Job, Social og Sundhed Ældre og Sundhed Rapport fra Uanmeldt tilsyn hos Hjemmeplejen april 2018 Tilsynsførende: Afdelingschef Hella Obel Specialkonsulent Christian Blaase Johansen Tidspunkt for tilsyn: April 2018 1
Indledning Inden tilsynsbesøget var der foretaget journalaudit hos seks tilfældigt udvalgte borgere fra hvert af de tre områder Skov, Land og By samt hos fire borgere fra Aktiv i din hverdag teamet. Efterfølgende blev der forsøgt gennemført et telefoninterview hos to borgere fra hvert af de fire områder. I nogle områder var det ikke muligt at få en dialog med borgerne. Selve tilsynsbesøget blev indledt med et møde med ledelsen, hvor lederen af Hjemmeplejen samt fire områdeledere deltog. Erfaringerne og konklusionerne fra journalgennemgangen blev efterfølgende præsenteret for ledergruppen samt udvalgte medarbejdere, for at sikre vidensdeling og kompetenceudvikling ift. FSIII. Interview med medarbejderne blev foretaget en morgen i Sundhedscenteret, hvor de medarbejdere der var mødt ind deltog i et interview. Journalaudit og telefoninterview Hele Ældre og Sundhed er i gang med at implementere FSIII, hvorfor der forventeligt vil være en række opmærksomhedspunkter i de gennemførte journalaudits. Område By Kvinde over 100 år Der er tale om en omfattende journalsag, hvor det er svært at få overblik over borgerens aktuelle status. Borgerens tilstande er kun delvis relateret og der er ikke lavet indsatsmål. Den sygeplejefaglige vurdering mangler. APV skemaet er udfyldt og der foretages løbende triage. Kvinde i starten af 90 erne Generelt mangler der relationer og sygeplejen er ikke tilstrækkeligt dokumenteret ift. den sygeplejefaglige udredning og dokumentation for medicingivning. APV skemaet skal opdateres. Der foretages løbende triage hos borgeren. Kvinde i starten af 90 erne Generelt mangler der relationer og sygeplejen er ikke tilstrækkeligt dokumenteret ift. den sygeplejefaglige udredning og dokumentation for medicingivning. APV skemaet mangler og den aktuelle opfølgning ift. triage er svær at gennemskue. Mand midt i 60 erne Journalen bærer præg af, at indsatserne er gamle og ikke revurderet siden 2014. Problematikken er primært ift. borgerens APV og samarbejde med BPA hjælperen. Mand i starten af 50 erne Generelt mangler der relationer og sygeplejen er ikke tilstrækkeligt dokumenteret ift. den sygeplejefaglige udredning og dokumentation for medicingivning. APV er fra 2014 og skal opdateres. Triage foretages regelmæssigt. 2
Kvinde i starten af 80 erne Tilstande er kun delvist relateret. Der er ikke lavet indsatsmål og der er ikke fulgt op på observationer i triage. Vedrørende fejlmedicinering er der beskrevet at borgers tilstand forværres næsten dagligt, men først på 8. dagen sendes urinprøve til egen læge. Der er ikke dagligt kvitteret for medicin. APV skema er udfyld og der triageres løbende. I telefoninterview med borgeren giver borger udtryk for, at hjælperne generelt har for travlt og at de hurtigt er ude af døren igen. Borgeren får den hjælp, hun er visiteret til, men Hjemmeplejen kommer ikke til de aftalte tidspunkter, hvilket er særligt problematisk, når hun skal have sin insulinindsprøjtning. Borgeren synes, at stort set alle hjælperne kan dansk, er venlige og taler pænt. Hun vil dog hellere have få kendte hjælpere, end mange nye ukendte og vikarer. Hun føler sig lidt utryg ved de mange nye hjælpere. Konkluderende siger borgeren, at hun er taknemmelig for støtten og ønsker ikke at være til besvær eller brokke sig. I den bedste af alle verdner ville få kendte hjælpere være dejligt, hvor de havde tid til en lille sludder og hun havde mulighed for at lære sine hjælpere at kende - ligesom i gamle dage. Aktiv i din hverdag teamet Kvinde i slutningen af 60 erne Overordnet set er der tale om en fin sammenhængende journal. Der mangler dog indsatsmål og den terapeutiske og sygeplejefaglige dokumentation/handlingsanvisning er fraværende, herunder den sygeplejefaglige udredning. Der er ingen startsamtale eller planlagt evaluering. I telefoninterview giver borger udtryk for at hun er tilfreds med kvaliteten af hjælpen fra Aktiv i din hverdag teamet, hun får den hjælp hun er visiteret til. Medarbejderne kommer til tiden. Borgeren er tilfreds med personalet, men hun kunne godt tænke sig det var den samme medarbejder, der kom hver gang. Så vil der være mulighed for at lave aftaler fra gang til gang. Generelt er hun rigtig glad for både indsatser og medarbejdere. Mand i starten af 60 erne Gennemgangen efterlader et indtryk af en journal, der afspejler en borger med stigende behov for hjælp grundet demens. Journalen er endnu ikke fyldestgørende og sammenhængende på tværs af demensindsatsen (dagcenter og koordinator) samt Aktiv i din hverdag. Borgeren modtager ikke meget hjælp i egen bolig. APV er ikke udfyldt og den sygeplejefaglig udredning er ikke fyldestgørende. Der er triageret løbende. Kvinde i starten af 70 erne Journalen omhandler en borger med en forventet forbigående fraktur i benet. Borger har tidligere været fuldt selvhjulpen og forventes at blive det igen. Aktiv i din hverdag indsatsen er pauseret (dette blev først opdaget sent i journalgennemgangen). Der er en fyldestgørende træningsjournal. Ingen sygeplejefaglig udredning/dokumentation/indsats. I telefoninterview siger borger, at hun er meget tilfreds med Aktiv i din hverdag teamet, hun får den visiteret hjælp og de kommer til det aftalte tidspunkt. Specielt en medarbejder burde få en 3
guldmedalje, hvilket hun tit siger til vedkommende. Konkluderende giver borgeren stor ros til Hjemmeplejen generelt. Mand i starten af 90 erne Der er tale om en sammenhængende journal, hvor der dog mangler enkelte elementer. Der ligger gammel information i døgnrytmeplanen fra tidligere indlæggelse og APV er ikke udfyldt. Den sygeplejefaglige udredning er udført til fulde. Relationer er for størstepartens vedkommende gennemført. Område Land Kvinde i starten af 40 erne Der er tale om en mangelfuld journal. Det er vanskeligt at vurdere borgerens aktuelle tilstand og det er vanskeligt at vurdere om der er fulgt op på hendes tilstand. Der mangler en sygeplejefaglig udredning, APV er oprettet men ikke udfyldt og der er sidst triageret i februar 2018. I telefoninterview giver hun udtryk for at være meget tilfreds med Hjemmeplejen og hun får den hjælp der er visiteret. Hjemmeplejen kommer altid til det aftalte tidspunkt, medarbejderne er venlige og der altid mulighed for at tale om tingene hvis der er behov for at foretage ændringer. Der har tidligere været problemer når nyt og skiftende personale fra Hjemmeplejen skulle hente hendes søn i børnehave. Denne logistiske udfordring er der forsøgt fundet en løsning på, som kan tilfredsstille alle parter. Mand i starten af 80 erne Journalen er mangelfuld og der mangler generel stillingtagen til helbredstilstande og relationer. Der er ikke fulgt op på en konkret indsats i triage som er oprettet i november 2017. APV skema er oprettet men ikke udfyldt. Mand i slutning af 70 erne Generelt er der tale om en veldokumenteret journal, men det er opfattelsen, at der bør oprettes flere indsatser/indsatsmål og observationer ud fra de tilstande der er oprettet. Der mangler også en handlingsanvisning og en samlet faglig vurdering. Kvinde i slutningen af 80 erne Generelt mangler der relationer og regelmæssig opfølgning på journalen. APV skemaet er udfyldt. Der er sidst dokumenteret triage i oktober 2017. Mand i starten af 50 erne Generelt mangler der relation mellem tilstande, indsatser, indsatsmål og handlingsanvisninger hvilket påvirker den røde tråd. Relationerne er ikke vedligeholdt, hvilket betyder at medarbejderne på den håndholdte løsning ikke nemt får adgang til handlingsanvisninger. Der mangler en sygeplejefaglig udredning og der bliver ikke kvitteret for medicingivning. Der mangler indsatser i forhold til måleinstrukser, hvilket kunne være relevant. Der er ikke registeret 4
ændringer i triage siden 2014. Borgeren er triageret grøn på trods af en del udfordringer og udredninger f.eks. UVI, medicin, adfærd, hukommelse og ernæring. Mand i slutning af 90 erne Generelt mangler der relationer og der er ingen sygeplejefaglig udredning. Der er ikke registreret ændring i triagering siden 2017. APV er over 3 år gammel. Præcisering af tilstande bør ajourføres. SKOV Mand i starten af 70 erne En borger som får omfattende hjælp grundet sin sygdom. Det er tydeligt, at der er tale om en journal, som er blevet konverteret fra det tidligere omsorgssystem og der siden ikke er fulgt op tilstrækkeligt. Der mangler en rød tråd i dokumentation, da der ikke er tilstrækkelig relationer mellem de forskellige elementer i journalen. Idet borgeren ikke kan udtrykke sig mundtligt, er svarene på interview videreformidlet af en af borgerens hjælpere, der kommunikerer med borger ved hjælp af en pegeplade/kropssprog. Borgeren er ikke udpræget tilfreds med kvaliteten af Hjemmeplejens hjælp. Det opleves at medarbejderne har meget travlt når de kommer og de skal mindes om mange opgaver som f.eks. at skifte urene lagner, skift af plaster og øreskylninger. Borger oplyser, at han er visiteret til personlig pleje om aftenen, som han ikke modtager. Dette følges der op på i Hjemmeplejen. Medarbejderne kommer til tiden, men borgeren er ked af de mange vikarer, som ikke kender ham og hans vaner. Overordnet er han tilfreds med Hjemmeplejen og de medarbejdere der kommer i hans hjem. Kvinder i starten af 80 erne En borger som får meget hjælp i hverdagen. Sammenhængen i journalen mangler, idet en lang række af indsatserne ikke er relateret til handlinger/observationer osv. CAVE er ikke udfyldt og der samme gælder APV skemaet. Triage er ikke dokumenteret kontinuerligt. Mand i midten af 70 erne Borgeren får udelukkende personlig pleje. Journalen har en del huller, hvilket umuliggør en klar rød tråd. Der er en række områder, som der er behov for at følge op på. APV skema skal udfyldes. Kvinder i starten af 90 erne Borgeren får hovedsageligt hjælp til sygepleje og personlig pleje. Journalen har en del mangler, som vanskeliggør en klar rød tråd. Der er behov for at gennemgå journalen for at rette op på manglerne. CAVE og APV mangler bl.a. I telefoninterview udtrykker borgeren delvis tilfredshed med Hjemmeplejen. Kvaliteten er svingende og det opleves som om personalet har meget travlt. Borgeren mangler faste tidspunkter for, hvornår hjælpen leveres, og hun sidder dagligt og venter på at hjælpen skal komme. Borgeren vil meget gerne, at det var de samme hjælpere som kunne komme hver dag. Hun bryder sig ikke 5
om, når det er skiftende medarbejdere til rengøring. Det tager tid at fortælle, hvor tingene er det er spildtid. Omgangstonen med medarbejderne er god, men hun synes det brude være nemmere at komme i kontakt med Hjemmeplejen. Hun oplever ofte at møde en telefonsvarer, der beder om at ringe igen senere, hvilket ikke er en hjælp. Mand i slutning af 80 erne Borger modtager en del hjælp fra Hjemmeplejen, herunder sygepleje. Sygeplejefaglig udredning er ikke til fulde udfyldt. Der er mange ydelser og tilstande og der kan med fordel arbejdes med relationer. Triage er fint løbende dokumenteret. Kvinder sidst i 90 erne Borgeren får hovedsageligt hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp. Journalen har enkelte områder der skal kigges på for at sikre de rette sammenhæng samt den samlede røde tråd. APV skemaet skal udfyldes. Generelle opmærksomhedspunkter Som opfølgning på tilsynets journalgennemgang, blev erfaringer og generelle opmærksomhedspunkter præsenteret for ledergruppen samt udvalgte medarbejdere, for at sikre vidensdeling og kompetenceudvikling ift. FSIII. Kontaktpersoner mangler for de fleste borgere. Medicin generelt er der sammenhæng mellem tilstande og den medicin borgeren får. Kvittering for medicingivning er ikke registreret konsekvent. Mange af borgerne har demens eller demenslignende symptomer. Dette fremgår ikke af dokumentationen i form af tilstande osv. Denne viden kunne komme mere tydeligt til udtryk og være til stor gavn. Hos mange borgere er den sygeplejefaglig udredning ikke tilstede eller er mangelfuldt beskrevet. Undervisning ift. dette er planlagt. Observationer. Relationer til tilstande er sikret, men indholdet i observationerne er stort set det samme som i de tidligere omsorgsnotater. Dvs. at observationerne ofte ikke er relevante ift. den konkrete tilstand. Væsentlighed skal være et bærende kriterie for en observation. Relation mellem bestilte indsatser og indsatsmål er ikke konsekvent. For medarbejderen, der står ude hos borgeren, er dette rigtig vigtigt for at få en nemt overblik over hvad der skal udføres hos borgeren. Opfølgning ift. indsatser. Dette gøres i fanebladet opgaver og der mangler i høj grad at sikre denne opfølgning. Det vil være planlæggere der opretter disse opfølgninger. Relationer er vejen frem ift. det gyldne overblik, som vil forskåne en masse tvivl om hvor tingene bliver dokumenteret. Dette kan ses via Vis tilstandsoverblik. Interview med ledelsen Hvad fylder i hverdagen? 6
Hovedfokus i Sygeplejen er i øjeblikket, at få driften til at hænge sammen. Derudover er der fokus på ændringer af arbejdsgange samt blik for, hvilke opgaver Sygeplejen skal løfte. Rekruttering af nye medarbejdere er en udfordring, for de hænger ikke på træerne. Sygeplejen har senest søgt tre sygeplejersker, hvor det kun var muligt at få en kandidat til samtale. Generelt er rekruttering en udfordring i Hjemmeplejen og særligt ift. aftenvagter. Der er behov for at gøre noget andet ift. rekruttering for at fremhæve Hjemmeplejens kvaliteter. Hjemmeplejen blev opfordret til, at tage kontakt til Kommunikation ift. at lave en video til brug i stillingsannoncer. Mange af Hjemmeplejens tidligere medarbejdere er nu ansat i et vikarbureauer. Man kunne være nysgerrig på, hvad vikarbureauerne kan, som Hjemmeplejen ikke kan. Muligheden for at oprette et internt vikarbureau i Hillerød Kommune blev drøftet samt mulige udfordringer ift. arbejdstidsbestemmelser og fleksibilitet. I den daglige drift er der fokus på at få tingene til at hænge sammen. Derudover er der fokus på kvalitetssikring af journalerne samt at sikre de nødvendige kompetencer hos medarbejderne, idet borgerne kommer hurtigere og hurtigere hjem fra hospitalet. Det er hensigten, at flest mulige medarbejdere skal kunne varetage flest mulige opgaver. Aktiv i din hverdag teamet har fokus på det tværfaglige samarbejde, så der sikres et sammenspil med Rehabiliteringsafdelingen, Sygeplejen og Hjemmeplejen. Implementering af FSIII fylder rigtig meget for alle medarbejdere. Hjemmeplejen er ved at udarbejde arbejdsgangbeskrivelser for at gøre FSIII nemmere og mere overskueligt. At få økonomien til at stemme overens med opgaverne har været en stor opgave igennem de sidste år. Kvalitetssikring af Hjemmeplejens indsatser samt opfølgning på korrekt dokumentation fylder også. Forventningsafstemningen mellem borger og medarbejder fylder meget i hverdagen. Oplevelsen er, at det generelt går bedre med dette, men at de relativ få borgere, som klager, fylder meget. Der er stor opmærksomhed på dialog og kommunikation med borgerne, for at forebygge misforståelser og frustration. Implementering af FSIII Implementeringen af FSIII er i fuldt sving, men der er stadig en stykke vej, før implementeringen er helt i hus. Hjemmeplejen har oplevet, at undervisningen i FSIII ikke har været tilstrækkelig og at underviserne ikke har haft et godt nok kendskab til systemet ift. at kunne differentiere undervisningen tilstrækkeligt. Derudover har assistenterne kun får undervisning i brug af FSIII på computerne og hjælperne ift. deres PDA. Dette har ikke været optimalt. Systemet indeholder mange facetter som kan være med til at understøtte optimeret arbejdsgange, men medarbejderne gør ikke brug af dem. Langt de fleste medarbejdere er stadig novicer ift. FSIII og kun meget få kender systemet godt. Der er et stort ønske om at få mere undervisning og/eller understøttelse til den daglige dokumentation. I sikre hænder Det tidligere område syd er i gang med implementering af I sikre hænder. Næste skridt er, at inddrage det tidligere område Vest 3, hvilket er under udarbejdelse. Sygeplejen er grundet den aktuelle ressourcesituation ikke aktiv i I sikre hænder. Næste trin er udrulning til Aktiv i din hverdag teamet, hvilket der er søgt puljemidler til. Herefter skal de øvrige områder inddrages i projektet. 7
En omkring borgeren Forflytningsvejlederne er meget opmærksomme på at indarbejde forflytningsprojektet En omkring borgeren, der hvor det er relevant. Derudover drøftes En omkring borgeren løbende på ledermøderne, for at sikre et vedvarende fokus. Hvordan arbejder I med patientsikkerhed? Der er løbende opmærksomhed på og italesættelse af, at medarbejderne indberetter utilsigtede hændelser. Områdelederne har ansvar for i hverdagen, at der drages læring af hændelserne. De hændelser, hvor der er fælles læring/undren tages op på et ledermøde. Medicin fylder rigtig meget i de utilsigtede hændelser og derfor ser Hjemmeplejen frem til at medicinområdet er det næste fokusområde i I sikre hænder. Hvad er I optaget af ift. demens? Hjemmeplejen har et tæt samarbejde med demenskonsulenten og hun deltager med faste intervaller når hjemmeplejegrupperne mødes. Nogle af grupperne har svært ved at rekruttere assistenter som kan og vil være demensnøglepersoner. Interessen er der, men at gribe opgaven ift. at være ansvarlig over for andre har været udfordrende. Er magtanvendelse noget der fylder hos jer? Hjemmeplejen har meget få magtanvendelsesindberetninger. En refleksion fra Hjemmeplejen er, at de har en opgave med at skabe en større bevidsthed om magtanvendelse. I de tilfælde, hvor der er tvivl om medarbejderne har benyttet sig af magtanvendelse drøftes det med demenskonsulenten og eventuelle hændelser indberettes. Arbejdet med kontinuitet og kvalitet Det er afgørende for både borgerne samt medarbejderne at der kan skabes en bedre kontinuitet og bedre kvalitet. De nuværende vilkår gør det svært at leve op til de mange forventninger. Der er aktuelt et arbejde i gang vedr. dette. Er der væsentlige forhold som har ændret sig siden sidste tilsyn? Organisationstilpasning af hjemmeplejen har betydet færre ledere og flere medarbejdere pr. leder, hvilket opleves udfordrende. Ledergruppen fungerer rigtig godt, og de er gode til at bruge hinanden til sparring. Organisationstilpasningerne har også givet udfordringer ift. at sikre kontinuitet i planlæggernes arbejde, idet planlæggerne ikke længere fysisk sidder sammen yder de ikke optimalt. Der arbejdes på en løsning for at rette op på dette. FSIII har skærpet fokus hos Sygeplejen ift. af få rettet op på en række forhold. Det opleves, at etablering af Aktiv i din hverdag teamet er med til at gøre en forskel ift. kontinuitet, kvalitet, effektivitet og borgertilfredshed. Skiftet mellem Aktiv i din hverdag teamet og en af hjemmeplejeleverandørerne, giver ikke udfordringer. Har tilsynsbesøg fra kommunen/styrelse for Patientsikkerhed givet anledning til konkrete indsatser? Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn har påpeget en række forhold som Hjemmeplejen skal forbedre. Tilsynet har været med til at skabe en struktureret tilgang ift. hvad der skal være styr på og hvordan dette sikres. 8
Hvordan arbejder I med jeres budget og de udfordringer I bliver mødt med? Der er ugentligt budgetopfølgningsmøder, hvor de væsentlige og relevante bevægelser gennemgås. Møderne giver mulighed for velkvalificeret og veldokumenteret drøftelser samt strategiske prioriteringer. Der er en stor opmærksomhed på, at planlæggere har en stor betydning for den daglige økonomiske udvikling. Rekruttering og fastholdelse hvad ser I i fremtiden og hvad er I optaget af? Sygefraværet i februar 2018 har været meget højt, primært grundet influenza. Hertil har været langtidssygdom og medarbejdere under opsigelse. En del af forklaringen kan også være indflytning sundhedscenteret, ift. udfordringer med trivsel og samarbejde. Den ny organisationstilpasning i Hjemmeplejen kan også have spillet ind. Områdelederne har fået til opgave, at arbejde målrettet med sygefravær. Det tager tid, men det går i den rigtige retning. Interview med medarbejdere I alt fem medarbejdere blev interviewet i forbindelse med tilsynet, fordelt på en social- og sundhedshjælper, to social- og sundhedsassistenter samt to sygeplejersker. Social- og sundhedsassistent Hvis medarbejderen kommer ud til en borger som ikke er hjemme, forsøger hun at ringe på telefonen til borgeren. Herefter forsøges der hos Hjemmeplejens kontor og de nærmeste pårørende. Medarbejderen siger, at hun elsker sit job. Der har dog været mange skift og udfordringer i forbindelse med flytning til det nye sundhedscenter, både lokalitet, nye ledere og nye planlæggere. Dette har været med til at påvirker samarbejdet mellem kollegaerne. Særligt planlæggernes funktion er en udfordring. De har mange opgaver og der burde være flere til at løfte opgaven. Medarbejderen er begyndt en hel dag om ugen at være på sygeplejeklinikken, hvilket fungerer godt. Udfordringen er, at Hjemmeplejen til hverdag sjældent ser sygeplejerskerne. Oplæring af nye medarbejdere fungerer godt, hvor nye medarbejdere typisk kører med en erfaren kollega i 14 dage kombineret med en mentorordning. Det er dog medarbejderens oplevelse, at oplæring ikke har fungeret så godt de sidste 3-4 måneder, med bl.a. et højt sygefravær og mange vikarer som følge heraf. Medarbejderen ville ønske, at der var større fokus på demens i Hjemmeplejen. Der er også behov for dette i forhold til de psykiatriske borgere, hvor et specifikt psykiatrisk team vil være godt ift. at give bedre mulighed for sparring og det vil fremme samarbejdet mellem gruppen. Ift. at sikre arbejdsglæde betyder det noget, at medarbejderens arbejde bliver respekteret og anerkendt. Hun vil gerne have, at nogen ser, at hun ikke bare gør mit arbejde, men at hun gør mere end det ift. at gøre en forskel for borgerne. Selv om man er gammel i gårde, vil man gerne have anerkendelse. Social- og sundhedsassistent 9
Hvis medarbejderen kommer ud til en borger som ikke er hjemme, bliver hun ved med at ringe på og ringe på telefonen. Hvis borgeren stadig ikke kan kontakts, ringes der til Hjemmeplejens kontor og de nærmeste pårørende. Medarbejderen har været ansat i rigtig mange år og der er sket mange forandringer gennem tiden. Særligt det sidste års tid har været presset. Der er kommet mange nye kollegaer til, hvilket har været godt, men der har været udfordringer med at ansætte assistenter. Samarbejdet med kollegaerne og lederne er godt. De er gode til at bruge hinanden på tværs af faggrupperne. Ift. kompetenceudvikling har hun lige været på sygeplejeklinikken, hvilke har været rigtig godt. Oplæring fungerer som udgangspunkt godt, men det kan knibe med at komme igennem hele introduktionsforløbet grundet mangel på assistenter. FMK driller meget i hverdagen. Det er udfordrende i hverdagen, at der er meget dokumentationstid. Dokumentationen hænger ofte, fordi der er svært at nå det hele. Medarbejderen føler ikke, at hun har fanget FSIII metoden. Vejtiden savnes også. Ift. arbejdsglæde er det vigtigt med gode kollegaer, gode ledere og planlægger, gode mennesker omkring en, nogen som bekymrer sig om hinanden og nogle dejlige borgere. Det er borgeren, der holder en oppe. Det er derfor jeg er her, slutter medarbejderen. Sygeplejerske Hvis medarbejderen kommer ud til en borger som ikke er hjemme ringer hun til borgeren og kigger ind af vinduerne. Hun kigger også, om der er tømt postkasse inden hun eventuelt ringer til pårørende. Der lægges eventuelt et besøg ind senere på dagen, hvor proceduren gentages. En mulighed kan også være at ringe til hospitalet og høre om borgeren er indlagt. Hvis alle muligheder er udtømt, så ringes der efter en låsesmed, hvilket sker 3-4 gange om året. Det er meget udfordrende men samtidig også spændende at være ansat i Sygeplejen. Der er mange forskellige kasketter og ofte for meget arbejdet til at nå opgaverne. FSIII har gjort tingene mere overskueligt, men det er tungt at fylde ind. Det er nærmest umuligt at honorere de mange henvendelser fra borgere, læger og samarbejdspartnere. Samarbejde med kollegaerne er i det store hele godt. Medarbejderen oplever at have lidt for mange opgaver, der har ledelsesmæssig karakter f.eks. om de er nok på arbejde, træffe beslutning om hvilke løsninger der skal vælges samt at sørge for medarbejdernes trives. Ift. forløbsprogrammerne er kompetenceudviklingsmulighederne gode, men ift. driften og planlægningen er der ikke så mange muligheder lige nu. Informationerne kommer, men lidt tilfældigt, f.eks. ift. den nye koordinerende områdeleder. Hun ønsker flere fyraftensmøder og gå-hjem møder, hvor der er mulighed for at tale om, hvad der rør sig lige nu. Husmøder ligger klokken 11, hvor alle er ude at køre. Medarbejderen oplever ofte selv at måtte spørge for at få den nødvendige information. Medarbejderen ville ønske, at der var flere ressourcer og mere tid til opgaverne. Færre skibe skal sættes i søen af gangen - der skal prioriteres. Der er masser af visioner og gå-på-mod. 10
Ift. arbejdsglæde er det vigtigt, at folk ser, det medarbejderen gør i hverdagen. Det betyder også noget, at folk italesætter deres frustrationer hos dem, der kan gøre noget ved det og ikke til nogen, der ikke kan. Social- og sundhedshjælper Medarbejderen har roteret rundt i de forskellige grupper de sidste 3 år. Dette har affødt mange bekymringer og frustrationer. Ledelsen er ikke lydhør ift. arbejdsmiljø og hverdag. Hun savner flere hænder i hverdagen samt mere indflydelse i kørelister og hverdagen generelt. Samarbejdet med borgerne og de pårørende er super godt. Det kunne være rart med mere samarbejde med kollegaerne. Sammenlægning af de tidligere hjemmeplejegrupper har gjort det svært at samarbejde plus der er meget uro, støj og larm i sundhedscenteret. Man får overhovedet ingen kompetenceudviklingstilbud, som man gjorde tidligere. Hun savner særligt et forflytningskursus og førstehjælp. Informationsniveauet er ikke særlig godt. Det foregår oftest pr. mail og medarbejderen skal læse det, mens hun er i marken, for der er ikke sat tid af til det i hverdagen. Det samme gælder dokumentation omkring borgeren. Oplæring af nye medarbejdere/vikarer er en stor mangel og sådan har det været i mange år. Hun har selv følt hvordan det er, at blive kastet rundt. Stabilitet mangler og hun føler at ledelsen svigter. Køretiden er en udfordring i hverdagen. Hvis ikke der var enkelte borgere som brugte deres tid fuldt ud, ville hun ikke kunne nå alle opgaverne. Ingen tager sig af arbejdscyklerne, hvilket resulterer i en masse spildtid. Hun savner også et cykelskur til medarbejdernes private cykler. Ift. arbejdsglæde er det samværet med borgerne samt imødekommende pårørende der betyder noget. Begge dele får hun rigtig meget af i hverdagen. Der er enkelte kollegaer både i og uden for hendes gruppe, som er med til at motivere hende, men det kunne være bedre. Sygeplejerske Hvis medarbejderen kommer ud til en borger som ikke er hjemme, forsøger hun at ringe på telefonen. Derefter går hun rundt om huset og kontakter Hjemmeplejen og de pårørende. Der aftales evt. et besøg senere på dagen. Overordnet set er det fint at være ansat i Hillerød Kommune. Der er god mulighed for at arbejde selvstændigt og der er et godt samarbejde med kollegaerne. De mangler dog mulighed for at mødes i deres grupper - både tid og lokaler er et problem. Der er meget spildtid på computere som ikke virker, plus der er ikke nok af dem. Samarbejdet med de pårørende er for det meste fint. Mht. borgerne kan det være svært at få dem til at flytte sig ud af deres hjem og hen i Sygeplejeklinikken. Det kan også være svært at få borgerne til at købe diverse sygeplejematerialer der skal bruges for den optimale behandling. Samarbejdet med nærmeste leder er fint. Der er dog vanskeligheder med at få kommunikeret ift. de beslutninger der træffes. 11
Det er længe siden medarbejderen har været til et MUS, selv om det har været efterspurgt. Der er ikke tid til at afvikle MUS, hvilket har været et kendt problem længe. Generelt virker udviklingen tilfældig og der savnes en langsigtet plan. Introduktionsprogrammer for nye medarbejdere er langt og grundigt, hvilket fungerer fint. Nyansatte syntes det er frustrerende med manglede tid med grupperne. For de sygeplejersker der kommer fra hospitalet, er det anderledes at være ansat i en kommune. Man er meget alene og der er meget lidt lægefaglig opbakning. Det kan være svært for nogen, især i vagter, når der ikke er en leder tilstede. Det betyder noget ift. arbejdsglæde at der er mulighed for at udføre komplekse sygeplejefaglige opgaver, hvor der er mulighed for at komme i dybden med tingene, gøre det færdigt og have mulighed for sparring undervejs. Dette er sjældent hverdagen, men det sker. Kontinuitet mangler i hverdagen. Opfølgning på forløb er svære at få til at ske. Konklusion på tilsyn Implementering af FSIII var i proces ved tilsynets besøg, hvilket afspejles i journalgennemgangen. Skiftet til FSIII har dels betydet nye arbejdsgange, der endnu ikke er helt forankret og endvidere medført skærpet opmærksomhed på eksisterende dokumentationskrav, hvorfor der forestår behov for systematisk gennemgang af journalerne, hvilket allerede var påbegyndt på tilsynstidspunktet. Samtalerne med borgerne afspejler overordnet tilfredshed med kvaliteten bort set fra en borger, der ikke er tilfreds. Det er af stor betydning for borgerne, at det er kendt personale, der kommer i hjemmet, hvilket flere oplever kunne være bedre. Medarbejderne er overordnede tilfredse med at være ansat i Hjemmeplejen bort set fra en medarbejder, der synes, at de sidste år har været præget af usikkerhed. Der er stor dedikation til arbejdet, og samarbejdet med borgere og kollegaer er af afgørende betydning for arbejdsglæden. Tid til at gøre sit arbejde ordentlig betegnes af flere som udfordrende. Sammenfattende afspejler tilsynet en organisation, der har været under pres, har gennemgået omorganiseringer, flytning og ny journaliseringsmetode gennem de sidste to år. Der synes dog at være bedring siden sidste tilsyn og der er meget godt at bygge på i personalets kompetencer og dedikation til arbejdet. 12