WATSON Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne Af Katrine Skov Sørensen Fredag den 16. marts 2018 Patienter på hospitalerne kan vente større opmærksomhed fra lægerne. Ny teknologi betyder, at supercomputere kan overtage en del af sundhedspersonalets arbejde. Det vil give mere tid til at tale med de syge. Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at analysere data og give dem mere tid til patienterne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Der er travlt på danske hospitaler. Og den teknologiske udvikling betyder, at der er sket en stigning i kravene til lægerne. De skal analysere store mængder data. Derfor tager man i dele af sundhedsvæsenet imod computerteknologi, der kan overtage nogle af opgaverne, med åbne arme. Målet er, at læger kan bruge mere tid på patienterne. Computere kan på længere sigt blive bedre end mennesker til for eksempel at tjekke scanningsbilleder og celleprøver for misformede celler. I nogle tilfælde er teknologien allerede bedre end mennesket i dag. Det mener Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Han ser et potentiale i, at Side teknologien 1 af 5 kan understøtte eller
Han ser et potentiale i, at teknologien kan understøtte eller overtage en del af sundhedspersonalets opgaver i fremtiden.»der er god mulighed for, at Watson eller en konkurrent hertil kan supplere eller helt erstatte lægens vurdering i analysen af udvalgt data på lang sigt. Det kan betyde, at der frigives tid for sundhedspersonalet, som kan bruges på patienter,«siger Jakob Kjellberg, som er overbevist om, at vi kommer til at se mere til kunstig intelligens i sundhedsvæsenet i fremtiden. Teknologien bydes velkommen på Herlev Hospital På den baggrund er Region Hovedstadens investering i den kunstige intelligens "Watson" kærkommen på radiologisk afdeling på Herlev Hospital ved København. Som det første hospital i Europa skal man i Herlev bruge Watson til at analysere data og finde tegn på brystkræft. Fakta om kunstig intelligens Kunstig intelligens betegner en type software, der kan afkode store mængder af ustrukturerede data så som billeder, faglitteratur og journaler på kort tid. Kunstig intelligens 'trænes' inden for sundhedssystemet til at genkende mønstre, stille diagnoser og komme med behandlingsforslag ved hjælp af menneskelige input. Brugen af IBM s Watson på Herlev Hospital er en del af en rammeaftale, der i juni 2017 blev indgået mellem Region Hovedstaden og IBM. Aftalen indebærer, at Regionen afsætter 30 millioner kroner til samarbejdsprojekter om kunstig intelligens. Hverken IBM eller Herlev Hospital vil spå om, hvornår eller om Watson kan blive klar til at foretage lægefaglige vurderinger. Antallet af screeninger for brystkræft, hvor kvinder får taget et røntgenbillede af brystet, er eksploderet. Men antallet af røntgenlæger, der skal analysere den store mængde data, er stort set forblevet det samme som for femten år siden. Der er stadig mere data at forholde sig til, men der mangler hænder og læger på landets røntgenafdelinger til at analysere data. Side 2 af 5
Med Watson kan lægerne prioritere deres tid på patienterne frem for at analysere data og tekst Henrik Rindel Gudbergsen, medicinsk chef, IBM i Norden Lægernes kommende computerkollega, Watson, er skabt af IBM og kan på ganske kort tid sammenligne et mammografi-scanningsbillede med tusindvis af data og vurdere, om en scanning viser syge eller raske bryster. På den måde er det meningen, at Watson i fremtiden skal supplere den lægefaglige vurdering. I dag er der mindst to læger, der skal analysere en mammografi. Kun hvis begge læger vurderer, at der ikke er tegn på kræft, bliver mammografien lagt i bunken med billeder af raske bryster. Hvis bare en læge ser, at der tegn på kræft, går billedet videre til en tredje læge. Målet er, at Watson skal erstatte den ene læge i den første runde. På den måde frigives der tid, som i stedet kan bruges på patienterne.»kunstig intelligens er oplagt at bruge på røntgenafdelinger, da teknologien er virkelig god til at analysere billeder. Lægerne bruger i dag utrolig meget tid på at undersøge billedmateriale. Med Watson kan lægerne prioritere deres tid på patienterne frem for at analysere data og tekst,«siger Henrik Rindel Gudbergsen, der er medicinsk chef hos IBM i Norden. Teknologien er bedst at bruge i tilfælde, hvor man kan spørge computeren om noget meget specifikt. For eksempel om der er tegn på brystkræft eller ej på et scanningsbillede. Watson kan styrke kvaliteten af lægernes arbejde Michel Nemery, der er ledende overlæge på radiologisk afdeling på Herlev Hospital, hilser Watson velkommen. Han ser et stort potentiale i, at den kunstige intelligens kan hjælpe lægerne med at overskue den enorme mængde af billeder, som lægerne hver dag skal forholde sig til.»patienten har en forventning om, at alt skal dokumenteres med billeder. I dag tager lægen også røntgenbilleder af patienter, for at være sikker på, at det går, som han eller hun forventede. Samtidigt betyder den hastige udvikling i scanningsteknologien, at der i dag er mange flere lag af data, der potentielt kan analyseres i hvert enkelt billede,«siger Michel Nemery. Side 3 af 5
Menneskets hjerne og øje har naturlige grænser for, hvad det kan se og skelne imellem, mens teknologien hele tiden bliver bedre. Michel Nemery, overlæge, Herlev Hospital Der findes store mængder data, som der i dag ikke er nok ressourcer til, at lægerne kan gennemgå. Michel Nemery har derfor efterspurgt et værktøj, der kan lette noget af arbejdet.»da jeg startede med at interessere mig for kunstig intelligens, troede jeg, at det kun handlede om, at røntgenlægerne ikke kan magte alle opgaverne. At det var nødvendigt, at vi fik et redskab til at blive mere effektive,«siger Michael Nemery. Men nu er han overbevist om, at den kunstige intelligens kan styrke kvaliteten af både diagnosticeringen og behandlingen af patienterne.»det næste, der blev tydeligt for mig, var, at kvaliteten også får et løft. For når man får frigivet mere tid, så har man også et langt bedre overblik, der samlet set giver mere kvalitet og sikkerhed i arbejdet med patienterne,«fortsætter han. Diagnosticeringen styrkes Watson fungerer således, at softwaren tilføjes store mængder sundhedsdata. På få sekunder kan Watson genkende mønstre, stille diagnoser og komme med behandlingsforslag på tværs af data, der alternativt ville tage en forsker mange år at gennemgå. Watson kommer frem til fyldestgørende resultater og har blik for sammenhænge og indsigter, som mennesker aldrig havde fået øje på, blandt andet fordi at man ikke har tid nok. Watson kan derfor styrke diagnosticeringen af patienterne og blive et supplement til den lægefaglige vurdering og dialog med patienten, fortæller Henrik Rindel Gudbergsen fra IBM. Michel Nemery er enig. Han mener, at man som samfund er moralsk forpligtet til at omfavne den nye teknologi.»menneskets hjerne og øje har naturlige grænser for, hvad det kan se og skelne imellem, mens teknologien hele tiden bliver bedre. Derfor holder man kvaliteten af diagnosticering og behandlinger nede, hvis man vælger kun at basere sig på de områder, hvor menneskets hjerne kan følge med,«siger han. Adgang til data er en udfordring Side 4 af 5
Adgang til data er en udfordring I dag har Watson på Herlev Hospital adgang til tusindvis af danske mammografier og resultaterne af dem, men hvis Watson i fremtiden også skal identificere komplicerede sammenhænge på tværs af både forskellige dele af kroppen og andre faktorer som for eksempel alder, vægt, søvnkvalitet og medicinforbrug, så kræver det, at danske patienter skal afgive rigtig mange data. Henrik Rindel Gudbergsen tror ikke på, at den kunstige intelligens får adgang til alle danskernes sundhedsdata inden for den nærmeste fremtid. Men han forventer, at danskerne er villige til at dele oplysninger om dem selv og deres sundhed.»verden har vist os, at der kan ske læk og hacking, og vi kan ikke stille en garanti for, at det ikke vil ske. Jeg tror, at folk i fremtiden vil være mere villige til at dele data. Men det skal foregå på en sikker og transparent måde. Som individ skal man vide, hvem der har adgang til ens personlige data, hvad de benyttes til, og hvem de må deles med,«siger han. Noget tyder på, at han får ret i, at flere danskere i fremtiden vil give en større grad af adgang til viden om deres sundhed. En omfattende undersøgelse lavet af Trygfonden og Mandag Morgen i 2016 viser nemlig, at 89 procent af danskerne formenligt eller gerne vil stille deres sundhedsdata til rådighed for sundhedsvæsenet, så systemet kan lære af deres forløb. Alligevel ser Michel Nemery adgang til data som den største barriere for at udbrede kunstig intelligens i sundhedssystemet. Men han mener, at man som borger i velfærdsstaten er forpligtet til at donere sine sundhedsdata.»det er paradoksalt, at vi gerne vil have den bedste mulige behandling og viden, men ikke vil dele de sundhedsdata, som skaber grundlaget for den højeste kvalitet. Vores velfærdssamfund bygger på at vi deler, og jeg mener derfor helt sikkert, at vi også bør dele vores data. Man kan vælge at prioritere at beskytte sit privatliv, men det betyder, at man ikke kan få de resultater, som kan gøre flere patienter raske,«siger Michel Nemery. Side 5 af 5