HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. maj 2013



Relaterede dokumenter
HØJESTERETS DOM. afsagt tirsdag den 4. juni 2019

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. januar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 16. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. august 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 12. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. marts 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. december 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. august 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. juni 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. april 2019

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 5. september 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 24. maj 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 7. februar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010

HØJESTERETS DOM. afsagt onsdag den 19. september 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. juli 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. februar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 1. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. december 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. december 2009

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 22. oktober 2012

Landsskatteretskendelse vedr. anmodning om udbetaling af el- og CO2-afgift

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. juli 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. december 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 24. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 16. februar 2018

HØJESTERETS DOM. afsagt fredag den 3. maj I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 29. maj 2018.

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 5. februar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. november 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 20. april 2012

[Indklagede] har nedlagt påstand om ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 18. december 2013, subsidiært formildelse.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 4. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. oktober 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 31. marts 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

7.2 Delvis fradragsret

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 9. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

Transkript:

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. maj 2013 Sag 101/2011 (1. afdeling) Jyske Bank A/S (tidligere Nordisk Factoring A/S) (advokat Tom Kári Kristjánsson) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 6. afdeling den 8. februar 2011. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Børge Dahl, Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Henrik Waaben og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande mv. Appellanten, Jyske Bank A/S, tidligere Nordisk Factoring A/S, har gentaget sin påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Nordisk Factoring A/S for perioden 1. oktober 2002 til 31. august 2005 er berettiget til at modregne renteudgifter til pengeinstitutter, herunder Jyske Bank A/S, i renteindtægter ved opgørelse af momsfradragsretten i henhold til momslovens 38, stk. 1. Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse. Jyske Banks påstand svarer til Nordisk Factorings påstand 3 for landsretten. De spørgsmål, som var omfattet af påstand 1 og 4 for landsretten, er ikke indbragt for Højesteret, og en påstand svarende til påstand 2 for landsretten er frafaldet før hovedforhandlingen i Højesteret.

- 2 - Nordisk Factoring, som var et helejet datterselskab af Jyske Bank, blev opløst den 9. december 2011, og den virksomhed, som selskabet udøvede, drives i dag som en afdeling i Jyske Bank. Sagsfremstilling Nordisk Factoring drev factoringvirksomhed i form af belåning, administration og risikoafdækning af debitorer. Sagen for Højesteret angår den del af selskabets virksomhed, som bestod i fakturabelåning. Ved fakturabelåning ydede Nordisk Factoring lån til virksomheder mod sikkerhed i fakturatilgodehavender. Foruden renter af disse lån betalte låntagerne særskilt for bistand til administration af debitorerne samt for inddrivelse og eventuel forsikring af tilgodehavenderne. I det under sagen fremlagte eksempel på en factoringaftale fremgår bl.a.: Ordningens hovedpunkter 2. Inden for den aftalte beløbsramme tilbyder NFA [Nordisk Factoring] at finansiere klientens kreditsalg mod at overtage samtlige klientens fakturakrav. 3. NFA påtager sig bogføringen af de overtagne fakturakrav og af indgåede beløb og tilstiller løbende klienten opgørelser herover. Afregning og kontoføring 23. Ved modtagelsen af fakturakravene afregner NFA et forskud på klienten. Forskuddet svarer til fakturaens pålydende med fradrag af: a. Den aftalte spærring, der hensættes på klientens sikringskonto. b. Eventuelle supplerende hensættelser til imødegåelse af tab eller særlig risiko c. Det aftalte factoring-gebyr, der tjener til dækning af NFAs arbejde med factoring-ordningen. 24. De i forbindelse med factoring-ordningen nødvendige posteringer føres på tre konti

- 3 - a. Fakturakontoen. Modtagne fakturakrav debiteres på denne ved modtagelsen. Indbetalinger fra kunder eller indbetalinger foretaget af klienten for kunder krediteres kontoen. b. Sikringskontoen. Den aftalte spærring og eventuelt supplerende hensættelser krediteres sikringskontoen, medens beløb, der i kraft af debitorernes indbetalinger kan frigives, debiteres sikringskontoen. c. Mellemregningskontoen. Samtlige udbetalinger anvises til klienten over mellemregningskontoen. Factoring-gebyret, skyldige omkostninger og NFAs krav i øvrigt over for klienten debiteres denne konto. Eventuelle debetsaldi kan af NFA kræves udlignet kontant ved påkrav. Debet- og kreditsaldi på de tre konti forrentes med den samme, aftalte rentesats. Nordisk Factoring havde renteindtægter fra de ydede kreditter i forbindelse med fakturabelåningen. Den kapital, der var nødvendig for at yde disse kreditter, skaffede selskabet dels ved lån i pengeinstitutter (fortrinsvis moderselskabet Jyske Bank), dels ved at selskabets factoringkunder kunne have beløb stående hos selskabet i form af ikke hævede beløb. Nordisk Factoring havde således renteudgifter dels til andre pengeinstitutter, dels til egne kunder. Selskabet drev ikke egentlig indlånsvirksomhed i form af at modtage indlån fra offentligheden. Ved opgørelsen af momsfradragsprocenten efter momslovens 38, stk. 1, er der enighed om, at der i den momsfritagne omsætning indgår renteindtægter fra fakturabelåningen samt gebyrer og provisioner, og at Nordisk Factoring i renteindtægterne kan modregne sine renteudgifter til egne factoringkunder. Derimod er der uenighed om, hvorvidt Nordisk Factoring tillige kan modregne de renter, som Nordisk Factoring har betalt for lån i pengeinstitutter, herunder navnlig Jyske Bank. Efter Skatteministeriets opgørelse bliver momsfradragsprocenten for f.eks. 2002 på 47,6 procent, mens den efter Jyske Banks opgørelse bliver på 62,1 procent. Retsgrundlag Momssystemet indebærer, at der ved ethvert salg af varer og ydelser skal betales moms (merværdiafgift) af salgsprisen for varen (eller vederlaget for ydelsen), og at virksomheden kan trække den moms fra, som den har betalt ved produktionen af varen, dvs. indkøbte råvarer mv. Det grundlæggende princip er altså, at hvert produktionsled (netto)opkræver til statskassen moms af den merværdi, som skabes i dette led.

- 4 - Ved levering af varer og tjenesteydelser til virksomhedens kunder er afgiftsgrundlaget vederlaget, jf. momslovens 27, stk. 1. Den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektiv artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a, anvender udtrykket den samlede modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager (udgående moms). For indkøb mv., som udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, har virksomheden fuld fradragsret for den moms, som virksomheden selv har betalt for indkøbene (indgående moms), jf. momslovens 37, stk. 1. Anvendes indkøbene både til brug for momspligtige og momsfritagne leverancer, kan virksomheden efter momslovens 38, stk. 1, foretage fradrag for den del af momsen på indkøbene, som forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden, dvs. svarende til den momspligtige omsætnings andel af den samlede omsætning. En beregning af fradragsprocenten forudsætter således, at der foretages en opgørelse af både den momspligtige omsætning og den momsfritagne omsætning. Momslovens 37, stk. 1, og 38, stk. 1, gennemfører artikel 17, stk. 2 og 5, og artikel 19 i 6. momsdirektiv. Efter momslovens 13, stk. 1, nr. 11, litra a, er finansielle aktiviteter i form af långivning og formidling af lån samt långivers formidling af egne udlån fritaget for moms. Denne bestemmelse gennemfører artikel 13, punkt B, litra d, nr. 1, i 6. momsdirektiv. Ved meddelelse af 24. november 2004 fastsatte SKAT (dengang Told- og Skattestyrelsen) retningslinjer for beregning af pengeinstitutters delvise fradragsprocent efter momslovens 38, stk. 1 (SKM 2004.464 TSS). Af retningslinjerne fremgår bl.a.: 3. Opgørelse af pengeinstitutters omsætning Told- og Skattestyrelsen skal herved meddele, at følgende poster i pengeinstitutternes årsregnskab som udgangspunkt skal indgå i opgørelsen af pengeinstitutters samlede omsætning jf. momslovens 38, stk. 1, ved beregningen af delvis fradragsret: Renteindtægter. Renteudgifter (modregnes i renteindtægter). Gebyrer og provisionsindtægter. Kursregulering. Andre ordinære indtægter. 4. Bemærkninger til nogle af posterne i pengeinstitutternes årsregnskab

- 5-4.1 Modregning af renteudgifter i renteindtægter Pengeinstitutternes ind- og udlånsvirksomhed skal ses som et hele, hvor pengeinstituttet dels formidler likviditet fra kunder med overskudslikviditet (indlånskunder) til kunder med underskudslikviditet (udlånskunder), dels påtager sig kreditrisikoen, sådan at indlånskunder stort set friholdes for risiko i forbindelse med indlånet. Dette fører til, at et pengeinstituts omsætning i forbindelse med ind- og udlån momsmæssigt skal opgøres som rentemarginalen. Dette er begrundet i, at det kun giver økonomisk mening at udbyde den ydelse, der består i at modtage indlån, hvis de indlånte midler kan anvendes til udlåns- eller investeringsvirksomhed. Indlånsvirksomheden og udlåns-/investeringsvirksomheden må derfor ligge i nødvendig og direkte forbindelse af hinanden, hvorfor omsætningen i momslovens forstand alene kan bestå i det beløb, som den finansielle virksomhed reelt selv kan råde over. Som anført i EF-domstolens dom i sag C-172/96, First National Bank of Chicago, der omhandlede visse valutatransaktioner, skal omsætningen derfor opgøres som bruttoresultatet for transaktionerne i en given periode. Bruttoresultatet ved indlåns- og udlånsvirksomhed udgøres af det beløb, der i pengeinstituttets regnskab benævnes nettorenteindtægter. Meddelelsen fra 2004 er siden afløst af et styresignal af 6. juli 2010 (SKM 2010.446 SKAT), som imidlertid ikke indeholder ændringer for så vidt angår den citerede del af meddelelsen. Anbringender Jyske Bank har navnlig gjort gældende, at Nordisk Factoring i sagsperioden drev udlånsvirksomhed, idet Nordisk Factoring formidlede likviditet til de låntagere, som henvendte sig med henblik på at få stillet likviditet til rådighed. Denne udlånsvirksomhed blev udøvet på basis af likviditet, som pengeinstitutter i alt væsentligt Jyske Bank lånte til Nordisk Factoring med henblik på videreudlån. Denne formidling af pengeinstitutters overskydende likviditet indebar momsretligt en levering af ydelser til både långiverne og låntagerne. De renter, som selskabet har betalt til pengeinstitutterne for udlån af likviditet, er en del af denne formidlingsvirksomhed. Vederlaget for selskabets kreditformidling er rentemarginalen, dvs. renteindtægterne fra udlånsvirksomheden fratrukket de renteudgifter, der vedrører den formidlede likviditet. Det var alene udlånsvirksomheden, som den formidlede likviditet blev anvendt til, og de omhandlede renteudgifter angår således udelukkende udlånsvirksomheden.

- 6 - Nordisk Factoring er derfor berettiget til at opgøre vederlaget i forhold til kreditformidlingen som rentemarginalen, således at dette nettobeløb udgør omsætningen i henhold til momslovens 38, stk. 1, om delvis fradragsret for moms på indkøb mv., der skal forstås i overensstemmelse med de bagvedliggende regler i 6. momsdirektiv. Adgangen til modregning følger under alle omstændigheder af SKATs meddelelse af 24. november 2004 om retningslinjer for beregning af pengeinstitutters delvise fradragsprocent efter momslovens 38, stk. 1 (SKM 2004.464 TSS), da Nordisk Factoring fuldt ud opfylder betingelserne for modregning af renter, som er opstillet heri. Meddelelsen angår både renter, som betales til pengeinstituttets egne kunder (indlånskunder), og renter, som betales for lån i andre pengeinstitutter ( funding -renter). Det fremgår af, at der i meddelelsen henvises til regnskabsreglerne for pengeinstitutter, som må have været SKAT bekendt. Nordisk Factorings udlånsvirksomhed er dækket af meddelelsen, som efter det momsretlige neutralitetsprincip ikke kan begrænses til at angå pengeinstitutter, og Nordisk Factorings modregningsret efter meddelelsen kan ikke som hævdet af SKAT begrænses til at angå renter betalt til factoringkunderne, men omfatter også renter betalt til de pengeinstitutter, hvis lån har muliggjort factoringvirksomheden. Skatteministeriet har navnlig gjort gældende, at Nordisk Factoring ikke ved beregningen af den delvise fradragsret for moms har krav på at få nedsat sin momsfri omsætning i form af renteindtægter fra factoringkunder ved modregning af renteudgifter til lån hos Jyske Bank, hverken efter momslovens 38, stk. 1, de bagvedliggende bestemmelser i 6. momsdirektiv eller i medfør af SKATs meddelelse fra 2004. Efter momsloven er det som altovervejende udgangspunkt den fulde momsfri (brutto)omsætning i virksomheden, der skal indgå ved beregningen af den delvise fradragsret, og der er ikke hjemmel i loven til at nedsætte Nordisk Factorings momsfri omsætning i factoringvirksomheden med renteudgifterne til Jyske Bank. Baggrunden for reglen om delvis fradragsret i momslovens 38, stk. 1, er således, at en virksomhed med både momsfritagne og momspligtige aktiviteter skal kunne fradrage den del af momsen af sine indkøb mv., som kan antages at modsvare anvendelsen af indkøbene (dvs.

- 7 - ressourcetrækket) i den momspligtige del af virksomheden. Den delvise fradragsret beregnes ikke med baggrund i den faktiske anvendelse af hvert enkelt indkøb, men ud fra omsætningsfordelingen i virksomheden over en given periode. Det er derfor afgørende, at omsætningsfordelingen som fastslået i EU-Domstolens praksis objektivt afspejler, hvilken del af de forudgående udgifter, der reelt skal henføres til henholdsvis den momsfritagne og den momspligtige omsætning. SKATs meddelelse fra 2004 om pengeinstitutters opgørelse af den delvise fradragsret efter momslovens 38, stk. 1, har baggrund i EU-Domstolens dom af 14. juli 1998 i sag C-172/96, First National Bank of Chicago, om valutaomvekslingstransaktioner, men hverken denne dom eller andre domme fra EU-Domstolen giver direkte støtte for SKATs praksis på dette område. Meddelelsen har et snævert anvendelsesområde og angår alene pengeinstitutters ind- og udlånsvirksomhed i form af indlån fra og udlån til offentligheden (kunderne). Det er således alene renteudgifter i forbindelse med indlånsvirksomhed, der kan modregnes i pengeinstitutternes renteindtægter. Derimod kan renteudgifter, der ikke vedrører indlånsvirksomhed, ikke modregnes. Der er tale om en helt særlig fravigelse eller modifikation af de normale omsætnings- og vederlagsbegreber i momsloven, som er saglig. Der er ikke med henvisningen i meddelelsen fra 2004 til regnskabsreglerne for pengeinstitutter tilsigtet en videregående adgang til modregning end det, der fremgår af begrundelsen for modregningsadgangen. Nordisk Factoring kan påberåbe sig meddelelsen fra 2004, men kun for så vidt angår renteindtægter og renteudgifter vedrørende factoringkunderne, idet der her var tale om en sammenhængende ind- og udlånsaktivitet, som udsprang af selve factoringvirksomheden med kunderne. Derimod kan selskabet ikke foretage en nettorenteopgørelse med hensyn til dets renteudgifter til lån fra pengeinstitutter, herunder navnlig Jyske Bank, idet disse lån ikke kan anses for indlånsvirksomhed. Der foreligger ikke en krænkelse af det momsretlige neutralitetsprincip. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår for Højesteret, om Nordisk Factoring A/S for perioden 1. oktober 2002 til 31. august 2005 kan modregne sine renteudgifter til pengeinstitutter, herunder navnlig til Jyske Bank, i sine renteindtægter fra udlån til factoringkunderne ved beregning af omsætningen i henhold til momslovens 38, stk. 1, om delvis fradragsret for moms på indkøb mv. En sådan

- 8 - modregning vil indebære en nettoopgørelse og vil formindske den momsfritagne omsætning, og modregningen vil derfor føre til en forhøjelse af momsfradragsprocenten. Efter momslovens 38, stk. 1, kan der foretages fradrag for den del af momsen på leverede varer og tjenesteydelser (indkøb), der forholdsmæssigt svarer til den momspligtige omsætnings andel af den samlede omsætning. En beregning af momsfradragsprocenten forudsætter således, at der foretages en opgørelse af både den momsfritagne omsætning herunder omsætningen i Nordisk Factorings udlånsvirksomhed, jf. momslovens 13, stk. 1, nr. 11, litra a og af den momspligtige omsætning. Opgørelsen af omsætningen efter momslovens 38, stk. 1 både den momspligtige og den momsfritagne skal foretages på grundlag af det almindelige vederlagsbegreb i momslovens 27, stk. 1. Det er et fundamentalt momsretligt princip, at det som altovervejende hovedregel er den fulde (brutto)omsætning, som er afgørende, og Højesteret finder, at der hverken i loven, det bagvedliggende direktiv eller EU-Domstolens praksis er holdepunkter for en forståelse af det momsretlige vederlagsbegreb, hvorefter der ved opgørelsen af den samlede omsætning i den af Nordisk Factoring drevne fakturabelåningsvirksomhed skal ske nedsættelse af renterne betalt af factoringkunderne med de renter, som Nordisk Factoring har betalt for lån i pengeinstitutter, uanset at disse lån muliggjorde Nordisk Factorings udlånsvirksomhed. SKATs meddelelse af 24. november 2004 om retningslinjer for beregning af pengeinstitutters delvise fradragsprocent efter momslovens 38, stk. 1 (SKM 2004.464 TSS) går ud på, at et pengeinstitut kan modregne sine renteudgifter i sine renteindtægter ved opgørelsen af den samlede omsætning efter 38, stk. 1. Efter den begrundelse, der gives for nettorenteopgørelsesmetoden i meddelelsen, må meddelelsen forstås således, at modregningsadgangen sigter til renteudgifter i forhold til pengeinstituttets egne indlånskunder og ikke renteudgifter til andre pengeinstitutter, der stiller likviditet til rådighed for pengeinstituttets udlån. En sådan grænsedragning kan efter den givne begrundelse ikke anses for usaglig. Meddelelsen giver derfor ikke grundlag for at indrømme

- 9 - Nordisk Factoring en adgang til at fradrage selskabets renteudgifter til selskabets lån i pengeinstitutter i renteindtægterne fra selskabets factoringkunder. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Jyske Bank A/S inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 125.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens 8 a.