Skema til brug for høringssvaret.

Relaterede dokumenter
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Fremtidens København

HØRINGSSVAR KOMMUNEPLANSTRATEGI 2014

Haveforeningen Birkevang - et helt særligt område med 140 helårsboliger i udkanten af København

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Vækst og Plan. Maj Kommuneplantillæg nr. 13 til

Forslag. Tillæg 7. - til Kommuneplan for Herlev Bymidte. Kortbilag

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE

Hjørring Kommune vil gerne høre din mening om planforslaget.

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Taarbæk Havn 619/746. Plannummer Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Debatoplæg Glostrup Kommune Januar 2018

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby.

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til Tillæg nr. 38

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Erhvervsstrukturen i Egedal

Tillæg 4 Kommuneplan 2005, revideret maj Forslag

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Kommuneplantillæg 3/2009 for Kunstnerbyen

Kommuneplan for Odense Kommune

Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019

Kommuneplantillæg nr Centerområde, Støvring Ådale

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240

Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan

30. oktober Sagsnr

Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til Tillæg nr. 33

Befolkning og boliger

Udvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Tillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade

Køge Kommune modtog som resultat af idéfasen 21 skriftlige henvendelser. Disse drejede sig i hovedtræk om følgende forhold:

Bilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Saltumvej, Smedegård (2. forelæggelse)

BYENS NETVÆRK STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura

Lokalplanlægningen for ovenstående grunde skal være gennemført inden for den nuværende samling i Borgerrepræsentationen.

Strukturbillede VIBY Sjælland

Høringssvar til. Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 for København. Fokus Asset Management A/S. 20. november Lasse Kronholm

Kommuneplan for Odense Kommune

Tillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 33

Valby idrætspark Forslag til lokalplan i supplerende høring fra den 3. til den 21. november 2014

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

Kommuneplantillæg nr. 14 til Kommuneplanen Vallø 2016 RAMMEÆNDRING, Hårlev Område 1 B3, Super Brugsen Forslag Fremlagt fra den 26. maj til og med den

Kommuneplantillæg nr. 9 til Sønderborg Kommuneplan

V i r k l u n d FORDEBAT: UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I VIRKLUND INVITATION TIL BORGERMØDE

Kommuneplantillæg nr. 3

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

Cordoza. Resumé for indkomne idéer og forslag i idéfasen for Kommuneplantillæg nr. 7

Udkast til standard rammebestemmelser

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby.

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning

Kommuneplantillæg nr. 4

Centerformål, Sønderbrogade Centerformål, Sønderbrogade

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV

Redegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg

kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

Hvor skal de grønne parker ligge på Vesterbro?

Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

OPHÆVELSE. Ophævelse af en del af lokalplan 498. Boliger Fyrparken 3-7 Gl. Sædding. Plan nr

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

Hvidbog - intern høring om butiksstørrelser i detailhandelscentre

Formålet med planen er at udvide bymidteafgrænsningen for Mørkøv, således at der kan etableres dagligvarebutik på den ønskede lokation.

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

Udvidelse af City Vest samt nyt boligområde på vestsiden af City Vest i Gellerup

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

Detailhandelsstrukturen i Egedal

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

Bevaringsværdige bygninger

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Detailhandel i bydelscentre i Viborg by

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Kommuneplantillæg nr. 15

Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

Tillæg 4 Kommuneplan Forslag

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

By- og Landskabsudvalget Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

Transkript:

Høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg, i intern kommunal høring (Maj ) Skema til brug for høringssvaret. Dokument Kapitel/afsnit Side og linje samt gengivelse af oprindelig tekst Kapitel 2.A. PLANEN ER KLAR, afsnit 3. Grøn Boligby Med foretages derudover omkring 30 konkrete rammeændringer, der giver mulighed for byggeri af mere end 4.000 nye boliger, heraf over forventeligt 400 ungdomsboliger, fordelt over flere af Københavns bydele med større boligbyggerier i bl.a. Nordhavn og Sydhavn og på Frederikssundsvej, Bilag 3. Væsentlige ændringer i kommuneplanens rammer Artillerivej samt Amager Strandvej. Friareal Friarealprocenten for boliger ændres i B3- områder fra 60 til 50. B3 er en ramme, der tidligere bl.a. anvendtes til ekstensive etageboliger, punkthuse mv., som den i dag stort set ikke længere anvendes til. Den passer til de mange rækkehusbebyggelser, der ønskes opført, men der er behov for at nedjusterer kravet til friarealprocenten, da disse lave bygninger kræver et større grundareal end høje bebyggelser Kapitel 4.B. Kvalitet i bylivet BEDRE UDNYTTELSE AF REKREATIVE AREALER, Side 45, Når vi skal gøre København grønnere, handler det også om at muliggøre flere gadetræer, flere grønne byrum, flere taghaver eller grønne tage og grønne facader og om at skabe incitamenter til at Slettes/ forslag til ny tekst Der mangler en reference fra beskrivelsen af de nævnte større boligbyggerier i bl.a. Nordhavn og Sydhavn og på Frederikssundsvej, Artillerivej samt Amager Strandvej, til den tabel som er vist til højre for teksten. En stjerne- / nummermarkering er ønskelig, så man kan se hvor i tabellen f.eks. Frederikssundsvej tælles med. Friarealprocenten for boliger i B3-områder ændres ikke. B3 er en ramme, der fortsat er i brug mange steder. Begrundelse: Lokalplanen for Bellahøjen ligger i B3-område med så tæt bebyggelse at man har regnet stillevejsarealet med under friarealprocenten på 60%, der er derudover dispenseret til en byggehøjde på 24 meter. Når vi skal gøre København grønnere, handler det også om at muliggøre flere gadetræer, flere grønne byrum, flere taghaver eller grønne tage og grønne facader og om at skabe incitamenter til at bruge grønne elementer på nye måder. En anden type indsats i den forbindelse er bedre renholdelse og vedligeholdelse af parker og naturområder og at øge robustheden bl.a. ved flere Side 1 af 6

Høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg, i intern kommunal høring (Maj ) Kapitel 4. b. Kvalitet i bylivet Attraktivt hverdagsliv for Københavnerne bruge grønne elementer på nye måder. En anden type indsats i den forbindelse er bedre renholdelse og vedligeholdelse af parker og naturområder og at øge robustheden bl.a. ved visse steder at omdanne græsfodboldbaner til kunstgræs Side 45 I takt med at vi bliver flere københavnerne, handler det ikke bare om at øge de grønne og rekreative områder kvantitativt, men også om at tilføre, dem der er, og dem vi planlægger at etablere, mere kvalitet, herunder variation i beplantning og naturoplevelser, og højere udnyttelsesgrad. steder at anlægge flere græsfodboldbaner. Begrundelse: Man gør ikke København grønnere ved at anlægge kunstgræsbaner. Ændres til: I takt med at vi bliver flere københavnerne, handler det ikke bare om at øge de grønne og rekreative områder kvantitativt, men også om at tilføre, dem der er, og dem vi planlægger at etablere, mere kvalitet, herunder variation i beplantning, rigere naturoplevelser, og højere udnyttelsesgrad. Naturkvaliteten i de grønne og blå områder skal øges af hensyn til den biologiske mangfoldighed og københavnernes oplevelse heraf. Dette skal ske gennem at udvikle nye former for naturpleje der også invitere københavnerne med, og gennem større indsatser for at sikre at søerne, vandløben og parkernes naturkvaliteter. Skema til kommentarer. Dokument Kapitel/afsnit Side og linje samt gengivelse af oprindelig tekst Kapitel 3.A. Side 25, KOMMUNEN BANER VEJEN FOR Udvikling af den BÆREDYGTIGE OMDANNELSER I DEN eksisterende By. EKSISTERENDE BY De generelle rammebestemmelser for byggeri, friarealer, parkering mv. skal kunne håndtere de særlige vilkår i den Slettes/ forslag til ny tekst Det at man kan fravige de gældende rammebestemmelser bør være en undtagelse der kun kommer i funktion på nærmere beskrevet vilkår og ikke som det er beskrevet her med nogle få eksempler. Som det er beskrevet i kapitel 3C, DEN Side 2 af 6

Høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg, i intern kommunal høring (Maj ) Bilag 3. Væsentlige ændringer i kommuneplanens rammer eksisterende by, hvor der bygges i en forud givet kontekst. Derfor er det i kommuneplanens rammer tydeliggjort, at standardbestemmelser kan fraviges og tilpasses ved udvikling i en bestående sammenhæng. Eksempelvis kan bevaringsværdige bygninger udnyttes og ombygges uden standardkrav, og boliger i tagetager kan etableres med færre krav end ved nybyggeri. B4-ramme Side 3 B4- rammen foreslås at udgå, så B5 bliver til B4 og B6 til B5, se tabel ovenfor. Der er over tid blevet dobbelt så mange forskellige B-rammer som C- og S-rammer, hvilket ikke er planmæssigt velbegrundet. B4rammen er typisk blevet anvendt ved byfornyelse med nedrivning eller til boligbyggerier i de ydre kvarterer. Kapitel 3.B. Sammenhængende by. Side 26 Aktuelt arbejdes der på at åbne Mjølnerparken og Tingbjerg-Husum op for den omkringliggende by med veje og cykelstier, samt med nye boligtyper og funktioner såsom butikker og kultur- og fritidstilbud. Desuden analyseres mulighederne for en letbane til Tingbjerg. Side 3 af 6 SAMMENHÆNGENDE BY, på Side 32 står der: Boliger til personer med fysisk og psykisk handicap, samt boliger til borgere med særlige sociale problemer, friholdes med den nye kommuneplan fra kravene til boligstørrelse. Det betyder, at vi med forbedrer mulighederne for at bygge små og billige boliger til grupper med særlige behov. Der er efter Lokaludvalget opfattelse ikke nødvendigvis behov for særlig små boligenheder for handicappede personer. Forenklingen af B-rammerne er forståelig nok, når man ser de områder hvor B4 har været anvendt, og det støtter vi. Brønshøj-Husum Lokaludvalg er derimod uforstående over for den foreslåede ændring af B3 rammens friarealprocent fra 60% til 50%. I Brønshøj-Husum er områder langs Frederikssundsvej klassificeret som B3 og med en anført friarealprocent på 15. Vi finder det rimeligt at fastholde kravet om 60 % friareal for denne type bebyggelse, for det tilfælde at der sker nyopførelser på disse arealer. I stedet foreslår vi en ny ramme BLT for lavt tæt byggeri, som skal gælde udelukkende for rækkehuse, dvs. med en maksimal højde svarende til 2 etager, og med en klausul om, at B1 områder ikke kan omklassificeres til BLT områder, da vi ikke ønsker at få fortættet vores villakvarterer. Brønshøj-Husum er en af de bydele, der har flest almennyttige boliger. Som det fremgår af kortet på side 29 har 4 af bydelens skoledistrikter en procent af almennyttige boliger, der går fra 30% til 93%. Den store koncentration af almennyttige boliger har givet massive sociale problemer, som det også fremgår af det socioøkonomiske indeks (side 27), hvor vores bydel ligger

Høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg, i intern kommunal høring (Maj ) Kapitel 5.A.B.C Sammen om vækst og arbejdspladser Side 54 Der er aktuelt en tomgang i kontor bygningsmassen på 8,8 pct., som svarer til niveauet i andre europæiske storbyer. De tomme kontorer kan anvendes til nye virksomheder eller omdannes til boliger i takt med, at der opføres nye og mere tidssvarende erhvervsbyggerier andre steder i byen. Omdannelse af erhvervsarealer til anden anvendelse skal fremover vurderes ud fra en række fastsatte parametre, som er nærmere beskrevet i retningslinjerne i. næsthøjst. Kommunen har med en stor indsats formået at vende udviklingen i Tingbjerg/Husum -området. Denne succes synes i et vist omfang at være opnået på bekostning af de almennyttige boligområder i bydelens østlige del, hvor der meldes om stigende problemer, der ikke adresseres tilsvarende. Vi anbefaler derfor, at kommunen allokerer en proportionel del af indsatsen i området omkring Bellahøj, i stedet for som beskrevet på side 28 at prioritere indsatsen i Tingbjerg /Husum. Lokaludvalget støtter kommunens indsats for, at Tingbjerg /Husum åbnes op til den omkringliggende by med nye vej-, cykel- og gangstiforbindelser og bedre kollektiv transport samt med nye boligtyper og funktioner såsom butikker og kultur og fritidstilbud. Vækst og arbejdspladser (Side 53 og følgende). Antallet af arbejdsplader i Brønshøj-Husum er generelt lavt. I rapporten "PLANLÆGNING FOR ERHVERVSUDVIKLING I KØBENHAVN" er bydelen ikke nævnt ved navn, men er formentligt et af de områder, som i rapporten beskrives som "nedslidt, ejendommenes beskaffenhed er ikke tidssvarende, og tomgangen i området er højere end den gennemsnitlige tomgang for København og dermed er området kommet ind i en negativ udviklingsspiral". En øget mulighed for liberale erhverv på Frederikssundsvej kunne måske gavne så vel Frederikssundsvej som bycenter og handelsstrøg som lokalområdet som sådant. Generelt burde kommuneplanen forholde sig mere til en erhvervsmæssig udvikling af Brønshøj-Husum. Det manglende erhvervsliv skal også ses i sammenhæng med det massive sociale problemer i bydelen. Kapitel 4.C. Attraktivt Side 48, For at styrke indkøbsmulighederne i Side 48 i planen. Side 4 af 6

Høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg, i intern kommunal høring (Maj ) handelsliv Brønshøj-Husum, der har en relativ dårlig butiksforsyning, udlægges en øget ramme til detailhandel på Frederikssundsvej. For at sikre et levende og koncentreret bymiljø, der styrker sammenhængskraften i bydelene, udlægges der ingen nye centerområder i. Udvidelsesmulighederne er fastholdt på samme niveau som i 2011 (inklusive plantillæg), dog er der skabt mulighed for en udvidelse af detailhandlen på Frederikssundsvej. Der er samlet udlagt mulighed for knap 300.000 etagemeter nye butikker i Kommunens bymidter og bydelscentre. På den del af Frederikssundsvej, der går gennem Brønshøj Husum (ca. 3.5 km), ligger 4 Netto-butikker, 2 Fakta-butikker, 1 Super Brugsen, 1 Føtex, 1 Lidl, i alt 9 supermarkeder med en gennemsnitlig afstand på 400 meter, dvs. at der i gennemsnit på Frederikssundsvej er 2oo meter til nærmest supermarked. Det er derfor ikke dagligvarebutikker, vi mangler. Da flere af disse butikker er kommet til inden for de senere år, må deres økonomi være rimelig. Derimod er det vanskeligt for mindre butikker at fungere, hvad man ser af hyppige butikslukninger. F.eks. mistede vi for nyligt bydelens eneste Fona. Hvad vi har behov for, er derfor ikke nødvendigvis en øget ramme for detailhandel, men en indsats for, at små og mellemstore butikker kan overleve og blomstre. Erfaringer fra andre bydele viser, at en kvartersmanager med fokus på det lokale handelsliv vil være en fordel for udviklingen af vores lokale handelsstrøg. En kvartersmanager vil også kunne understøtte udviklingen af en bæredygtig erhvervspolitik for vores bydel. APPENDIKS-7.B. Udviklingsområder i København Side 86 + 90, Udviklingsområderne i er dermed: Ørestad, Nordhavn, Sydhavn, Valby Syd, Carlsberg, Nordøstamager, Copenhagen Science City og Tingbjerg-Husum. Oversigtskort på side 90. Side 5 af 6 Side 90: På kortet er indtegnet de områder hvor man ønsker en massiv udbygning af nye boliger. Det er hele området i Bystævneparken og de grønne områder på den nordlige side af Vestvolden op til Langhusvej samt på begge sider af Ruten fra Åkandevej og op mod Hillerødmotorvejen. Lokaludvalget finder det betænkeligt at beslaglægge de grønne områder til så massivt fortætning i et område som dette. Forslaget til den fremtidige vej- og stiforbindelse over Vestvolden ved Bystævnet samt vejen mod vest til Mørkhøjvej, prioriterer Lokaludvalget meget højt. Den anviste linjeføring for letbanen ligeså.

Høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg, i intern kommunal høring (Maj ) Baggrundsnotat til forslag til Bilag 4 Tabel 1: konkrete rammeændringer 7. Brønshøj Husum Frederikssundsvej Kobbelvænget: _ 2011 ramme og ramme-id.: E2 826 _ Baggrund: Developer ønsker detailhandel, idet området indgår i Frederikssundsvej Bymidte tæt ved Føtex i Husum. Herved vil Husum, der er dårligt forsynet med udvalgsvarer, få mulighed for et samlet mindre butikscenter. Eksisterende erhverv er under afvikling. ramme: C2 På trods af en omfattende undersøgelse efter data for det pågældende område med Ramme E2 og en id. 826, har det ikke været muligt at finde dem beskrevet på de elektroniske kortmuligheder vi har haft adgang til. Er der tale om en fejl eller hvad? Der er kun et område langs Frederikssundsvej ved Kobbelvænget der har ramme E2, men det har id. 851. Kan der være tale om det område? Det er vigtigt for Lokaludvalgets bedømmelsen af effekten ved en rammeændring, at det er det rigtige fysiske område man undersøger. Baggrundsnotat til forslag til Bilag 4 Tabel 3: konkrete rammeændringer for detailhandel Navn: 7. Brønshøj Husum Frederikssundsvej Bymidte 2011 ramme og ramme-id.: Bymidte - 4010 Baggrund: For at muliggøre mindre centerprojekt ved eksisterende Føtex ramme: Der muliggøres yderligere 11.000 m2 detailhandel. Det har ikke været muligt at identificere det præcise matrikel område for denne ramme og ramme id.. Bymidte-4010, findes ikke i de elektroniske opslagsværker vi har kunnet finde. Brønshøj-Husum Lokaludvalg ser gerne at man bliver inddraget tidligt i udviklingen af et nyt byggeri. Side 6 af 6