Militær kapacitetsopbygning

UKLASSIFICERET Militær kapacitetsopbygning Hvilke elementer og dynamikker i krigsførelsens kredsløb har væsentlig betydning for hærens fremadrettede muligheder for at indsætte styrker rettidigt og effektivt i militære kapacitetsopbygningsoperationer? Visdom er at lære af erfaringer og derved optimere morgendagens operationer Speciale udarbejdet i regi af Institut for Militære Operationer af: Kaptajn Michael Elsøe Frandsen Elev på stabskursus 2012-2013 Forsvarsakademiet Vejleder: Major Lars Cramer-Larsen, Institut for Militære Operationer UKLASSIFICERET

ABSTRACT Denmark has been participating increasingly in international operations since the beginning of the 1990s. Current political statements indicate that this development will continue in the future. However, operational focus seems to be moving towards a more comprehensive approach, where military, political, economic and civilian efforts are to be integrated more. Future operations should furthermore preferable be conducted as early in the conflict cycle as possible preferably as preventive measures in accordance with R2P principles and military capacity building could be a substantial contributor. This thesis aims at analyzing lessons identified from Danish deployments to Iraq, the Baltic States and Eastern Africa in order to provide an optimized basis for future Danish army deployments in military capacity building operations. The analysis framework of the thesis is the traditional cycle of war, and key factors are reports from missions, doctrinal work and policies and decisions in this area. The thesis concludes that a joint political guidance to all relevant actors both civilian and military is essential in order to guarantee proper integration and coordination. Furthermore, the military doctrine should be updated in order to comprise even more focus on the preventive approach and how to conduct comprehensive approach in practice. 1

RESUMÉ Hæren er på vej hjem fra Afghanistan en opgave i et kampoperationsdomineret indsættelsesmiljø er løst, og lokale Afghanske sikkerhedsstyrker er i stand til at varetage ansvaret for landets sikkerhed. Hvad bliver hærens opgave i fremtiden? Svaret er entydigt ifølge det politiske niveau det bliver militær kapacitetsopbygning, og det skal gennemføres på forkant af en eventuel konflikt og alle virkemidler, herunder militære, politiske, civile og økonomiske, skal bringes i anvendelse for at løse opgaven. Derved skånes civilbefolkningen i en given modtagerstat mest muligt og Danmark får størst effekt ud af sin indsats. Motivationen for denne opgave er således åbenlys. Det drejer sig om at forberede hæren bedst muligt på de kommende opgaver. Hvordan kan hæren optimere egen organisation? Hvor trænger doktrinen til en ajourføring? Hvilke krav bør hæren stille til foresatte? Det er blot et udpluk af de spørgsmål, som hæren må stille sig selv inden fremtiden bliver nutid. Opgaveanalysen har vist, at det vil være hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i erfaringer fra to militære kapacitetsopbygningsoperationer i henholdsvis Irak og Østafrika og dertil tilføje erfaringer fra Danmarks engagement i Baltikum for samlet set, at have et nuanceret og fyldestgørende grundlag for at kunne svare på ovennævnte spørgsmål. Empirien er udvalgt ud fra en betragtning om, at opgavens konklusioner afhænger af dets validitet, hvorfor der i opgaveanalysen blev opstillet en række kriterier for udvælgelsen. Først og fremmest skulle Afrika som kontinent være repræsenteret, idet alle væsentlige rammesættende direktiver for forsvarets virke peger på netop det kontinent, som kommende indsættelsesmiljø. Derudover var kriterierne diversitet i henholdsvis organisation og målgruppe samt tidsmæssig forskel for indsættelserne (før, under, efter en konflikt). Empirien er analyseret i krigsførelsens kredsløb. Den analysemodel er anvendt qua dens fokus på dynamikkerne mellem det politiske niveau som definerer militær kapacitetsopbygning som fremtidigt fokusområde og det (militær) operative niveau, hvor de politiske målsætninger omsættes til taktiske aktiviteter. Samtidig er modellens seks konstituerende elementer, og deres indbyrdes afhængigheder i hver sfære (ydre og indre ring), velegnede som kategoriseringsform og model for en indledningsvis analyse af respektive erfaringer indenfor hvert element. Operationaliseringen af analysemodellen har været essentiel i forhold til, at analysen efterfølgende kan svare på opgavens problem. Væsentligst i operationaliseringen af ydre ring er analysen af de grundlæggende værdier og holdninger, som giver forståelse for motiverne og dynamikkerne hos det politiske niveau. Der ses to væsentlige forhold i operationaliseringen af indre ring. Dels analysen af doktrinens understøttelse af den samtænkte indsats, og dels organisationens uddannelsesmæssige muligheder for at understøtte militære kapacitetsopbygningsoperationer. 2

Med det afsæt herunder motivation, empiri og operationalisering af analysemodel kunne analysen gennemføres. Analysen af elementerne i ydre ring anviste en række områder, hvor der ses sammenfald mellem værdier og grundantagelser hos regeringerne fra samtiden for opgavens cases og den siddende regering. Den ideologiske profil, som den siddende regering søger at fremme ved sit fokus på R2P kan eksempelvis genkendes i Anders Fogh Rasmussens regeringstid. R2P har fokus på forebyggende og samtænkte indsatser til fordel for undertrykte civilbefolkninger. Dette ud fra betragtninger om, at forebyggelse er mere effektfuld end hjælp efter konfliktudbrud, og at det økonomisk er mere cost effektivt at forebygge konflikt frem for at reagere derpå. Samlet set, anviste analysen af ydre ring en påvirkning rettet mod det militære instrument i forhold til at kunne gennemføre militær kapacitetsopbygning som forebyggende indsats i en samtænkt kontekst. Analysen af indre ring anviste en række områder, hvor nuværende doktrin og organisation ikke er opdateret i forhold til at imødekomme kravene fra det politiske niveau. Først og fremmest ses en række doktrinære mangler, hvoraf manglende fokus på hvordan samtænkning gennemføres i praksis og manglende fokus på tyngdedannelse i de forebyggende faser af intervention, ses som de væsentligste. Organisatorisk ses de væsentligste mangler at være evnen til at agere situationsbevidst i fremmede kulturer og generelle pædagogiske færdigheder. Opgaven konkluderer, at der fra politisk side bør udgives direktiver for kommando-/ og samvirkeforhold når civile og militære aktører arbejder sammen i kapacitetsopbygningsoperationer. Opgaven konkluderer endvidere, at den militære doktrin bør udbygges med et fokuseringsværktøj med angivelse af både civile og militære aktørers rammer, arbejdsvilkår, målsætninger og ikke mindst mulige bidrag til den samlede opgaveløsning. Doktrinen bør tillige udbygges med fordele/ulemper ved forskellige tilgange til sekvensering af opgaveløsningen, herunder effekten af tyngdedannelse i de forebyggende faser af intervention. 3

1. INDLEDNING.... 6 1.1. Opgaveformulering.... 6 1.2. Introduktion til militær kapacitetsopbygning.... 6 1.3. Problemfelt.... 8 1.3.1. Afgrænsning.... 10 1.3.2. Problemformulering... 12 1.4. Motivation.... 13 1.5. Metode og struktur.... 13 1.6. Teorivalg og operationalisering.... 14 1.6.1. Samfundets politiske struktur.... 14 1.6.2. Ideologi.... 15 1.6.3. Samfundets økonomiske udviklingsstade.... 15 1.6.4. Doktrin.... 15 1.6.5. Organisation.... 15 1.6.6. Teknologi.... 16 1.6.7. Krigsførelsens kredsløbs kausale sammenhænge.... 16 1.7. Begrebsafklaring.... 16 1.7.1. Dynamikker.... 16 1.7.2. Konfliktens faser.... 17 1.8. Empiri.... 17 2. REDEGØRELSE FOR CASES.... 19 2.1. Indledning.... 19 2.2. Dansk støtte til militær kapacitetsopbygning i Østafrika.... 19 2.2.1. Overordnet introduktion.... 19 2.3. Dansk støtte til militær kapacitetsopbygning i Irak.... 20 2.3.1. Overordnet introduktion.... 20 3. ANALYSEKAPITEL.... 22 3.1. Indledning.... 22 3.2. Analyse af krigsførelsens kredsløbs ydre ring.... 22 3.2.1. Samfundets politiske struktur.... 22 3.2.2. Samfundets ideologi.... 25 3.2.3. Samfundets økonomiske udviklingsstade.... 27 3.2.4. Sammenfatning af ydre ring.... 29 4

3.3. Analyse af krigsførelsens kredsløbs indre ring.... 29 3.3.1. Doktrin.... 30 3.3.2. Organisation.... 33 3.3.3. Teknologi.... 37 3.3.4. Sammenfatning af indre ring.... 38 3.4. Kausalanalyse.... 38 3.4.1. Rettidig gennemførelse af rådgivning, uddannelse og partnerskab.... 38 3.4.2. Samtænkt gennemførelse af rådgivning, uddannelse og partnerskab.... 40 4. KONKLUSION.... 42 4.1. Den ydre ring.... 42 4.2. Dynamikken mellem ydre og indre ring.... 43 4.3. Den indre ring.... 43 4.3.1. Doktrin.... 43 4.3.2. Organisation.... 44 4.3.3. Teknologi.... 44 5. PERSPEKTIVERING.... 45 Bilag: 1. Visualisering af opgavens struktur. 2. Definition af centrale begreber. 3. Konfliktens faser. 4. Henvendelse til Hærens Operative Kommando vedr. økonomi. 5. Organisatorisk spænd for militær kapacitetsopbygning. 6. Litteratur-/ og referenceoversigt. Forside: Billeder: Stemningsbilleder fra danske bidrag til militære kapacitetsopbygningsoperationer i Irak, Østafrika og Baltikum. Frit tilgængelige på internettet. Ordsprog er udarbejdet af forfatteren. Opgavens omfang: 14.990 ord. Dertil kommer titelside, abstract, resume, indholdsfortegnelse, bilag og noteapparat. 5

1. INDLEDNING. 1.1. Opgaveformulering. Nærværende opgave udarbejdes i regi af Institut for Militære Operationer (IMO), og den udstukne opgaveformulering er: Militær assistance i form af kapacitetsopbygning indgår som et element i dansk sikkerhedspolitik og udfoldes aktuelt i Afghanistan og i Afrika. Militær assistance, personelt såvel som materielt, har siden den kolde krig været anvendt både til konfliktforebyggelse og til støtte til en konfliktende part. Det opfattes ofte som et attraktivt værktøj til erstatning for en egentlig intervention, med færre krav til både ressourcer og mandat. Der ønskes en undersøgelse af, hvilke erfaringer man kan udlede af tidligere militære assistanceprogrammer af denne art som vil være relevante for fremtidige kapacitetsopbygningsprogrammer 1. Nærværende indledning revurderer opgaveformuleringen med henblik på at justere og målrette den i overensstemmelse med de afgrænsninger og valg af fokusområder, som kapitlet argumenterer for. 1.2. Introduktion til militær kapacitetsopbygning. Militær kapacitetsopbygning er de aktiviteter, der umiddelbart kan gennemføres med forsvarets kapaciteter, viden og kompetencer for at opbygge, udvikle eller konsolidere en modtagerstats evne til egen lignende opgavevaretagelse 2. Begrebet militær kapacitetsopbygning dækker over indsættelse af militære kapaciteter med henblik på at yde støtte til hvad der ofte kan karakteriseres som en svag eller fejlslagen stat 3. Overordnet er formålet at bidrage til, at en given modtagerstat bliver sat i stand til at varetage egen sikkerhed, og derved på legitim vis kan garantere befolkningens sikkerhed. Et centralt emne i relation til gennemførelsen af militær kapacitetsopbygning er sikkerhedsniveauet i modtagerstaten, idet et effektivt og virksomt lokalt sikkerhedsapparat i høj grad er forudsætningsskabende for (gen)opbygning af statslige institutioner og generel udviklingsvirksomhed. Militær kapacitetsopbygning skal således ses i sammenhæng med den samtænkte indsats 4, idet den militære kapacitetsopbygning som oftest skal synkroniseres med en lang række andre udviklingsorienterede operationer, som gennemføres i både militært og civilt 1 Forsvarsakademiets specialekatalog 2012-2013. 2 Forsvarskommandoens koncept for militær kapacitetsopbygning. 3 Min forståelse af svag og fejlslagen stat er i overensstemmelse med AJP 3.4.5. (kapitel 1, sektion II), hvori fragile states defineres detaljeret. Der ses et spænd fra failed over failing til endelig en recovering state. 4 NATO terminologi for den samtænkte indsats er comprehensive approach. Det handler om, at virkemidler/ressourcer såvel militære, politiske, økonomiske og civile indsættes fokuseret og koordineret i et givent operationsområde. Se tillige bilag 2 for yderligere definition af begrebet. 6

regi. Militær kapacitetsopbygning gennemføres i alle faser af en given intervention 5, idet indsatserne ofte flyder sammen i overensstemmelse med den amerikanske general, C. Krulak s, begreb Three Block War. Det beskriver hvorledes kampoperationer, militær kapacitetsopbygning og eksempelvis genopbygning af uddannelsessystemet kan gennemføres simultant idet opgaverne blot gennemføres adskilt i rum. Militær kapacitetsopbygning favner bredt. Som udgangspunkt kan det gennemføres af alle værn og alle personelkategorier. Spektret går lige fra donation af økonomiske midler og materiel, som eksempelvis den danske donation af 72 artilleripjecer til Litauen i 2004 6 til større landmilitære operationer, hvor hæren indsætter en bataljonskampgruppe til uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker 7. Formelt arbejder Danmark med tre overordnede typer af militær kapacitetsopbygning, som er benævnt rådgivning, uddannelse og partnerskab, faciliteter, infrastruktur og materiel samt økonomisk støtte 8. I takt med, at den samfundsøkonomiske situation i Danmark, og hos allierede samarbejdspartnere, i løbet af de seneste år har udviklet sig i negativ retning, har der været behov for at reducere væsentligt på forsvarsbudgetterne 9. Den reduktion har udgjort et incitament til at revurdere hvorledes det militære instrument anvendes. Hvor der i de seneste årtier gennemførtes omfattende militære interventioner i Irak og Afghanistan, så er der nu behov for at tænke anderledes og ikke mindst i effekter, som kan tilvejebringes ved brug af færre ressourcer. Militær kapacitetsopbygning er i denne kontekst en oplagt mulighed, idet et af formålene netop er at forebygge således de hårde kampdominerede operationer ikke bliver relevante 10 qua modtagerstatens kapabilitet til at varetage egne sikkerhedsopgaver. Fra politisk side er ovennævnte karakteristika ved militær kapacitetsopbygning herunder opgaveløsning med en høj grad af legitimitet og muligheden for at indsætte militære styrker i langsigtede og bæredygtige operationer også blevet bemærket. Der er således helt konkret anført i den siddende regerings regeringsgrundlag, at regeringen vil styrke det danske forsvars evne til at uddanne og træne lokale sikkerhedsstyrker og bistå med sikkerhedssektorreformer 11. Dette ses tillige i tråd med gældende og forrige forsvarsforlig, hvor der er anført, at det er afgørende for succes i internationale operationer, at der opbygges lokale militære kapaciteter 12. Ovenstående uddrag af forligsteksten og regeringsgrundlaget ses tillige i tråd med Danmarks ambitioner om at bidrage til en international styrkelse af indsatsen for at 5 Intervention defineres i nærværende opgave bredt i overensstemmelse med Gyldendals encyklopædi, idet indsættelser af hhv. militære, politiske, økonomske og civile virkemidler kan have karakter af intervention - fra samtaler til anvendelse af militær magt. 6 Internetkilde pr. 15. marts 2013: http://www.artilleriet.dk/artikel/1896-litart. 7 I overensstemmelse med Folketingsbeslutning B165 af 6. maj 2003: www.ft.dk 8 Forsvarskommandoens koncept for militær kapacitetsopbygning. p. 3. 9 International Institute for Strategic Studies: The Military Balance, 2013. Tabel 25, p. 548. 10 Her argumenteres ud fra hypotesen om, at militær kapacitetsopbygning er mindre omkostningstung end hårde kampoperationer. Analyseres detaljeret i kapitel 3. 11 Regeringsgrundlag Et Danmark, der står sammen. Oktober 2011. p. 40. 12 Forsvarsforliget 2010-2014. p. 9. I gældende forlig (2013-2017) er vigtigheden af evnen til at gennemføre militær kapacitetsopbygning tillige betonet. 7

operationalisere princippet om responsibility to protect 13 (R2P) 14. En dansk ambition, som tillige er kommet til udtryk i FN-regi så sent som september 2012, hvor der i en dansk statement til Generalforsamlingen anføres, at Danmark anser kapacitetsopbygningsindsatser som et væsentligt virkemiddel, for det internationale samfund, i forhold til at styrke en modtagerstats evne til at kunne varetage egne sikkerhedsopgaver 15. Som afslutning på denne indledningsvise introduktion til begrebet militær kapacitetsopbygning skal tre helt centrale forhold fremhæves. For det første er der pointen om den politiske bevågenhed, herunder regeringens fokus på denne specifikke opgavetype i sit regeringsgrundlag. For det andet er der forholdet omkring forsvarets engagement i Afghanistan. De politiske partier bag Afghanistan indsatsen vedtog således i januar 2013 en ny to årig plan for Afghanistan missionen, og på den baggrund er det besluttet at hjemtage kampbidragene inden udgangen af 2013 16, hvorfor der forventeligt herefter vil frigøres en del ressourcer i forsvaret. Når de to første centrale forhold sammenholdes med det tredje, som er pointen om en af forsvarets vigtigste rammebetingelser nemlig det faldende forsvarsbudget så indikerer det entydigt, at nærværende opgave behandler en militær opgavetype, som forsvaret fremadrettet kommer til at beskæftige sig indgående med. Dette afspejles endvidere eksplicit i Forsvarskommandoens direktiv for fremadrettede militære indsættelser, hvori netop militær militærkapacitetsopbygningsoperationer fremhæves som en væsentlig opgavetype i det fremtidige operationsmiljø 17. 1.3. Problemfelt. De seneste to årtier har dansk forsvar været spændt hårdt for med løsning af opgaver i internationale missioner. Irak missionen med opstart tilbage i 2003 og efterfølgende missionen i Afghanistan har trukket store veksler på forsvaret 18. Siden begyndelsen af 90 erne har danske styrker kontinuerligt haft et områdeansvar i respektive missionsområder et ansvar, som formelt ophørte med ISAF hold 12s overdragelse af kommandoen over Gereshk området til briterne primo 2012 19. En epoke i dansk sikkerheds-/udenrigspolitik er derfor afsluttet, og danske militære styrker forventes ikke at blive indsat i lignende operationer på kort og mellemlang sigt 20. Paradigmeskiftet for det danske forsvar er altså en realitet idet hæren fra 2014 ikke skal gennemføre sin halvårlige udskiftning af en bataljonskampgruppe indsat i mere eller mindre kampoperationsdomineret miljø. Anbefalingerne til politikerne fra 13 Udenrigsministeriets publikation: Retten til et bedre liv Danmarks strategi for udviklingssamarbejde. 2012. p. 27. 14 R2P er et folkeretsligt begreb, som bl.a. dækker over staters ansvar for at beskytte egen befolkning mod eksempelvis folkedrab. Samtidig er det en pligt til at agere såfremt andre stater ikke formår at beskytte sin befolkning. R2P er ikke en gældende konvention og er dermed et politisk redskab. Behandles detaljeret i analysekapitlet. 15 FN-Ambassadør, Carsten Staur: 5. september 2012. 16 Ifølge www.fmn.dk (pr. 19. marts) hjemtages kampbidragene inden udgangen af 2013. 17 FKODIR 140-2, Direktiv for den operative kapacitetsudviklingsvirksomhed i forsvaret. p.10. 18 GM P. Kiærskou: Hærens nye virkelighed. Kronik i Politikken, 2007. 19 Internetkilde pr. 15. marts 2013: http://www.hok.dk. 20 Udenrigsminister, Villy Søvndal m.fl.: En ny sikkerhedspolitik : www.fmn.dk 8

forsvarseksperter 21, samt de politiske udmeldinger 22, peger samstemmende i en væsentlig anden retning. Paradigmeskiftet er ikke kun et dansk fænomen det er internationalt. Både Danmarks strategiske partnere, herunder primært USA, og den danske regering, fokuserer fremadrettet på mindre omkostningskrævende operationer herunder gennemførelse af militær kapacitetsopbygning 23, og langt mere smart defence i form af bi-/ og multilaterale samarbejdsaftaler om gensidig støtte til løsning af en lang række opgaver. Samtidig rettes fokus mod en øget integration af virkemidlerne, idet militærets indsats søges yderligere integreret og koordineret med den øvrige indsats, herunder politiske, humanitære og udviklingsmæssige indsatser 24. Militær kapacitetsopbygning kan dermed betragtes som en del af en samtænkt indsats, hvor det militære bidrag moduleres og indsættes fleksibelt i forhold til konkrete behov. Fokus er fremadrettet på mere samtænkt effekt for så få midler som muligt og indsatsen skal justeres fra reagerende til mere agerende og proaktiv tilgang ud fra devisen om, at en forebyggende indsats er billigere og mere legitim på en lang række vigtige områder, herunder færre tab af menneskeliv, reduceret mængde ødelagt materiel, øget opbakning i befolkningen til operationer etc.. Militær kapacitetsopbygning er et bredt begreb og i visse situationer kan snitfladen mellem udviklingsbistand, sikkerhedssamarbejde og egentlig militær kapacitetsopbygning være hårfin idet sikkerhedssituationen ofte definerer hvorvidt der er behov for militær indsats eller ren civil genopbygningsindsats kan gennemføres. Militær kapacitetsopbygning favner også bredt i omfang af militære styrkers indsættelse i denne opgavetype, idet styrkerne populært sagt kan indsættes lige fra plug and play af mindre bidrag til større indsatser. Alle værn kan principielt gennemføre militær kapacitetsopbygning som eksempelvis flyvevåbnets garnisons- og mentoreringshold i Afghanistan, søværnets bidrag til kystbevogtning i Østafrika og hærens tungt bevæbnede bataljonskampgruppe i Irak. Spørgsmålet man må stille sig er: Hvordan kommer forsvaret videre efter to årtiers kontinuerlige operationer i et kampoperationsdomineret miljø? Hidtil har man anvendt velstrukturerede erfaringsindsamlingsdatabaser, som på systematisk vis har bidraget til udvikling og optimering af styrkebidragene 25. Erfaringer fra indsættelse i et kampoperationsdomineret miljø kan dog kun i mindre omfang nyttiggøres i forbindelse med det fremtidige fokus på militær kapacitetsopbygning. Jeg har derfor sat mig for, at nærværende opgave skal bidrage til en øget forståelse for de muligheder og udfordringer, som en fremtidig dansk indsættelse i militære kapacitetsopbygningsoperationer medfører. Afslutningsvis som oplæg til efterfølgende afgrænsning ses opgaven at favne alle seks konstituerende elementer i krigsførelsens kredsløb. Dels fordi ydre ring vurderes at være rammeskabende for det militære instruments anvendelse og dermed dimensionerende 21 Eksempelvis Center for Militære Studiers rapport ved Professor Mikkel Vedby Rasmussen: "En analyse af vilkår for dansk forsvarspolitik - strategiske valg 2012". 22 Udenrigsminister, Villy Søvndal m.fl.: En ny sikkerhedspolitik : www.fmn.dk 23 Center for a new American security, MJ. Luján: Light footprints The future of American Military Intervention. p.10. 24 Udenrigsministeriets publikation: Retten til et bedre liv Danmarks strategi for udviklingssamarbejde. 2012. 25 Eksempelvis Defence Lessons Identified Management System. 9

for forsvarets opgaveløsning; og dels fordi indre ring inkluderer konkrete elementer, som det militære instrument anvender ved indsættelse i militære kapacitetsopbygningsoperationer. Et væsentligt aspekt i den kontekst er Danmarks fokus på operationaliseringen af principperne indenfor R2P, idet disse fremadrettet forventeligt vil være med til at dimensionere det miltære instruments anvendelse. Det skal dog igen pointeres, at denne opgave skrives i regi af IMO, hvor den militære praktik har fokus i modsætning til eksempelvis opgaver i regi af Institut for Strategi, hvor der mere fokuseres på det politiske niveau og militært strategisk niveau. Opgavens ledestjerne er således en ambition om at analysere et så bredt spektrum af erfaringer som overhovedet muligt, for derved at kunne svare på hvorledes forsvaret 26 på fleksibel vis kan nyttiggøres i kommende militære kapacitetsopbygningsoperationer. Ligeledes søger opgaven svar på hvorledes optimal effekt opnås afhængig af timingen af indsatsen hvilket skal ses i relation til balanceringen mellem sikkerhedssamarbejde og militær kapacitetsopbygning i tilknytning til en given konflikt (før, under, efter). 1.3.1. Afgrænsning. Qua Danmarks kategorisering af militær kapacitetsopbygning i tre overordnede hovedopgaver 27, kunne opgaven søge at opnå øget forståelse indenfor alle tre opgavetyper. Jeg vil dog, med det faldende forsvarsbudget og den generelle økonomiske afmatning in mente, vurdere, at de to hovedopgaver; faciliteter, infrastruktur og materiel og økonomisk støtte vil være mindre aktuelle for fremtidige militære kapacitetsopbygningsoperationer end den tredje hovedopgave; rådgivning, uddannelse og partnerskab. Men hvorfor det? Det er et faktum, at der i forbindelse med indgåelse af de seneste to forsvarsforlig, har været et markant fokus på at bevare og levetidsforlænge forsvarets eksisterende operative kapaciteter, og deraf afledt begrænset behov for at udfase materiel. Set i det lys kan projekter, som den nævnte donation af artilleripjecer til Litauen i 2004, ikke være forsvarets oplagte valg for fremtidige militære kapacitetsopbygningsoperationer. Ovenstående vurdering om fokus på rådgivning, uddannelse og partnerskab understøttes tillige af det forhold, at forsvaret og hæren i særdeleshed indenfor den nærmeste fremtid frigøres fra mandskabskrævende indsættelser i Afghanistan. Netop indenfor hovedopgaven rådgivning, uddannelse og partnerskab af militær kapacitetsopbygning fokuseres på den menneskelige og sociale side, og operationerne kan dimensioneres fra enkeltmandsudsendelser til bataljonsudsendelser. Således kan politikerne fremadrettet på legitim, bæredygtig og ikke mindst økonomisk fleksibel vis anvende det militære instrument til militære kapacitetsopbygningsoperationer. Opgaven afgrænses til analyse af rådgivning, uddannelse og partnerskab. Principielt skal alle tre værn kunne bidrage til opgaveløsning i relation til militær kapacitetsopbygning indenfor eget værns ressort 28. På den baggrund kunne nærværende opgave, som udgangspunkt, analysere på alle tre værn. Det kan dog udledes, ved et 26 Opgaven tager udgangspunkt i forsvarets organisation og teknologi i overensstemmelse med aftale om forsvarets ordning for perioden 2013 til og med 2017. 27 Rådgivning, uddannelse og partnerskab, Faciliteter, infrastruktur og materiel samt Økonomisk støtte. 28 FKODIR 140-2, Direktiv for den operative kapacitetsudviklingsvirksomhed i forsvaret. p.10. 10

historisk tilbageblik i forsvarskommandoens styrkeindsættelsesplaner, at hæren i altovervejende grad har været det udførende værn i tidligere indsættelser i militære kapacitetsopbygningsoperationer. Søværnet og flyvevåbnet har i den kontekst kun løst marginale opgaver. Sammenholdt med respektive værns forventede opgaver fremadrettet 29, peger det på, at nærværende opgave bør have tyngde på en analyse af hærens engagement i militær kapacitetsopbygning. Der er endvidere entydige forventninger om, at forsvaret, herunder hæren, i al væsentlighed frigøres fra sine kampopgaver i Afghanistan i løbet af 2013. Dette indikerer, at der fremadrettet frigøres ressourcer herfra, som kan anvendes til eksempelvis militær kapacitetsopbygning. Opgaven afgrænses til analyse af hærens engagement i rådgivning, uddannelse og partnerskab 30, idet afgrænsningen dog nuanceres således, at konklusioner, som umiddelbart kan overføres til øvrige værn, fastholdes. Det kunne eksempelvis være generelle rådgivningsopgaver af stabe på operativt niveau en opgave, som kan løses af officerer på generalstabsniveau uagtet værnstilknytning. Det kan endvidere også være konklusioner, som fremadrettet kan anvendes til opgaver i stil med flyvevåbnets udsendelse af garnisons- og mentoreringshold til Afghanistan fra 2009 til 2012. Der kan selvsagt ikke analyseres på alle hærens historiske militære kapacitetsopbygningsoperationer indenfor rådgivning, uddannelse og partnerskab, idet dette kvantitativt ville være umuligt, og det ville være meget vanskelligt at fastholde fokus på de væsentligste erfaringer. Ergo er der behov for at indskrænke undersøgelsesfeltet. Ambitionen er naturligvis, at opgaven er i stand til at analysere sig frem til et så bredt, og nuanceret felt af erfaringer som overhovedet muligt. Hvilke cases bør så indgå i opgavens analyser? Overordnet ses tre kriterier for valg af cases, som jeg vurderer essentielle i forhold til, at opgaven efterfølgende kan fremstå valid og fyldestgørende: Organisatorisk diversitet; forstået som indsættelse i militære kapacitetsopbygningsoperationer med alt fra to soldater til bataljonskampgruppe. Diversitet i modtagerstatens målgruppe; forstået som train-thetrainer eller uddannelse af slut-brugere. Sidst, men ikke mindst, diversitet i den tidsmæssige indsættelse i forståelsen af indsatser før, under eller efter en konflikt. Derudover har jeg pålagt valget af case en constraint 31 om, at det afrikanske kontinent skal indgå. Dette er gjort på baggrund af dels de politiske udmeldinger om fremtidigt afrikansk fokus for det militære instrument 32 og dels forsvarets egne rammesættende direktiver 33, hvor Afrika (naturligvis) tillige er anført som sandsynligt fremtidigt indsættelsesområde. 29 FKODIR 140-2, Direktiv for den operative kapacitetsudviklingsvirksomhed i forsvaret. p.10. 30 I overensstemmelse med forsvarsforliget 2013-2017 er bataljonskampgruppeniveauet rammen for hærens fremtidige organisatoriske udvikling, hvorfor dette niveau, med tilhørende doktrin i feltreglement serien, er fokus for analysen. 31 Begreb fra NATOs operative planlægningsproces: Diktat om en given handling/aktion. 32 Dels i regeringsgrundlaget: Et Danmark, der står sammen og dels ifølge Forsvarsministeriets og Udenrigsministeriets målsætninger for Freds- og Stabiliseringsfonden. 33 Dels FKODIR 140-2, Direktiv for den operative kapacitetsudviklingsvirksomhed i forsvaret og dels Forsvarskommandoens koncept for militær kapacitetsopbygning. 11

Med ovenstående constraint og de tre kriterier in mente, afgrænses opgaven til at analysere på to cases: Danmarks engagement med en bataljonskampgruppe i den internationale stabiliseringsstyrke i Irak fra 2003 til 2007 samt indsættelsen af to officerer ved Nordic Advisory Coordination Staff i Nairobi fra 2009 og frem 34. Ved at analysere de to cases, og sekundært inddrage danske erfaringer fra militær kapacitetsopbygning i Baltikum, vurderes opgaven at indeholde tilstrækkeligt grundlag for at kunne besvare problemformuleringen. Valget af Irak-casen imødekommer kravet om at analysere en stor (bataljonskampgruppe) militær kapacitetsopbygningsoperation, hvor modtagerne er slut-brugere og selve operationen gennemføres i et usikkert indsættelsesmiljø (under/efter konflikt). Valget af Østafrika-casen imødekommer kravet om at analysere en mindre (to officerer) militær kapacitetsopbygningsoperation, hvor modtagerne er train-the-trainer og selve operationen gennemføres i et sikkert indsættelsesmiljø (før konflikt). Erfaringerne fra Baltikum inddrages, idet missionens resultater fremstår succesfulde 35 og erfaringerne herfra tillige er veldokumenteret. Samlet vurderes de tre cases at tilføre opgaven den fornødne dybde og bredde, for at kunne besvare følgende problemformulering. 1.3.2. Problemformulering. Med afsæt i den udstukne opgaveformulering, en kort introduktion til begrebet militær kapacitetsopbygning samt efterfølgende diskussion af problemfelt og afgrænsning heraf, er der grundlag for at definere opgavens problem. Overordnet er det opgavens formål at uddrage relevante erfaringer fra tidligere militære kapacitetsopbygningsoperationer for derigennem at kunne bidrage til optimering af fremtidige indsættelser. Det formål ses imødekommet ved gennemførelse af en analyse med udgangspunkt i ovenstående valg af cases og argumenterede valg og fravalg af problemfelt. Opgaven søger derved at besvare følgende problem: Hvilke elementer og dynamikker i krigsførelsens kredsløb har væsentlig betydning for hærens fremadrettede muligheder for at indsætte styrker rettidigt og effektivt i militære kapacitetsopbygningsoperationer? Der anvendes to undersøgelsesspørgsmål som arbejdsredskab og grundlag for at besvare opgavens problem: - Hvilket indhold har elementerne i krigsførelsens kredsløb set i forhold til hærens fremadrettede muligheder for at indsætte styrker på effektiv og fleksibel vis i militære kapacitetsopbygningsoperationer og hvilken betydning har elementerne herfor? - Hvordan kan krigsførelsens kredsløb som kausalmodel forklare dynamikkerne mellem ydre og indre ring, idet fokus er på effekten af hærens indsats afhængig af hvornår den militære kapacitetsopbygning iværksættes (før, under, efter eventuel konflikt)? 34 Indsatsen er i regi af NORDEFCO, hvor Danmark er ansvarlig for landmilitær kapacitetsopbygning, Norge for det maritime og Finland for kursusvirksomhed. 35 Tre baltiske brigader er p.t. affilieret til Danske Division, hvilket ses som en succes qua de tre staters korte historie : Løsrivelse fra USSR i 1990 og medlemskab af NATO i 2004. Internetkilde pr. 12. april 2013: www.forsvaret.dk/hok/nyheder. 12

1.4. Motivation. Motivationen for valg af emne er et ønske om at bidrage til en øget forståelse for en opgavetype, som forsvaret fremadrettet forventes at have fokus på. Det er aktuelt og relevant, idet forsvarets opgavestillere fra Præsident Obama til Helle Thorning Schmidt fokuserer på netop denne opgavetype. Vi - Forsvaret skal derfor forberede os bedst muligt til virkeligheden efter Irak og Afghanistan missionerne. Motivationen skal tillige findes i en nysgerrighed efter at blive klogere på hvorledes det militære instrument kan spille mere effektivt sammen med de civile instrumenter i kommende operationer. Mange erfaringer fra eksempelvis Irak og Afghanistan indikerer, at løsninger ikke findes alene med enten militære eller civile virkemidler. Nej, der er tværtimod behov for at kunne balancere og koordinere indsatserne i tid og rum og her er den militære kapacitetsopbygning en væsentlig brik i puslespillet. 1.5. Metode og struktur. Overordnet anvendes den deskriptive skrivemetode, idet opgaven dog tager afsæt i en kortfattet redegørelse for de to cases. Efterfølgende gennemføres analyserne i rammen af krigsførelsens kredsløb hvori grundlaget dels hentes fra den kortfattede redegørelse og dels fra yderligere inddragelse af faktuel information. Metoden er valgt qua dens force for at øge læsevenligheden ved en successiv præsentation af redegørende elementer og analytiske koblinger og delkonklusioner. Overordnet anvendes den kvalitative metode, idet opgavens konklusioner baseres på analyser af en række doktriner, erfaringer og rapporter om indsættelse i tidligere militære kapacitetsopbygningsoperationer. Generelle erfaringer fra operationer og for eksempel end of tour rapporter kan i en vis grad kategoriseres som partsindlæg, hvorfor opgaven nuanceres ved inddragelse af så bredt et spektrum af kilder som muligt, herunder anvendelse af såvel militære som civile kilder. Opgaven er overordnet struktureret i tre kapitler og en konklusion samt en afslutningsvis perspektivering. Kapitel 1 præsenterer indledningsvis begrebet militær kapacitetsopbygning for derefter at diskutere opgavens problemfelt. Diskussionen af problemfeltet anvendes som grundlag for udformning af opgavens problem, som kapitlet endvidere inkluderer. Det er fra mit perspektiv særlig interessant i relation til opgavens formål om at udlede konklusioner til brug for fremtidigt dansk engagement i militær kapacitetsopbygning. Kapitel 2 indeholder kortfattede redegørelser for de to cases, som udgør hovedgrundlaget for besvarelsen af opgavens problem. Kapitel 3 indeholder to indbyrdes afhængige analyser, herunder en overordnet analyse af de to cases struktureret ifølge krigsførelsens kredsløb samt en efterfølgende kausalanalyse. På baggrund af analyserne i kapitlet kan opgaven efterfølgende argumenteret svare på, hvorledes erfaringer fra tidligere militære kapacitetsopbygningsoperationer kan anvendes fremadrettet til en rettidig og effektiv indsættelse af hæren til militær kapacitetsopbygning. 13

Opgavens struktur er visualiseret i bilag 1. 1.6. Teorivalg og operationalisering. Krigsførelsens kredsløb anvendes som analysemodel. Den vurderes velegnet til analyse af denne type problem qua dens fokus på dynamikkerne mellem det politiske niveau som definerer militær kapacitetsopbygning som fremtidigt fokusområde og det (militær) operative niveau, hvor de politiske målsætninger omsættes til taktiske aktiviteter. Samtidigt vurderes modellens konstituerende elementer, og deres indbyrdes afhængigheder, at være velegnet som grundlag for en bredtfavnende og nuanceret analyse af tidligere militære kapacitetsopbygningsoperationer. Analysen af de to cases gennemføres i regi af ét kredsløb, idet casene tidsmæssigt er (næsten) sammenfaldende. Det medfører, at indholdet af den ydre rings elementer er stort set identiske og med hensyn til den indre ring, hvor der er væsensforskel i indhold vurderer jeg, at analysen bliver mere nuancereret og dynamisk ved at gennemføre den successiv i ét kredsløb. Ved at operationalisere de konstituerende elementer i henholdsvis ydre og indre ring kan relevante aspekter af operationerne afdækkes og på baggrund af delkonklusionerne herfra, gennemføres en kausalanalyse med henblik på at undersøge dynamikkerne mellem de to overordnede sfærer (ydre og indre ring). Udgangspunktet for operationaliseringen er den forståelse af krigsførelsens kredsløb, som Mikkel Storm Jensen præsenterer i sin artikel i Militært Tidsskrift, nr. 1 - april 2004. Krigsførelsens kredsløb er ud fra Clausewitz antagelse om, at krig er underlagt det politiske niveau, opstillet med en ydre ring og en indre ring. Den ydre ring er rammesættende for det militære instrument og dets opgaveløsning, idet Clausewitz teori peger på, at krig er videreførelsen af politik med andre midler 36. Den indre ring er et udtryk for det militære instruments kapabilitet. 1.6.1. Samfundets politiske struktur. I forhold til opgavens problem står det centralt at analysere den politiske virkelighed, som Danmarks politiske beslutningstagere har ageret indenfor i løbet af de seneste to årtier. Analysen tager afsæt i to overordnede forhold. For det første udviklingen af en såkaldt aktivistisk udenrigs-/ og sikkerhedspolitik, hvor det militære instrument har spillet en væsentlig rolle. Kulminationen på den politik ses at være indsættelserne i henholdsvis Irak og Afghanistan, idet den kommende afslutning af Afghanistanmissionen kan ses som startskuddet til et fremadrettet øget fokus på gennemførelse af samtænkte 37 indsatser af henholdsvis militære, politiske, økonomiske og civile virkemidler. For det andet tages afsæt i en diskussion af forholdet mellem legalitet og legitimitet for derved at danne grundlag for senere inddragelse af R2P samt analyse af den tidsafhængige effekt af militær kapacitetsopbygning i den politiske kontekst. Samlet set bidrager analysen af samfundets politiske struktur derved til en øget forståelse for de motiver og dynamikker, som det politiske niveau har været drevet af ved udfærdigelsen af opgavestillingen til det militære instrument med henblik på indsættelse i de to cases. 36 Mikkel Storm Jensen: Krigsførelsens Kredsløb, Militært Tidsskrift, 133. årgang, nr. 1, april 2004, p. 186. 37 Samtænkt skal i denne kontekst forstås som både integration af respektive virkemidler, men også et samarbejde multilateralt og mellem forskellige IO ere, NGO ere og GO ere om at gennemføre bæredygtige indsatser i modtagerstater med behov for hjælp. 14

1.6.2. Ideologi. Mikkel Storm Jensen peger på, at ideologi er det generelt accepterede normgrundlag. Med andre ord kaldet grundlæggende antagelser og værdier. Der ses altså en kobling til den kontekst og det værdigrundlag, som Danmarks udenrigs-/ og sikkerhedspolitik legitimeres i rammen af. Analysen af opgavens to cases identificerer derved forskelligheder og dynamikker i de grundlæggende antagelser og værdier, som ligger til grund for Danmarks engagement i netop de to missioner. Der tages afsæt i de internationale strømninger, som har ført til det politiske begreb; R2P. Dette begrebs grundlæggende værdier er i tråd med Danmarks og der ses tydeligt sammenfald mellem værdigrundlaget i Danmarks gennemførte udenrigspolitik i de seneste to årtier og idegrundlaget i R2P. Danmarks fokus på at operationalisere R2P i internationalt regi inkluderes i analysen, for derved at undersøge hvorledes gennemførelsen af militær kapacitetsopbygning harmonerer med de værdier og normer, som er inkluderet i R2P. 1.6.3. Samfundets økonomiske udviklingsstade. I forhold til opgavens problem står det centralt at analysere to forhold. For det første i relation til undersøgelsesspørgsmål 1 analyseres de økonomiske aspekter ved henholdsvis indsættelse i militær kapacitetsopbygning i form af train-the-trainer og slut-brugere. For det andet i relation undersøgelsesspørgsmål 2 analyseres de økonomiske aspekter, som kendetegner militære kapacitetsopbygningsindsatser afhængig af hvornår de gennemføres i en given konflikt. Analysen inddrager strategier med økonomisk kontekst fra nogle af Danmarks primære sikkerhedspolitiske samarbejdspartnere, for derigennem at søge dybere forståelse for Danmarks fremadrettede muligheder for at gennemføre militær kapacitetsopbygning. 1.6.4. Doktrin. Analysen af doktrinelementet er centralt, idet opgaven her undersøger hvorvidt hærens doktrinære grundlag er fyldestgørende i forhold til at gennemføre militær kapacitetsopbygning i det brede spektrum, som casene repræsenterer og påvirkningerne fra kredsløbets ydre ring tilsiger. Analysen tager naturligvis udgangspunkt i hærens egen doktrin hvilket vil sige feltreglement serien, og derudover i NATOs doktrin, idet hærens opgaveløsning og doktrinudvikling er væsentligt inspireret af denne. Qua militær kapacitetsopbygning er tæt forbundet til de øvrige virkemidler, herunder politiske, humanitære og udviklingsmæssige indsatser så fokuseres analysen på hvorvidt doktrinen understøtter den samtænkte indsats. 1.6.5. Organisation. Her undersøges hvorvidt hærens organisation efter implementering af aftalen på forsvarsområdet for 2013-2017 kan imødekomme de krav, som analysen af de to cases identificerer. Analysen skal ligeledes indfange de områder af militær kapacitetsopbygning, hvor de øvrige værn kan bidrage. Analysen fokuseres omkring modularitet og fleksibilitet. Dette ud fra en betragtning om, at hærens organisation er udviklet til løsning af en lang række opgaver, hvoraf militær kapacitetsopbygning kun udgør en del. Analysen skal afdække hvorvidt opgaver indenfor 15

militær kapacitetsopbygning kan løses effektivt af andre end blot øremærkede militære kapacitetsopbygningsenheder? Analysen søger tillige at identificere almene og generiske uddannelseskrav, som søges bibragt organisationen forud for deltagelse i løsningen af militære kapacitetsopbygningsoperationer. I relation til undersøgelsesspørgsmål 2 fokuserer analysen på beredskabsmæssige aspekter for organisationen, idet effekten og ressourceanvendelsen kan variere afhængig af hvornår militær kapacitetsopbygning iværksættes i en given konflikt. 1.6.6. Teknologi. Dette punkt afdækker de krav, som militær kapacitetsopbygning stiller til kvalitet og kvantitet af rådigt materiel. Analysen tager afsæt i behovene for materiel til danske enheder indsat i miltære kapacitetsopbygningsoperationer indenfor rådgivning, uddannelse og partnerskab hvorfor analysen ikke behandler hvorvidt der er kompatibilitet til modtagerstatens materiel, idet opgaverne vurderes at kunne løses uden egentligt materielsamvirke. 1.6.7. Krigsførelsens kredsløbs kausale sammenhænge. Punktet analyserer de væsentligste sammenhænge og dynamikker mellem elementerne i henholdsvis den ydre og indre ring, samt forbindelserne mellem de to sfærer. Udgangspunktet for kausalanalysen er respektive delkonklusioner fra de seks ovenstående delanalyser, idet de væsentligste sammenfattes i henholdsvis sammenfatning for ydre ring og indre ring. Opgavens problemfelt inkluderer specifikke aspekter vedrørende rettidighed og samtænkt indsats af militære styrker i militære kapacitetsopbygningsoperationer, hvorfor kausalanalysen tager afsæt i dynamikkerne mellem ydre rings politik og ideologi samt indre rings organisation og doktrin. Kausalanalysen påbegyndes netop ved politik og ideologi qua operationaliseringen om, at de punkter indeholder aspekter vedrørende opgavestillingen til det militære instrument, herunder timingen herfor. Kausalanalysen udvides gradvist indtil de væsentligste sammenhænge og dynamikker er diskuteret, og der samlet set er opnået grundlag for besvarelse af opgavens problemfelt. 1.7. Begrebsafklaring. Udover nedenstående begrebsafklaringer henvises til bilag 2 for yderligere definition af centrale begreber. 1.7.1. Dynamikker. Dynamikker defineres eksplicit, idet begrebet indgår i opgavens problemformulering, og ikke umiddelbart er entydigt. Med dynamikker forstås væsentlige påvirkningsforhold mellem kredsløbets konstituerende elementer. Dynamikker er altså en væsentlig påvirkning mellem elementer internt i henholdsvis ydre og indre ring og/eller en kobling fra et element i en ring til et element i den anden. Et oplagt eksempel på en væsentlig påvirkning og dermed en dynamik fra ydre til indre ring er den politiske opgavestilling til det militære instrument. Dynamikken i dette eksempel bør samtidig ses i tråd med den samtænkte indsats, hvor det politiske niveau søger at integrere politiske, humanitære og udviklingsmæssige indsatser med det militære instruments opgaveløsning. 16

1.7.2. Konfliktens faser. Konfliktens faser defineres eksplicit, idet et af formålene med opgaven er at undersøge hvornår i en given konflikt (før, under, efter), at militær kapacitetsopbygning kan indsættes med optimal effekt til følge. De to yderpunkter for gennemførelse af militær kapacitetsopbygning er allerede introduceret i opgaven, idet uddannelsen af Litauens artilleriregiment i anvendelse af donerede danske artilleripjecer repræsenterer før ; og uddannelsen af Irakiske sikkerhedsstyrker i 2003 repræsenterer efter. De to eksempler defineres som yderpunkter ud fra to parametre; for det første graden af sikkerhed i operationsmiljøet, og for det andet graden af modtagerstatens kapabilitet. Projektet i Litauen ses at repræsentere før, idet den konkrete militære kapacitetsopbygningsoperation blev gennemført på et tidspunkt, hvor der ikke var, eller endda udsigt til, konflikt i Litauen. Samtidig var der en eksisterende sikkerhedssektor, som var i stand til at modtage donationen, og ikke mindst gennemføre en funktionsuddannelse på artilleripjecerne. Eksemplet har mange ligheder til fælles med Østafrika casen, idet fokus dog her er på rådgivning, uddannelse og partnerskab. Modsat ses operationen i Irak fra 2003 til 2007 at repræsentere efter, idet den militære kapacitetsopbygning blev iværksat på bar bund, idet hovedparten af den irakiske sikkerhedssektor enten var nedkæmpet, afskediget eller hjemsendt da kapacitetsopbygningen blev iværksat. Samtidig gennemførtes den militære kapacitetsopbygning i et til tider fjendtligt operationsmiljø. Konfliktens faser er mere detaljeret beskrevet i bilag 3, hvori faserne mellem kampoperationer og nation building tillige er behandlet. 1.8. Empiri. Opgaven søges udarbejdet på grundlag af officielt kildemateriale. Opgavens primære empiri udgøres i størst muligt omfang af to overordnede typer af materiale. For det første nøgleministeriernes (Statsministeriet, Udenrigsministeriet (herunder udviklingsministerens ressort) og Forsvarsministeriet) officielle politikker, som er tilgængelige på respektive ministeriers hjemmesider. Herunder ses International Commission on Intervention and State Sovereignty rapportmateriale vedrørende R2P. For det andet udgør officielle militære doktriner, forsvarskommandodirektiver og end of tour rapporter og lignende rapportering fra indsættelser i de to cases den primære empiri. Derudover udgør Halsskov og Svendsens Et land i krig og Kaae og Nissens Vejen til Irak to primære kilder til forståelse af elementerne i krigsførelsens kredsløbs ydre ring. Opgaven er derudover udarbejdet på baggrund af rapporter om Danmarks militære kapacitetsopbygningsengagement i Baltikum. Endvidere er DIIS rapporter om militær kapacitetsopbygning og almen udenrigs-/og sikkerhedspolitik anvendt. 17

Analysen vedrørende samfundets økonomiske udviklingsstade baseres på åbne kilder det vil sige offentligt tilgængeligt materiale omhandlende de økonomiske aspekter af militær kapacitetsopbygning 38. 38 Se tillige bilag 4. Heraf fremgår en henvendelse til Hærens Operative Kommando med anmodning om oplysninger om Danmarks eksplicitte omkostninger forbundet med militær kapacitetsopbygning. Anmodningen blev afvist. 18

2. REDEGØRELSE FOR CASES. 2.1. Indledning. I dette kapitel præsenteres ganske kortfattet de to cases, som danner grundlag for analysen i kapitel 3. Det er hensigten at give en kort introduktion, herunder historik, rammer og opgaver. 2.2. Dansk støtte til militær kapacitetsopbygning i Østafrika. 2.2.1. Overordnet introduktion. Det danske engagement i Østafrika skal ses i kontekst med oprettelsen af den Afrikanske Union i 2002. Oprettelsen markerede et paradigmeskifte i den afrikanske tilgang til sikkerhedspolitik, idet de afrikanske deltagerlande derved signalerede, at de agtede at tage større ansvar for at håndtere konflikter på det Afrikanske kontinent. Med oprettelsen af den Afrikanske Union fulgte etablering af fem reaktionsstyrkebrigader, hvoraf den Østafrikanske reaktionsstyrkebrigade med hovedkvarter i Nairobi er den ene. Formålet med reaktionsstyrkebrigaderne er at etablere et antal reaktionsstyrker, som med kort varsel kan indsættes til imødegåelse af konflikter indenfor regionen 39. Indsatsen i Østafrika skal tillige ses i sammenhæng med regeringens Afrikastrategi fra 2007 en strategi, som intensiverede Danmarks engagement på det afrikanske kontinent udover den allerede iværksatte udviklingsstøtte. Med afsæt i Afrikastrategien tog Danmark et stort skridt videre fra primært udviklingsstøtte til øget fokus på sikkerhedspolitiske forhold 40. Danmarks nuværende bidrag til militær kapacitetsopbygning ved de Østafrikanske reaktionsstyrker er i tråd med den senest udgivne strategi på området, som netop foreskriver, at sikkerhedsstabilisering er forudsætningsskabende for yderligere udvikling af modtagerstaten 41, og det gennemføres i overensstemmelse med FN s officielle politik på området, og de civile aktører i regionen. Det danske bidrag består af to stabsofficerer, og gennemføres i regi af Nordic Defence Cooperation. De to danske hærofficerer indgår i en militær kapacitetsopbygningsorganisation, benævnt Nordic Advisory Coordination Staff i regi af Friends of EASBRIG. Formålet med bidraget er at hjælpe reaktionsstyrkerne med at opnå fuld operativ kapacitet inden 2015. Den danske indsats koncentrerer sig blandt andet om militær kapacitetsopbygning indenfor samvirkeuddannelse og integration/samarbejde mellem brigadens dispositionsenheder 42. Det ses således, at den danske indsats primært fokuseres på funktionalitet af brigadestabsniveauet ( train-the-trainer). Indsatsen gennemføres tillige på forkant af en eventuel fremtidig konflikt. 39 MJ H. Laugesen: FAK brief: Dansk militært engagement i Østafrika. p.6. 40 Regeringen 2007: Afrikastrategi: Danmark i Afrika - Et kontinent på vej 41 Udenrigsministeriets publikation: Retten til et bedre liv Danmarks strategi for udviklingssamarbejde. 2012. p. 28 42 Tema Nordisk samarbejde ifølge: http://www.fmn.dk. 19