Terrorsikring fylder mere i julehyggen på danske julemarkeder Steder, hvor mange er folk er forsamlet, og hvor man kan slå mange ihjel og skabe stor rædsel, er et mål. Men den slags mål er nærmest umulige at forskanse, lyder det fra ekspert i terror. Julemarkeder er blevet et mål for terror. I år er der sat betonklodser op, og der går vagter rundt på de større danske julemarkeder for at sikre gæsterne. 19. december sidste år blev 12 mennesker dræbt og 48 såret i et terrorangreb, da en lastbil tordnede ind i en menneskemængde på et julemarked i Tysklands hovedstad Berlin. Tragedien kastede lange skygger ind over julehyggen - også i Danmark, og politiet stiller i år højere krav til sikkerheden ved større danske julemarkeder.»det er blevet aktualiseret af den hændelse i Berlin sidste år. Derfor giver det anledning til at tro, at det sammen kan ske i Danmark. Vi går i dialog med arrangørerne i forhold til, hvordan man skal sikre julemarkederne. Derefter kommer vi med en anbefaling på, hvad de kan gøre. Det er arrangørerne, der betaler for sikringen,«forklarer Jesper Bangsgaard, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi. Risikoen for et angreb på et dansk julemarked er lille, men det er ikke på grund af terrorsikringerne, forklarer lektor i statskundskab på Aarhus Universitet Carsten Laustsen, der specialiserer sig i terrorisme.»steder, hvor mange er folk er forsamlet, og hvor man kan slå mange ihjel og skabe stor rædsel, er et mål. Men den slags mål er nærmest umulige at forskanse. Betonklodser kan sænke farten på lastbilen, men man kan lave angrebet på den anden side af betonklodserne, hvor folk kommer ind til julemarkedet. En betonklods hjælper heller ikke mod en mand med en bombe i rygsækken,«siger terrorekspert Carsten Laustsen. Julemarkeder i Aarhus
»Det er blevet en naturlig del af planlægningen af aktiviteter såsom julemarkeder eller andre aktiviteter på pladser og torve, at vi lever op til de krav, som politiet føler, er nødvendige. For tre år siden havde vi ikke de her triste og kedelige episoder. Det er en ny tid, vi lever i, og derfor mener jeg, at vi kun kan støtte op om de krav, politiet beder os opfylde,«fortæller direktør for Aarhus Cityforening Claus Bech. Julemarkeder i København»Jeg startede for syv år siden. Jeg havde faktisk betonklodser fra starten. Jeg tænkte, at der var risiko for, at nogle ville kunne køre galt og køre ind i vores gæster ved et uheld. I dag bruges de også som terrorsikring. Tilladelsen kræver, at man skal have et vågent øje, og derfor har vi en vagt på. Det koster en formue, og det er svært for mindre arrangører at kunne efterleve de krav,«fortæller Michael Deutsch, der arrangerer julemarkedet på Højbro Plads. Julemarkeder i Odense»Vi har sikret julemarkedet mod terror. Vi laver det, der hedder en hastighedsnedsættende indsats ved at placere lastbiler ved indfaldsvejene, og vi har vagter gående på julemarkedet. Det er helt nyt. Det er en anbefaling, vi har fået fra Fyns Politi og Beredskabet Fyn. Det giver god mening efter de begivenheder, der er fundet sted. Vi er forberedt på, at der i teorien skulle ske noget,«siger Henrik Kragh, kulturkonsulent og arrangør for H.C. Andersens julemarked i Odense. Sådan sikrer julemarkeder sig mod terror: Betonklodser, der skal spærre for køretøjer.store blomsterkummer, der skal spærre for køretøjer.store juledekorationer, der skal spærre for køretøjer. Hegn, der skal afspærre
området. Lastbiler, der skal spærre indfaldsveje. Vagter, der holder øje med mistænkelig opførsel. På billedet ses Cathrine Petersen, 26 år, studerende - hendes mor Eva Petersen, 45 år, arbejder i butik - og mormor Elinor Ilenkop, 78 år, pensionist. Da I tog herind i dag, tænkte I så på, at julemarkeder er potentielle terrormål? Cathrine:»Slet ikke, men jeg tænker tit over det, hvis jeg skal til en koncert eller andre store arrangementer, men i dag har jeg ikke tænkt på det.«elinor:»det kan ikke nytte noget at gå at være bange, så kan vi ikke gå på gaden. Det kan vi jo ikke.«hvad tænker I om, at vi nu er nødt til at sikre et julemarked mod terror? Eva:»Jeg synes, det er trist, at vi er nået dertil, vi ikke bare kan færdes rundt på gader og stræder, som vi altid har gjort, og vi bliver nødt til at tage de ting i brug.«
Cathrine:»Det er ærgerligt, at det skal være sådan. Men det kan være nødvendigt for at sikre os alle sammen.«kollegaerne Anna Steensig, 28 år, konsulent og Sidsel Hansen, 29 år, Konsulent. Er I nogensinde nervøse for terror, eller er det noget, I tænker på? Anna:»Jeg tænker nogle gange på terror, når jeg går på Nørreport. Vi arbejder begge i byen, vi ser betonklodser på Strøget, og man lægger mærke til det.«sidsel:»jeg lægger mest mærke til det, når politimænd står i metroen med deres mega guns. Det gør mig faktisk mere bange end tryg. Jeg har engang set en lastbil køre ned af Strøget, hvor jeg tænkte fuck. Det var min første tanke.«hvad tænker I om, at det her julemarked, I er på i dag, er sikret mod terror?
Anna:»Det er frygteligt, at det er sådan. Men på nogle punkter skaber det en falsk tryghed. Det kan lige så godt ske andre steder, hvor man ikke tænker over det.«sidsel:»nu når du siger det, kan jeg godt se, at der står store klodser her. Men jeg tænker, at der er stadig rig mulighed for at lave noget andet sindssygt. Der sker mange ting i Europa, og der har været mange triste hændelser, men generelt er det et frygtbillede, man tegner, som ikke er nødvendigt. Man skal ikke gå og være bange hele tiden.«på billedet ses parret Jane Holt, 55 år, sygeplejerske og Thomas Holt, 54 år, der arbejder som lokofører. Tænkte I på angrebet sidste år på julemarkedet i Berlin, da I gik herind i dag? Jane:»Ja, jeg tænkte på det, fordi det var et julemarked. Så kom det lige op... 'hvad var det nu, der skete sidste år?'. Tanken strejfer lige en.«er I nervøse for terror?
Jane:»Nej, det er ikke noget, der ændrer handlingerne i hverdagen. Men det ligger i baghovedet, at man tænker på det.«thomas:»sådan er det.«jane:»jeg tror ikke, betonklodserne hjælper. Det er falsk tryghed at sætte sådan noget op. Der kommer bare en større bil. Vi kan ikke sikre os.«hvad synes I om, at julemarkeder skal sikre mod terror? Jane:»Jamen, det er jo skræmmende. Men jeg tænker også, at man skal slå koldt vand i blodet. Man tænker lige tanken. Man må ikke være bange, vi må ikke lade os dirigere af det.«thomas:»det er blevet et livsvilkår.«på billedet ses Louise Petersen, 20 år og ernæringsassistent, samt Peter Mathiesen, 38 år og slagter. Tænkte I på terrorangrebet sidste år på et julemarked i Berlin, da I tog herind i dag?
Peter:»Jeg var på julemarkedet i Berlin tre dage før, det var underligt at se det i fjernsynet bagefter. Men nej, man tænker ikke så meget over det. Jeg håber på det bedste. Dernede var det hele fint, så gik der tre dage, og så var alt ændret. Det er lidt det samme her. Jeg har fri i dag, så jeg nyder bare min fridag, og jeg tænker ikke over det. Jeg håber aldrig, der sker noget.«er I bange for terror? Louise:»Jeg er ikke bange for terror, men tanken strejfer mig en gang imellem. Min mor har også spurgt mig, om jeg ikke er bange for at gå rundt i København. Nej, det er jeg ikke. Sker det, så sker det. Jeg har ikke lyst til at gå rundt og være bange for noget, som måske ikke sker.«thomas:»man har ikke lyst til at begrænse sig og gå rundt og være bange for nogle ting. Så kommer man aldrig ud.«hvad synes I om, at julemarkeder skal sikre mod terror? Louise:»Det er lidt skræmmende. Det kommer tæt på - kan det nu ske, at der kommer noget bragende?«thomas:»nu har man set, hvad en lastbil kan gøre ved en metalpæl og et julemarked, så kan en betonklods ikke stoppe en lastbil. Den vil snildt kunne brage igennem.«