Velkommen til undervisning.

Relaterede dokumenter
Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Omsorg for personer med demens

Mennesker med svær demens hvad har de brug for?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Velkommen til undervisning.

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv

LilleStorm siger goddag og farvel

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Når hukommelsen svigter!

GODE TANKER GODE FØLELSER TANKER OG FØLELSER. Tanker, som får mig til at føle mig GODT TILPAS: Tanker, som får mig til at føle mig DÅRLIGT TILPAS:

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

Demens. Onsdag den 18/ Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Pårørende - reaktioner og gode råd

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

At tale om det svære

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018

Velkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

At leve videre med sorg 2

Refleksionskort Modeller fra Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Når børn mister. (Kilde til nedenstående:

Livshistorier at fortælle er lige så meget en del af den menneskelige natur som blodets cirkulation (Antonia Byat)

Emotionel intelligensanalyse

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kan du ikke kende dig selv i din tilstand af GRAVID ELLER NYBAGT MOR?

Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Lidt om en hjerneskade

Hvad kan være årsagen til en sådan adfærd, og hvilke indsatser kan løfte situationen?

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Den vanskelige samtale

Thomas Ernst - Skuespiller

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Når familien rammes af en demenssygdom

Information til unge om depression

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje

Delirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Møder med pårørende i SORG

Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN

Bilag til Generelle oplysninger

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Velkommen. Hvad er forandring?

Del 01. Forord. Indledning. Godt at vide for forældre og andre voksne 07

Bilag C.2: Spørgeskema til elever

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Temadag 1: Personcentreret omsorg for mennesker med demens. Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Pædagogiske læreplaner.

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Traumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress

12/1/15. HS Konference nov Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis

En dag er der ingenting tilbage

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Velkommen til kursusdag 3

Transkript:

Velkommen til undervisning.

Udad reagerende adfærd er egentlig kontakt-rebusser et ønske om kommunikation (Nissen, M.) Adfærdsforstyrrelser er det demente menneskes rimelige reaktion på urimelige situationer og urimelige omgivelser. (Wogn-Henriksen, K.)

Kitwood Biografi: Fortællinger fra livshistorien. Oplevelser der har stor betydning (glæde som sorger). Personlighed Hvilke vaner og værdier har personen? Hvordan mestrer personen sit liv gode som svære stunder? Adfærd Demensen Hvilke kognitive områder i hjernen er påvirket/forandret i fbm. demenssygdommen? Følelsesmæssige forandringer? Helbred:Funktionsnive au og generelle sundhedstilstand. Er der andre sygdomme/lidelser ud over demenssygdommen? Socialpsykologi:Pers onens sociale omgivelser netværk og alle personer der er omkring personen. Herunder også omsorgspersonale og øvrige beboere. Måden personen bliver mødt på.

Demensen Hvad kan personen, hvilke ting har vedkommende svært ved? Stiller jeg for store krav På den måde jeg kommunikere på (lange forklaringer) På de opgaver jeg giver (dække bord kan være for svært?) På de følelser jeg forventer de kan reagere på? På de ting jeg forventer de kan huske? Biografi: Fortællinger fra livshistorien. Oplevelser der har stor betydning (glæde som sorger). Helbred:Funktionsn iveau og generelle sundhedstilstand. Er der andre sygdomme/lidelser ud over demenssygdomme n? Personlighed Hvilke vaner og værdier har personen? Hvordan mestrer personen sit liv gode som svære stunder? Adfærd Demensen Hvilke kognitive områder i hjernen er påvirket/forandret i fbm. demenssygdomme n? Følelsesmæssige forandringer? Socialpsykologi:P ersonens sociale omgivelser netværk og alle personer der er omkring personen. Herunder også omsorgspersonale og øvrige beboere. Måden personen bliver mødt på.

Livshistorie Biografi: Fortællinger fra livshistorien. Oplevelser der har stor betydning (glæde som sorger). Personlighed Hvilke vaner og værdier har personen? Hvordan mestrer personen sit liv gode som svære stunder? Adfærd Demensen Hvilke kognitive områder i hjernen er påvirket/forandret i fbm. demenssygdomme n? Følelsesmæssige forandringer? Helbred:Funktionsn iveau og generelle sundhedstilstand. Er der andre sygdomme/lidelser ud over demenssygdomme n? Socialpsykologi:P ersonens sociale omgivelser netværk og alle personer der er omkring personen. Herunder også omsorgspersonale og øvrige beboere. Måden personen bliver mødt på. Vandre jeg oppe om natten fordi jeg har været nattevagt? Vil jeg ikke i bad om morgenen fordi jeg har været landmand, og har været vant til at gå i bad efter stalden og ikke før?

Personlighed. For jeg lov at være den jeg er, eller er der nye regler nu da jeg er syg? Hvad er vigtigt for mig?

Personligheden tæller Biografi: Fortællinger fra livshistorien. Oplevelser der har stor betydning (glæde som sorger). Personlighed Hvilke vaner og værdier har personen? Hvordan mestrer personen sit liv gode som svære stunder? Adfærd Demensen Hvilke kognitive områder i hjernen er påvirket/forandret i fbm. demenssygdomme n? Følelsesmæssige forandringer? Helbred:Funktionsn iveau og generelle sundhedstilstand. Er der andre sygdomme/lidelser ud over demenssygdomme n? Socialpsykologi:P ersonens sociale omgivelser netværk og alle personer der er omkring personen. Herunder også omsorgspersonale og øvrige beboere. Måden personen bliver mødt på. Jeg ser meget sjældent tv avis. De viser så meget vold og uretfærdighed og det kan jeg ikke klare længere.jeg bliver både vred og ked af det og har svært ved at falde til ro. Så er det bedre at jeg helt lader være. Kilde:Demens og hvad gør jeg så.

Personligheden tæller Jeg vil følge med i hvad der sker ude i den store verden. Derfor læser jeg både avis,hører nyheder i radio og ser tv avis. Så får jeg nyhederne gentaget så mange gange at jeg som regel kan huske dem. Demens-og hvad gør jeg så?

Omgivelserne, fysisk Biografi: Fortællinger fra livshistorien. Oplevelser der har stor betydning (glæde som sorger). Personlighed Hvilke vaner og værdier har personen? Hvordan mestrer personen sit liv gode som svære stunder? Adfærd Demensen Hvilke kognitive områder i hjernen er påvirket/forandret i fbm. demenssygdomme n? Følelsesmæssige forandringer? Er de tydelige? Er der lys nok? Er der for mange ting? Er der store vinduer, genspejling osv. Helbred:Funktionsn iveau og generelle sundhedstilstand. Er der andre sygdomme/lidelser ud over demenssygdomme n? Socialpsykologi:P ersonens sociale omgivelser netværk og alle personer der er omkring personen. Herunder også omsorgspersonale og øvrige beboere. Måden personen bliver mødt på.

Når verden ser anderledes ud

Omgivelserne, psykisk Bliver jeg mødt med respekt, forståelse, bliver jeg skældt ud, vrisset af? Biografi: Fortællinger fra livshistorien. Oplevelser der har stor betydning (glæde som sorger). Helbred:Funktionsniveau og generelle sundhedstilstand. Er der andre sygdomme/lidelser ud over demenssygdommen? Personlighed Hvilke vaner og værdier har personen? Hvordan mestrer personen sit liv gode som svære stunder? Adfærd Demensen Hvilke kognitive områder i hjernen er påvirket/forandret i fbm. demenssygdommen? Følelsesmæssige forandringer? Socialpsykologi:Persone ns sociale omgivelser netværk og alle personer der er omkring personen. Herunder også omsorgspersonale og øvrige beboere. Måden personen bliver mødt på.

Der er sådan en forfærdelig tristhed i mig. Jeg er blevet usikker på min familie og mine venner, bange for at være til besvær, bange for, at de er irriterede på mig over mine bestandige mangler, mine pengeløshed, min faren omkring og besøgen dem Der er angst i mig. Jeg er bange for alt hvad der ligger forude. Om aftenen er jeg bange for, om jeg kan finde ud af at stå op næste morgen og gå i bad og finde tøj og ordne hår og ansigt. Bange for om jeg får gjort hvad jeg skal (Kirstens Dagbog)

Jeg skal hjem til mor!! At anerkende er at være nysgerrig. Adfærden Den handling i ser. Behovet. De følelser der ligger bag. Jeg savner tryghed!

Jeg skal hjem til mor!! Den umiddelbare reaktion er at sige: jamen din mor er jo død. Altså forholde personen med fakta. Men kan man ikke huske det man får af vide, vil man spørge igen. Oveni vil man opfatte svaret som en påmindelse om ens egen dårlige hukommelse, et nederlag og man vil blive ked af nyheden. Så prøv en anden vej. Adfærden Den handling i ser. Behovet. De følelser der ligger bag. Jeg savner tryghed!

Jeg skal hjem til mor!! Hvis man vil anerkende en anden person må man gøre det på intentionen bag handlingen, for at vide hvad der ligger bag er man nødt til at spørge hvis man ikke kan regne det ud. Fortæl mig om din mor, har i det godt sammen? Svarene når personen fortæller om sin mor, kan vise noget om følelserne der ligger bag. Adfærden Den handling i ser. Behovet. De følelser der ligger bag. Jeg savner tryghed!

Jeg skal hjem til mor!! Min mor var så god til at trøste mig (jeg mangler trøst) Min mor vidste altid hvem der skulle hvad (jeg er forvirret og mangler struktur) Min mor har altid været der for mig (jeg mangler tilknytning) Min mor lavede de bedste frikadeller (jeg er sulten) Adfærden Den handling i ser. Behovet. De følelser der ligger bag. Jeg savner tryghed!

Jeg ser vred ud At anerkende er at være nysgerrig også på følelser. Adfærden Den handling i ser. Behovet. De følelser der ligger bag. Jeg føler mig ikke hørt

Jeg ser vred ud Lad være at ret på følelser, forsøg i stedet at forstå dem. Sig, hvad du ser: du rynker noget med brynene? Du er meget stille? Du sidder meget uroligt? I stedet for at sige: Du ser sur ud..jeg er da overhovedet ikke sur, hvad er det for noget pjat at sige!! Adfærden Den handling i ser. Behovet. De følelser der ligger bag. Jeg føler mig ikke hørt