemidler 3.3.Hjælpemidler til forflytning ved seng og kørestol Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Rebstiger Sengebånd Fritstående galge Opstemmer Glidebrædt Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for nedsat muskelkraft og/ eller nedsat standfunktion At borgeren kan klare at skifte stilling i sengen eller klare forflytning til/ fra seng Fysisk handicappede borgere Borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at forflytte sig f.eks. fra seng til kørestol eller skifte stilling i sengen Hjælpemiddeldepotet J. nr. 27.60.00P23 30

Forflytningshjælpemidler 3.4. Drejetårn Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Drejetårn Fysisk handicappede Borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at forflytte sig f.eks. fra seng til kørestol. Hjælpemiddeldepotet J. nr. 27.60.00P23 31

Vendehjælpemidler 3.5. Glidelagen, glidemadras, løfte- og vendepuder Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for nedsat muskelkraft og mobilitet At borgeren kan blive hjulpet med at blive vendt eller flyttet i sengen Hvad indgår i Glidestykker Glidepuder Glidelagen Glidemadras Vende- og flyttebrætter Vendelagen m/el-motor Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Fysisk handicappede Borgeren har ingen eller kun meget ringe standfunktion. Borgeren bliver selvstændigt eller med personhjælp i stand til at vende sig i sengen. Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på For et vendelagen med el-motor gælder følgende kriterier: Borgeren skal være ude af stand til at vende sig i sengen. Borgeren har på grund af smerter og /eller risiko for udvikling af tryksår behov for at kunne vende sig i sengen og det er ikke muligt for hjælperen at benytte øvrige hjælpemidler. Borgeren kan ved egen hjælp anvende et vendelagen. Hjælpemiddeldepotet J. nr. 27.60.00P23 32

Løftehjælpemidler 3.6. Ståløfter Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Ståløfter Standardløftesejl Specialtilpassede løftesejl Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage At kompensere for nedsat gangfunktion At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Borgere med nedsat standfunktion Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgeren er ikke i stand til at klare forflytning på anden måde. Borgeren kan samarbejde om forflytningen. Hjælpemiddeldepotet Der foretages årligt lovpligtigt serviceeftersyn J. nr. 27.60.00P23 33

Løftehjælpemidler 3.7. Personløftere, mobile med løftesejl Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat gang- og standfunktion Hvad er formålet med At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Hvad indgår i Standardløftesejl Specialtilpassede løftesejl Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere uden stand eller gangfunktion Borgeren kan ikke forflyttes ved hjælp af ståløfter eller øvrige forflytningshjælpemidler. Borgeren kan ikke medvirke til forflytningen. Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på Der foretages årligt lovpligtigt serviceeftersyn J. nr. 27.60.00P23 34

Hjælpemidler til vask og bad 3.8. Bade- og brusestole (med og uden hjul) Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At borgeren kan bade på trods af nedsat funktion At borgeren får mulighed for at bade selvstændigt eller med hjælper Hvad indgår i Badestol med hjul Badestol med hjul, kipfunktion Badestol med hjul, eleverbar Badestol uden hjul Badebænk/taburet Badebræt til kar Badekarindsats Badekarsæde, drejeligt Bruseklapsæde Specialtilpasning/tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Badetaburet uden håndgreb Et-trins skammel Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgere med nedsat funktionsevne Borgeren kan kun tage/få bad siddende Hjælpemiddeldepotet Det kan være nødvendigt at montere små slisker eller fjerne dørtrin J. nr. 27.60.00P23 35

Hjælpemidler til vask og bad 3.9. Bruselejer Hvilket behov dækker At borgeren kan få bad trods nedsat funktion Hvad er formålet med At borgeren får mulighed for at bade med hjælp af 1 eller 2 personer Hvad indgår i Bruseleje med hjul fast højde/højdeindstillelig Bruseleje uden hjul fast højde/højdeindstillelig Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med nedsat gang/ståfunktion Borgerens behov kan ikke afhjælpes ved badestol/bademåtte Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på J. nr. 27.60.00P23 36

4. Hjælpemidler til personlig mobilitet 4.1. Ståstøtte-stativer Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for en nedsat/ophævet standfunktion At modvirke fejlstillinger og dermed forbedre borgerens fordøjelse Hvad indgår i Fast ståstøtte-stativ Vipbar ståstøtte-stativ med el- eller hydraulisk funktion Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Fortrinsvis svært fysisk handicappede børn med nedsat/ophævet standfunktion Borgeren kan ikke benytte gangredskab til understøttelse Hjælpemiddeldepotet J. nr. 27.60.00P23 37

Ganghjælpemidler 4.2. Stokke Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat gangfunktion Hvem leverer (leverandør) Hvad er formålet med At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt indendørs/udendørs Hvad indgår i Indstillelig sygestok med anatomisk greb Albuestokke, enkeltindstillelige Albuestokke, dobbeltindstillelige Underarmsstokke Fire- eller fempunktsstokke Dupsko til stokke og albuestokke Tilbehør/specialtilpasning Reparation Hvad indgår ikke i Indstillelig stok med standardgreb Sammenklappelig stok Udskiftning af dupsko Hvem kan modtage Borgere med nedsat gangfunktion og/eller balanceproblemer Der skal være tale om et behov flere gange om ugen. Den nedsatte gangfunktion skal ikke kunne afhjælpes af en spadserestok købt i almindelig handel Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på J. nr. 27.60.00P23 38

Orienteringshjælpemidler 4.3. Mobilitystok og markeringsstok Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Mobilitystok Markeringsstok Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for nedsat syn At borgeren kan blive gjort opmærksom på forhindringer og niveauforskelle, og derved kunne færdes selvstændigt udendørs Blinde og svagsynede borgere Borgeren er ikke i stand til at færdes sikkert inde eller udendørs Hjælpemiddeldepotet J. nr. 27.60.00P23 39

Andre køretøjer 4.4. Kravler og rullebrætter/børn Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion At barnet selvstændigt kan bevæge sig rundt indendørs Hvad indgår i Kravlere og rullebrætter Specialtilbehør Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Fysisk handicappede børn Barnet er ikke i stand til at bevæge sig indendørs ved egen hjælp Hjælpemiddeldepotet : J. nr. 27.60.00P23 40

Andre køretøjer 4.5. Klapvogne/børn Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion Hvad er formålet med At børn kan blive transporteret over længere afstande udendørs Hvad indgår i Specialklapvogn Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Standardklapvogn og - udstyr Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Fysisk og psykisk handicappede børn Barnet er ikke i stand til at benytte en klapvogn købt i almindelig handel på grund af manglende krops- og/eller hovedstøtte Barnet er ikke i stand til at gå ture udendørs og er over den alder, hvor børn normalt benytter klapvogn Hjælpemiddeldepotet J. nr. 27.60.00P23 41

Ganghjælpemidler 4.6. Rollatorer Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt indendørs/udendørs og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Rollatorer med 2 hjul Rollatorer med 4 hjul Èn-håndsrollator Tilbehør til rollator Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med nedsat gangfunktion og/eller nedsat balance Borgeren er ikke i stand til at færdes inde eller udendørs uden risiko for fald. Ved udendørs gang er der behov for at kunne hvile undervejs. Borgeren bliver med rollator uafhængig af personstøtte ved gang. Ved tvivl om funktionsniveauet, motiveres/anbefales borgeren dagcenterophold med henblik på gangtræning, før der tages stilling til bevilling af rollator. Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Ekstra rollator kan bevilges: I de tilfælde, hvor rollatoren anvendes både inde og udendørs, men hvor det ikke er hensigtsmæssigt at etablere en udendørs rampe. Hvor borgeren ikke ved egen hjælp kan få rollatoren ind/ud af boligen. Hvis boligen er indrettet, så borgeren skal færdes på flere etager. Hjælpemiddeldepotet Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at mindske faldrisikoen J. nr. 27.60.00P23 42

Ganghjælpemidler 4.7. Gangbukke Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt primært indendørs Hvad indgår i Højdeindstillelig gangbuk (faste eller sammenklappelige) Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgere med nedsat gangfunktion Borgeren kan ikke færdes uden risiko for fald. Borgeren kan ikke færdes sikkert med stok. Hvis boligen er i flere plan, kan der efter behov, bevilges gangbuk til brug på hver etage. Hjælpemiddeldepotet Der kan blive tale om fjernelse af dørtrin for at nedsætte faldrisikoen J. nr. 27.60.00P23 43

Ganghjælpemidler 4.8. Gangvogne/gangstole/gangborde Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt indendørs/udendørs - og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Gangvogne med kropsstøtte Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med svært nedsat gangfunktion/balance Borgere, der har behov for meget støtte af kropsvægten og som skal aflaste ved hjælp af armene Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgeren kan ikke færdes inde eller udendørs uden risiko for fald Borgeren er ikke i stand til at færdes inde eller udendørs med gangbuk eller rollator. Hjælpemiddeldepotet Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at mindske faldrisikoen J. nr. 27.60.00P23 44

Ganghjælpemidler 4.9. NF-walker specielt gangstativ til børn Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i NF-walker Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage 112 i lov om social service At kompensere for manglende gang- og standfunktion, så barnets uhensigtsmæssige gangmønster korrigeres og barnet sikres fuld vægtbæring. At give det handicappede barn mulighed for at bevæge sig og stå på en funktionel måde, så barnet motiveres for at deltage i leg og andre aktiviteter med jævnaldrende børn Drift og vedligeholdelse Børn med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke kan opnå en funktionel gangfunktion ved hjælp af øvrige gangstativer. Barnet skal være ca. 75 150 cm. høj og veje max. 40 kg. Før en eventuel afprøvning skal det sikres: At NF-walkeren skal bruges i hjemmet og ikke kun på en institution som led i et behandlingstilbud. At NF-walkeren bliver det primære gangredskab. At forældrene indgår aktivt i brugen af NFwalkeren og kan se målet. At der er de nødvendige ressourcer til at placere barnet i NF-walkeren (uden uhensigtsmæssig arbejdsbelastning) At NF-walkeren er et kombineret gangredskab og ståstativ. At der er de nødvendige fysiske rammer i boligen og andre steder, hvor barnet opholder sig meget. At der foreligger en fysioterapeuts vurdering, hvor det konkluderes, at barnet har en aktiv ledet gangfunktion. At NF-walkeren ikke er et midlertidigt gangredskab. At der ikke er andre gangredskaber, der dækker behovet. At barnet kan benytte NF-walkeren i en årrække. At barnet i det daglige udviser initiativ til aktiviteter og handlinger. At NF-walkeren dagligt kan medbringes til og fra børnehave/skole. Under afprøvning skal det sikres: At kvaliteten i barnets gangfunktion bliver bedre end i en anden type gangredskab. At barnet har den nødvendige fysiske udholdenhed, så gang over længere distancer er J. nr. 27.60.00P23 45

Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på mulig og NF-walkeren kan betegnes som reelt gangredskab. At barnet kan dreje og vende i NF-walkeren. At placeringen i NF-walkeren er mulig uden uhensigtsmæssig arbejdsbelastning og med de daglige menneskelige ressourcer, der er i hjemmet. At NF-walkeren vil blive benyttet dagligt i længere tid. At barnet selv tager initiativ til gang og handlinger, når det er placeret i NF-walkeren. At det vurderes, at der ikke er tale om en midlertidig løsning. Hjælpemiddeldepotet Ydelsen er gratis For at NF-walkeren skal fungere optimalt, bør den justeres ca. hver tredje til fjerde måned. Der kan være behov for fabriksfremstillet fodtøj udelukkende til brug i NF-walkeren J. nr. 27.60.00P23 46

Cykler 4.10. Cykler, trehjulede Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt over længere afstande udendørs -og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Trehjulede cykler med to baghjul Trehjulede cykler med to forhjul Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Almindelig drift og vedligeholdelse Borgere med nedsat gangfunktion og/eller nedsat balance. For børn gælder, at de skal være over den alder, hvor der normalt bruges støttehjul på cyklen. Borgeren skal have behov for ekstra støtte for at kunne cykle. Der skal være tale om et væsentligt behov for at transportere sig over længere afstande. Behovet for transport kan ikke dækkes på anden måde, f.eks. ved offentlig transport, handicapkørsel ud fra lov om trafikselskaber eller i egen bil. Borgeren er på grund af balanceproblemer og/eller et fysisk handicap ikke i stand til at benytte almindelig tohjulet cykel med/uden støttehjul. Der kan ikke bevilges trehjulet cykel hvis formålet udelukkende er at få motion. Hjælpemiddeldepotet J. nr. 27.60.00P23 47

Cykler 4.11. Cykler, trehjulede hånddrevne Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt over længere afstande udendørs - og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Trehjulet hånddrevet cykel Specialtilpasning Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med nedsat gangfunktion og/eller nedsat balance. Borgere med gode kræfter i arme og overkrop. Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgeren skal have behov for ekstra støtte for at kunne cykle. Der skal være tale om et væsentligt behov for at transportere sig over længere afstande. Behovet for transport kan ikke dækkes på anden måde, f.eks. ved offentlig transport, handicapkørsel ud fra lov om trafikselskaber eller i egen bil. Borgeren er på grund af balanceproblemer og/eller et fysisk handicap ikke i stand til at benytte almindelig tohjulet cykel med/uden støttehjul. Der kan ikke bevilges trehjulet cykel hvis formålet udelukkende er at få motion. Hjælpemiddeldepotet J. nr. 27.60.00P23 48

Cykler 4.12. Cykler, trehjulede med el-hjælpemotor Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt over længere afstande udendørs og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Trehjulet cykel med el-hjælpemotor Specialtilpasning Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Almindelig drift og vedligeholdelse Borgere med nedsat gangfunktion og/eller nedsat balance. Borgere med nedsat hjerte og/eller lungefunktion, kombineret med nedsat gangfunktion. Borgeren skal have behov for ekstra støtte for at kunne cykle. Der skal være tale om et væsentligt behov for at transportere sig over længere afstande. Behovet for transport kan ikke dækkes på anden måde, f.eks. ved offentlig transport, handicapkørsel ud fra lov om trafikselskaber eller i egen bil. Borgeren er på grund af et fysisk handicap ikke i stand til at benytte tohjulet cykel med/uden støttehjul eller trehjulet cykel. Hjælpemiddeldepotet J. nr. 27.60.00P23 49