UNDERVISNINGSMATERIALE klasse

Relaterede dokumenter
Fra 13 år. Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen. Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Min historie. Fra 12 år

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks

DET SOM INGEN VED UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA KLASSE. undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen.

IDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V.

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

Se min skygge. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

SMASH UNDERVISNINGSMATERIALE: ALDERSGRUPPE FRA 7-10 ÅR. undervisningsmateriale ZeRUM v. Sine Sværdborg. Teater Patrasket. Plakat: Milla Stærmose Kær

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

Skriv til en målgruppe

Rejsen til NU. Rejsen til NU. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU

Skriv til en målgruppe

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

forventningsko og oplevelseskort

SMASH UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA KLASSE. undervisningsmateriale ZeRUM v. Anne Nymark. Teater Patrasket. Plakat: Milla Stærmose Kær

Landet under. Landet under UNDERVISNINGSMATERIALE FRA 6 ÅR. undervisningsmateriale fra ZeBU

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Digitale Sexkrænkelser

SKOLEMATERIALE ABC KNUD ROMERS - ET MUSIKALSK DANSEALFABET

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

Undervisningsplan for faget drama

En 5 er: Rumvæsner og Eksperter (OBS: Se tilhørende videofilm)

Læseplan for valgfaget drama

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Forberedelse - Husk inden:

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

UNDERVISNINGSMATERIALE klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale

I TEATRET INSPIRATIONSHÆFTE TIL UNDERVISEREN FØR- OG EFTER TILTAG. - øvelser og inspiration før og efter dit teaterbesøg / teaterværksted

forventningsko og oplevelseskort

Kan du høre mig? Undervisningsmateriale klassetrin

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE relationer og identitet In Real Life. Dansk FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE relationer og identitet In Real Life. Dansk FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

DET DRAMATISKE MÅSKE:

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Lav jeres egne samtalekort

Formål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen.

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

3. Introduktion til materialet. 4. Om forestillingen. 5. Klasselotteriet Et spil om at være en klasse. 5. Om spillet. 5. Spilleregler. 5.

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Billedtekster og overskrifter

LES MOUTONS af Corspus (Canada)

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Forberedelse - Husk inden:

UNDERVISNINGSMATERIALE

Billedtekster og overskrifter

SLUT STARUT. Undervisningsmateriale

Mit hjem dit hjem. Opgave til VR-oplevelsen og 360 grader-filmene i Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne.

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

Opdateret maj Læseplan for valgfaget drama

Hvad er en flygtning?

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

Dansk årsplan 16/17 KK

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

d dansk 6. klasse, kapitel 2: Læs en roman Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

TILMELDING PÅ

Billedanalyse og portrættering

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

Billedtekster og overskrifter

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver

The Girl of 672K. Fag: Dansk Klassetrin: Udskolingen (særligt tiltænkt elever i 8. klasse) INTRODUKTION TIL LÆREREN

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Billedtekster og overskrifter

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Undervisningsmateriale

Rejsen til GUD. Fra 6 år. Undervisningsmateriale. Rejsen til GUD. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Visuel Identitet til Teater MAKværk

ENGLEN. Undervisningsforløb til klasse

Undervisningsvejledning til indskolingen

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

Forumspil om konflikter O M

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Målstyret undervisning Dansk udskoling

LÆRERVEJLEDNING. Tankegangen. Her finder du: Formål De fem temaer Sådan gør du Mere viden om værkerne Undervisningsform Ideer til undervisningen

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag klasse

TANKE-EKSPERIMENTER:

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

Smag på reklamen - analyse og fortolkning

Det andet hold af Line Knutzon

Transkript:

UNDERVISNINGSMATERIALE 7.-10. klasse Følg Teatret Masken på Facebook!

2 FORGRENINGER UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse Introduktion til underviseren...3 Om forestillingen...4 OM TEATRET MASKEN...4 Åbne op for teateroplevelsen...6 Samtale før forestillingen...6 ØVELSE A Forventninger og før-billeder...6 Samtale efter forestillingen...7 ØVELSE B - Forventninger vs. Forestilling...7 Forestillingsarbejde...8 ØVELSE C Karakterinterview...8 ØVELSE D Lav en ungdomsavis...10 Aktiv læring og teaterøvelser...11 ØVELSE E Kropstableauer...11 ØVELSE F Ungdomspanelet...12 Projektet er støtter af Guldborgsund Kommune og Folkeoplysningspuljen. Undervisningsmaterialet er udarbejdet af: Indhold: Anne Burup Nymark 2017 Layout: Teatret Masken Vi vil meget gerne modtage ris og ros til forestillingen og materialet på mail: info@masken.dk

FORGRENINGER UNDERVISNINGSMATERIALE 3 Introduktion til underviseren Kære underviser Hvorfor lave en ungdomsforestilling om at være ung i Guldborgsund Kommune anno 2017? Teatret Masken ønsker at medvirke til den almene dannelse af de unge i Guldborgsund, som via forestillingen Forgreninger og gennem workshopforløbet lærer hinanden at kende, og derved opnår en større bekendtskabskreds i det område, de bor i. Det er ambitionen, at vi herigennem kan bidrage til et større og bedre tilhørsforhold til området og skabe fællesskabsfølelse på tværs af miljøer og kulturer. Under forløbet skal de unge reflektere over, hvad de sætter pris på, ved det sted de kommer fra/bor, for efterfølgende at finde en måde, hvorpå de kan gøre det sted, hvor de bor og lever, til et endnu bedre sted at være - både for dem selv og for andre. Det nærværende undervisningsmateriale er tiltænkt lærere og elever til brug i danskundervisningen i udskolingen. Alle øvelser og opgaver kan laves uafhængig af de andre opgaver i materialet. Til én af opgaverne hører et elevark, som findes bagerst i materialet klar til udprint. Alle aktiviteter er beskrevet med udgangspunkt i de videns- og færdighedsmål, som aktiviteten understøtter. Tilsammen udgør aktiviteterne i dette materiale et forløb på 6-8 lektioner. Forløbet supplerer undervisningen i oplevelse & indlevelse, fortolkning, perspektivering samt krop & drama under kompetenceområderne fortolkning og kommunikation i danskfaget. Første del af materialet, Åbne op for teateroplevelsen består af øvelser, der spørger ind til og lægger op til en samtale om elevernes forventning til og deres reelle og personlige perception af hele teateroplevelsen. Med en kreativ tilgang går opgaverne i materialets andel del, Forestillingsarbejde, en tand dybere ind i forestillingsarbejdet via personkarakteristik samt tematisk og perspektiverende arbejde. I den sidste del af materialet, Aktiv læring og teaterøvelser, får eleverne mulighed for med egen krop at arbejde med teaterøvelser og -teknikker, der lægger sig op ad forestillingen, og derigennem erfare og erkende nye dele af deres teateroplevelse. Rigtig god fornøjelse med forestillingen og dette undervisningsmateriale. Med venlig hilsen Teatret Masken Praktisk info FORGRENIGER spiller som skoleforestilling, 7. klasse og op: 23.2. - 15.3. 2017, kl. 10.00 (23.2. og 7.3 kun kl. 19.30) Gratis for skoler i Guldborgsund Kommune 40 kr. for folkeskoler og privatskoler i andre kommuner, 80 kr. ung (25 år), 175 kr. voksen

Om forestillingen FORGRENINGER Teatret Masken har i samarbejde med dramatiker Anna Panduro og instruktør Mia Lipschitz undersøgt, i et workshopforløb med 8. klasseelever fra Guldborgsund Kommune, hvordan det er at være ung i 2017. Det indsamlede materiale, med de unges ord, danner udgangspunkt for forestillingen. Sætter de unges liv på scenen - afspejler ved hjælp af forskellige karakterer, en rej-se ind i ungdommens virvar af oplevelser, tanker, følelser, drømme og ikke mindst fordomme. Stykkets karakterer er inspireret af mødet med 8. klasserne. Og de emner, forestillingen berører, er hentet direkte fra de unges virkelighed en virkelighed, hvor både det helt nære og fjerne er i fokus. Forestillingen er for unge fra 14 år (7. kl. og op). GRATIS for alle skoler i Guldborgsund Kommune. Spilleperiode: Hverdage 24.2. 15.3. kl. 10.00 (d. 7.3. spilles der kun kl. 19.30) Dramatiker: Anna Panduro Dramaturg: Anne Burup Nymark Instruktør: Mia Lipschitz Skuespillere: Josephine Nørring, Nicklas Bentzen og Malik Grosos Scenograf: Katrine Gjerding Lyddesign: Jes Theede Foto: Ingrid Riis Lysdesign, værksted og produktion: Nils Kragh Tekniker: Allan Hansen Kontor: Annette Christensen og Maria Ploug PR og administration: Hannah Karina Mikkelsen OM TEATRET MASKEN På Teatret Masken glæder vi os til at præsentere dig for nærværende og vedkommende scenekunst i al sin mangfoldighed. Forestillinger der er ærlige, flytter og rører dig, hvor du kan grine og græde, blive forført, rystet og forelsket. Sæsonens forestillinger behandler blandt andet emner som demokrati, religion, liv og død. Emner vi dagligt læser om i nyhederne, ser i TV og som i det hele taget fylder vores liv. På Teatret Masken præsenterer vi scenekunst for alle, uanset alder og stand - kom som du er! Og når du går fra teatret, håber vi, at du går herfra med en oplevelse, der vil vare i længere tid end selve teaterstykket. En oplevelse der er tankevækkende og sætter refleksioner i gang. Oplevelser der rører dig! 4 FORGRENINGER UNDERVISNINGSMATERIALE

FOTO FORGRENINGER UNDERVISNINGSMATERIALE 5

6 FORGRENINGER UNDERVISNINGSMATERIALE Åbne op for teateroplevelsen Samtale før forestillingen Øvelse i Fortolkning, Oplevelse og Indlevelse Færdighedsmål: Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog. Vidensmål: Eleven har viden om æstetisk sprogbrug I øvelse A og B skal du arbejde med, at forholde dig umiddelbart til de forventninger og før- og efterbilleder, som forestillingen og teateroplevelsen skaber hos dig dvs. din fortolkning og sanseoplevelse af forestillingen. ØVELSE A Forventninger og før-billeder 1. Se på billederne fra forestillingen samt lad dig inspirere af plakaten og andet pressemateriale fra forestillingen på www.masken.dk/forestillinger - her kan du også finde billeder fra forestillingen. 2. Tegn eller skriv de tanker og forventninger til forestillingen, som du kommer til at tænke på, når du ser billeder og pressemateriale fra forestillingen samt hører forestillingens titel: Forgreninger. 3. Gem dit svar og tag det op igen til sammenligning med de andres, efter I har set forestillingen. INSPIRATIONSSPØRGSMÅL Hvilke temaer tror du, bliver belyst i forestillingen? Hvad forventer du, forestillingen handler om? Hvad tror du, kommer til at ske? Hvordan forestiller du dig, at forestillingsrummet og scenografien ser ud? Hvordan tror du, forestillingen bruger lyd og lys i iscenesættelsen? Hvilke karakterer forventer du at møde i forestillingen? Hvorfor tror du, der er æbler på plakaten? INDLEDENDE SPØRGSMÅL OM FORESTILLINGEN, SOM I KAN DISKUTERE I KLASSEN Hvorfor tror du, forestillingen hedder Forgreninger? Hvad tror du, forestillingen handler om? Og hvor forestiller du dig, at den foregår? Hvad mener du, at der sker på billederne (Se www.masken.dk/forgreninger), og hvem tror du, at karaktererne er? Ved du, hvor du stammer fra? Hvad tror du, folk som ikke kender dig, vil tænke om dig, første gang de møder dig? Hvad forbinder du med at være ung i Guldborgsund Kommune? Hvis du selv kunne vælge, hvilken nationalitet ville du så have?

FORGRENINGER UNDERVISNINGSMATERIALE 7 Samtale efter forestillingen ØVELSE B - Forventninger versus Forestilling 1. 2. 3. Stemte dine forventninger og indre billeder overens med det, du oplevede i teaterrummet? Havde dine tanker og forventninger før forestillingen nogen indflydelse på din teateroplevelse? Sammenlign din tegning og/eller tekst med dine klassekammeraters, så I kan se, om I har haft forskellige forventninger og tanker I har haft om den samme forestilling. SPØRGSMÅL TIL DISKUSSION I KLASSEN Analyserende spørgsmål til din teateroplevelse Hvem/hvad i forestillingen gjorde størst indtryk på dig? Var der noget du undrede dig over? Hvis du skulle fortælle om forestillingen til én, som ikke har set den, hvad ville du så sige om den? Hvorfor tror du, forestillingen hedder Forgreninger? Hvordan så teaterrummet og scenografien ud? Hvilke steder foregik forestillingen? Hvad handler stykket om? Blev der fortalt en tydelig historie? Hvilke temaer synes du, der er i forestillingen? Hvor og hvordan kom de til udtryk? Hvordan er denne forestilling anderledes, end andre forestillinger du har set? Mindede forestillingen dig om noget, du har oplevet før? Filosofiske spørgsmål til din teateroplevelse Hvorfor tror du, at Mathias ikke gider tale med 12-tals-Lotte om sin familie? Hvad forestiller du dig, Mathias har oplevet i København, inden han kom til Lolland-Falster? Hvordan tror du, at det ville være gået med kæresteparret, hvis hun var kommet i søværnet i praktikugen? Hvilke fordele og ulemper mener du, der er, ved at bo i Danmark? Tænker du, at vikingerne har ret i deres udtalelser om danskhed? Mener du, at fyren handlede korrekt ved ikke at cutte forbindelsen til sin kæreste, selvom han ikke var forelsket i hende? Kender du til de fordomme, som fyren fra Lindeskovskolen fortæller om? Hvordan tror du, de er opstået? Er der nogle af personerne eller situationerne i forestillingen, som du kan genkende fra dit eget liv? Har du prøvet at blive venner med én, du ellers umiddelbart ikke troede, du kunne med? Hvad mener du, er forestillingens budskab?

8 FORGRENINGER UNDERVISNINGSMATERIALE Forestillingsarbejde ØVELSE C Karakterinterview Ud over de tre hovedkarakterer, 12-tals-Lotte, Traktordrengen og Mathias, præsenteres publikum for en bred vifte af karakterer i Forgreninger. Som forberedelse til denne øvelse kan det være en fordel, at I alle sidder et par minutter for jer selv og noterer alle de karakterer, I kan huske fra forestillingen, for derefter at dele dem med hinanden. Med denne øvelse kan I få kendskab til andre og nye sider af karakteren, som I ikke oplevede i forestillingen eller spørge ind til noget, som karakteren gjorde eller sagde i forestillingen, som I ikke forstod. Øvelsen er også med til at stimulere jeres forestillingsevne og evnen til at sætte sig i andres sted.

FORGRENINGER UNDERVISNINGSMATERIALE 9 Øvelse i Fortolkning Færdighedsmål: Ved at sætte sig i karakterernes sted kan eleven foretage flertydige fortolkninger samt fortolke egne og andres fremstillinger af identitet. Vidensmål: Ved at påtage sig karakterernes synsvinkel får eleven viden om metoder til fortolkning samt identitetsfremstillinger. 1. Alle skal stå i en rundkreds. Vælg derefter én person fra klassen, der stiller sig i ind midten. 2. Denne person skal nu forestille sig at være én af de mange karakterer, der optræder i forestillingen. 3. Denne person skal forsøge at leve sig godt ind i karakterens være-, tænke- og handlemåde, dvs. han/ hun skal prøve at gå rundt og bevæge sig som den valgte karakter og på samme måde svare ud fra den valgte karakters synsvinkel. 4. Alle jer omkringstående i rundkredsen kan nu frit stille spørgsmål til karakteren fra Forgreninger. Fx til 12-tals-Lotte: Hvorfor tror du, folk har fordomme om dig og din type? eller til Mathias: Hvordan var det at bo i København? Eller til Den almindelig pige: Hvad tror du, der ville ske, hvis du mødtes med en indvandrer til en kop kaffe og en snak?

10 FORGRENINGER UNDERVISNINGSMATERIALE ØVELSE D Lav en ungdomsavis Øvelse i Fortolkning Perspektivering Færdighedsmål: Eleven kan sætte teksten (forestillingen) i relation til aktuelle problemstillinger. Vidensmål: Eleven har viden om metoder til at sætte tekster (æstetiske oplevelser) i relation til aktuelle problemstillinger. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Inddel klassen i grupper på 3-4. I skal i gruppen lave jeres egen ungdomsavis en avis lavet for, med og om jer dvs. avisens målgruppe er jer selv, unge i Guldborgsund Kommune. Lav en brainstorm på, hvilke emner og problemstillinger, I kan huske fra forestillingen. Lav en research på nettet først omkring, hvordan man bygger en avis op, og dernæst omkring disse emner/problemstillinger/dilemmaer I kan både søge lokalt, nationalt og internationalt, alt efter hvilket fokusområde, I vælger, jeres avis skal have. På baggrund af jeres brainstorm og research skal I nu agere journalister og lave små interviews med hinanden i klassen eller andre elever fra udskolingen på jeres skole. I skal spørge hinanden, hvordan I hver især forholder jer til disse emner/problemstillinger. Hvilke tanker, drømme, oplevelser, holdninger eller erfaringer har I med disse emner? Find derudover andet indhold til avisen i form af bl.a. billeder, statistikker, reklamer m.m. (se inspiration til avisens indhold nedenfor eller på nettet) Find til slut på en titel til jeres avis få den printet ud og del den med jeres klassekammerater og evt. de andre udskolingsklasser på jeres skole. Idéer til avisindhold: Fængende overskrifter Interviews Artikler Klummer Fakta: Vidste du at Billeder/Fotos/Collage Quiz Statistikker Læserbreve Reklamer Vox Pop

FORGRENINGER UNDERVISNINGSMATERIALE 11 Aktiv læring og teaterøvelser ØVELSE E Kropstableauer Øvelse i Kommunikation Krop og Drama Færdighedsmål: Eleven kan bruge kroppen som udtryk samt analysere eget og andres kropssprog. Vidensmål: Eleven har viden om krop og identitet samt om sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog. Denne øvelse kan laves både før og efter, I har set forestillingen. Jeres kropsliggørelse af scenerne vil være med til at skabe en visuel konsensus og en kropslig forståelse og fortolkning af forestillingen, ved at I, i denne øvelse fungerer som aktive skuespillere frem for passive tilskuere. 1. 2. 3. 4. 5. I skal danne en lille scene, så publikum kigger i den samme retning. Én efter én går I op på gulvet og danner en figur i forhold til temaet, det kan både være levende væsener eller materielle ting, hvorefter I fryser i jeres position. Når der er nok personer i billedet, eller der ikke er flere, der melder sig, fryser I i kropstableauet, mens resten af klassen fortæller, hvad de mener, der er på spil i billedet: Hvad forestiller de forskellige positioner, og hvad fortæller det samlede billede? Gentag øvelsen med nyt tema, og nye personer i kropstableauet. Denne øvelse kan også udvides til, at I i mindre grupper laver og viser for hinanden små billedsekvenser bestående af tre kropsbilleder med overgange imellem, der udtrykker de tre vigtigste scener/situationer, I kan huske fra forestillingen. Efter visningen, skal jer, som har ageret publikum, gætte situationerne fra forestillingen og undervejs diskutere, om I er enige i hinandens tolkninger. Idéer til temaoverskrifter: Fordomme Dem og Os Mødet Familierelationer Vi er alle i familie Forskellige nationaliteter Danskhed Racisme - fremmedangst Jalousi Diversitet (forskellighed) versus ensartethed

12 FORGRENINGER UNDERVISNINGSMATERIALE ØVELSE F Ungdomspanelet Øvelse i Kommunikation Krop og drama Færdighedsmål: Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikations-situationen Vidensmål: Eleven har viden om kropslige og retoriske virkemidler 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Inddel klassen i grupper på ca. 6. I grupperne skal I huske tilbage på forestillingen og vælge to karakterer, som I synes, det kunne være spændende at opleve et møde imellem. Det behøver ikke være to, som mødte hinanden i den faktiske forestilling. I grupperne skal I bestemme et scenarie for mødet mellem de to valgte karakterer, som består af følgende tre punkter: Tid: hvilket årstal eller hvornår på året, måneden, ugen eller dagen? Sted: hvor foregår mødet? Og hvordan er forholdene på det sted? Dramatisk præmis: hvad kan der ske, som kan kickstarte mødet? Der må gerne ske noget pludseligt og uforventet. Eksempel: Et scenarie for mødet mellem 12-tals-Lotte og Mathias: Tid: En regnfuld sommeraften Sted: Inde i midtbyen i København Dramatisk præmis: Lotte er for første gang på besøg i storbyen København. Hun er helt gennemblødt og hører pludselig et kæmpe brag, i samme øjeblik møder hun Mathias. Vælg i gruppen to af jer, som skal spille hver sin karakter fra forestillingen i et improviseret møde. Resten af gruppen skal fungere som et ungdomspanel, der er med til at træffe valg for de to karakterer, når de undervejs i deres møde spørger panelet til råds. Fx. Kan jeg eller kan jeg ikke lide ham/hende?. Vil jeg det, eller vil jeg hellere? I skal danne en lille scene med ungdomspanelet siddende på stole, på hver sin side af scenen. De to personer, som spiller de to karakterer, starter en improvisation ud fra det valgte scenarie. Undervejs skal karaktererne standse improvisationen og spørge panelet til råds, hvor efter de skal improvisere videre i scenen ud fra panelets valg. Til slut kan I vise jeres scenarier for hinanden. Dette foregår ikke ved, at I gentager scenen for de andre. I skal derimod fortsat improvisere videre inden for jeres valgte scenarie. Hvorefter de andre som publikum skal gætte, hvem det var, der mødtes samt tid, sted og dramatisk præmis for scenariet. Voldgade 1 4800 Nykøbing Falster Tlf. 54 732 732 info@masken.dk Følg Teatret Masken på Facebook!