Kontrakt. mellem. Landsskatteretten. Ved Vesterport 6, 6. sal. 1612 København V SKAT. Østbanegade 123. 2100 København Ø



Relaterede dokumenter
Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Kontrakt. Ejendomsadministration. Ringsted Kommune

Telefon: Telefax: Dato: 6. juni 2008 J.nr.: MAN Kontrakt

Udkast K O N T R A K T. mellem. Domstolsstyrelsen St. Kongensgade København K (i det følgende benævnt Domstolsstyrelsen)

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014

Levering af velfærdsteknologi til arbejde med reminiscens

Kontrakt. Udvikling af software til læringsteknologi. SOSU Nord. mellem. SOSU Nord På Sporet 8 A 9000 Aalborg (Herefter SOSU )

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup.

Rammeaftale om afholdelse af enavigation konference. Mellem. Søfartsstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby CVR nr

KONTRAKT. mellem. Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Stenbrudsvej 55 DK-3730 Nexø CVR.nr.: (i det følgende kaldet leverandøren)

Det Nationale Videncenter for Automation og Robotteknologi Nord v/techcollege

Leveranceaftale. Miniudbud iht. rammeaftale om Borgerskab og Service. Juli 2008

Udkast til kontrakt. Annoncering af rekrutteringsydelser ved etablering af Udbetaling Danmark. Dokument 5

Rammekontrakt om køb af specialiserede ydelser på social- og specialundervisningsområdet. (budgetramme)

Levering af velfærdsteknologi af typen selvstændighedsteknologier

KONTRAKT. mellem. Guldborgsund Vand A/S CVR. nr Gaabensevej Nykøbing F. [Indsættes ved kontraktindgåelsen]

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER. For ydelser leveret af Adplus ApS Skt. Anna Gade Aarhus C

Konsulentkontrakt Delkontrakt 1 (udvikling af HTML)

Kontrakt. mellem. Digitaliseringsstyrelsen Landgreven København K EAN-nummer: (i det følgende benævnt Kunden)

Navn på leverandør Adresse Postnr./By Telefon Telefax CVR nr. (I det følgende benævnt leverandøren)

AFTALE - TOTALRÅDGIVNING

Udkast til. Kontrakt om

Kontrakt indgået mellem. [Leverandøren] Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. Center for Ressourcer Njalsgade København S

Forretningsbetingelser

Bilag 1. Semler IT A/S GENERELLE VILKÅR OG BETINGELSER

Kontrakt. Levering af jobannoncer til Jobnet. mellem. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal København K (herefter betegnet Kunden) [CVR-nr.

Udkast til Kontrakt. Vedrørende levering af

Krav til licensaftale

Kontrakt om medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Leverance af Radio/TV kanaler

Konsulentkontrakt [TIMEPRIS] mellem. Digitaliseringsstyrelsen Landgreven København K EAN-nummer: (i det følgende benævnt Kunden)

Udkast KONTRAKT. vedr. indkøb af RFID gates Københavns Universitetsbiblioteks betjeningssteder med tilhørende serviceaftale

KONTRAKT LEVERING AF PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP

Kontrakt. mellem. (CVR-nr. ) (i det følgende benævnt Tjenesteyderen) Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Frederiksholms Kanal 21.

K O N T R A K T. mellem. Søfartsstyrelsen Fjordvænget Korsør CVR-nr EAN nr

Forretningsbetingelser

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KATRINE BRANDBORG

Generelle betingelser for vurderingsydelser

KONTRAKT. (Kapitalforvalter) Forvaltning af kapitalforvaltningsafdeling. mellem

MELLEM København S. (herefter SKI )

Standardkontrakt for indkøb af konsulentydelser

K O N T R A K T. mellem. CVR-nr... (i det følgende kaldet kunden) CVR-nr... (i det følgende kaldet leverandøren)

KONTRAKT. Service Level Agreement. Udkast til. vedr. for Det Kgl. Biblioteks Cumulus-system KONTRAKTUDKAST. Maj J.nr.

Bilag 4 Kontraktudkast levering af biler

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX)

konsulentydelser ved håndtering af licenser til elektroniske tidsskrifter

Standard leveringsbetingelser

Kontrakt. mellem Kunden V./ Rigspolitiet Koncernservice CVR-nr Polititorvet København V. (herefter benævnt Kunden)

Rammekontrakt vedr. levering af motion og fysioterapi

Kontrakt om konsulentopgave vedrørende Rådgivning af bygninger om PCB

Kontrakt. vedrørende levering af personalefrokost. indgået mellem (XXX) Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N

KONTRAKT. (Administrator) Etablering og administration af investeringsforening. mellem

Backup & Opbevaring. Skovdal Nordic forpligter sig til at opbevare materiale i minimum 3

1. Parterne. UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT Handleplan for renovering af udvalgte afløbsledninger samt gennemførelse af renoveringer i 2014 og 2015

KONSULENTAFTALE. mellem [LEVERANDØREN] DANMARKS MILJØPORTAL

Kontrakt om udarbejdelse af Konkretiseringsprojekt for Buddinge

Kontrakt. tilpasning af økonomisk simuleringsmodel m.v. i forbindelse med TYPEVALGSPROCESSEN i anskaffelsen af NYE KAMPFLY. mellem

Kontrakt. mellem. xx (CVR-nr. ) (i det følgende benævnt Tjenesteyder)

RAMMEAFTALE INDKØB AF NOISELOGGERE MV. mellem

om løbende levering af IT-tjenesteydelser i forbindelse med ITsystemer til vejforvaltning, trafikledelse og trafikinformation Delaftale: Nr. [...

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

2.4 Alle estimater angivet i forbindelse med tilbud eller aftale, er med mindre andet specifikt er anført afgivet uden forbindtlighed.

Corpitals Forretningsbetingelser # ( )

Generel Databehandleraftale for administrationer under Naver Ejendomsadministration ApS

K O N T R A K T. udførelse af besøgsinterviews mv. til Forbrugsundersøgelsen. mellem. Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø

Handelsbetingelser. Virksomhedsoplysninger. Grumsen Development ApS CVR: Willemoesgade Tv 6700 Esbjerg Danmark

PARSEPORT DATABEHANDLERAFTALE

1.2 Betingelserne gælder fra den 1. januar 2015 og erstatter alle tidligere betingelser for anvendelse af Services.

Kontrakt. mellem. vedr. Konsulentydelser til Væksthusene - delaftale [ ]

MobilePeople Solutions A/S

RÅDGIVERAFTALE OM ADGANG TIL match-online.dk

Standardaftale til kommercialiseringspartnerskab

Annoncering af kontaktog aktiveringsforløb for forsikrede ledige ved Jobcenter Aalborg Skabelon for rammeaftale

BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE

GENERELLE BETINGELSER FOR SUPPORT OG PROGRAMMELOPDATERING

BASERET PÅ - K01 K O N T R A K T. mellem. CVR-nr... (i det følgende kaldet kunden) CVR-nr... (i det følgende kaldet leverandøren)

1 Kontrakt Aftaleperiode Opsigelse Overdragelse af aftalen Anvendelse af underentreprenører

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen

KONTRAKT (EU) mellem. AMGROS I/S Dampfærgevej København Ø (herefter Amgros) ... CVR-nr... (herefter leverandøren)

3. Købers udskydelse eller annullering af ordren 4. Priser 5. Betaling

Bilag 13. Ophørsbistand. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

Kontrakt om konsulentydelse om analyse af anvendelsesmuligheder for en datainfrastruktur for indendørs lokaliteter til at understøtte

Kontraktbilag 3. Databehandleraftale

Abonnementsaftale for INNOMATE HR

DATABEHANDLERAFTALE. indgået mellem. [Kunde] (den Dataansvarlige ) Sandgrav Solutions ApS CVR: Granbakken 53.

AFTALE November Kulstofapparatur. mellem. Institut for Agroøkologi Blichers Allé Tjele Danmark. (i det følgende benævnt "Kunden )

Oktober Svend Bjerregaard Advokat. Bilag A Udkast til managementaftale for fonden. sbj@holst-law.com T J.nr SBJ/HAI

1) Generelt På baggrund af nuværende aftale gives klinikken adgang til data der forefindes på ClinicCare s servere. Dvs.:

1.1 Leverandøren er databehandler for Kunden, idet Leverandøren varetager de i Appendiks 1 beskrevne databehandlingsopgaver for Kunden.

Bilag 2. Salgs- og Leveringsbetingelser

BILAG A UDKAST TIL KONTRAKT

Annoncering af Afgørelsesdatabasen

Udkast KONTRAKT vedr. Opgradering af Det Kongelige Biblioteks Cumulus-system

Konsulentkontrakt. mellem. Danmarks Frie Forskningsfond Asylgade Odense C EAN-nummer: (i det følgende benævnt Kunden)

Annoncering af køb af digitale penne, papir til digitale penne samt software vedligeholdelse og service af digitale penne Kontraktudkast November 2016

Del 3. Elementer til kontrakt

DATABEHANDLERAFTALE. Omsorgsbemanding

Transkript:

Kontrakt mellem Landsskatteretten Ved Vesterport 6, 6. sal 1612 København V og SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø (i det følgende kaldet Kunden) og LEVERANDØRNAVN ADRESSE POSTNUMMER (i det følgende kaldet Leverandøren) om Etablering, drift og vedligeholdelse af en Afgørelsesdatabase Side 1 af 16.

DEFINITIONER Afgørelser Kendelser og Afgørelser fra Landsskatteretten og Skatterådet vedrørende skat, moms, told, afgifter, inddrivelse og ejendomsvurdering mv. Afgørelsesdatabasen Den samlede databaseløsning der leveres i henhold til nærværende Kontrakt. Arbejdsdag Mandag til fredag bortset fra helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag. Brugere Ved Brugere forstås slutbrugere i form af borgere og virksomheder. Dag Ved Dag forstås kalenderdag. Data Ved Data forstås Afgørelser uanset form samt informationer, oplysninger mv. hidrørende fra Afgørelser eller fra Kunden i øvrigt. Driftsprøve Ved Driftsprøve forstås prøven efter bilag 8 og bilag 8b. Fortrolige oplysninger Oplysninger, som ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Incident Et Incident er en hændelse, der ikke er en del af standard drift, og som medfører, eller kan medføre, forstyrrelser af, eller reduktion i, kvalitet, herunder tilgængelighed. Side 2 af 16.

Kontrakten Nærværende kontrakt inkl. samtlige kontraktbilag. Mangler Der foreligger en mangel, såfremt Leverandøren ikke opfylder de i kontrakten fastsatte krav til Leverandørens ydelser, eller såfremt Kunden i øvrigt ikke opnår den nytte af Afgørelsesdatabasen, som Kunden med føje kunne forvente. Overtagelsesprøve Ved Overtagelsesprøve forstås prøven efter bilag 8 og bilag 8a Parterne Kunden og Leverandøren. Leverance Den samlede leverance under denne Kontrakt Servicemål Servicemål efter bilag 4. Side 3 af 16.

1. INDLEDNING Nærværende kontrakt vedrører etablering, drift og vedligeholdelse af en Afgørelsesdatabase, herunder anonymisering og offentliggørelse af Afgørelser fra Landsskatteretten og Skatterådet. Afgørelsesdatabasen er en netbaseret portal rettet mod Brugerne, som skal være gratis tilgængelig på internettet, og som skal indeholde anonymiserede afgørelser fra Landsskatteretten og Skatterådet offentliggjort fra og med den 1. juli 2008. Parterne er enige om i hele forløbet at samarbejde med en positiv, professionel og ansvarlig holdning. Parterne skal herunder udvise den fleksibilitet, som må anses for rimelig og sædvanlig ved gennemførelse af tilsvarende it-kontrakter, herunder løbende informere hinanden om ethvert forhold, som skønnes at have betydning for gennemførelse af et hensigtsmæssigt kontraktforløb. 2. LEVERANDØRENS FORPLIGTELSER Leverandøren skal anonymisere og offentliggøre Afgørelser i en Afgørelsesdatabase og opfylde alle krav i bilag 1-10 samt nærværende Kontrakt. Det påhviler Leverandøren fra godkendelse af Overtagelsesprøven, at overholde de i Kontrakten anførte krav, herunder Servicemål. Endvidere påhviler det Leverandøren at sikre, at Afgørelsesdatabasen er gratis tilgængelig for Kunden og Brugerne, og at alle Afgørelser anonymiseres og offentliggøres på Afgørelsesdatabasen i overensstemmelse med de i Kontrakten anførte krav. Leverandøren er til enhver tid ansvarlig for at Afgørelsesdatabasen har tilstrækkelig kapacitet til at indeholde offentliggjorte Afgørelser. Leverandøren kan ikke påberåbe sig, at det, der fremgår af bilag 2-10 medfører, at krav i bilag 1 ikke kan opfyldes. Leverandøren kan kun påberåbe sig at en beskrivelse i bilag 1 ikke skal opfyldes, såfremt dette udtrykkeligt er angivet i bilag 1. Er andet ikke anført i Kontraktens bilag, skal al brugerdialog i Leverandørens Leverancer under Kontrakten være udfærdiget på dansk. Side 4 af 16.

3. TIDSPLAN Parterne har aftalt en tidsplan med bindende frister for aktiviteter i forbindelse med Kontraktens gennemførelse. Tidsplanen fremgår af bilag 7. 4. DRIFT Leverandøren skal fra bestået Overtagelsesprøve varetage drift og vedligehold af Afgørelsesdatabasen. Kunden meddeler skriftligt godkendelse af bestået Driftsprøve efter bilag 8. Leverandøren skal stille alt det udstyr og programmel m.v. til rådighed, som er nødvendig for at opfylde samtlige krav i denne Kontrakt. Leverandøren er ansvarlig for opfyldelse af driftsydelserne, selv om Leverandøren lader disse udføre af andre. I alle forhold vedrørende driften kan Kundens henvendelser rettes til Leverandøren. Driftsafviklingen forudsættes at ske fra Leverandørens lokaliteter. Driftsafviklingen kan ske fra andre lokaliteter, såfremt dette kan ske uden driftsmæssige gener eller omkostninger for Kunden. Uanset placering af driftsafvikling skal Leverandøren overholde de til enhver tid gældende krav om placering af datacentre i lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven). Ændringer af Leverandørens udstyr og programmel, som anvendes til driftsafvikling, kan alene foretages, hvor ændringer kan ske uden driftsmæssige gener eller omkostninger for Kunden, og samtlige krav efter nærværende Kontrakt fortsat opfyldes. Side 5 af 16.

5. VEDLIGEHOLD Leverandøren påtager sig fra datoen for godkendt Overtagelsesprøve at vedligeholde alle dele af Afgørelsesdatabasen og skal sikre at Leverancen har den aftalte tilgængelighed, sikkerhed og performance. 6. SPECIALTILPASNINGER AF AFGØRELSESDATABASEN Procedure for specialtilpasninger af Afgørelsesdatabasen er angivet i bilag 9. 7. LEVERANDØRENS ANONYMISERING OG OFFENTLIGGØRELSE AF AFGØRELSER I AFGØRELSESDATABASEN Leverandøren skal offentliggøre alle Afgørelser fra Landskatteretten og Skatterådet offentliggjort i databasen fra 31. juli 2008 til 31. marts 2013 i Afgørelsesdatabasen og løbende anonymisere og offentliggøre Afgørelser, som skal offentliggøres fra og med den 1. april 2013 i den nye Afgørelsesdatabase. Leverandøren overholder ved sin anonymisering og offentliggørelse af Afgørelser under Kontrakten de til enhver tid gældende regler og forskrifter for behandling af Fortrolige oplysninger jf. bilag 6. Leverandøren skal sikre, at ansatte hos Leverandøren, der foretager anonymisering og offentliggørelse af Afgørelser under Kontrakten, har fyldestgørende uddannelse og erfaring, til at varetage opgaven i overensstemmelse med Kontraktens krav. Leverandøren er forpligtet til at indskærpe tavshedspligten overfor relevante medarbejdere, herunder medarbejdere, der foretager anonymisering og offentliggørelse af Afgørelser, jf. pkt. 26. Leverandøren skal ved sin anonymisering og offentliggørelse af Afgørelser anvende Kundens anonymiseringsvejledning, jf. bilag 10. Leverandøren kan udarbejde egne retningslinjer for anonymiseringen af Afgørelser. Sådanne skal godkendes af Kunden før anvendelse heraf til anonymisering og offentliggørelse af Afgørelser. Side 6 af 16.

Afgørelser, som det ikke i tilstrækkeligt omfang er muligt at anonymisere i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler og forskrifter for behandling af Fortrolige oplysninger, må ikke offentliggøres. Leverandøren er forpligtet til at forelægge en Afgørelse for Kunden forinden offentliggørelse på Afgørelsesdatabasen, hvis Leverandøren er i tvivl om en Afgørelse er anonymiseret i tilstrækkeligt omfang, herunder hvis Leverandøren er i tvivl om anonymisering af tekstafsnit på fremmedsprog. Kunden tager stilling til, om en sådan Afgørelse må offentliggøres. Leverandøren skal senest 60 Dage fra enten modtagelsen af Afgørelsen fra Kunden eller offentliggørelsen af Afgørelsen på www.skat.dk, offentliggøre Afgørelserne i Afgørelsesdatabasen. Alle Afgørelser må udelukkende offentliggøres i anonymiseret form. Kunden behandler som dataansvarlig eventuelle spørgsmål vedrørende den registreredes rettigheder, herunder spørgsmål i henhold i lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven) kapitel 9 og 10. Modtager Leverandøren en klage over en offentliggjort Afgørelse, herunder en klage over selve offentliggørelsen, er Leverandøren forpligtet til straks at videresende klagen til Kunden. Når Afgørelser er offentliggjort i Afgørelsesdatabasen, må Leverandøren ikke slette disse. Kunden er berettiget til når som helst og uden begrundelse at kræve, at en Afgørelse med omgående virkning fjernes fra Afgørelsesdatabasen. 8. SIKKERHEDS- OG KVALITETSSTYRING Leverandøren er forpligtet til at beskytte Afgørelsesdatabasen mod uvedkommendes adgang, herunder uvedkommendes adgang til Data, til at udføre back-up én gang om ugen samt øvrige sikkerhedsmæssige foranstaltninger jf. bilag 1 og 6. Leverandøren er forpligtet til at bære alle omkostninger til en indhentet erklæring fra ekstern revision jf. bilag 6 pkt. 6. Side 7 af 16.

9. VEDERLAG OG PRISER Alle vederlag til Leverandøren i anledning af Kontrakten er beskrevet i bilag 3. Leverandøren har ikke krav på yderligere vederlag, end hvad der fremgår heraf. Forudbetaling kan ikke finde sted under denne Kontrakt, og alle vederlag betales altid bagudrettet. Leverandøren er ikke berettiget til nogen form for vederlag før Overtagelsesprøven er bestået. Alle vederlag er i danske kroner og er faste. I vederlaget er inkluderet de på kontraktunderskifttidspunktet gældende afgifter, bortset fra moms. Ved ændringer af afgifter reguleres vederlaget med den økonomiske nettokonsekvens heraf, således at Leverandøren stilles uændret. Leverandøren har pligt til at oplyse Kunden, såfremt der sker en ændring i nedadgående retning af relevante afgifter. Ændringer kan kun faktureres, såfremt de pågældende ændringer, deres omfang og rammerne for det dertil knyttede vederlag, på forhånd er skriftligt godkendt af Kunden jf. bilag 9. Leverandørens vederlag forfalder til betaling løbende måned plus 30 dage at regne fra og med fakturadato, såfremt faktura er fyldestgørende og korrekt udfyldt. Leverandøren overholder de til enhver tid gældende regler og forskrifter for afregning med en offentlig myndighed, herunder de i medfør af bekendtgørelse nr. 206 af 11/03/2011 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder fastsatte krav til afregningen. Kundens manglende betaling af en faktura, som ikke opfylder ovenstående krav, afstedkommer ingen misligholdelsesbeføjelser eller krav på morarente. 10. PRISREGULERING Priserne er faste, men kan reguleres 1 gang årligt på grundlag af den forholdsmæssige ændring af det i medfør af lovbekendtgørelse nr. 76 af 03/02/1999 fastsatte nettoprisindeks for oktober måned, Side 8 af 16.

med virkning fra januar det følgende år. De af Leverandøren i bilag 3 anførte priser kan tidligst reguleres pr. 31.12. 2013. 11. GARANTI Leverandøren garanterer, at Leverancen opfylder alle de i nærværende Kontrakt fastsatte krav. Leverandøren garanterer herunder, at Leverandøren besidder de fornødne ressourcer til den løbende drift, anonymisering og offentliggørelse af Afgørelser, samt at Afgørelsesdatabasen til enhver tid har tilstrækkelig kapacitet til at rumme offentliggjorte Afgørelser. 12. BENYTTELSE AF UNDERLEVERANDØRER Leverandøren kan ikke uden Kundens skriftlige samtykke overlade Kontraktens opfyldelse til underleverandører. 13. HÆFTELSE FOR UNDERLEVERANDØRER Leverandøren hæfter for sine underleverandørers ydelser efter nærværende Kontrakt på ganske samme måde som for sine egne forhold. 14. MANGLER Mangler ved Leverandørens ydelser skal afhjælpes hurtigst muligt. Leverandøren skal uden vederlag afhjælpe manglen. 15. SERVICEMÅL Leverandøren skal overholde alle de aftalte krav til Servicemål angivet i bilag 4. Leverandøren skal sikre behørig rapportering til Kunden som anført i bilag 4, herunder på anfordring dokumentere opfyldelsen af Servicemål. Side 9 af 16.

16. RAPPORTERING Leverandøren skal efterkomme Kundens anmodninger om udlevering af dokumentation og statistik for antal Brugere, herunder Brugernes benyttelse af Afgørelsesdatabasen, samt Leverandørens overholdelse af offentliggørelsesfristen på 60 kalenderdage. 17. OPHÆVELSE Kunden kan ophæve Kontrakten, såfremt der indtræder væsentlig misligholdelse af Leverandørens forpligtelser ifølge Kontrakten. Følgende forhold anses altid for væsentlig misligholdelse: Overskridelse af en fastsat frist, jf. bilag 7, for Overtagelsesprøven med mere end 15 dage på grund af forhold, Leverandøren bærer ansvaret for. Overskridelse af en fastsat frist, jf. bilag 7, for Driftsprøve med mere end 15 dage på grund af forhold, Leverandøren bærer ansvaret for. Såfremt Overtagelsesprøven gentagne gange ikke kan godkendes Såfremt Driftsprøven gentagne gange ikke kan godkendes Afgørelsesdatabasens utilgængelighed i mere end 7 på hinanden følgende Dage. Leverandørens konkurs, betalingsstandsning, åbning af forhandlinger om akkord eller væsentligt forringede økonomiske forhold i øvrigt, der bringer kontraktens rette opfyldelse i fare. Leverandørens ophør med den virksomhed, som kontrakten vedrører, eller indtræden af andre omstændigheder, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i alvorlig fare. 18. KUNDENS BEFØJELSER I ØVRIGT Dansk rets almindelige regler om beføjelser i anledning af forsinket eller udeblevet levering, jf. dog pkt. 21 og pkt.22, gælder. 19. KUNDENS FORHOLD Såfremt Kunden misligholder sine betalingsforpligtelser i henhold til nærværende Kontrakt, er Leverandøren berettiget til rente i overensstemmelse med rentelovens regler. Side 10 af 16.

I øvrigt finder dansk rets almindelige misligholdelsesbeføjelser anvendelse med de begrænsninger, der fremgår af nærværende Kontrakt, jf. dog pkt. 21 og pkt.22. 20. PRØVER Afprøvning af Afgørelsesdatabasen sker ved en Overtagelsesprøve og en Driftsprøve. Ingen gennemgang, kommentering eller godkendelse fra kundens side af nogen prøve kan tages som udtryk for en ændring af de krav, der kan stilles efter nærværende Kontrakt. Overtagelsesprøvens og Driftsprøvens procedure, indhold og godkendelseskriterier er fastsat i bilag 8. 21. ERSTATNING Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Leverandøren skal skadesløsholde Kunden for ethvert krav, der opstår fra tredjemand imod Kunden, som følge af fejlagtig anonymisering og offentliggørelse af Afgørelser under Kontrakten, herunder skadesløsholde Kunden for advokatudgifter samt omkostninger, erstatning og andet til tredjemand. Leverandøren opretholder en ansvarsforsikring med dækning i forhold til Kontraktens ydelser. Leverandøren påtager sig produktansvar efter dansk rets almindelige regler. 22. FORCE MAJEURE Hverken Leverandøren eller Kunden skal i henhold til Kontrakten anses for ansvarlig over for den anden Part, for så vidt ansvaret angår forhold, der ligger udenfor Partens kontrol, og som Parten ikke ved Kontraktens underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet. Strejke og lock-out betragtes ikke som force majeure. Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der foreligger en hindring, der omfattes af første afsnit af bestemmelsen, og som Leverandøren ikke burde have undgået eller overvundet. Side 11 af 16.

Force majeure kan højst gøres gældende med det antal Dage, som force majeure situationen varer. Såfremt Leverandørens Leverance udskydes på grund af force majeure, udskydes de betalinger, der knytter sig dertil, tilsvarende. Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende Part har givet skriftlig meddelelse herom til den anden Part senest 5 Dage efter, at force majeure er indtrådt. Kunden er berettiget til at ophæve Kontrakten, såfremt Leverandørens ydelser udskydes med mere end 60 Dage som følge af force majeure. I et sådant tilfælde er Leverandøren ikke berettiget til vederlag for perioden fra indtræden af force majeure indtil Kunden annullerer kontrakten. 23. RETTIGHEDER TIL AFGØRELSESDATABASEN Kunden erhverver alene en tidsbegrænset brugsret til den af Leverandøren leverede Afgørelsesdatabase. Dette gælder såvel standardprodukter som tilretninger, specialtilpasninger og lignende. Brugsretten medfører ret til at videreudvikle og ændre, medmindre andet er angivet i bilag 9. Kunden får tilsvarende en tidsbegrænset brugsret til enhver ændring eller tilpasning, herunder opdatering af programmel, der leveres under nærværende Kontrakt. Kunden har ejendomsret og immaterielle rettigheder til al Data i Afgørelsesdatabasen. 24. TREDJEMANDS RETTIGHEDER Leverandøren indestår for, at Kunden og Brugerne til enhver tid kan benytte Afgørelsesdatabasen på den i Kontrakten forudsatte måde uden krænkelse af tredjemands rettigheder. Rejser tredjemand krav mod Kunden med påstand om krænkelse af tredjemands ret ved Leverandørens ydelser til Kunden, skal Kunden skriftligt meddele Leverandøren dette, hvorefter Leverandøren overtager kontakten til tredjemand angående kravet og samtlige hermed forbundne omkostninger, herunder omkostninger til forligsforhandlinger eller retssag. Side 12 af 16.

Leverandøren skal skadesløsholde Kunden for ethvert krav, der måtte opstå som følge af, at tredjemands rettigheder er krænket, herunder for advokatudgifter samt omkostninger, erstatning og andet, der måtte blive tilkendt tredjemand. Leverandøren skal skadesløsholde Kunden for eventuelle krav fra underleverandører, der støttes på licensbetingelser, og som ikke påhviler Kunden efter nærværende Kontrakt. Krænker Leverandøren tredjemands ret, skal Leverandøren afhjælpe manglen så Kontrakten opfyldes. 25. MYNDIGHEDSKRAV Leverandøren indestår for, at ydelser efter Kontrakten til enhver tid opfylder alle relevante myndighedsforskrifter og love, herunder for behandling af personoplysninger, således som disse foreligger ved Kontraktens underskrift og senere, og for, at Leverandøren har alle nødvendige godkendelser og anmeldelser. 26. TAVSHEDSPLIGT Leverandøren og dennes ansatte skal iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om Kundens eller andres forhold, som de måtte få kendskab til i forbindelse med opfyldelse af denne Kontrakt. En underleverandør eller anden, der bistår Leverandøren i forbindelse med opfyldelsen af denne Kontrakt, har samme forpligtelse. Leverandøren indestår for opfyldelsen heraf, jf. pkt. 13. Leverandøren er forpligtet til at indskærpe tavshedspligten overfor medarbejdere. Leverandøren skal udarbejde retningslinjer for de ansattes håndtering, opbevaring og sletning af Fortrolige oplysninger og Data. Leverandøren skal ved uddannelse og oplæring sikre sig sine ansattes overholdelse af disse retningslinjer. 27. BENYTTELSE AF KUNDEN SOM REFERENCE Leverandøren må ikke til noget formål benytte Kunden som reference uden Kundens forudgående skriftlige samtykke. Side 13 af 16.

28. SAMARBEJDSORGANISATION I bilag 5 er angivet Kontraktens samarbejdsorganisation, herunder hvem der skal rettes henvendelse hos henholdsvis Leverandøren og Kunden under kontraktforløbet. Såfremt en person anført i bilag 5 udskiftes, skal den anden part underrettes herom. Leverandøren har det totale ansvar for Afgørelsesdatabasen, og Leverandøren har initiativpligt i samarbejdet mellem Parterne. Kunden er forpligtet til at deltage i Overtagelsesprøven og Driftsprøven i det i bilag 8 angivne omfang. Kunden er ikke herudover forpligtet til at medvirke ved Leverandørens opfyldelse af nærværende Kontrakt. 29. OVERDRAGELSE Kunden har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter nærværende Kontrakt til en anden offentlig institution. Leverandøren kan ikke uden Kundens skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge Kontrakten til tredjemand. 30. ÆNDRING AF AFGØRELSESDATABASENS NAVN Kunden er berettiget til at ændre navnet på den under denne Kontrakt leverede Afgørelsesdatabase fra det nuværende navn Afgørelsesdatabasen for Landsskatteretten og Skatterådet til et andet navn. En sådan ændring kan ikke afstedkomme krav på yderligere vederlag. 31. LEVERANDØRENS FORPLIGTELSER VED KONTRAKTENS OPHØR Ved Kontraktens ophør, er Leverandøren forpligtet til at overdrage samtlige af Kundens Data indlagt i Afgørelsesdatabasen vederlagsfrit til Kunden i struktureret form. Såfremt Kunden ved Kontraktens ophør indgår en ny kontrakt vedrørende etablering, drift, vedligeholdelse eller udvikling af en ny Afgørelsesdatabase med en anden leverandør, er Leverandøren forpligtet til at assistere og samarbejde med en sådan ny leverandør i det omfang dette er nødvendigt. Leverandøren vil få dækket sine omkostninger i forbindelse med en sådan Side 14 af 16.

assistance til en ny leverandør på basis af timeforbruget og den oplyste konsulenttimepris angivet i bilag 3. Leverandøren er ved kontraktophør berettiget til at videreføre Afgørelsesdatabasen med dens indhold af Afgørelser. Leverandøren skal i så tilfælde gøre brugere af den videreførte database opmærksom på, at databasen ikke drives på vegne af Kunden. Såfremt databasen ikke opdateres efter kontraktophør, skal det tydeligt fremgå overfor brugere af den videreførte database, at databasens indhold ikke er opdateret. 32. LOVVALG OG VÆRNETING Retsforholdet ifølge Kontrakten og dennes fortolkning afgøres efter dansk ret og ved de danske domstole. Værneting er København. 33. FORTOLKNING Bestemmelser i annonceringsmaterialet, i Leverandørens tilbud, i forudgående korrespondance eller lignende, der ikke er gentaget i denne Kontrakt, kan ikke påberåbes som fortolkningsgrundlag. 34. LØBETID OG OPSIGELSE Kontraktens løbetid er 4 år fra 1. april 2013 til 1. april 2017. Kontrakten kan opsiges af Kunden med et skriftligt varsel på 6 måneder til udgangen af en kalendermåned. Kontrakten kan kun ændres ved skriftlig aftale herom. Side 15 af 16.

UNDERSKRIFTER Sted: Dato: For Landsskatteretten: Sted: Dato: For SKAT: Sted: Dato: For Leverandøren: Side 16 af 16.