Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup
Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder i Aarhus Amt og Aarhus Kommune: udviklet og implementeret indsatser med familiesamtaler, samtalegrupper for børn og samarbejde med de praktiserende læger NU: Familie- og parterapeut mpf med klinik i Ry: samtaler med børn, unge, voksne, forældre supervision til professionelle Skriver bøger og underviser mv... Samarbejder med Landsforeningen Snak om det... Facebook: snakomdet J
Mit værdigrundlag: Børn er tæt forbundne med deres forældre Forældre ønsker det bedste for deres børn Alle har behov for at føle sig set, forstået og anerkendt Ingredienserne i god kontakt er: nærvær, tydelighed og tillid
Om familiesamtalen: Ikke familieterapi men en terapeutisk pårørendesamtale Jeg hjælper forældrene med at få talt med børnene om det, der er vigtigt at få talt om Børnene bliver lettede og hele familien får bedre kontakt med hinanden
Min ambition for dagen: 1. Et præludium om børn og forældre 2. Afsløring af en række vrangforestillinger 3. Hvad styrker børn? Dét, som vi ved i dag 4. Dét, at SE barnet hvordan kan man se barnet, så det kan mærkes af barnet? 5. Hvad mon mit barn kunne længes efter at høre? 6. Hvordan kan vi snakke med børn om de følsomme emner? 7. Hvad børn kan tåle at høre, og hvor gamle skal de være for at kende sandheden?
Barnets perspektiv er forbundet med forældrenes perspektiv... og med plejeforældrenes
Hvem er forældrene? Eksempler fra deltagerne Hvem er det? Hvordan forstår vi dem? Og hvordan skaber vi en god kontakt med dem?
De psykisk syge forældre... Hvem er det? Hvordan forstår vi dem? Og hvordan skaber vi en god kontakt med dem?
Hvad ved børn... og vi selv om psykisk sygdom? 9
Mordsigtet i Møgeltønder psykisk syg Den 70-årige mand, der nu er sigtet for dobbeltdrab på sin søn og kone i Møgeltønder, har flere gange været indlagt for psykisk sygdom Politiet spærrede af omkring Huset i Møgeltønder, da mor og søn blev fundet knivdræbt i hjemmet.
Grundfølelserne hos barnet (og bioforældrene) er: Forkerthed og skam - to følelser, som er knyttet til den, jeg er
Uanset udtrykket Bag enhver psykiske lidelse lever oplevelsen af at være forkert, følelsen af skam og en gennemgribende UTRYGHED
Almindeligt udbredte vrangforestillinger : 1. Børn viser med signaler og kropssprog hvordan de har det indeni 2. Børn skal have en vis alder før man kan snakke med dem om svære ting 3. Hvis vi lærer at stille de helt rigtige spørgsmål, vil lukkede børn lukke sig op 4. Børn skal helst have en lykkelig barndom uden bekymringer 5. Børn involveres kun i det, vi fortæller dem om
Fra Ankestyrelsen: Signaler om at noget kan være galt: barnet har en uforståelig eller pludselig ændret adfærd barnet virker uplejet barnet udviser ligegyldighed barnet virker indesluttet barnet virker angst barnet virker meget ukoncentreret barnet virker opfarende eller aggressivt barnet virker ukritisk i sin kontakt med andre 14
Særlige kendetegn hos de børn, jeg møder: Nogle børn er indadvendte, blege og triste Der er børn, som ofte er i konflikt og slår Der er børn, som er angste Der er børn, som er ensomme Nogle børn forsømmer skolen Nogen er ubehøvlede og søger dårligt selskab Men der er også børn, som ser helt almindelige ud - endda omhyggelige og velforberedte - nogle kan ligefrem være perfektionister Der er børn, som er de toneangivende i klassen Og børn, der er aktive med dans og ridning, er hjælpsomme, smukke og smilende J
Signalforvirring:
Vi siger til hinanden: Børnene ser ud til at have det fint... Vi burde tilføje:... men hvordan mon de egentlig har det?... Vi siger til hinanden: De har ikke spurgt om noget! Men vi ved det godt: Børn stiller sjældent spørgsmål, når de oplever, at de voksne er tavse og usikre...
Børn skal have en vis alder før man kan snakke med dem om svære ting De er for små til at forstå Ä de små voksne
... Hvorfor er spørgsmål ikke altid gode i samtaler med børn? Børn, der er usikre, bliver endnu mere usikre, hvis vi stiller dem spørgsmål, som de ikke ved, hvad de skal svare på De længes efter, at nogen ser dem, og fortæller dem om, hvad der sker i deres virkelighed De længes efter åbenhed og troværdighed
Børn skal helst have en lykkelig og smertefri barndom uden bekymringer NEJ! Vi ved i dag, at børn styrkes af livet: Overbeskyttede børn bliver sårbare L
Vi hører ofte: Børnene skal ikke involveres! Men de ER involverede! Det er ikke muligt for os at styre hvad børn involveres i. Sunde børn mærker, når der er noget alvorligt galt hvis de skal blive ved med at være sunde, har de brug for, at vi snakker med dem om det, de mærker.
Hvad styrker børn?
Barnets tanker om sig selv, danner selvet: Enten: Der er noget galt med mig... Eller: Jeg er helt OK og jeg skal nok klare de udfordringer, som jeg møder i mit liv...
D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden, hvorpå mennesker bliver mødt på, er afgørende for hvordan vi udvikler os Det gælder både det spæde barn, det lille og det store barn, den unge, den voksne og det ældre menneske Løgstrup sagde det også... Nyt begreb: Mellemmenneskelig neurobiologi
Det styrker børns sunde udvikling at have Oplevelse af sammenhæng: Begribelighed Meningsfuldhed Håndterbarhed (Aaron Antonovsky)
Åbenhed styrker hjernens sunde neurale udvikling Tavshed overlader barnet til sin egen forståelse Italesættelsen af barnets oplevelser vil integrere de tre lag (Model: Paul McLean) i hjernen: Forståelser Forståel ser Følelser Fornem melser
Børn har brug for viden OG: At blive set af troværdige, tillidsfulde og kærlige voksne mennesker At blive set som kompetente børn, der ligesom voksne kan stresses af at mangle viden og oplevelse af sammenhæng Relevant viden OG det, at blive set støtter barnet i at kunne afgrænse sig og mindsker skyldfølelse og understøtter barnets tro på, at: JEG ER OK!
AT SE handler ikke om, at have fokus på barnet!! Ä Barnets perspektiv i fokus! Hvis vi primært har barnet og dets signaler i fokus, fastholdes barnets oplevelse af, at: Det er mig, der er noget i vejen med!
At blive set
AT SE handler ikke om, at have fokus på barnet!! Ä Barnets perspektiv i fokus! Hvis vi primært har barnet og dets signaler i fokus, fastholdes barnets oplevelse af, at: Det er mig, der er noget i vejen med!
Vi ser og taler om virkeligheden med det lille nyfødte barn Senere ændrer vi adfærd Børnene har fortsat brug for, at vi ser dem i deres virkelighed og taler med dem om det, de oplever
Vi ved, hvad der gør børn stærke: Oplevelsen af sammenhæng Positive tænkning om sig selv Tankerne udvikler sig i relationer: Du og jeg (mellemmenneskelig neurobiologi): At blive set og forstået som den man er Evne til selvberoligelse Evne til tilknytning og afgrænsning Livet Tro, håb, kærlighed Tillid til, at jeg kan
At skabe en god samtale med børnene om den virkelighed, de lever i
Kontakt, åbenhed og kærlige budskaber forebygger skam, ensomhed og psykiske lidelser Kernen i mange menneskers eksistentielle kriser, psykiske smerte og lidelse består af længsler og savn Længsler efter at nogen eller et bestemt menneske skulle have sagt noget, som ikke blev sagt
Samtale med barnet om det, som er uklart: Ikke som en fiskedam Men som en gavebod!
Barnet har behov for at: blive set som et sundt barn blive mødt i en hjertelig kontakt blive taget alvorligt og respekteret have relevant viden lære at afgrænse sig og skabe sindsro. Hvordan omsætter vi det? Hvad vil det sige at SE? 37
Kontaktskaberen : anerkendelse tydelighed nærvær 38
Hvis du bekymrer dig for et barn: Fortæl det til barnet: Maria, jeg har tænkt en del på dig den sidste tid... Fortæl hvorfor: Jeg så, at din far... Lyt: Jeg ved ikke, om jeg kan hjælpe dig på nogen måde...? Giv tid. Lyt med hjertet. Undgå at gå i handlemood :...... Fortæl noget, der fortæller, at Maria ikke er alene om at have bekymringer for sine forældre... Giv hende tillid til, at du ikke overreagerer Forestil dig, at mor og far er med på en lytter
Lad det smitte: Snak om det! Del og like på Facebook: Snakomdet Tilmeld nyhedsbrev på Landsforeningens hjemmeside: snak-om-det.dk