S T R A NGKO BRUGER VEJLEDNING 8554 870 STRANGKOFARM CONTROL II WINDOWS PROGRAM FODER MED KOKALENDER MÆLKEMÅLING KONDUKTIVITETSMÅLING AKTIVITETSMÅLING 4.Udgave ver 1.96 August 2002
1. INDLEDNING...3 1.1....Installation og service...3 1.2....Sikkerhedsforskrifter...3 2. STRANGKOFARM CONTROL WINDOWS...3 2.1....Principielt om fodertildelingen....4 2.2....Principielt om ko kalenderen....4 2.3....Principielt om mælkemåling....4 2.4....Principielt om akto-meter måling...4 2.5....Montering af id - transponder, halsbånd og konummer...5 3. KORREKT BRUG AF KO MANAGEMENT WINDOWS...6 3.1....Opstart af systemet...6 3.2....Fodertyper...7 3.3....Produktions / Foder grupper...7 3.4....Sygdoms koder...9 3.5....Tyre...9 3.6....Racer...9 3.7....Indtastning af køer/kalve...10 3.8....Kokalenderen...11 3.9....Fodring...20 3.10..Mælk- foder tabel...24 3.11..Valg af udskriftkriterier ved foder beregningen...24 3.12..Udførelse af foderberegningen...25 3.13..Mælkedata...26 3.14..Diagrammer- malkning....29 3.15..Diagrammer Aktivitet...29 3.16..Individuel malkning...30 3.17..Silobeholdning...31 3.18..Proces data...31 3.19..Indstilling af foderdøgnskift, ædehastighed og foderstationspauser...32 3.20..Malkedøgnsskift og malketider...34 3.21..Reset kontrolkort...35 3.22..Indstilling af dato og tid...36 3.23..Kalibrering af fodersnegl...36 3.24..Kalibrering af foder i malkekarrusel....40 4. UDSKRIFTER...45 4.1....Kriterier for automatisk udskrift ved foderdøgnsskift...45 4.2....Kriterier for automatisk udskrift af kokalenderobservationer...46 4.3....Kriterier for automatisk udskrift af malkestaldsobservationer...48 4.4....Alarmgrænser for aktivitetsmåling...50 4.5....Valg af køer til udskrift...50 4.6....Valg af data til udskrift på skærm/printer...51 4.7....Sammensæt oversigt...55 4.8....Valg af printer...58 5. STATUS I LØSDRIFTSTALDEN...59 6. AAS - AUTOMATISK APPLICATION START...59 6.1....Pc en tændes...60 6.2....Indstilling af AAS og døgn-ur...60 7. SIKKERHEDS- KOPIERING...61 7.1....Gem data på diskette...61 7.2....Hent data fra diskette...62 1
8. GRUND INDSTILLINGER...62 8.1....Eksempel på indstilling af de forskellige procestidspunkter...64 9. FEJLSØGNING...65 2
1. INDLEDNING Denne vejledning er udarbejdet af STRANGKO A/S, Stadionvej 16, Horne, 6800 Varde, DK. Har du kommentarer til vejledningen er du velkommen til at kontakte os. For at sikre, at du benytter dit nye STRANGKO anlæg korrekt, er det vigtigt, at du læser denne vejledning nøje igennem og følger de nævnte råd og anvisninger om sikkerhed, betjening og vedligehold. STRANGKO A/S fralægger sig ethvert ansvar for skader, der er opstået som følge af, at produktet er anvendt i modstrid med denne vejlednings instruktioner og forskrifter. STRANGKO A/S s garanti begrænser sig til reparation eller udskiftning af produkter, der har vist sig at være defekte. 1.1. Installation og service Installationen af STRANGKO management systemet, samt eventuelle reparationer i garantiperioden, må kun foretages af en STRANGKO - forhandler/montør, eller efter nærmere anvisning fra STRANGKO A/S, ellers bortfalder garantien. El installationer El-installationen skal udføres af en autoriseret el-installatør. De elektriske installationers placering og specifikationer fremgår af de af STRANGKO udleverede tegninger og diagrammer samt de i denne vejledning givne anvisninger. 1.2. Sikkerhedsforskrifter Spændingen til styrekassen skal altid være afbrudt ved afbryderen under service. Styrekassen indeholder 220VAC-kredse og må kun åbnes af en STRANGKO - montør eller en autoriseret el-installatør. 2. STRANGKOFARM CONTROL WINDOWS STRANGKOFARM Control Windows er et Management system. Systemet kan kontrollere kraftfodertildeling i løsdriftstalde og malkestald, kalvedrikkeautomater, kommunikation med mælkemåler, konduktivitetsmåling, identifikation i malkestald og aktometer - måling. Desuden kan der tilkobles selektionsboks, som kontrolleres fra mælkemålerne eller PC en. Systemet er modulopbygget og kan sammensættes efter behov. Management systemet består af et Windows program og et kontrolkort der indbygges i eller tilkobles en IBM kompatibel PC. Kontrolkortet styrer den daglige udfodring og kommunikation til mælkemåler ud fra de indlagte data i programmet. Kontrolkortet skal altid være tilsluttet strøm, mens pc en kun behøver at være tændt, når der skal udveksles data med kontrolkortet, udskrives afvigelseslister på printeren, eller der skal ændres data i programmet. Derved åbnes mulighed for at andre programmer, såsom tekst behandling - eller finansprogrammer også kan anvendes på samme pc. Systemets kapacitet kan variere alt efter sammensætning, men som standard vil det se ud som herunder: 3
Sikkerhedskopiering er en vigtig del af et pc program. Derfor skal der tages sikkerhedskopi hver gang der ændres data i programmet. Mange timers arbejde kan gå tabt, hvis der ikke er en sikkerhedskopi at vende tilbage til i tilfælde af at systemet bryder ned f.eks. ved lynnedslag. 2.1. Principielt om fodertildelingen. Fodertildelingen fordeles jævnt over hele cyklus tiden (løsdrift). Den totale mængde foder deles automatisk op i måltider. Måltiderne deles igen op i portioner normalt a 100 gram. Når koen går i foderstationen for at spise, udfodres i små portioner, så koen kan nå at spise op. Når et helt måltid er ædt op, må koen vente i en periode ( pausetid) indtil næste måltid er tilgængelig. Pausetiden udregnes på baggrund af måltider og cyklustiden. Såvel måltider, portionsstørrelser, cyklustid og pausetid kan frit indstilles i programmet. Ved fodring i malkestald udfodres en forprogrammeret mængde foder, hver gang der malkes, alt fodres i en portion. En gang i døgnet, ved foderreset, startes forfra med fodertildelingen.ved foderreset kan en restliste udskrives på printeren. Er management systemet tilsluttet mælkemålere, kan der ud fra køernes mælkeydelse, gives et forslag til fodermængden. Fodermængden beregnes ud fra en Mælk - foder tabel, tabellen kan justeres. 2.2. Principielt om ko kalenderen. Ko kalenderen inddeler koens laktation i statusgrupper. Hver gang koen har en observation kan programmet udskrive en liste på printer eller skærm der oplyser hvad der skal observeres for. Intervallet mellem observationer og hvor mange dage observationen skal udskrives vælges i programmet. 2.3. Principielt om mælkemåling. Kontrolkortet opsamler data fra mælkemålere under hver malkning. Efter malkning, eller en gang i døgnet startes pc en, og alle afvigelser udskrives på printer. Kriterierne for afvigelserne indstilles i programmet og der kan vælges mellem flere forskellige udskriftstyper. Afvigelserne kan ses på udskriften i form af mælkemængde, mælkeydelse pr. time, mælkehastighed og konduktivitet. På malkepladsen er der mulighed for at se eventuelle observationer fra ko - kalenderen eller indlagte sygdomskoder. Disse bemærkninger ses, når enten koen er registreret på pladsen eller når koens nummer indtastes. 2.4. Principielt om akto-meter måling. Akto-meter måling giver en meget sikker registrering af hvornår koen er i brunst, og indikering af om koen er syg. Der monteres en akto-transponder omkring koens forben. Transponderen tæller koens skridt i løbet af døgnet. Aktiviteten aflæses ved hver malkning, og programmet udregner herefter en gennemsnitlig aktivitet (antal skridt pr. time). Hvis koens 4
aktuelle aktivitet afviger fra den gennemsnitlige aktivitet, udskrives koens nr. på aktivitetslisten. Kriterierne for afvigelsen kan vælges i programmet. 2.5. Montering af id - transponder, halsbånd og konummer Koens halsbånd med transponder skal monteres med samlespænde lige midt på nakken, og transponderen skal sidde lige under halsen. Den frie ende skal sættes ind i den sorte skydemuffe, så den ikke hænger løst. Inden påsætning sættes numrene på begge sider af halsbåndet. Det nederste nummer "flettes" sammen med båndet, og holder derved konummeret på plads på siden af halsbåndet. Halsbåndet skal være så stramt, at en hånd let kan lægges ind mellem hals og halsbåndet, når halsbåndet sidder hvor hals og hoved støder sammen. Er halsbåndet for stramt, vil dette irritere koen, og den vil begynde at klø sig, transponderen kan derved blive drejet om på siden af koens hals.en sådan placering af transponderen er ikke optimal i forhold til den antenne der skal aflæse transponderens nummer, og den elektroniske registrering af koen vanskeliggøres. Akto transponderen monteres på det ene forben, og bæltet trækkes igennem slidsen på den anden side af transponderen. Træk bæltet til så det sidder godt fast om benet. Når transponderen skal afmonteres, skæres eller klippes bæltet over. 5
3. KORREKT BRUG AF KO MANAGEMENT WINDOWS Programmet består af et hoved program og et antal underprogrammer. Derudover er der backup og gendannelsesprogrammer som dækker behovet for besætninger af normal størrelse. 3.1. Opstart af systemet Hovedprogrammet indeholder alle basis data der er tilgængelige, og det er tilstræbt at have så mange informationer som muligt i hoved vinduet, således at man hurtigt får en oversigt over relevante oplysninger. 6
3.2. Fodertyper Det er en god ide at starte med at opbygge underprogrammerne først, fordi de data der skal bruges i hovedprogrammet ligger i underprogrammerne. Start eksempelvis med at oprette fodertyper, hvis dit system indeholder fodring. 3.3. Produktions / Foder grupper Besætningen kan med fordel inddeles i grupper fordi man derved kan spare tid når en speciel indstilling skal gælde for et større antal dyr. Eksempelvis kan alle køer i gruppe 1 tildeles 4 Kg kraftfoder i løsdrift stalden og 1,5 Kg i malkestalden ved blot ved at klikke på OK. 7
Hvis man vælger Gem kun vil den valgte indstilling blive udført 1 gang efter næste foderreset. Hvis man vælger Gem og ændre malkekvægsfil vil den valgte indstilling være gældende fremover efter næste foderreset Hvis man vælger Idem og overfør omgående til kontrolkort vil den valgte indstilling gælde fremover og blive aktiveret omgående.. I programtrin kan man starte en gradvis ændring af fodermængden ved blot at indtaste en startdato, en trinværdi og en slutværdi. Obs! Startdatoen skal altid være efter næste foderdøgnsskift. Man kan i nogle tilfælde ønske at hæve eller sænke en fodermængde for et enkelt foderdøgn. Denne indstilling er kun gældende for det pågældende foderdøgn og vil ikke blive gemt i programmet, og der vil ikke blive ændret på indstillingerne i hovedprogrammet. 8
3.4. Sygdoms koder Indsæt de nødvendige sygdomskoder, således at de er til rådighed når de skal bruges i hovedprogrammet. Marker med et flueben hvis du ønsker at der skal komme en alarm i malkestalden på eventuelle mælkemålere. 3.5. Tyre I dette program indsættes de tyre som du anvender. 3.6. Racer Dette program kan anvendes til at adskille de forskellige racer. Hvis 2 eller flere landmænd slår sig sammen i storbrug kan man også anvende dette program til at kende forskel på dyrene. 9
3.7. Indtastning af køer/kalve Når man er færdig med underprogrammerne kan man begynde at indtaste køer / kalve i hovedprogrammet. Når koen /kalven er tilføjet får den automatisk en status i programmet. Derefter kan man fortsætte indtastningen i menuen ko / kodata. Når man har indtastet alle værdier i menuen Ko kan man gå videre til Kokalenderen 10
3.8. Kokalenderen Det er kun de relevante felter der er mulige at bruge. Man bestemmer selv om man ønsker at indtaste insemination og brunst for ungdyr eller gå direkte til kælvning. Når man indsætter en kælvning for en ko/ungdyr kan man med det samme angive hvor mange malkninger mælken skal frasepareres Koen får nu en anden status og laktations nummeret bliver ændret. 11
Efter et bestemt antal dage (som regel mellem 19 og 24 dage ) vil der komme en påmindelse om at koen måske er i brunst. Her kan man så vælge om man ønsker at inseminere med det samme eller man vil bekræfte brunsten. På dette tidspunkt vælges som regel at bekræfte brunsten. Man kan nu vælge at inseminere eller vente på den næste brunst 12
Koen ændrer nu status igen og man kan afvente næste melding om brunst. Når man vælger at inseminere kan man også tilføje en tyr. Den vælges fra listen af allerede oprettede tyre. Man kan vælge at inseminere ved første brunst. 13
Koen skifter igen status og der afventes en melding om at konstatere drægtighed. ( Når der er gået 42 dage siden sidste brunst vil der komme en forespørgsel om drægtighed. Hvis koen er drægtig skal det bekræftes som vist her. 14
Drægtighed kan afbrydes hvis det ønskes. Når en ko erklæres drægtig bliver der udregnet en forventet kælvedato. Når der er 56 dage tilbage før kælvning vil der komme en meddelelse om at koen bør goldes. 15
Status ændres og den valgte goldningsdato bliver vist. Goldning kan også afbrydes hvis det ønskes. 16
15 dage før forventet kælvning vil der begynde at komme forespørgsler om kælvning. Når koen har kælvet indtastes det som vist. Dato vælges og antal separatmalkninger indsættes. 17
Koen har kælvet og starter på en ny laktation. Hvis en ko ikke længere skal insemineres vælges kommandoen udsættes. Hvis en ko får en sygdom er der mulighed for at indsætte en af de allerede oprettede koder. 18
Den tilføjede sygdomskode vil give en alarm i malkestalden i 7 dage og hvis der er installeret Milk Control vil der komme en stop kode således at man ikke kan malke umiddelbart. (Se manual for Milk Control) Hvis anlægget er med selektionsbokse kan man forudbestille separering af køer. Vigtigt!! Den valgte dato skal være tidligst efter næste foderdøgnsskift. 19
Der er mulighed for at indsætte separatmalkning ved f.eks. nykælvning Hvis der er installeret Milk Control vil der komme en stop kode således at man ikke kan malke umiddelbart. (Se manual for Milk Control) 3.9. Fodring 20
Den ønskede fodermængde indsættes og vil automatisk blive opdelt i måltider (gælder kun løsdrift). De indtastede værdier vil være gældende fra næste foderdøgnsskift, men kan også aktiveres omgående ved at klikke på Overfør. Ved fodring i malkestald skal ændringer i fodermængder indtastes efter afhentning af malkedata efter sidste malkning før foderdøgnsskift. Ædehastighed gælder kun løsdrift og anvendes hvis der ønskes afvigelse fra standard for enkelte køer. Standard er 6 gram/sek. Hvis man ønsker automatisk stigende eller faldende fodermængder vælges Step program Der vælges en startdato og en ny slutværdi, og baseret på den ønskede trin værdi vil programmet øge eller mindske fodermængden. 21
Inddelingen af fodermængden i måltider sker på basis af følgende skema. Indsæt ønsket cyklustid og grænseværdier for antal måltider. Pausetiden bliver udregnet på basis af cyklustiden. Eks. 2,1 kg vil udløse 2 måltider. 4,1 kg vil udløse 3 måltider o.s.v Hvis der er markeret Måltider styres af fodertildeling kan der ikke styres individuelt fra grupperne. Gruppe 0 styres altid af dette skema, mens alle andre grupper kan styres individuelt når dette felt ikke er markeret. 22
Det er muligt at kontrollere den øjeblikkelige situation for en given ko. Der bliver vist restmængde for hver enkelt ko. Hvis man har ændret på foderværdierne er det muligt at overføre ændringerne til FCC kortet, således at de træder i kraft med det samme. 23
3.10. Mælk- foder tabel. Programmet åbner et vindue der viser indtastninger i mælk/ foder tabellen. Ønskes det at lade management programmet udregne hvor meget foder der skal udfodres på baggrund af mælkeydelsen, indtastes her hvilke mælkemængder og fodermængder der skal beregnes ud fra. Klik på Tilføj for at tilføje flere linier til tabellen, bemærk mælkemængderne og fodertildelingen kan kun ændres når værdierne står inde i rammen. Flyt linierne op og ned ved at trykke på rulleskakten ved siden af. Ønskes der at kunne regulere fodermængden pr. laktation, kan der justeres under Justering af foder pr. laktations gruppe. Justeringen kan enten være en procent andel eller en absolut mængde foder angivet i kilo. Bemærk at sættes der et minustegn foran, trækkes der foder fra. 3.11. Valg af udskriftkriterier ved foder beregningen. Efter foderberegningen kan der vælges en udskrift som viser bemærkninger til beregningen. Kriterier for denne udskrift sættes ved at vælge følgende. Dobbelt klik på Observationsdata. Klik på Indtastninger/ Foder beregning. Programmet åbner nu et vindue, hvor kriterierne kan indsættes. Er der køer som efter foderberegningen har fået mere eller mindre end i dette eksempel 2 kg. Eller er der køer som i de første 50 dage af laktationen har et foderfald, nævnes de på udskriften. Kriterierne kan vælges enten som en procentandel eller som absolut mængde målt i kilo. 24
3.12. Udførelse af foderberegningen. Når Mælk- foder tabellen er sat korrekt, kan foder beregningen udføres. Programmet åbner nu en serie af vinduer/ dialogbokse som der nøje tages stilling til inden der klikkes på OK. Foder beregningen har nu fundet sted. Resultatet vises, med rulleskakten i højre side kan der Rulles ned gennem alle køer. Koen der er vist indenfor rammen midt på skærmen, kan med trykknapperne midt på skærmen justeres manuelt, ligesom der vises bemærkninger til foderberegningen under Bemærkning til. Koen kan endvidere fjernes fra foderberegningen ved at trykke på knappen Fjern ko fra beregningen. 25
Hvis det ønskes kan der vælges en fordeling mellem fodring i løsdrift og malkestald. 3.13. Mælkedata Her vises den daglige ydelse for de enkelte laktationsdage. 26
Ydelsesoversigt for den pågældende laktation Fedt % og Protein % kan indtastes for den ønskede periode. Samtlige malkedata for en laktationsdag. Ydelse Koens mælkemængde ved den enkelte malkning. Ydelse pr. time Kg mælk koen har produceret pr. time fra sidste malkning. Malkehastighed Koens gennemsnitlige mælke mængde pr. minut regnet ud fra start af mælkemåler til aftagning af malkesæt. Konduktivitet Måling af mælkens elektriske ledningsevne indikerer koens sund hedstilstand. Vil normalt være mellem 6-10, afhængig af den enkelte ko, dens alder og tidspunkt i laktationen, men kan selvfølgelig antage højere værdier. Malkeposition Den malkeplads i malkestalden koen er blevet malket på. Malketid Det tidspunkt koen er blevet malket. 27
De enkelte data kan ændres for en bestemt dag i dette skærmbillede: Diagrammer over malke- og konduktivitetsdata Diagram over Ydelse. Klik på Diagrammer og derefter på Ydelse følgende vindue åbnes: 28
3.14. Diagrammer- malkning. Der kan under diagrammer vælges hvilke målinger der skal med. Der kan under Malkning vælges hvilke malkninger der skal med. 3.15. Diagrammer Aktivitet Programmet åbner et vindue der viser en udvalgt ko s aktivitet. 29
3.16. Individuel malkning Hvis man har installeret Milk Control med mælkemålere eller indikator/aftager kan man styre pulseringen, stimulationen, neutraltiden og aftageniveauet for hver enkelt ko. Man kan vælge mellem en Standardindstilling og en individuel indstilling. Hvis der er markeret er det ikke muligt at malke individuelt. Kun hvis man fjerner markeringen er der mulighed for at malke individuelt Selv om der er åbnet for mulighed for individuel malkning i standardskærmen, kan man ikke umiddelbart malke individuelt. Hvis er markeret vil der også blive malket med standard indstillinger. Først når denne markering er fjernet kan man frit bestemme hvordan de specielle indstillinger for denne ko skal være. 30
3.17. Silobeholdning Den aktuelle silobeholdning bliver vist når programmet åbnes. Ved ny levering indtastes værdien og den aktuelle fodertype, og den eksisterende beholdning lægges automatisk til ny beholdning. Den aktuelle silobeholdning bliver vist. 3.18. Proces data Der skal kun bruges password ved ændring af systemindstilling for kalvedrikkeautomater. 31
3.19. Indstilling af foderdøgnskift, ædehastighed og foderstationspauser Foderdøgnskift Tidspunkt for start af nyt foderdøgn Ædehastighed Køernes ædehastighed er normalt 6 gram pr. sekund. 1.pause 2. pause 3.pause Indtast start tid for første pause, hvis det ønskes Indtast start tid for anden pause, hvis det ønskes Indtast start tid for tredje pause, hvis det ønskes Pauses varighed Indtast den tid foderstationerne skal være lukket. Husk at pausen skal aktiveres ved de foderstationer pausen skal gælde for. Dette gøres ved at åbne Løsdrift/ Foderstation og sætte X ved aktiver pause. Gør sådan for alle de stationer pausen skal gælde for. Vær opmærksom på at når tidspunktet for foderdøgnskift ændres, rettes tiderne i AAS automatisk til. 32
Vælg den ønskede foderstation ved klik på eller med pil ned/op markerer at foderstationen lukker i de perioder der er indtastet i vinduet Generelt. Hvis systemet skal styre kalvedrikkeautomater skal de stationer automaterne er tilsluttet rettes således. Vælg stationsnummer og klik på indtastninger. Sæt doseringshastighed til 25 gr/sek. 33
3.20. Malkedøgnsskift og malketider. Malkedøgnskift Tidspunkt der afgør hvornår der skiftes til et nyt malkedøgn.(her regnes en aften og morgenmalk ning til et malkedøgn) Morgenmalkning Tidspunktet der indsættes skal være min ½ time før morgen malkning. Aftenmalkning Tidspunktet der indsættes skal være min ½ time før aftenmalk ning. 3. malkning Tidspunktet der indsættes skal være min ½ time før 3. malk ning. Bliver en ko malket før det indsatte tidspunkt, vil koen blive registreret som ikke malket ved den følgende malkning. Bemærk at når tiderne ændres i denne skærm skal tiderne også ændres i AAS. Vælg i AAS tidspunktet for hvornår behandling af malkestaldsdata skal foretages. Dobbeltklik på AAS Klik på INDSTILLINGER Vælg ved Handling den handling der starter behandling af malkestaldsdata (normalt 2 og 3) og indstil Start tidspunkt til det tidspunkt hvor behandling af malkestaldsdata ønskes. Bemærk!! Ved malkedøgnsskift bliver alle data ang. malkning slettet fra FCC kortets hukommelse. 34
Malkeposition anvendes ved fodring i malkestald. Kan anvendes ved kalibrering af foder dosering i malkestald 3.21. Reset kontrolkort Anvendes ved opstart af anlæg til at klargøre kontrolkortet Bemærk!! Ved reset af kontrolkort vil alle data blive overført på ny fra pc til kontrolkort. Dette medfører at alle køer starter på en ny fodercyklus, så der er risiko for at overfodre køerne. Ligeledes vil alle malkedata der ikke er afhentet fra kortet gå tabt. 35
3.22. Indstilling af dato og tid Dato og tid anvendes til at indstille tiden på kontrolkortet og pc. Efter installation af Ko Management Windows programmet vil dette være det eneste sted man kan indstille den korrekte tid i PC en fordi uret vil blive styret af kontrolkortet under opstart. D.v.s. at hvis man indstiller dato og tid på normal vis ved at klikke på uret i højre hjørne af skrivebordet og herefter korrigerer dato og tid vil dette blive ændret næste gang PC en bliver startet. 3.23. Kalibrering af fodersnegl Programmet åbner nu et vindue, hvor hver foderstation kalibreres for at sikre at den mængde der ønskes udfodret, også svarer til det virkelige forbrug af foder. 36
Indtast nummeret for en testtransponder og klik på OK. Følg proceduren meget nøje på skærmen. 37
38
Doseringshastigheden kan altid aflæses ved at: Dobbeltklik på Procesdata Løsdrift Foderstation/indtastninger I vinduet Data kan fodersneglens doseringshastighed ændres. (doseringshast. = Udfodringshast.) Doseringshastigheden på fodersneglene i malkestald kan aflæses ved at: -Klikke på malkestald/ Malkeposition/ Indstillinger. Doseringshastighed kan aflæses og eventuelt ændres. 39
3.24. Kalibrering af foder i malkekarrusel. Fodring i malkekarrusel med 2 fodermidler kræver følgende software installeret: KMW 1.95 eller nyere. FCC-II kort software 6.32 eller nyere. Krævet udstyr for at kalibrere uddoseringen: Service keyboard (kun ved system start) 1 testtransponder Vægt Plasticposer eller spande Lommeregner Den indbyggede kalibreringsrutine i KMW-programmet kan ikke anvendes til kalibrering af foder i karruseller, uddoseringshastighederne skal beregnes manuelt. 40
HVORDAN GØRES: Dette gøres ved at indstille Spe.A og Spe.B til 0 (nul) i RSU enheden bemærk diplayet på service keyboardet viser ikke 0, men --- HVAD SKAL GØRES: Allerførst skal RSU - enheden indstilles til at anvende uddoseringshastigheden som FCC-kortet sender til sneglemotoren. Under KMW-indstillinger -> systemdata - foderdata i malkestald skal der indtastes: 2 i Antal fodertyper Fodertype A o Vælg snegl o Foder portion i kg: 0.1 o Pause tid portion i sek.: 0.1 Fodertype B o Vælg snegl o Foder portion i kg: 0.1 o Pause tid portion i sek.: 0.1 De anvendte uddoseringsmotorer kan uddosere op til 1240 kg/time hvilket svarer til 345 gr./sek. Ved førstegangskalibrering: I PROCESDATA skal der indtastes en begyndelses uddoseringshastighed for hver enkelt malkeplads og denne værdi kan erfaringsmæssigt vælges til 275 gr./sek. Vælg PROCESDATA -> Malkestald -> Malkeposition 41
Denne værdi indtastes både for foder A og for foder B. Denne begyndelsesværdi kan nu enten indtastes for alle malkepladser i karrusellen eller man kan alternativt lade karrusellen køre en hel omgang mellem hver uddoseret portion. Ved rekalibrering: Den allerede anvendte uddoseringsværdi anvendes til efterkalibreringen. Du skal oprette 1 ko med transponderen og tildele den henholdsvis 1.0 kg fodermiddel A og 1.0 kg fodermiddel B. Når du har gemt de tildelte foderdata, kan den egentlige kalibrering begynde. Malkeplads nr. 1 køres i en sådan position at den næste ko, der kommer ind på platformen, ville stå på plads nr 1 - hold nu transponderen i antennefeltet. Den uddoserede mængde af fodermiddel A og fodermiddel B opsamles hver for sig og afvejes. Den afvejede mængde sammenlignes med den ønskede mængde, her 1.0 kg, hvis den afvejede mængde er højere end den ønskede mængde skal uddoseringshastigheden øges, derved tror systemet at det doserer mere foder per tidsenhed og nettoresultatet er at der doseres mindre fodermiddel ud. Tilsvarende sænkes uddoseringshastigheden hvis systemet doserer for lidt foder ud. 42
Uddoseringshastigheden kan udregnes efter følgende formel: M M U = = M 1 0 1 ( 1 + ) * U 0 * U 0 M 0 M 0 hvor U er den nye uddoseringshastighed M 1 er den målte mængde M 0 er den ønskede mængde U 0 er begyndelses uddoseringshastighed Ønsket mængde [gram] Målt mængde [gram] Afvigelse [gram] Afvigelse i % Begyndelse uddoseringshasighed [gram /sek.] 1000 600-400 -40,0% 275 165 1000 700-300 -30,0% 275 193 1000 800-200 -20,0% 275 220 1000 900-100 -10,0% 275 248 1000 1000 0 0,0% 275 275 1000 1100 100 10,0% 275 303 1000 1200 200 20,0% 275 330 1000 1300 300 30,0% 275 358 1000 1400 400 40,0% 275 385 Ny uddoseringshasighed Når den korrekte uddoseringsværdi for U 0 er fundet, skal værdien indtastes som uddoseringshastighed for hver enkelt malkeplads. I PROCESDATA skal der indtastes den nye uddoseringshastighed for hver enkelt malkeplads. Vælg PROCESDATA -> Malkestald -> Malkeposition -> Indtastninger. Denne værdi indtastes både for foder A og for foder B. 43
Dette gentages for alle malkepositioner i karrusellen. Uddoseringsmotoren skal kobles således at den kører med det høje omdrejningstal. Tilslutning af den pol-omkobbelbare motor: Lavt omdrejningstal U: 0,59 Amp. U: 0,67 Amp. P: 0,12 kw O: 0,18 kw Højt omdrejningstal 44
4. UDSKRIFTER Her indstilles parametre for observationer der ønskes udskrevet på foderrestlister, kokalenderobservationer og afvigelsesrapporter. Til mælkemåling indstilles her hvornår der ønskes udskrevet en afvigelsesliste, og indstilling af øvre og nedre grænseværdier for udskrift af afvigelsesrapport. 4.1. Kriterier for automatisk udskrift ved foderdøgnsskift 1. Vælg det ønskede ved at klikke i den ring der står ud for den ønskede indstilling. En prik i ringen viser den valgte indstilling 2. Vælg ved Ko observation hvor meget restfoder der må være, før koen kommer med på restmængderapporten. I vinduet er angivet 10.0 %. 3. Vælg hvor lille silobeholdningen må være, før den udskrives på restmængderapporten. 4. Klik på og de nye data registreres i programmet. 45
4.2. Kriterier for automatisk udskrift af kokalenderobservationer A. Valg af udskrift - Kokalenderdata B. Valg af observationstidspunkter Kokalenderobservationer A. Valg af udskrift - Kokalenderdata 1. Klik på Kokalender 2. Klik på Udskrivning 3. Programmet åbner vindue for valg af hvilke observationer der ønskes med på udskrift: Først vælges der, om kokalenderen ønskes med på udskrift. Derefter vælges der, hvilke observationer der ønskes udskrevet. En markering i firkanten viser, at det nævnte kommer med på udskriften. B. Valg af observationstidspunkter - Kokalenderobservationer 1. Klik på Kokalender 2. Klik på Observationer 3. Programmet åbner et vindue, hvor der kan vælges tidspunkter for observationer. 46
Denne 1. brunst anvendes for at få registreret den første brunst så tidligt som muligt. Registreres der ingen brunst, registreres 1. brunst i næste vindue: Med Minimum dage efter kælvning menes den første sikre brunst der skal registreres og hvor det kan være aktuelt at inseminere. Insemineres der ikke, vil næste information om brunst igen komme efter, Dage efter forrige brunstdato, her 21 dage +/- 3 dage. 47
4.3. Kriterier for automatisk udskrift af malkestaldsobservationer OBS! Kun i Strangkofarm Management System med modul for mælkemåling A.Valg af Mælkeydelse, observationer - Attentionsdata for mælkeydelse 48
B. Valg af malkestaldsobservationer - Bemærk malkestald 49
4.4. Alarmgrænser for aktivitetsmåling OBS! Kun for Strangkofarm Management System med modul for aktivitet - Dobbeltklik på Observationsdata - Klik på Indtastninger/ aktivitet Programmet åbner et vindue, hvor alarmgrænser for aktivitet indsættes. Hvis en ko s aktivitet er uden for de indsatte grænser, nævnes koen på printerens aktivitetsrapport. 4.5. Valg af køer til udskrift Hvis man ønsker at eventuelle udskrifter kun skal omhandle udvalgte køer, skal man først foretage en udvælgelse. 50
Der er forskellige muligheder for at udvælge køer, og der kan sorteres ud fra forskellige kriterier så som stigende og faldende rækkefølge. Udvælgelsen vil blive gemt og kan bruges igen. Hvis man igen ønsker alle køer vist skal man vælge ingen. 4.6. Valg af data til udskrift på skærm/printer 51
Her vælges hvor meget man ønsker med på udskriften. Kalender - Udskrift over kalenderens indhold. 52
53
Malke - Oversigt over et valgt indhold af malkedata Sygdom - Sygdomsoversigt over de registrerede sygdomme på den gruppe køer som er udvalgt/eller alle. 54
Ko kort Tyre Sygdomskoder 4.7. Sammensæt oversigt Med dette program kan man sammensætte sine egne udskrifter. Vælg hvilke data der skal med på udskriften. 55
Dette valg vil give følgende udskrift Indstillingerne ovenover vil give denne udskrift. 56
57
4.8. Valg af printer Som standard anbefales printeropsætning til CANON XXX 58
5. STATUS I LØSDRIFTSTALDEN Programmet åbner nu et vindue hvor aktiviteten kan aflæses i hver foderstation. Vinduet viser hvilke køer der er, eller har været i stationerne. Under status kan aflæses om der er en ko i stationen. Hvis der har været aflæsning af nye aktivitetsdata vil de kunne aflæses her. 6. AAS - AUTOMATISK APPLICATION START AAS er det program der sørger for at starte døgnskifte, malkeafvigelse - og aktivitetsrapport op på de tidspunkter det er indstillet til. Programmet må ikke lukkes. De indsatte tider i AAS, skal altid være afstemt med døgnuret, for at sikre at pc en er tændt på de tidspunkter, hvor AAS starter programmet op. Kort sagt tænder døgnuret pc en, AAS starter programmet. 59
6.1. Pc en tændes Pc en skal altid være tændt. Dog kan der i nogle tilfælde tændes og slukkes ved hjælp af et døgn ur. For at dette skal kunne lade sig gøre kræver det at PC en er type AT, eller hvis PC en er type ATX at BIOS kan indstilles til genstart ved strømudfald og scandisk kan deaktiveres. 6.2. Indstilling af AAS og døgn-ur Kald AAS frem ved at holde Alt tasten nede og tryk en eller flere gange på Tab tasten. Skærmen viser hvornår næste handling vil finde sted. Hvis der anvendes døgn-ur skal det indstilles sådan at PC en starter ca. ½ time før og slukker 1 time efter det angivne start tidspunkt. Ved at klikke på vises en rapport over tidspunkterne for hvornår Pc en har været tændt, og hvornår de forskellige handlinger har været udført. Er systemet med mælkemålere er det nødvendig at indstille tidspunktet for hvornår der ønskes malkestaldsprocesdata. - Klik på Indstillinger og programmet åbner nu et vindue med yderligere indstillinger. Indstil starttidspunktet ved Start tidspunkt For de nyere Windows versioner hvor der ikke anvendes opstartfiler. (autoexec.bat og Config.sys) er der indbygget en funktion som sikrer at tiden og datoen bliver kontrolleret af FCC kortet. 60
Ved start af PC en vil dato og tid blive kontrolleret af FCC kortet. Samtidig vil alle evt. filer i det midlertidige bibliotek c:\kmw\data\backup.tmp blive slettet. 7. SIKKERHEDS- KOPIERING Foretag regelmæssigt en sikkerhedskopiering Data kan hentes ind i programmet igen hvis der opstår uregelmæssigheder i arbejdsprogrammets daglige funktion. Foretag sikkerhedskopiering efter at nye køer er sat ind i programmet eller der er ændret data. Foretag IKKE sikkerhedskopiering hvis der er konstateret en fejl i programmet. Fejlen vil blive overført til sikkerhedskopien. Afhjælp fejlen ved hjælp af fejlfindingslisten, eller kontakt STRANGKO service for hjælp. Foretag altid sikkerhedskopieringen mindst 1 gang ugentligt. Sikkerhedskopien på disketten skal anvendes hvis PC'en ødelægges. (f.eks. ved tordenvejr). 7.1. Gem data på diskette Der medleveres disketter til sikkerhedskopiering. Brug dem alle sammen. Hvis der sker en fejl under sikkerhedskopiering, eller der er kopieret en fejl over på disketten, kan man altid gå tilbage til den tidligere sikkerhedskopi og anvende den, hvis der skulle opstå en fejl. Husk at tage disketten med sikkerhedskopien ud af diskettedrev A efter kopieringen. PC'en kan muligvis ikke starte op næste gang før disketten er blevet fjernet. 61
7.2. Hent data fra diskette Sker det at data i programmet af en eller anden årsag bliver beskadiget er det muligt at hente data fra en sikkerhedskopi. Dette bør kun gøres i samråd med STRANGKO service. Proceduren for dette skal følges meget nøje. Indsæt diskette med sikkerhedskopi i drev A - Dobbeltklik på og tast en vilkårlig tast for at starte indlæsningen. Programmet geninstallerer data fra disketten. Vær sikker på at den anvendte backup diskette er i orden, og hav altid mere end 1 kopi af backup en. Hvis en backup uden korrekte data indlæses mistes alle data i programmet. 8. GRUND INDSTILLINGER For at programmet kan arbejde, er der nogle grundindstillinger som skal være indsat/indstillet. Silobeholdning skal være indsat. Går den på 0 stopper udfodring (gælder kun FCC I). Ved Løsdrift\Generelt vinduet skal der være indsat foderdøgnsskift og ædehastighed. Døgnuret som tænder for strømmen til PC'en, skal tænde ca. ½ time før foderdøgnskift skal udføres, og må slukke igen ½ time efter. Ved Løsdrift\ Foderstation\ Indtastninger\Data vinduet, skal foderstationens fodertype være tilsluttet det rigtige silonummer, og doseringshastigheden skal være indsat i gram pr sekund. Koen skal være indsat med minimum konummer, transpondernummer og daglig fodermængde. Ved kokalender skal der være indsat en kælvedato før koen vises på observationslister. 62
Ved Indtastninger\Restmængde malkekøer Skal der være markeret, om der skal foretages automatisk udskrift efter foderdøgnsskift. Ved Indtastninger\Kokalender\ Udskrivning skal der være markeret, om der ønskes udskrift af aktuelle observationer sammen med udskrift ved foderdøgnskift 63
PROCES - indstilling 8.1. Eksempel på indstilling af de forskellige procestidspunkter Døgn ur Indstilling (hvis det forefindes) AAS Automatisk program start Procesdata Løsdrift Generelt Procesdata Malkestald Generelt Malkeperiode Foderdøgnsskift 03:30-04:45 03:57 04:00 Malkeprocesdata 08:30-10:00 09:00 05:30-07:30 morgen Malkeprocesdata 18:30-20:00 19:00 15:30-17:30 aften Malkeprocesdata tredje malkning 01:30-03:00 02:00 23:00-01:30 Malkedøgnsskift 13:00 Morgenmalkning 04:30 06:00-07:30 Aftenmalkning 14:30 15:30-21:30 Tredje malkning 22:00 22:30-03:00 De fremhævede tider skal indstilles. Herunder vises en standard opsætning for 100 200 køer der bliver malket 2 gange i døgnet. 06:30 MALKNING 2 11:00 MPRC 12:00 MALKEDØGNSSKIFT 17:00 MALKNING 1 21:00 MPRC 03:00 FRES MORGEN = MALKNING 2 AFTEN = MALKNING 1 FODERDØGNSSKIFT KAN KUN ÆNDRES I PROCESDATA OG VIL AUTOMATISK ÆNDRE AAS INDSTILLINGERNE HVIS MÆLKEN AFHENTES OM AFTENEN SKAL MALKEDØGNSSKIFT VÆRE OM AFTENEN BEMÆRK!!! MALKEDØGNSSKIFT SLETTER ALLE DATA OM MÆLKEYDELSE OG AKTIVITET PÅ FCC KORTET. BEMÆRK!!! DATA FRA KØER MALKET FØR DEN AKTUELLE MALKETID GEMMES IKKE UNDER AKTUEL MALKNING MEN SLETTER I STEDET DATA I DEN FORRIGE MALKNING Herunder et eksempel fra en farm hvor der næsten bliver malket i døgndrift. 06:30 MALKNING 2 13:30 PAUSE 14:00 MALKNING 3 18:30 VASK 19:00 MPRC 19:45 FRES 20:05 MILK RESET 20:15 MORGEN = MALKNING 3 AFTEN = MALKNING 1 TREDJE = MALKNING 2 FODERDØGNSSKIFT KAN KUN ÆNDRES I PROCESDATA OG VIL AUTOMATISK ÆNDRE AAS INDSTILLINGERNE HVIS MÆLKEN AFHENTES OM AFTENEN SKAL MALKEDØGNSSKIFT VÆRE OM AFTENEN MALKNING 1 04:30 VASK BEMÆRK!!! MALKEDØGNSSKIFT SLETTER ALLE DATA OM MÆLKEYDELSE OG AKTIVITET PÅ FCC KORTET. BEMÆRK!!! DATA FRA KØER MALKET FØR DEN AKTUELLE MALKETID GEMMES IKKE UNDER AKTUEL MALKNING MEN SLETTER I STEDET DATA I DEN FORRIGE MALKNING 64
SYMPTOM/FEJLOBSERVATION PROGRAM Mærkelige tegn på restmængde rapport Ingen restmængde, afv. rapport. Malkestaldsdata bliver ikke overført til program. KOMMUNIKATION Køer får ingen foder DIVERSE For mange restkøer 9. FEJLSØGNING MULIG FEJL - AFHJÆLPES 1. Fejl i pc'ens opsætning - Se afsnit om printer. 2. Defekt printer - Kontakt STRANGKO service. 1. Printer er ikke tændt/on-line. - Se afsnit om printer. 2. PC'en ikke tændt før foderprogrammet foretager døgnskift. - Check at døgnuret ved stikkontak ten er i orden og tænder PC'en ½ time før foderprogrammet foretager døgnskift. 3. PC'ens tidsindstilling er ikke i orden. - Check at PC'ens dato & tid passer sammen med rigtig tid. 4. Der er ingen kommunikation mellem PC'en og kontrolkortet. - Kontakt STRANGKO service. 1. PC tændes ikke for udskrift af afvigelsesrapport - kontroller at døgn-ur tænder pc korrekt 2. AAS er forkert indstillet. - Kontroller AAS indstillinger 1. Ingen strøm til kontrolkort eller staldelektronik - Kontroller el-tilslutning til kontrol kort og PC - Kontroller om der er strøm til staldelektronik. 2. Silobeholdningen er på nul. ( Kun FCC I ) - Kontroller & indstil silobehold ning. 3. Foderstationsdata er ikke indprogrammeret korrekt. - Kontroller koens ædehastighed, og fodersneglens uddoseringsmængde. 4. Defekt kabel mellem PC'en & staldelektronik. - Kontroller signalkabel for brud, og at det er ordentligt sluttet til kontrolkortet i PC'en. Kontakt STRANGKO service. 1. Dårligt kraftfoder. - Undersøg hvilken type kraftfoder det er, og få det udskiftet. 2. For lange ventetider efter et fodermåltid. - Afkort ventetiden ved de køer, der har for meget restfoder. 65