Lokalhistorie I n d h o l d i a l l e 20 numre se s i o versigtsfil

Relaterede dokumenter
Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 10 Efterår 2007

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns og omegn - historie Svend C. Dahl. Gamle vandmøller Især langs Harrested og Saltø åer

Nissum mølle og bro -

Engvanding ved Karup å

Nr Persillekræmmeren

Oversigt Alle p.t. kendte vandmøller før ca. 1750

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Kong Valdemars Jagtslot

SVM Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Alle møller nævnt i Møllebogen fra 1689 Næsten alle er vandmøller.

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

08 Småskrift LD1. Reg. nr OM VANDMØLLER. Kopi afleveret af Niels Juul Pedersen, Gadekæret 5, 9760 Vraa

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns historie 11 Forår Udvidet internetudgave,

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer Ideer til undervisningen

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Christian d. 3. kanal ved Randers.

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

Vesthimmerlands Museum

Stenalderen. Jægerstenalderen

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?

Bygherrerapport SOM 358 Skovmøllen ved Hesselagergård

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Forhøjninger i landskabet

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Ikke kun mennesket bygger veje

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse

SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt

Blegen/Køng Linnedfabrik

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Kulturhistorisk rapport

Prøvegravningsrapport

Matr.nr Hus midt i landsbyen

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

2. påskedag 28. marts 2016

SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Kulturhistorisk rapport

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

21. søndag efter trinitatis

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

SVM1426 Halkevad øvre mølle, Skørpinge sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Supplerende notat vedr bundkoter i Skårebækken

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

SVM1219 Torpet, Ringsted Ls sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb. 94.

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Niels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde.

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550

Ordsprog og talemåder

NJM6805 Glenstrup Sø - Kongsvad Mølle Å Glenstrup sogn, Nørhald herred, tidl. Randers amt. Sted- og lokalitets nr

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen

KORT OG GODT / STORT OG SMÅT FAKTS OG SAGN OM HØJBY

SVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 28.

Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

DJM 2734 Langholm NØ

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Kulturhistorisk rapport

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Skriv om dit liv. Ragnhild Bach Ølgaard

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

HvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling

Transkript:

Lokalhistorie 7-10 Træk af Hyllinge Sogns (og omegn) historie jan. 2007 til efterår 2007 Svend C. Dahl Her bragt i udgivelses-rækkefølge, der ikke er logisk eller kronologisk, men bevidst blandet. Tegninger af Mikael Nielsen, Agerup. De fleste af udgaverne er udvidet med mere stof, fraklip til dokumentation, flere kildesteder o.a. end det der blev bragt i Beboerforeningens blad 2005-12. aa å, undt. i vigtige kilder - kunde-skulde-vilde kunne/skulle/ville etc. I n d h o l d i a l l e 20 numre se s i o versigtsfil LOKALHISTORIE 7 jan. 07 Røverne i Tofteskov De tre herremænd / Spenthøj Langdyssen i Harrestedgaard Skov LOKALHISTORIE 8 marts 2007 Vandmøller 1 - Overblik DRB Agerup og Vallensved Menstrup-møllerne Brorup bro, vej og mølle LOKALHISTORIE 9 forår 2007 Vandmøller 2 Sneslev Mølle Rødemølle Harrested Mølle LOKALHISTORIE 10 efterår 2007 Vandmøller 3 Over-underfaldshjul Kyse Mølle Jenstrup Mølle Saltø / Arløse Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 1

Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 7 Januar 2007 Røverne i Tofteskov Det er svært at forestille sig røvere i den lille Tofteskov ved Slagelselandevejen nær Harrestedgaard, men Niels Peder Pedersen har i al fald optegnet flg.: Den kørende Post [der var også gående post dengang] mellem Fuglebjerg og Næstved passerede en December Eftermiddag mellem Kl. 4 og 4½ Harrestedgaards Tofteskov. Det var næsten mørkt. Pludselig sprang 3-4 Personer op af Landevejsgrøften ud for Hestene. Hvad der så i Grunden gik for sig, ved jeg ikke. Kusken har tilsyneladende brugt sin Pisk, der blev i hvert Fald bagefter talt om, at Røverne kom nok næsten hurtigere ind i Skoven igen, end de før var kommet ud. Den ene af Mændene, en stor Karl, havde Skørter på, som var meget for snævre [korte?] for hans lange Ben. Posten skal have sagt, at det var komisk at se det lange Menneske hoppe omkring. Hvorvidt der skete Anmeldelse om Overfaldet vides ikke, men der blev talt meget om det, og et par Mænd fik nok anskaffet sig en Revolver i den anledning. Men da sindene var faldet til Ro, kom Folk til at se anderledes på Sagen. Der boede 4 Mænd i det gamle Hus ved den nordre Ende af Skoven. Den ene var kendt som en Gavstrik, og en af de andre havde en lang, knoglet Skikkelse. Og hvis det var dem, der havde ageret Røvere over for Postvognen ja, dem var Folk ikke bange for. Det skete i 1883 eller 84 (NPP). Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 2

Der bor stadig mennesker (fredelige!) ved den nordre ende af Tofteskoven, for her ligger en lille række huse, Lerbækshusene. Nogle af dem virker bygget malplaceret lidt ude på marken. Det skyldes, at landevejen engang just gik nord om Tofteskoven og ikke som i dag lige igennem skoven. Det ses fx på dette udsnit af Vejdirektoratets kort fra 1796 (Rigsarkivet), der blev udarbejdet over hele landevejen mellem Næstved og Slagelse. Kortet skulle danne grundlag for vejudretninger. Det fremgår tydeligt, at datidens slyngede vej lå langt fra nutidens, der er trukket efter en lineal. Den nuværende landevej svarer til de to rette linjer med et knæk, der rammer ind midt på Tofteskov. På et kort fra 1830 er vejen ikke blevet udrettet, men det er den på det næste kort, der kom i 1861. Knækket er dog for få år siden blevet gjort mindre skarpt. Der står stadig nogle store træer inde på marken nord for knækket. De stod før på vejens sydside. De tre herremænd Dér hvor Gunderslevholm, Førslevgaard og Harrestedgaards Skove grænser sammen på Toppen af Spenthøj, stod indtil i 1870 erne Rester af en Eg, og der fortælles, at fordum stod der et Bord deroppe og Bænke, - og de tre Herremænd fra de nævnte Godser sad der og spillede Kort; hver Mand på sin egen Grund. Deres Navne skulle være: Lave Bech til Førslevgaard, Gersdorf til Gunderslevholm og Niels Lykke til Harrested. De spillede fem Kort, og sidste Stik gjaldt en Bondegård. - Bech tabte Lindesgaard (Karrebæk Sogn) til Gersdorf (NPP). Sådan lyder historien. Imidlertid passer navnene på de tre godsejere ikke sammen. Lave Bech ejede Førslevgaard 1572-1607, mens Niels Lykke besad Harrested 1634 og solgte videre allerede 1638. Endelig har der if. TRAP-Danmark slet ikke været nogen godsejer på Gunderslevholm ved navn Gersdorf! Den nuværende godsejer på dette gods, Rolf de Neergaard, har en anden version med tre von Plessen-brødre, der hyggede sig på Spenthøj. Mellem 1771 og 1789 ejede Chr. Ludvig Harrestedgård og Saltø, Chr. Frederik Førslev, Fuglebjerg og Fodby mens Carl Adolph sad på Gunderslevholm og Kastrup. Den omtalte Lindesgaard var i middelalderen en mindre herregård mellem Bjørnebæk Strand og Spjellerupgård, der har overtaget jorderne. Spenthøj ligger i Tvedevænge ved vejen gennem skoven mellem Førsløv og Gunderslev, lige over for et nyere bjælkehus. Det er opført samme sted som et ældre hus, Spenthøy Huus, som er aftegnet på Videnskabernes Selskabs konceptkort helt tilbage i 1770. Frem til 1950 erne hørte der ca. 1½ ha mark og eng til, der lå som en åben plet inde i skoven. Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 3

Spenthøjhuset ved vejen mellem Førslev og Gunderslev på et kort fra 1891. Spenthøj er den lille bakkeknold helt ud til vejen, hvor digerne rammer sammen. Spent kunne if. Ordbog over det Danske Sprog betyde noget lig med spinke og spare ( spente og spare, kan længe vare ). Men Stednavne i Vestsjællands Amt 2001 og Strange Nielsen Skelby og Gunderslev 1985 giver en bedre forklaring. Spente kan betyde kløve eller dele, og Spenthøj deler netop de tre sogne og de tre godsers jorder. Det gl. Spenthøjhus med bindingsværk og gennemstukne bjælkehoveder (tradition før ca. 1850) nedbrændte 1994. Skillevæggene var opbygget af lersten og ved opførelsen må huset have været lerklinet. Den lille stald i den ene ende var yngre (scd-foto maj 1995). Lige syd for den markante lille Spenthøj findes en større bakke inde i skoven, der ikke bare er Hyllinge Sogns højeste punkt (58 m o.h.), men også hele vestegnens. Tvedevængeskoven består af afdelinger, der er adskilt af flere hundrede år gl. stendiger, som også afgrænser sognene. Diget på foto er just fra Spenthøj. Mod vest hører Storevænge under Førslev Gods og Sogn, Harrested Skov mod syd hørte under Harrestedgaard (nu Sorø Akademi) og Hyllinge Sogn, mens Tokkerup Overdrev hører under Gunderslevholm Gods og Gunderslev Sogn. Stednavnet Tokkerup er i øvrigt et levn fra landsbyen Tokkerup med 10 gårde, der lå i området og som Gunderslevholm fik nedlagt i 1727. Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 4

Langdyssen i Harrestedgaards Skov I Harrested Skov ligger en delvis forstyrret Langdysse. Den er bevokset med Bøgetræer. Retningen er Nord til Syd. I den nordre Ende er der taget Sand, og ved den Lejlighed, blev et lille Gravkammer ødelagt. Det var opsat af små Sten Der fandtes flere Flintsager, deriblandt [en] sleben Økse. Dyssens Længde er 15 Favn ved Bunden, 4 Favne bred, og ovenpå 2 Favne. Det er ikke sikre Mål. Højden over Skovbunden er henved 2 Alen. Fra den østre Side ser Dyssen anseligere ud. Ved Foden har der været en tæt Række af Sten, nu er der kun enkelte tilsyne (NPP). [1 alen = 63,3 cm; 3 alen = 1 favn] NB: Langdyssen er ikke registreret på museet. Jeg har spurgt et dusin personer med tilknytning til Harrested Skov, inkl. nuv. og fhv. skovrider, -foged og løber samt naboer til skoven, men ingen har set denne dysse. - Hvis der er nogen, der kender den præcise beliggenhed af (resterne af) langdyssen vil det blive modtaget med glæde. Svend C. Dahl / Tegning Mikael Nielsen /Rigsarkiv, Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 5

Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 8 marts 2007 Gamle vandmøller 1 Der er bevaret en del vandmøller i Danmark. Den nærmeste ligger i Holløse og ligner i dag mere en industribygning. Der er ikke noget udvendigt møllehjul. - Mest kendt var Maglemølle i Næstved med 4 møllehjul (hvor nu Administrationsbygningen er). Møllen i Næstved er Danmarks først nævnte mølle (1135), men arkæologisk har man kunnet påvise vandmøller fra 1000-tallet Vi var selv godt med her i lokalområdet. Jeg har fundet skriftlige spor fra overraskende mange møller. Langs Harrested Å har der i middelalderen ligget vandmøller ved Sneslev, Førslev, Harrested, Kyse og Jenstrup og langs Saltø Å ved Brorup, Marvede, Saltø, Hårslev og Ting- Jellinge samt vistnok Kvislemark og Bistrup. Ligeledes har Vallensved, Spjellerup og Arløse haft vandmøller og så har jeg slet ikke nævnt de andre i Karrebæk, Fodby og Herlufsholm sogne! Tjek selv i Næstved Museums mølleregistrant: www.aabnesamlinger.dk/næstved/registrant/møller. Vandmøllerne har næppe alle været der på samme tid, i hvert tilfælde beskrives et par møller i Agerup som øde allerede i 1328. Om de senere kom i brug igen vides ikke; måske lå de ved Saltø Å. Danmarks Riges Breve (DRB) skriver om disse møller: 21. Januar 1328 Et Brev om, at Regner Regensen fra Lillebrænde paa Falster pantsætter sit gods i Agerup i Flakkebjærgherred med al dets tilliggende inden gærde og uden gærde og med øde møllesteder til Niels Gertsen for 400 mark på den betingelse, at hvis han ikke indløser nævnte gods sidste tingdag før Allehelgensdag [1. nov.], skal nævnte Niels Gertsen beholde det til evig eje. Givet St. Agnete Dag 1328. Tilsyneladende har hver landsby med respekt for sig selv haft en vandmølle i middelalderen, men i 1600-tallet er størstedelen af dem forsvundet. De fleste møller er sandsynligvis anlagt af den nærmeste herremand, mens andre blev etableret af kongen. Yngre Sjællandske Krønike (v. Rikke Agnete Olsen, 1981) nævner for året 1356, at Valdemar Atterdag lige havde oprettet en del møller, som han beordrede Roskildebispen m.fl. til drage omsorg for: Han ville nemlig ikke, at åerne skulle løbe unyttigt ud i havet uden først at have tjent samfundet. Krøniken nævner endvidere, at kongen mange steder havde stemmet vandløbene op, lod gøre bekostelige stigbord og ville forhindre, at voldsom storm og kraftige vinterregnskyl ødelagde indelukkerne, og at de volde og grave, som på dansk kaldes damme, gik til grunde. Det er vigtigt at huske, at betegnelsen dam i modsætning til sø netop er menneskeskabt. Så når man i Chr. 5 s Markbog fra 1682 under Agerup kan finde en betegnelse som Gamle Dams Ås og Mølle Knøs Ås så er det marknavne, der har levet videre i århundreder efter af vandmøllerne var nedlagt. Områdets ældste omtalte vandmølle (DRB) er fra Vallensved. Ærkebiskop Jakob Erlandsen skænker den i 1259 til St. Clara Kloster i Roskilde sammen med ejendomme i en række landsbyer for at indstifte en sjælemesse til ære for Jomfru Maria, og til bod for ham selv og hans slægt. Møllen har ligget syd for byen, hvor der både i 1682 og 1786 nævnes en Mølle Kilde og et Møllebjerg (bakken ved møllen). [if. Strange-brev har lok.hist. Chr.A.M. Christiansen (1892-1960) fortalt, at kilden blev brugt som helligkilde før hans tid] Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 6

I Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn, Amen! Vi Jakob, af Guds Naade Ærkebiskop i Lund, Sveriges Primas, bekendtgør for nulevende og tilkommende, at vi til Bod for vore og vore Slægtningers Synder og til Opfyldelse af vort Løfte om at lægge nogle Indtægter til et Alter, hvor der dagligt i vor Levetid skulde holdes en Messe for Guds hellige Moder Maria og efter vor Død for de hedengangne til Pris og Ære for Gud, den hellige Jomfru, den hellige Martyr Laurentius, de hellige Bekendere Nicolaus og Franciskus, Jomfruerne Katrine og Clara, vore andre Skytshelgener og alle hellige Mænd overdrager og skøder eller ved Skødning overleverer alt vort Gods rørligt og urørligt i Roskilde Stift i Flakkebjergherred, nemlig Vallensved med en Mølle sammesteds, Øllerup, Lund, Holløse, Sneslev, Tostrup, Agerup, Braadeskov [nu Holsteinborg], Flinterup [nedlagt landsby ved Saltø Gods] og Lindholm [ø ved Gavnø] Og ved denne Skrivelse banlyser vi alle dem, der drister sig til ondsindet at afkræfte eller gribe hindrende ind i denne Gave. Til Vidnesbyrd om denne Handling har vi ladet vort og vort Kapitels Segl hænge under dette Brev. Forhandlet i Lund i det Herrens Aar 1259. Mange af møllerne har været ganske små, og indtil for få år siden var det en udbredt mening, at de tidlige vandmøller, kaldt skvatmøller, var små møller med et vandret vandhjul. Disse horisontalmøller kan imidlertid kun påvises arkæologisk enkelte steder i nutidens Danmark; men der er adskillige i Skåne, Halland og Blekinge. I dag mener man, at næsten alle møller fra starten havde lodrette (vertikale) møllehjul, som vi kender dem i dag. Betegnelsen skvatmølle betyder blot en lille mølle, ofte en husmølle, som kun malede mel til få husstande. Se fx Christian Fischer: Tidlige Danske Vandmøller, Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter (50), 2004; og Danske skvatmøller Fup eller Fakta Anders Linde-Laursen i Fortid og Nutid XXXVI:1 1989 Sandbæk- / Rejnstrupmøllen ved Borupris på sydsiden af Tystrup Sø. Sådan mente man i al fald tidligere, den havde set ud i 1200-tallet. Fra Axel Steensberg: Borups Bønder 1983. Stort set alle landsbyer havde et vandløb inden for kort afstand. Der krævedes nemlig ikke særlig store vandmængder. En lille bæk var tilstrækkelig, hvis strømmen var nogenlunde konstant, og der var mulighed for at dæmme vandet op til en mølledam. Således var fx vandmøllerne i Arløse og Saltø 2 (fra 1703) begge placeret ved små sidebække til Marvede/Saltø Å. Og, selv om der dog generelt var mere vand i åerne tidligere, så har den øvre (nu rørlagte) del af Harrested Å med vandmøller ved Sneslev, Førslev og Harrested aldrig været en rivende vandstrøm. Menstrup-møllerne I Møllebogen fra 1689 (Rigsarkivet, film S 6412) er alle daværende møller på Sjælland efter Kgl. Resolution takseret til brug for skatteudskrivning. Om Menstrupmøllen nævnes, at det var et øde møllested som det ikke er værd at sætte mølle på eller gøre nogen bekostning på. - Måske er Møllebogens bemærkninger møntet på en stubmølle (ældre end 1689). Det kaldes nemlig et vejrmøllested i Marvede Sogn. Møllen har nok stået på Menstrup Bjerg jf. udskiftningskort 1787: Møller Aas. En oplagt placering vindmæssigt. I dag står der da også moderne vindmøller deroppe. Næsten alle møller i 1689 var ellers vandmøller, så der gøres specielt opmærksom på, at det er et væyer møllested, som jeg kun kan tolke som en vejrmølle. Men der har efter alt at dømme også ligget en vandmølle i samme sogn ved Marvede (Saltø) Å, ca. hvor Menstrup ejerlaug støder sammen med Agerup og Tåstrups jorder syd for Kappelgårde (cirklen ned. th. på 1939-kortet). Et gl. marknavn tæt på åen her hed i 1787 Rejeres Møllebierg (bakken ved vandmøllen), mens det i 1682 hed Reens Mølle Berre Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 7

Kvislemark A g e r u p e j e r l a u g Brorup ejerlaug Spjellerup ejerlaug M e n s t r u p e j e r l a u g Agerup scd Menstrup Vej og vandmølle ved Brorup Stednavnet Brorup betyder Bebyggelsen ved Broen (over Marvede Å). Broen har forbundet Brorup og Agerup ejerlaug, og der har derfor også været en vej. Broen har været så betydningsfuld, at en bebyggelse blev opkaldt efter den. Denne vejforbindelse har nok sin baggrund i, at Brorup indtil 1818 sognemæssigt og til 1905 folketællingsmæssigt hørte til Hyllinge Sogn. - Brorup ligger godt nok et stykke vej fra åen i dag, men indtil begyndelsen af middelalderen flyttede mange landsbyer med 50-100 års mellemrum. Derfor kan Brorup have ligget tæt på åen, da den fik sit navn. Muligvis har broen på et tidspunkt samtidig været en dæmning til en vandmølle. Det var almindeligt, at dæmning og vej fulgtes ad. Niels Peder Pedersen (se Lokalhistorie 1) har et par optegnelser, hvor mølle og vej omtales. Brorup Vandmølle Det fortælles, at der har været en Vandmølle i Saltø Å ved Brorup. Da Åen i 1850 erne blev rettet, traf man på en Del gamle Egetræspæle i Åløbet. Det var den sidste Rest af den gamle Bro eller Møllen. Det var omtrent der, hvor Agerup Qvislemark og Brorups Marker støder til Åen [nordligste ring på kortet]. Da Møllen stod, var der Vej fra Brorup til Hyllinge ud over Agerup og Hyllinge Marker, og Vejen udmundede i Hyllinge Gade (den gik langs med Mtr. No. 11 og 12 s Havegærder over den nuværende Skoleplads). Det ses, at NPP ikke bare nedskrev løse historier, men så vidt mulig angiver årstal og placeringer med Matrikelnummer. Gid alle havde gjort det, så havde det været nemmere at finde ud af. At der skulle have gået en regulær vej bag om Agerup og nærmest parallelt med den nuværende vej lyder mærkeligt, og den har i det mindste ikke eksisteret efter 1783 (ældste præcise kort). Det ville være mere sandsynligt, hvis Brorupvejen på Agerupsiden drejede over mod Langetoftevej og fulgte den nordpå. Udskiftningskortet for Brorup 1791 har ingen bro- eller møllespor, men i 1682 var der stadig et par interessante agernavne: Møllebjergs - og Mølleleds Agre. Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 8

De tidligere nævnte uplacerbare Agerupnavne Gamle Dams Ås og Mølle Knøs Ås kunne skyldes denne mølle og ikke de øde møllesteder fra 1328. Den præcise placering af mølle og bro bliver næppe opklaret. Der skal også tages højde for åens slyngninger før ca. 1850, som der ses et lille stykke af her (1791) ved grænsen mellem Brorup og Kvislemark. Åen løber nu ved den lige streg! Skriftlige kilder nævnt undervejs + Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv / Kort- og Matrikelstyrelsen / Rigsarkivet / Svend C. Dahl Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 9

Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 9 maj 2007 Vandmøller 2 Langs Øvre Harrested Å Der er nok ikke mange, der tænker på, at Harrested Å under Harrested og Førslevs godser jorder samt ved Sneslev er rørlagt. Denne øvre del er ikke særlig vandrig, men den har haft vand nok til drift af 3 vandmøller. Det har været lidt af et udredningsarbejde at få styr på disse møller, som det vil fremgå i det følgende. Der er ingen tegninger af møllerne ved Harrested Å, og dette stik fra Have Vandmølle v. Ringsted Å 1753 viser en noget større mølle end vores (fra Dagligliv i Danmark 1720-1790). Bispens Mølle / Sneslev Mølle Harrested Å eller Knarrebæk har sit Udspring i Fuglebjerg Mose, og gennemløber Snesløv Marker. Kort før den når ind på Førslevgaards Marker, har der i Åen ligget en Vandmølle. Da Åen for mange År siden blev udvidet, blev der ved samme Lejlighed fjernet en Del Egestolper - som stod dels i, dels i siden af Åen, og var en Rest af den gamle Vandmølle. Og umiddelbart op til Stedet, havde Møllesøen været. Der ses endnu en stor Lavning. Men Møllen havde i Folkemunde Navn af Bispens Mølle, uden at nogen kunne sige hvorfor. Det var omkring ved 1870, at Åen blev fordybet (Niels Peder Pedersen). At Harrested Å også blev kaldt Knarrebæk kan måske være en forvanskning af karrebæk; kar er her en indretning til fiskefangst i åer. Lidt over 200 m inde ad vejen til Sneslev fra Slagelselandevejen ligger et hus, der på 1891-kortet kaldes Karebæks Hus (nr.1). 1288 omtaler Danmarks Riges Breve en mølle ved Sneslev. Da bliver den sammen med Sneslev Hovedgaard og fem Gaarde i byen foræret til Domkapitlet (præsteforsamlingen) i Roskilde, så der kunne oprettes nogle flere præbender (stillinger). If. Roskilde Kapitels Jordebog 1568 ejede kapitlet på den tid 14 af Sneslevs 18 gårde, men møllen er ikke direkte nævnt. Måske er den allerede nedlagt. Det var den i hvert tilfælde i 1689, eftersom den ikke forekommer i Møllebogen. Selv om det var domkapitlet, der ejede møllen, så er det i befolkningen sikkert blevet opfattet som at biskoppen var ejer; deraf navnet Bispens Mølle. På udskiftningskortet fra Sneslev år 1800 er nævnt Møllebæks Humper (nr. 2), tæt ved Harrested Å, der her ligger i en flot ådal, der tydeligt ses fra vejen til Sneslev (humper er små jordlodder). Ringen antyder en mulig placering af vandmøllen. Rødemølle. Under omtale af Førslevgaard skriver NPP, at: I en af markerne, Røde Mølle Mark, skal der have ligget en vandmølle, en såkaldt græsmølle, der malede med vintervandet. Spor af dæmning ses endnu. Harrested Å eller Knarrebæk, som den også kaldes, løber igennem marken. (efter PSH-afskrift). NPP står til troende. Rødemølle nævnes også i Møllebogen 1689 under Førslev sogn: Har været som øde i nogle år, men nu under reparation, og opsættes 2 de overfaldskværne. Vandet kommer fra mosen og rendebække [vel Harrested Å]. Er en græsmølle, som ikke må eller kan male uden i sne, vinter og ved efter høst. Dæmningen vil falde besværlig at reparere og holde vedlige. Den med mølleværket årlig vedligeholdelse - 7 rbd. Fritz Jacobsen (FJ) har også oversat Møllebogens gotiske håndskrift til Årbogen for Historisk Samfund for Sorø Amt 1950-51 og vi er enige om det meste. Men FJ er gået videre med en del af møllerne, og nævner, at: Møllen hørte til Førslevgaard og blev i 1664 drevet af Søren Møller mod en årlig afgift af 7½ Tdr.; den nævnes ikke i Matriklen af 1688; men i Specifikationen over Amternes Mølleskyld står den opført med en Mølleskyld på 7 Tdr. 3 Skpr. i 1680 og 5 Tdr. 7 Skpr. 1 Fdk. 1 Alb. i 1690. Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 10

Møllenavnet stammer måske oprindeligt fra rydning (ryd, rød, rod, råd) fremfor efter farven rød; altså møllen i rydningen. Bent Jørgensen: Stednavne i Vestsjællands Amt 2001, hælder dog mest til at møllen har været rød. Førslevdegnen havde i 1680 noget jord imellom møllerne, dvs. mellem Sneslevmøllens tidligere placering og Røde Mølle, som han kalder den ( Førslevdegnens Optegnelser v. M. Mogensen & N.W. Bruun 1998, s.151). - Pontoppidans kort, fra Den Danske Atlas, bd.3 1767, viser Röemölle, men placeringen er upræcis. På et kort fra 1784 over Harrestedgårds jorder fremgår det, at den mark, der lå ved det skarpe knæk på grænsen til Førslev hed Rødemølle Marken (nr. 3), her i betydningen: Marken op til Røde Mølle, på samme måde som Hagenskov Marken var marken. som grænsede op til Havnskov ejerlaug. Imidlertid har møllen tilsyneladende ikke har ligget lige på den anden side af grænsen. Et tilsvarende kort for Førslev 1784 har ligeledes en Rødemølle Mark, men den ligger ved 4 på kortet, så møllen har nok ligget der omkring (ved ringen). Der er et andet ikke-mølle navn mellem de to Rødemøllemarker. En græsmølle er det samme som en vintermølle, hvorom Eriks Sjællandske Lov fra første halvdel af 1200-tallet fortæller, at møllens stigbord skal op ved Korsmesse 3. maj (andre steder nævnes 1. maj) og må ikke sættes ned igen før al hø og korn er inde på de steder, hvor opdæmmet vand kan gøre skade. At der var et stigbord betyder samtidig, at der var en mølledam i vinterhalvåret. Udover at have vægtet hø og korn højere end kornmaling om sommeren, var der nok også for lidt vand i åen til at drive en mølle på den årstid. Det nævnes, at Rødemølle havde overfaldskværn/-hjul, hvilket forklares nærmere i næste nummer. Harrested Mølle / Harrestedgård / Harrested By NPP skrev på en anden lap papir: Det fortaltes, at der har ligget en By bestående af 8 Gårde og en Vandmølle foruden den befæstede Herregård. Byens Navn nævnes som Smedeby, en af Markerne kaldes Smedebymarken, og en Bakke på Landevejen hedder store Smedebjerg. Der blev også fortalt, at der ude i Rise Marken havde ligget en Græsmølle, der malede med Vintervandet fra Harrested eller Knarrebæk Å. Navnet Smedebymarken kan næsten genfindes på kortet fra 1784, idet nr. 5 hedder Smedebjerg Marken. At der har været en landsby og en vandmølle er korrekt. Byen hed dog ikke Smedeby, men Harrested. Den var ikke opkaldt efter herregården, tværtimod. Som langt de fleste herregårde på egnen har Harrestedgård gennem tiderne opslugt en landsby. Hvor stor den oprindelig var vides ikke, men i 1676 fik godsejeren kgl. tilladelse til at nedlægge (de sidste?) 10 gårde. Der blev nogle huse tilbage, som beboerne skulle forlade i 1682, da de skulle nedbrydes. Muligvis var husene rester af de gl. gårde (Gunnar Olsen: Hovedgård og bondegård 1957). Kun tre ting blev bevaret af Harrested By: navnet levede videre i herregården, smedjen fortsatte if. kortet som herregårdssmedje og det gl. gadekær ligger stadig ud til Slagelselandevejen (nr. 6). Græsmøllen kan ikke være Rødemøllen, som lå i Førslev sogn. Hvor Rise Marken har ligget er ikke nævnt på 1784-kortet. Den detaljerigdom af navne, som landsbyernes udskiftningskort (se Lokalhistorie 3 ) har, gælder desværre ikke for herregårdskortene. Det var der ikke brug for, da herremanden ikke skulle dele sin jord med andre. Herregårdene havde allerede indført mere moderne dyrkningsmetoder, og Harrestedgårds jorder var delt i 9 marker, inkl. Enghauge Marken. - Rødemølle - og Smedebjerg Marken er allerede nævnt, og ved nr. 7 hedder marken Søebiergs Marken, hvor sø nok skal opfattes som mølledam (flere eks. på det i næste nr.). Marken vest for Harrestedgård blev kaldt Pebervængs Marken (8). Før Harresteds jorder blev inddelt i 9 marker fulgte man den almindelige skik med inddeling af hele ejerlauget i 3 hovedmarker, der igen blev inddelt i agre, åse, enge m.m. Matriklen fra 1682 angiver navnene: Smede, Søe Biergs og Smaa Rise Marck. De to første navne levede videre i nr. 5 og 7 på kortet. Så den af NPP omtalte Rise Mark kan kun have ligget vest for Harrestedgård, og har i 1600-tallet sikkert omfattet alle jorderne vest for Havnskovvej og nogle arealer nord for Slagelsevej. Yderligere ses på 1891-kortet Rishuse (9) på grænsen til Førslev Sogn. Det hørte til Harrested og blev på US 1784 kaldt: Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 11

De tre vandmøllers sandsynlige plaeringer ved Øvre Harrested Å. Stederne er omtalt i teksten: 1. Karebæks Hus 2. Møllebæks Humper 3. Rødemølle Marken 4. Rødemølle Mark 5. Smedebjerg Marken 6. Harrested gl. gadekær 7. Søebiergs Marken 8. Pebervængs Marken 9. Rishuse, Ledvogterhus Ledvogterhuus, men på Vejdirektoratets kort 1796 står der også Rishus (Riishuus). Endelig nævnes i 1682 Peber Aasen (jf. 8) liggende i Smaa Rise Mark (peber-navnet skyldes nok, at fæsteren (må være før Harrested inddrog jorden) har betalt en lejeafgift i peber for jordstykket. Peber var ekstremt dyrt i middelalderen og blev kaldt det sorte guld ). Rent fysisk - når man står på stedet, eller ser på kortets højdekurver er den mest oplagte placering til vandmøllen, hvor cirklen er. Der er stadig en tydelig lavning her. Eftersom mølledæmninger ofte anvendes som veje, er det måske årsagen til vejknækket ved Harrested Å. Udover Rødemølle omtaler Møllebogen 1689 direkte Harrested øde Mølle. Dvs. på dette tidspunkt er møllen ikke funktionsdygtig, hvis der i det hele taget var bygninger tilbage. Møllen omtales i sammenhæng med bl.a. Menstrupmøllen og det siges: På disse fornævnte øde møllesteder har møllerne været øde, en del i mands minde, en del ødelagt [blevet/lagt øde] i findetiden [nyeste tid?], andre siden ved uløseligheder, og de fleste af mangel for vand og anden udygtighed, så stederne ikke er værd at sætte mølle på eller gøre nogen bekostning på. Men blot 9 år tidligere blev møllen sat i skat som om den var i funktion. Nu blev den: ikke taxeret udi den nye mølleskyld for noget hartkorn. Møllen havde udtjent sin rolle. - Det omtales i forbindelse med Harrestedgårds nedlæggelse af landsbyen Harrested mellem 1676 og 1682, at den tillige inddrog møllens jord under herregården. Det sidste, der skal omtales i forbindelse med Harrested Vandmølle, er at den (vel samme placering) er omtalt allerede i 1344 i Danmarks riges Breve: scd Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 12

Elisabeth, enke efter herr Karl Pedersen salig ihukommelse, Jon Grubbe af Tersløse, Thomas Jensen, Navne Jensen, Asser Grubbe og Jakob Karlsen, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud. Alle, såvel fremtidige som nulevende, skal vide, at i det Herrens år 1344, dagen før den hellige pave Lucius' translation [24 aug.] var vi til stede og påhørte omhyggeligt, at den ærværdige fru Ingerd Karlsdatter, enke efter Peder Grubbe, salig ihukommelse, efter sin fader herr Karls død og efter sine brødre Niels og Peder Karlsens død i from erindring ved arveret erhvervede følgende gods: For det første hovedgården i Harrested, som Asser bor på, med dens tilliggender, med halvdelen af hele byen der og med vandmøllen udover den nævnte halvdel, fremdeles en gård i Havnskov med dens tilliggender Næstvedegnens og Fuglebjerg Lokalhistoriske Arkiver / Rigsarkivet / Svend C. Dahl NB: KB 4/-1604 omtaler Borre Mølle ved Harrested må tolkes som at møllen har ligget tæt ved borgen Harrested. En kvinde var født i B.M. betyder ej kun græsmølle, men møllegd. [2011] NB: Ill. s. 33 af Have Mølle fra Dagligliv i Danmark er tilsyneladende en dårlig efterligning af orig. stikket fra 1761 ses i HSfS 2010 s. 83. Se fx bindingsværket! Pigen med åg tv. ej med. Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 13

Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 10 Efterår 2007 Vandmøller 3 Rødemølle havde overfaldskværne/ nederfaldskværne/overfaldshjul, som der stod i sidste nummer. Det betyder at vandet ledes ind i toppen af møllehjulet på kasseformede skovle, hvorefter dets vægt drejer hjulet ned og rundt. Det kræver en velholdt og udbygget mølledam for at opnå en ordentlig faldhøjde. Ved en underfaldskværn/underfaldshjul ledes vandet ind på hjulet midtpå eller længere nede. Vandet driver hjulet rundt ved sit stød på plane skovlblade. Her behøver dæmning og dam ikke at være så veludbygget, eller slet ikke eksisterende. Underfaldshjul betragtes som mere primitive, og menes at have været det mest almindelige i middelalderen. Af Møllebogens 26 fungerende vandmøller i 1689 fra Næstved Kommunes område (2007) nævnes, at de 16 havde overfaldshjul; det gælder også de små møller (6 med underfaldshjul og 4 uoplyst). Det var også de fleste, der havde en større eller mindre dæmning og mølledam (17), mens 7 af møllerne tilsyneladende ikke havde nævneværdig opstemning (2 uoplyst). Langt de fleste var græsmøller (18) og kun 7 måtte male hele året (1 uoplyst). - Dertil har Møllebogen nævnt 9 øde eller forfaldne møller. Det var nedgangstider for vandmøller, og der har været mange flere førhen. Museets mølleregistrant har navne på næsten 90 vandmøller inden for kommunens område, som har fungeret i kortere eller længere tid. Dorf Vandmølle i Nordjylland er nævnt 1664, og er endnu et eksempel på, at skovbække og lidt væld kunne fylde en mølledam og drive et overfaldshjul (taget med for tegningens skyld!) Fra www.kulturrejsen.dk også beskrevet i moellearkivet.dk Kyse Vandmølle 1 og 2 Udover vandmøllerne på den øvre del af Harrested Å (sidste nr.) lå der møller på den nedre del. Ingen af dem eksisterede dog i 1689 s Møllebog. En Kyse Mølle er omtalt i 1426 (Bent Jørgensen, Stednavne i Vestsjællands Amt), men også Danmarks Riges Breve har en ganske kort notits for 1358: Herr Anders Olufsens skøde til herr Jens Andersen på en sjettedel i Kyse, Kyse fang[overdrev] og i en vandmølle. En meddeler fortalte for en del år siden museet, at der havde været vandmølle ved Søbro Rende. Her har naturen skabt en perfekt mulighed for en opdæmning det nu rørlagte vandløb, der i regnbørsrige perioder endda viser sig ovenpå marken (1891-kort). Der er i øvrigt et lille stykke af vandløbet blotlagt i haven til mejeriet på sydsiden af vejen (mejeri indtil ca. 1900). - der var en vandmølle, har den nok ligget ved mejeriet, Slagelsevejen løb derved ovenpå mølledæmningen. Bemærk, at broen hedder Sø-Bro. Der er ingen sø i men det må der have været. Og ved søgning i udskiftningskort for Kyse, Lund og Stubberup ejerlaug sidst i 1700-tallet samt i markbøger fra 1682 viser det sig, at faktisk er flere stednavne med Sø: Sø Enge, Søbjergs og Ås samt flere med Krage Dam, hvor krage måske ikke har noget med fuglen at gøre, men mere frem-kragende/-springende. Måske en hentydning til det bugtede forløb? Dam er under alle omstændigheder noget menneskeskabt. Ud fra disse navnes placeringer tyder det på, at der har været en flere hundrede meter lang, og ganske smal sø pga. det stærkt kuperede terræn. Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 14 af Hvis og dag, der Agre

En sådan sø opstår ikke på et lille vandløb (på vej til Harrested Å), hvis der ikke er en spærring/opdæmning. Denne spærring kunne teoretisk være naturskabt, men det er mere sandsynligt, at den er menneskeskabt og brugt til drift af en vandmølle. Ordet sø er jævnligt brugt synonymt med dam, jf. Søbjerg v. Harrested (sidste nr.) og navne ved Saltø Mølle (senere). Selv Møllebogen bruger ofte sø i stedet for dam (møllesø). Desværre har jeg ikke kunnet spørge meddeleren, da han er død. I stedet har jeg spurgt flere lokalkendte i Kyse, der aldrig havde hørt om en vandmølle dér. Det havde de nu heller ikke om den sikre vandmølle ved Harrested Å. Kyse Vandmølle 2. Markbogen fra 1682 nævner en Mølletofte Ås i Hasehøjmarken, som er lig med den tredjedel af Kyses jorder, der i 1784 hed Store Mark og som omfattede området fra Kyse By og sydpå til Harrested Å og grænsen til Jenstrup/Hyllinge. Udskiftningskortet fra 1784 kommer det heldigvis nærmere med hele 5 navne, der viser hen til en vandmølle, som det er vist på 1891-kortet. Små og Store Mølletofter, Mølle Enge, Dams Hump og Agre. Dertil kan føjes Mølagergård. Vejrmøllen ved Kyse bro ( Ml ) er ikke omtalt i Danske Møller gennem tiden fra 1934, men i Daniel Bruun: Danmark, land og folk, bd. 5, 1921. Den er opført mellem 1861 (kort) og 1891 (kort) og var if. en meddeler en mindre gårdmølle i stil med møllen på Ladby Overdrev, og den blev nedrevet i den første del af 1920 erne. Jenstrup Vandmølle har kun et enkelt belæg, nemlig udskiftningskortet 1784, hvor der (ved 6) angives Mølleagre ved sydsiden af Harrested Å. Både her ved Vallensved Bro og ved Kyse bro er det rimeligt at forestille sig, mølledæmning og vej falder sammen. Landevejen ved Vallensved Bro gik dog dengang en smule mere vestligt if. 1784-kortet. Ringene ved Kyse og Vallensved Bro er et godt bud på placering af Kyse og Jenstrup Vandmøller. 1a Smaa Mølle Tofter (Kyse) 1b St. Mølle Tofter 2. Mølagergd. (Mølle Ager) 3. Mølle Enge 4. Dams Hump (Mølledam) 5. Dams Agre 6. Mølleagre (Jenstrup) De gl. vandmøller bukkede under en efter en pga. ringe produktion/vandmængde, hvorved de ikke kunne svare afgifter (landgilde) til konge eller herremand. Gennem 1600-tallet gentages det i forordninger og love, at små møller, der er mindre end en mil (7½ km) fra rette landgildemølle skal nedlægges, og der er generelt forbud mod at bønder og andre ufri opfører nye møller, som skader kronens og adelens landgildebetalende møller. Fra omkring 1800 gives flere tilladelser til nyanlæg, og 1852-1862 blev møllenæringen helt fri, hvorefter mange vejrmøller bredte sig i landskabet. Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 15

Saltø og Arløse møllerne optræder begge på Videnskabernes Selskab Konceptkort fra 1770, som de eneste tilbageværende i området. Begge vandmøller har fået opført en vejrmølle (opr. stubmølle) til hjælp i perioder med ringe vandmængder. Arløse vandmølle lå ved Arløse Bæk, et sideløb til Marvede/Saltø Å, og den: har en liden og ringe underfaldskværn. Vandet kommer fra en bæk og agerrende, som udtørres. Er en græsmølle Dæmningen holdes temmelig let at vedligeholde"(møllebogen 1689). Vandmøllen havde på dette tidspunkt næsten ingen betydning, og den skulle kun betale ganske lidt i mølleskyld, ca. en femtedel af Rødemølles afgift. Det blev vejrmøllen, der sikrede fortsat liv til stedet (er aftegnet på kort 1770-1891). Saltø møllerne Saltø Hovedgård var befæstet i middelalderen og kaldt Saltø Slot en overgang ejet af Margrete I. Møllen omtales 1351, hvor Valdemar Atterdag bekræfter en handel med Saltø og i da nævner: Saltø og møllen, et bol jord i Saltøby med ejendom i Flinterup [forsvunden landsby SØ for Saltø] og Menstrup og et bol jord i Jenstrup (DRB). Møllebogen 1689 omtaler ikke vandmøllen i den alm. registrering. Mærkeligt nok, idet der både var mølle i middelalderen og i 1770 (kort). En senere skriver har imidlertid tilføjet, at Saltø Hovedgaards Mølle blev takseret foråret 1703 som nyopført; anlagt ved en sidebæk til Harrested Å. Fritz Jacobsen (se sidste nr.) skriver, at det var Brigader Numsen, der anlagde vandmøllen, selv om den er anført som hørende under Saltø Hovedgård. Møllegården (det hedder den stadig) ligger i Saltøby, Vallensved Sogn, mens mølledammen hører til Saltøgd. og Karrebæk Sg. Vejen løber oven på mølledæmningen. På udskiftningskortet 1784 nævnes direkte Mølledam ved nr.1 og omgivelserne hedder Sø Agre og Sø Enge (jf. Søbro (Kyse) og Søbjerg (Harrested). - Også Markbogen 1682 har navne som Søe Holm og Søe Agre. Det tyder på en forgænger med samme placering (vandmølle nr. 2), der imidlertid i det mindste ikke var aktiv sidst i 1600-tallet, da den ikke var med i Møllebogen på det tidspunkt, og ikke omtales som øde i mands minde e.l. Møllesøen vises på de ældste kort som et fugtigt engområde, men det var den jo også halvdelen af året, da den lå til en græsmølle, og korttegnerne var der om sommeren. Imidlertid mistede vandmøllen betydning og blev vistnok helt nedlagt i 1860. Men inden da skriver J.V. Neergaard i 1830, Beskrivelse over Østerflakkebjerg Herred s.25, at søen er nu næsten udtørret. Han nævner også at den fordum har drevet et stampeværk. Dvs. der har været en stampemølle; nok til klædebehandling. Inden da var vejrmøllen nord for møllegården blevet opført (før 1770) som stubmølle. Den nedbrændte til grunden 28. jan. 1856 if. Nestved Avis, og lejeren (melhandler Jørgensen i Næstved) blev sat i fængsel. Så branden må have været påsat. Vistnok i 1860 blev den erstattet af en hollandsk mølle, der blev nedrevet sidst i 1940 erne if. meddelere. Møllebanken blev brugt af lokale som grusgrav og først fjernet senere. - I 1955 blev Nationalmuseet tilkaldt, idet man havde fundet skeletter. Efter www.dkconline.dk (Vallensved Sogn SB3): i en grusbanke med skeletter, og beskrevet som en jordfæstegrav fra jernalderen. Det er sandsynligvis en fejltolkning, idet det efter udskiftningskortet fra 1784 umiskendeligt ser ud som om vejrmøllen blev opført oven på, og i den nordre ende af en langdysse! Det bliver værre endnu! Denne del af langdyssen, hvorpå vejrmøllen blev opført, har tilsyneladende endog været anvendt som galgebakke (selvfølgelig før møllens tid). Der er ikke noget navnestof på udskiftningskortet fra 1784, der viser hen til en galge, men i markbogen 1682 for Saltø By er der en ager med navn: Bag Galle Banchen. Ved sammenligning med selve rækkefølgen af navne fra henholdsvis 1784 og 1682 (flere gengangere) tyder alt på, at Bag Galgebanken er lig med 1784 s Bag ved Møllen. Dvs. at de fundne skeletter meget vel kan være henrettede forbrydere! Tilmed er det ikke alt, som Nationalmuseet fandt. Jeg har talt med en lokal mand, der som dreng samlede et skelet op, der nærmest faldt ud, da man gravede efter grus i møllebanken (omkring 1954-55). Skelettet var spredt i flere dele, og meddeleren lagde det i en sæk, satte den Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 16 1

bag på cyklen og tog skelettet med til sin skolelærer i Bistrup Skole! Også en anden meddeler har omtalt, at læreren (Høgsvik e.l.) havde et skelet fra stedet. Man tog det ikke så tungt; der var ingen grund til at blande Nationalmuseet ind i alt!! Jeg har før hørt lokale omtale, at der vist havde været en galgebakke ved den senere vejrmølle. Det afviste jeg tidligere, da jeg vidste at Saltø havde en galgebakke syd for herregården med en velkendt placering. Nu er jeg imidlertid blevet overbevist om traditionens rigtighed. - Galgerne kan selvfølgelig ikke have været i brug på samme tid. Galge-agernavnet fra Saltø By s ejerlaug er minimum 1½ km fra Saltø Hovedgårds anden galge ved Dr. Margretes Høj, så derfra kan ageren ikke have fået sit navn. Desuden lå hovedgårdens galgehøj i et andet ejerlaug. Det er lidt svært at afgøre, hvilken galge der er ældst. Galgenavnet SV for slottet er nævnt 1784 (Galge Mark/Galge Stente), men 1682-oplysningerne om Galge Høj Vang og Galge Marks Venge / Agre kunne tolkes som liggende både nord og sydvest for hovedgården (mangler kort). Det blev til et længere sidespring fra vandmøllerne. Den ældste Saltø Vandmølle, den der er omtalt i 1351, tror jeg har ligget ca. 700 m længere sydpå, hvor landevejen passerer Saltø Å. Her ligger en mindre sø, der oplagt ligner en gl. mølledam. Den ligger meget tæt på åen på en helt unaturlig måde. - Til understøttelse for dette har Markbogen 1682 for Saltø Hovedgård en Ved Møllesø Holm Ås syd for slottet (kan ikke placeres præcist). To andre navne, Møllesø og Ved Mølle Søen, hører muligvis til her, men måske til den ældste vandmølle nord for slottet. Ved sammenligning af 1939 og 1830 kortene ses tydeligt, hvordan Saltø Å og Harrested Å er blevet udrettet (før 1861). Den oprindelige (?) mølledam ligger der fortsat. Bemærk specielt, at der i 1830 var et mærkeligt åløb rundt om en aflang ø SV for slottet. Det er her forstørret og minder unægtelig meget om den type mølleøer, der opstår når der graves en kanal ved siden af et åløb for bedre at kunne styre vandstrømmen til møllen og lave opstemninger. Tilsvarende kan stadig ses ved Holløse Mølle og ved den tidligere Maglemølle i Næstved (bag administrationsbygningen: kanal, Kranøen og Stryget). Fra det nordre åløb/kanal blev vandet så vel ledt ind i møllesøen. Men, denne form for mølledrift plejer nu, jf. Holløse og Maglemølle, slet ikke at have regulære møllesøer. Kanalen er opstemning i sig selv. Har der været flere placeringer af middelaldermøllen? Er det en helt naturlig deling af åen rundt om en ø? (Møllesø Holm ovenfor). Bemærk endvidere, at vejen fra syd modsat i dag går vest om møllesøen og kan ikke på det tidspunkt have ligget ovenpå en dæmning (vandet løber mod øst her). Den mulige opstemning kunne evt. have været brugt i middelalderen i forbindelse med at skaffe vand til slottets voldgrave? Man kan stadig se rester af disse voldgrave, og de (og slottet) ligger højt i forhold til Saltø Å. Jeg ved dog ikke om gravene har været tørre. Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 17

Dvs. der er mange uafklarede spørgsmål. Nogle enkle arkæologiske undersøgelser af kanal/dæmning ville sikkert kunne besvare nogle af dem. Det er også et problem, at møllekanalen ikke kan genfindes på udskiftningskortet fra 1784. Måske har der været hele fire forskellige udgaver af vandmøller ved Saltø: en ved den mulige kanal, en ved møllesøen op til kanalen og to ved den nordlige placering i Vallensved Sogn (med en pause i sidste del af 1600-tallet). Under alle omstændigheder: Den der kommer først til mølle får først malet men Ikke alle har rent mel i posen. Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv / Rigsarkivet + nævnte litteratur / Svend C. Dahl Der er gang i både vind og vandstrømme til både vandmølle og stubmøller på denne tegning fra Olaus Magnus: Historia om de nordiska folken 1555. Tillæg / afslutning Man kan undres sig over, at det kunne betale sig at lægge vandmøller ved ofte ganske små vandløb, der selv om vinteren vil kunne have svært ved at fylde mølledammen i et rimeligt tempo. Mølledammen skulle kunne holde vandstanden, når møllen var i drift. Det har trods alt ikke været billigt at etablere en vandmølle med kanalgravning, opbygning af dæmning med stigbord og damsbånd, som Møllebogen benævner evt. mindre dæmninger langs dammens sider. For ikke at glemme, at møllehjul og mølleværket var ret avancerede byggerier med nøje udvalgte træsorter, kvaliteter og bearbejdning. Det har vel krævet en storgård eller en landsby at magte denne opgave og få investeringen hjem igen. Generelt har vandmøllerne middelalderlige aner, og de var på den tid et væsentligt økonomisk aktiv. Ellers ville der ikke have været så mange. Beskrivelserne i Møllebogen lader ingen i tvivl om, at - i 1689 var flertallet af vandmøllerne af ringe størrelse og af ringe økonomisk betydning. Tilstanden bærer præg af græsmøller med tilgroede mølledamme og ringe vandtilførsel. Sammentællingen af møllernes hartkornsansættelse viser, at vandmøllerne i 1690 kun er sat til en mølleskyld på 62 % af opgivelsen fra 1680. Dette voldsomme fald på 10 år må have baggrund i, en tidligere urealistisk beskatning, som der blev klaget meget over. Det er meget svært at forestille sig, at man i middelalderen bevidst har lagt vandmøller ved bække med en selv om vinteren meget ringe vandmængde og risiko for udtørring. Steder hvor man næppe kunne få sin investering hjem igen. Det er også svært at forestille sig, at møllebyggerne fra starten forlods har afskrevet sig muligheden for at male korn i sommerhalvåret ved at etablere græsmøller. Eftersom mølledriften var et økonomisk aktiv, er det vanskeligt at forstå at selv om engarealer var af væsentlig Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 18

betydning i landbosamfundet så havde en smule græsgang i møllesøen og langs åen større betydning end vand til møllen. Jeg kunne forestille mig, at den grundvandssænkning og mindre vandmængde i åerne, som der tales om i nyere tid, allerede blev påbegyndt i slutningen af middelalderen. Således kunne der ved møllernes opførelser have været væsentlig flere helårsmøller, der i takt med manglen på vand blev til græsmøller. Imidlertid, som nævnt i sidste nr., var græsmøllerne allerede i 1200-tallet så udbredte, at de nævnes i Eriks Sjællandske Lov. Jeg tror ikke det er den uofficielle mølletvang, der kom senere, som direkte har været årsagen til nedlæggelserne men snarere omvendt, at det var fordi småmøllerne ikke kunne producere tilstrækkeligt, og dermed give staten en ordentlig afgift, at mølletvangen blev en praksis. Andre sentenser fra moellearkivet.dk - Det er lige vand på hans mølle - Når møllen maler får bonden brød - Møllerens kat fanger de fedeste mus - Mølleren kan ikke male med det vand der løber forbi hjulet - En møllestrøm kan standses lettere end en kvindes talestrøm Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 19

I Møllebogen fra 1934 ses Saltø vejrmøllen, og den ligger tydeligvis på en høj eller bakke - der ikke findes mere (galgebakken / langdyssen). Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 20