Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur. Stigningen har indtil nu været behersket, men der er frygt for kraftige stigninger den kommende tid. af Senioranalytiker Jes Vilhelmsen Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 1. august 2011 Analysens hovedkonklusioner Fra starten af 2005 til slutningen af 2009 faldt antallet af marginaliserede med 70.500 fra omkring 158.500 til 88.000 personer. Det afspejler den markante fremgang, der var på det danske arbejdsmarked fra 2004-2008. Fra slutningen af 2009 til 1. kvartal 2011 er antallet af marginaliserede steget med godt 1, så der i 1. kvartal 2011 var godt 99.000 personer i gruppen af marginaliserede. Vi må på den ene side glæde os over, at gruppen af marginaliserede ikke er steget mere i forbindelse med den økonomiske krise, mens vi på den anden side samtidig må frygte, at antallet af marginaliserede vil stige kraftigt i den kommende tid. Vendingen på det danske arbejdsmarked tegner historisk svagt. Problemet er, at væksten i dansk økonomi er for lav til at trække ordentlig gang i arbejdsmarkedet igen. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33557712 Mobil 28424272 fip@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Antallet af marginaliserede - personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet - er på vej op efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur. Fra starten af 2005 til slutningen af 2009 faldt antallet af marginaliserede med 70.500 fra omkring 158.500 til 88.000 personer. Det viser figur 1. Udviklingen må ses i sammenhæng med den markante fremgang på det danske arbejdsmarked fra 2004 til 2008, hvor beskæftigelsen, trods befolkningsmæssig modvind, steg med hele 185.000 fuldtidspersoner. Årene var således kendetegnet ved, at presset på arbejdsmarkedet gav plads til svage grupper, til udenlandsk arbejdskraft, ligesom de ældre trak sig senere tilbage mv. Figur 1. Udviklingen i marginaliserede 1 1 60 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 60 Anm.: Gruppen af marginaliserede 1 omfatter personer, der i mindst pct. af tiden de seneste tre år har været på offentlig overførselsindkomst. Følgende ydelser indgår i beregningen: Forsikrede ledige, kontant- og starthjælpsmodtagere, personer, der modtager introduktionsydelse, revalidering samt sygedagpenge. Personer, der er visiteret til fleksjob og modtagere af ledighedsydelse, indgår ikke i marginalgruppen, ligesom sygedagpengemodtagere fra fleksjob heller ikke indgår i opgørelsen. Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Fra slutningen af 2009 til 1. kvartal 2011 er antallet af marginaliserede steget med godt 1, så der i 1. kvartal 2011 var godt 99.000 personer i gruppen af marginaliserede. Som man kan se af figur 1, er tendensen blevet markant stejlere på det seneste. For at optræde i marginaliseringsgruppen skal man have været på de pågældende ydelser i knap 125 uger inden for de senest tre år. Det betyder, at der er en betydelig forsinkelse fra ændringerne sker på arbejdsmarkedet, til det kan aflæses i marginaliseringstallene. I figur 2a er antallet af bruttoledige (rykket tre kvartaler frem) sammenlignet med antallet af marginaliserede. I Figur 2b er der lavet en sammenligning af beskæftigelsen (rykket tre kvartaler frem) og antallet af marginaliserede med modsat fortegn. 1 AEs opgørelse af marginaliserede svarer til summen af Beskæftigelsesministeriets social- og marginalgruppe bortset fra sygedagpenge fra fleksjob, og samtidig skal man i vores opgørelse være på en offentlig ydelse i det kvartal, der måles på. 2
Figur 2.a Bruttoledighed og marginaliserede Figur 2.b Beskæftigelse og marginaliserede 230 210 190 170 150 130 110 90 70 50 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 Bruttoledighed, fremrykket tre kvartaler Marginaliserede, højde akse 170 150 130 110 90 minus - -96-112 2.0-128 -144 - -176 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 Beskæftigelse Marginaliserede modsat fortegn, højre akse Anm.: Der findes ikke officielle tal for bruttoledigheden før 2007, hvorfor vi har anvendt Det Økonomiske Råds bud på serien. Derfor den lodrette streg. Bemærk, at der Anm.: Bemærk, at der er forskellige enheder på akserne. er forskellige enheder på akserne. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, DØR og DREAM-registret. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og DREAM-registret. Der har frem til vendingen på det danske arbejdsmarked været en meget fin sammenhæng mellem ledighed, beskæftigelse og marginaliserede. Årsagen til det efterfølgende øgede gab er formentlig, at vi dels kommer fra en situation, hvor alle arbejdsduelige mand var på dæk, og dels, at nedturen på det danske arbejdsmarked i forbindelse med denne aktuelle økonomiske krise har været ekstrem hurtig og meget brutal. Det kan derfor være, at vi først nu for alvor begynder at kunne se arbejdsmarkedsnedturen i målingen af antallet af marginaliserede 2. Vi må på den ene side glæde os over, at gruppen af marginaliserede ikke er steget mere i forbindelse med den økonomiske krise, mens vi på den anden side samtidig må frygte, at antallet af marginaliserede vil stige kraftigt i den kommende tid, selvom arbejdsmarkedet overordnet set er ved at stabilisere sig. Problemet i den sammenhæng er, at vendingen på det danske arbejdsmarked tegner historisk svagt. Der er i det lys risiko for, at vi kommer til at tabe en stor del af den gevinst, der er blevet høstet under de gode år ift. antallet af marginaliserede. Figur 3 illustrerer den svage vending på det danske arbejdsmarked, ved forventningen til den danske beskæftigelse vist som et gennemsnit af de nyere danske prognoser. I 2011 ligger der således et gennemsnitligt beskæftigelsesfald på 6.500 personer, mens der i 2012 forventes en gennemsnitlig fremgang på 11.500 personer. Det er ekstremt svagt i lyset af den nedtur, vi har været igennem (med fald fra 2008 til 2010 på 145.000 personer), men også ekstremt svagt sammenlignet med tidligere økonomiske opsving. 2 Frygten bekræftes af, at der det seneste år næsten er sket en fordobling (fra 9.300 til 18.) i antallet af personer, der har været på dagpenge mellem 2 og 4 år, AE-analysen Flere risikerer at miste dagpengene. 3
Figur 3. Udviklingen i beskæftigelsen, konsensus skøn personer 2.0 personer 2.0 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og diverse danske prognoser udgivet efter februar 2011. Årsagen til det billede, der tegner sig for arbejdsmarkedet, er overordnet set, at væksten i dansk økonomi er for lav til at trække ordentlig gang i arbejdsmarkedet igen. De historiske erfaringer viser, at væksten skal op over 1½ pct. set over en to-årig periode, før man kan forvente fremgang i beskæftigelsen. Det fremgår af figur 4. Her ses der på den historiske sammenhæng (de blå firkanter) mellem vækst og beskæftigelse en såkaldt okun-kurve. Figur 4. Sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse, 2011 og 2012 er konsensus Beskæftigelse (ændring i pct.) 8 6 4 2 2012 2008 y = 0,7721x - 1,1937 R² = 0,6258 0-2 -4-6 2010 2011 2009 BNP-vækst (pct.) -6-4 -2 0 2 4 6 8 10 Anm.: Sammenhængen mellem vækst og den procentvise udvikling i beskæftigelsen er estimeret for 19-2007, da 2007 er det seneste endelige år i Nationalregnskabet. Dvs. at observationerne for 2008 og frem ikke indgår i beregningen af den konkrete sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse. Endvidere er væksten for et givent år beregnet som et gennemsnit af væksten i det pågældende år og væksten i det foregående år. Kilde: AE pba. ADAM s databank og diverse danske prognoser. Der ses på væksten over en toårig periode, fordi den afsmitning, væksten har på arbejdsmarkedet, normalt kommer med nogen forsinkelse. Det er den underliggende produktivitetsfremgang i økonomien, der gør, at positiv vækst ikke er en tilstrækkelig betingelse for at få fremgang på arbejdsmarkedet. 4
Som det fremgår af figur 4, rammer det beskæftigelsesfald, der var i 2009 og 2010 (blandt de røde prikker), en anelse over den historiske okun-kurve. Det indikerer, at faldet i beskæftigelsen skulle have været større sammenholdt med den økonomiske vækst. Gennemsnittet af prognoserne for 2011 og 2012 ligger tæt på kurven: 2011 ligger med et lille årligt beskæftigelsesfald en anelse under kurven, mens den lille stigning i 2012 ligger en anelse over kurven. At opnå en årlig fremgang i 2011 i beskæftigelsen på fx 30.000 personer, som det man så i 2005 efter den seneste konjunkturvending, vil ifølge den historiske sammenhæng kræve en årlig BNP-vækst set over 2010 og 2011 op i nærheden af 2,6 pct. Med 1,7 pct. vækst i 2010 skulle væksten i 2011 op i nærheden af 3½ pct. i stedet for de kun 1½ pct., som de nyere danske prognoser viser som gennemsnit. Det viser, at dansk økonomi skal op i et helt andet vækstgear, hvis vi skal gøre os forhåbninger om en mere mærkbar vending på arbejdsmarkedet. 5