Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Skadestuen/akutmodtagelse er en del af akutafdelingen på Regionshospitalet og varetager den akutte pleje og behandling indenfor alle specialer. Regionshospitalet er en del af Region Midtjylland. Hospitalet er et af regionens akuthospitaler. Hospitalet er akkrediteret i foråret 2014 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalet på afsnittet består af: Sygeplejersker, hvoraf en er klinisk vejleder og en er afdelingssygeplejerske, sekretærer og serviceassistenter. Der uddannes foruden sygeplejestuderende også falckredderelever. Plejeformen er tildelt patientpleje. Arbejdet tildeles af den koordinerende sygeplejerske ud fra principperne om, at den mest erfarne sygeplejerske har ansvaret for den dårligste patient. Der samarbejdes med primær sektor, praktiserende læger, ambulatorier og især med ortopædkirurgisk sengeafsnit, som modtager hovedparten af vores patienter, men også med Falck, politi og kapel. Plejegruppen samarbejder på hospitalet med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling. Billeddiagnostiskafdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser. Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse. Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering, ADL-træning og vurdering af behov for hjælpemidler. Diætisten giver ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov. Udskrivningskoordinatorer/visitatorer i hjemmeplejen er vigtige samarbejdspartnere med henblik på at planlægge hensigtsmæssige udskrivelser. Samarbejdet er essentielt og med henblik på at skabe kontinuitet og sammenhæng for den enkelte patient jf. den danske kvalitetsmodel (IKAS 2012 - http://www.ikas.dk/ddkm.aspx) Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afsnittene, rengøring, henter journaler, bestiller mad og lign. Patientkategorier/borgerkategorier I Skadestuen kommer patienter i alle aldre og med især ortopædkirurgiske skader. Patienterne skal inden henvendelse i skadestuen først kontakte egen læge/vagtlæge. Der findes patienter, som ikke får kontaktet egen læge/vagtlæge inden ankomst og de bliver også modtaget/behandlet. En del af patienterne kommer også via lægeambulance/112. Årsagen til, at patienten kommer på skadestuen, kan eksempelvis være: Sårskader Side 1 af 10
Regionshospitalet Ekstremitets frakturer/luxationer Commotio cerebri Collum femorisfrakturer Ambustio Multitraumepatienter Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Arbejde med implementering af triage og TOKS i skadestuen ud fra princippet at den, der har mest behov for hjælp, får hjælp først Hygiejne Behandlersygeplejerskens modtagelse, pleje, behandling og dokumentation hos udvalgte patientgrupper Pleje af patienter med sår Pleje af patienter med fracturer Behandlersygeplejerskens modtagelse, pleje, behandling og dokumentation hos udvalgte patientgrupper Modtagelse, pleje og behandling af den multitraumatiserede patient Pleje af patienter med frakturer, anlæggelse af gips og immobiliserende skinner og bandager Modtagelse af patienter efter ABCDE princippet Pleje og behandling af sår, højtryksskyl, anlæggelse af diverse forbindinger, plastre, tetanus vacciner Modtage patienter i krise, berolige, lytte og støtte Målinger af vitale parametre som BT/P/SAT/RF/TP/EKG Information/vejledning vedrørende forebyggelse af sår infektioner og gipskomplikationer Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre sygepleje og at formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebærer, at du: Indsamler og analyserer data Identificerer sygeplejebehov og handler herpå, herunder behersker centrale instrumentelle sygeplejehandlinger og medicingivning Evaluerer og justerer sygeplejehandlinger Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer, at du: Samarbejder med patient/pårørende Kommunikerer med patienten og de pårørende Side 2 af 10
Regionshospitalet Formidler relevant information, vejledning og undervisning til patienten og de pårørende Dokumentation Dokumenterer behandlings- og sygeplejetiltag i komplekse patientsituationer Formidler observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til samarbejdspartnere Argumenterer for sygeplejehandlinger i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer, at du: Argumenterer for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Prioriterer og koordinerer sammenhængende patientforløb Planlægger, tilrettelægger og medvirker ved diagnostiske undersøgelser og behandlinger Medvirker til et åbent og udviklende miljø i afdelingen Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer, at du: Identificerer og reflekterer over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen Argumenterer for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Medvirker ved implementering af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden De sygeplejefaglige opgaver, den studerende udfører i praksis, handler om at stille sin sygeplejefaglige viden til rådighed for patienter og pårørende. At dokumentere og formidle sine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte patient og til medstuderende, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. At den studerende agerer hensigtsmæssigt og ansvarligt i relation til hospitalets retningslinjer og egne kompetencer. Samarbejde med patient/pårørende herunder at medinddrage patienten i plejen og formidle ny viden til patienten i forhold til grundlæggende sygepleje ud fra patientens behov og ud fra at optimere patientforløb. Patientforløb tager udgangspunkt i, at den studerende samarbejder med patienten og får indsigt i dele af patientens livshistorie og erfaring med sygdom, pleje og behandling. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udførte sygepleje og dokumentere den udførte sygepleje i forhold til patientens grundlæggende behov (Dansk Sygeplejeråd 2012) samtidig med at sikre kvalitet i patientforløbet (IKAS 2012 - http://www.ikas.dk/ddkm.aspx Typiske patientforløb/borgerforløb Patientforløbene i skadestuen er typisk af kort varighed indenfor få timer, hvorefter patienten enten sendes hjem til kontrol hos egen læge/ambulant kontrol eller til videre pleje hos primær sektor. Patienter, som kræver yderligere observation /behandling, indlægges på de øvrige afsnit på hospitalet afhængig af deres sygdom. Ortopædkirurgiske patienter indlægges på Ortopædkirurgisk sengeafsnit. Patienterne kommer enten selv til skadestuen eller med Falck. Det kan være med tilskadekomst under sport, under arbejde eller opstået i hjemmet. Typiske skader her kan være sår, fracturer eller commotio. Patienten møder først sygeplejersken, som igangsætter indledende behandling med f.eks. sårrens og vaccination, måling Side 3 af 10
Regionshospitalet af værdier eller immobilisation og lejring ved fracturer. Herefter undersøges patienten af en læge, som kan ordinere undersøgelser som f. eks. røntgen, CT- scanning eller behandling i form af suturering af sår eller gips til fracturer. Patienten sendes efter endt behandling til egen læge/ambulatorium til yderligere kontrol. Patienten informeres efter endt behandling om, hvordan man undgår infektion eller problemer med gipsen. Metoder i klinisk praksis Du skal arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen - herunder identifikation af patientens/patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser over patienters behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede. Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter eksempelvis TOKS, ISBAR, ernæringsvurdering, smertevurdering Dokumentation, herunder anvendelse af de informationteknologiske hjælpemidler eksempelvis elektronisk patientjournal og andre elektroniske systemer til dokumentation af patientens forløb Refleksionsmetoder: Patientforløb Fælles refleksion seminar (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Anvendelse af eportfolio Udføre og reflektere over instrumentelle handlinger, metoder eller standarder Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Forsknings- og udviklingsmetoder: Udvikling af klinisk sygepleje studieaktivitet (se Modulbeskrivelsen, bilag 3) Kvalitetsudvikling i relation til relevante retningslinjer herunder implementering af retningslinjer og Den Danske Kvalitetsmodel Deltagelse i aktuelle udviklingsaktiviteter i det afsnit/område, hvor den studerendes kliniske undervisning foregår Søge informationer relateret til de sygeplejefaglige problemstillinger, den studerende møder i praksis Udvikle og anvende metoder til patientsikkerhed Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal ved pleje og behandling kunne anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. Derudover skal du orientere dig om og være opsøgende i forhold til aktuelle indsatsområder vedrørende udvikling af sygeplejen på hospitalet. Side 4 af 10
Regionshospitalet Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På Regionshospitalet er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der i hvert afsnit er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. Vejledning er i skadestuen organiseret på den måde at du er tilknyttet flere daglige vejledere. På arbejdsplanen kan du altid se, hvem du skal være sammen med den pågældende dag. En gang om ugen har du samtale med den kliniske vejleder. Den dag følges du bagefter med kliniske vejleder i den direkte patientpleje. De centrale vejledningsmetoder er peer earning og før-, under- og eftervejledning. Studerende/elever drøfter og planlægger sygeplejen med udgangspunkt i den enkelte studerendes kompetencer. Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder i afsnittet og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i afsnittet samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet eportfolio anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den kliniske vejleder Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje. Denne vejledning og refleksion foregår primært som gruppevejledning. Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den Side 5 af 10
Regionshospitalet studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan for det enkelte afsnit Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modul beskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. med mindre, det er begrundet i ferielukning af afsnittet Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i eportfolio til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i eportfolio og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Side 6 af 10
Regionshospitalet Den kliniske vejleder er sygeplejerske og uddannet som klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Dvs. at den kliniske vejleder har pædagogiske kompetencer til at kunne varetage vejledning af den studerende. Den kliniske vejleder har desuden klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for sygeplejerskeuddannelsen på hospitalet. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske planlægger møder og udvikling for de kliniske vejledere samt samarbejder med uddannelsesenheden. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på 30 50 sider pr. ECTS-point svarende til 450 750 sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger 90-150 sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i eportfolio Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Opgiver 360-600 sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på og en del er specifikt for det enkelte afsnit Fælles opgivet litteratur (se bilag 1) Specifik opgivet litteratur findes beskrevet i afsnittet og udleveres til den studerende af den kliniske vejleder Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan Side 7 af 10
Regionshospitalet Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i eportfolio udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på Udvikling af klinisk sygepleje. Dette betyder, at de opstillede kriterier for studieaktiviteten er opfyldt (se Modulbeskrivelse, bilag 3) Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve Anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Dette betyder, at den studerende skal anvende eportfolio i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen, bilag 1). Side 8 af 10
Regionshospitalet Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Udarbejdet af: Skadestuen, december 2014 Klinisk vejleder Ann Boje og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Birgit Søndergaard Godkendt af uddannelsesleder ved Dato: Uddannelsesinstitutionens godkendelse: Annette Rosenkilde Side 9 af 10
Regionshospitalet Bilag 1 Pensum/litteratur Bagh, J. 2009, 5 FAGLIGE MINUTTER: Ledelsens opbakning er nødvendig [Homepage of DSR], [Online]. Available: http://www.dsr.dk/sygeplejersken/sider/sy-2009-16-66-1-5_faglige_minutter.aspx. Bjørnsson, K., Brahe, L. & Poulsen, D. 2010, "Du bliver afbrudt hvert tiende minut.", Sygeplejersken, vol. 110, no. 3, pp. 22-27. Bydam, J. 2006, "Evidens - åbenbaring eller kejserens nye klæder", Akademiske sygeplejersker, vol. juli, pp. 7-9. Danbjørg, D.B. 2003, "Den moderne sygeplejeudvikling" in Sygeplejens vilkår i det danske sundhedsvæsen, eds. D.B. Danbjørg & M. Juhl, Nyt Nordisk Forlag, Kbh. pp.80-103. Dansk Sygeplejeselskab og Dansk Sygeplejeråd 2012, DOKUMENTATION AF SYGEPLEJE EN STATUSRAPPORT [Homepage of DSR pp. 1-28], [Online]. Available: http://www.dsr.dk/artikler/sider/fag/dokumentation/dokumentation-af-sygepleje-en-statusrapport.aspx. Laustsen, S. 2002, Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet: brug af kvalitetsmål og indikatorer, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. pp.1-24. Laustsen, S., Krøll, V., Madsen, I. & Ottsen, B. 2002, Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet: brug af kvalitetsmål og indikatorer, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. pp. 1-26. Marselisborgcentret & Rehabiliteringsforum Danmark 2004, Rehabilitering i Danmark: hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcentret, Århus pp.27-43. Martin, H.M. 2010, Er der styr på mig?: Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv, DSI, Kbh. pp. 1-88. Martinsen, K. & Boge, J. 2004, "Kunnskapshierakiet i evidensbasert sykepleie", Sykepleien, [Online], vol. 92, no. 13 pp.58-61. Nielsen, K.L. 2004, "Når opgaveglidning bliver til opgaveflytning", Sygeplejersken, [Online], vol. 109, no. 7 pp.52-53. Region Midtjylland 2010, Status for implementering af akutplanen. Available: http://www.rm.dk/politik/regionsr%c3%a5dets+m%c3%b8der/visdagsorden?file=26-05- 2010/%C3%A5ben%20dagsorden/bilag/Punkt_59_Bilag_2.pdf 7 sider. Region Midtjylland & Regionshospitalet 2012. Available: http://e-dok.rm.dk/edok/e_7005kv.nsf/0/808452adf11c9eabc12575a10032f6f8. Rhode, P. & Krøll, V. 2001, "Patientforløb i organisatorisk perspektiv" in Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet: en lærebog, eds. J. Kjærgaard, J. Mainz, T. Jørgensen & I. Willaing, Munksgaard Danmark, Kbh., pp. 177-187. Sundhedsstyrelsen 2011, Egenomsorg ved kronisk sygdom: Tema-avis fra nordisk konference om egenomsorg, Version: 1.0; versionsdato: januar 2011, Kbh. pp. 1-8. Sørensen, J., Gut, R. & Freil, M. 2007, Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet: forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme, Enheden for Brugerundersøgelser, Kbh. pp.1-42. Thuesen, J. & Præstegaard, J. 2011, "Metoder til at skabe sammenhæng i patienternes forløb" in Kliniske metoder i sygeplejepraksis: perspektiver og positioner, eds. M. Holen, J.R. Voigt & L. Sørensen, Munksgaard Danmark, Kbh., pp. 145-170. Side 10 af 10