VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Relaterede dokumenter
Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Bilag 2B: Undervisningsfag

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Bilag 2B: Undervisningsfag

Billedkunst. Kompetenceområder

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

Professionsbachelorprojektet

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Håndværk og design KiU modul 2

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Bilag 2B: Undervisningsfag

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Bilag 3: Praktik. Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Tysk. Kompetenceområder

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019

Læreruddannelsen i Skive

Kompetencemål for Fysik/kemi

Dansk, klassetrin

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Læreplan Identitet og medborgerskab

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Kristendomskundskab/religion

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Bilag 2B: Undervisningsfag

Læreruddannelsen i Skive

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse

Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

INDLEDNING INDLEDNING

Læreruddannelsen i Skive

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Indhold. Kristendomskundskab/religion

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Idræt Fælles Mål 2019

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden

Idræt B valgfag, juni 2010

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Psykologi B valgfag, juni 2010

Læreruddannelsen i Skive

Psykologi B valgfag, juni 2010

astronomi og astrofysik

Læreruddannelsen i Skive

Årsplan for idræt 8. klasse

Uddannelsesplan praktikniveau II

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: GEOGRAFI. GE 1: Geografi - en verden i forandring

Transkript:

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og kompetencemålsprøver, som omfatter uddannelsesfagenes Kompetenceområder og -mål Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Valg- og specialiseringsmoduler 1. august 2018 BEK, 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk. 2. Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, dog mindst 2 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk 1.-6. klassetrin, Dansk 4.-10. klassetrin, Matematik 1.-6. klassetrin eller Matematik 4.-10. klassetrin. 16 IDRÆT... 1 16.1 KOMPETENCEOMRÅDER OG KOMPETENCEMÅL... 1 16.2 MODULER... 2 Idrætsfagets basis, kultur og værdier... 2 Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning... 4 Den kreative idrætskultur Indskolingen... 6 Den kreative idrætskultur Udskoling... 8 16.3 PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET IDRÆT, 1.-6. KLASSETRIN... 9 16.4 PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET IDRÆT, 4.-10. KLASSETRIN... 10 16 Idræt BEK, Bilag 2: Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. 16.1 Kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområder 1. Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. 2. Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til krop, træning og trivsel. 3. Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin / 4.-10. klassetrin. 4. Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrættens kulturelle mangfoldighed og udvikling samt fagets sammenhæng med elevens sociale og personlige udvikling. 1/11

Kompetencemål 1. Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. 2. Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. 3. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 1.-6. klassetrin / 4.-10. klassetrin. 4. Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling. Jf. læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 2: Kompetencemål for undervisningsfagene 16.2 Moduler Idræt består af fire moduler, som sammensættes ved to fælles moduler og et valg mellem to aldersspecialiserede moduler i alt 30 ECTS-point: Idrætsfagets basis, kultur og værdier [ID-Basis] Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning [ID-Alsidig] Den kreative idrætskultur Indskoling [ID-Indskoling] Den kreative idrætskultur Udskoling [ID-Udskoling] NB: For alle fag gælder, at modulernes rækkefølge kan variere i uddannelsens praktiske tilrettelæggelse og dermed afvige fra den rækkefølge, modulerne er opført efter i denne studieordning. Idrætsfagets basis, kultur og værdier Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis inden for dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. E emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan 2/11

udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen idrætskulturers struktur, normer og værdier skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Modulets relation til praksis Relation knyttes, i det omfang det er muligt, an til praksisfeltet gennem drøftelse af de studerendes egne praksiserfaringer, observationer og refleksioner i samspil med den praktiske og teoretiske idrætsundervisning. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: 58-65 lektioner á 45 min. - svarende til 44-48 timer á 60 min. Kategori 2: 81-101 timer á 60 min. Kategori 3: 71-91 timer á 60 min. Kategori 4: 30-40 lektioner á 45 min. - svarende til 23-30 timer á 60 min. Undervisningen i Idrætsfagets basis foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber, indeholdende bl.a. oplæg, øvelser, gruppearbejde, dialog, fremlæggelser og selvstændig fordybelse og refleksion. I modulet indgår vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. 3/11

Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer og modulprøve (Modultype B): Modulevaluering/modulgennemførelsesprojekt: Holdet inddeles i grupper a 3-6 studerende. Studiegrupperne udarbejder et Kort skriftligt oplæg på max 5 sider a 2600 anslag der, på baggrund af modulets litteratur, beskriver og begrunder deres valg. Gruppen skal ud fra de tre indholdsområder - Redskabsgymnastik, Boldbasis, samt Dans og udtryk vælge to områder gruppen vil arbejde med. I det ene valgte indholdsområde udarbejdes en praksis, der fremvises for de øvrige studerende på holdet. Her skal de studerende fremvise deres egenfærdigheder. I det andet valgte indholdsområde underviser gruppen deres medstuderende. Her skal de studerende dokumentere deres undervisningskompetencer. Grupperne skal i opgaven, i fremvisningen og i undervisningen af deres medstuderende dokumentere, at de er i stand til, at anvende den i modulet anvendte litteratur, fagfaglige begreber, modeller og indsigt i fælles mål. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt og evalueres gennem: aflevering og godkendelse af 3 studieprodukter der fremlægges løbende gennem modulforløbet. Der er mødepligt til fremlæggelserne. Modulet gennemføres ved bestået modulprøve, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Idræt B eller Dans B. (Det anbefales at modulerne tages i rækkefølge: ID Basis ID Alsidig idrætspraksis ID Den kreative idrætskultur Indskoling/Udskoling) Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan 4/11

udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk sikkerhed i idrætsundervisningen træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it forebyggelse og håndtering af idrætsskader samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed sammenhænge mellem krop, træning og trivsel sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Modulets relation til praksis Relation knyttes, i det omfang det er muligt, an til praksisfeltet gennem refleksioner og drøftelser over valg af specifik målgruppe i et af de angivne studieprodukter. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: 58-65 lektioner á 45 min. - svarende til 44-48 timer á 60 min. Kategori 2: 81-101 timer á 60 min. Kategori 3: 71-91 timer á 60 min. Kategori 4: 30-40 lektioner á 45 min. - svarende til 23-30 timer á 60 min. Undervisningen i Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber, indeholdende bl.a. oplæg, øvelser, gruppearbejde, dialog, fremlæggelser og selvstændig fordybelse og refleksion. I modulet indgår vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. 5/11

Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Evalueringsformer: Der arbejdes med forskellige former for evaluering i de tre beskrevne studieprodukter, der indgår i modulet 1. Krop, træning og trivsel 2. Outdooraktivitet 3. Undervisningsopgave Kriterier for at bestå modulet: Deltagelsen godkendes gennem redelig og rettidig deltagelse i og aflevering af de tre studieprodukter. Der er mødepligt ved fremlæggelser. Modulet bestås ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Idræt B eller Dans B. (Det anbefales at modulerne tages i rækkefølge: ID Basis ID Alsidig idrætspraksis ID Den kreative idrætskultur Indskoling/Udskoling) Den kreative idrætskultur Indskolingen Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet i VIA Læreruddannelsen Aarhus på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Indholdet vil være alsidig idrætsundervisning herunder legeaktiviteter og tematiske undervisningsforløb. Herudover arbejdes der med klasseledelse, motorisk læring og test og med idrætsfagets betydning for elevens kropslige og almene dannelse. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Idræt Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin i Folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet KO 1: Alsidig idrætsudøvelse KO 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet 6/11

Færdighedsmål: Den studerende kan Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Begrundet gennemføre en alsidig og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på inklusion, progression og evaluering, Begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring Begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt Udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori Vidensmål: Den studerende har viden om Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet Evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring Leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet Opvarmnings- og grundtræningselementer, - principper og formål Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Modulets relation til praksis Relation knyttes, i det omfang det er muligt, an til praksisfeltet gennem: Observationsbesøg på praktikskole og efterfølgende dialog med idrætslærer om det særlige ved at undervise i idræt i indskolingen og på mellemtrinet. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: 58-65 lektioner á 45 min. - svarende til 44-48 timer á 60 min. Kategori 2: 81-101 timer á 60 min. Kategori 3: 71-91 timer á 60 min. Kategori 4: 30-40 lektioner á 45 min. - svarende til 23-30 timer á 60 min. I modulet indgår vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder/gennemfører i grupper to produkter: 1. Gennemførelse af en undervisningslektion i selvvalgt tema og indhold i relation til indskoling. Lektionen skal indeholde formulering af mål og anvendelse af relevant evalueringsform. Varighed: 30-60 min. Grupperne får feedback i forhold til formidling og didaktiske valg. 2. Udvikling og fremvisning af egne bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk ud fra et valgt perspektiv og valgte didaktiske metoder, modeller og teori. Grupperne får feedback på bevægelsesfærdighedernes og produktets kvalitet. Modulet bestås ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Idræt B eller Dans B. 7/11

(Det anbefales at modulerne tages i rækkefølge: ID Basis ID Alsidig idrætspraksis ID Den kreative idrætskultur Indskoling/Udskoling) Den kreative idrætskultur Udskoling Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet i VIA Læreruddannelsen Aarhus på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der arbejdes med alsidig idrætspraksis, hvor der bl.a. indgår IT, tematisk undervisning og folkeskolens afgangsprøve i idræt. Hertil kommer analyse og udvikling af opvarmnings- og træningsprogrammer og forståelse for sammenhængen mellem krop, identitet og samfund i et didaktisk perspektiv. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Idræt Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på 4.-10. klassetrin i Folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet KO 1: Alsidig idrætsudøvelse KO 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Færdighedsmål: Den studerende kan Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk begrundet gennemføre en alsidig og differentieret læringsmålstyret undervisning i idræt med vægt på inklusion og medbestemmelse, Begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt Begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever. Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt Vidensmål: Den studerende har viden om Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen Evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt De særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen 8/11

Formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer Varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori Opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder Sammenhænge mellem krop, identitet og samfund Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Modulets relation til praksis Relation knyttes, i det omfang det er muligt, an til praksisfeltet: Observationsbesøg på praktikskole og efterfølgende dialog med idrætslærer om det særlige ved at undervise i idræt på mellemtrinet og i udskolingen. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: 58-65 lektioner á 45 min. - svarende til 44-48 timer á 60 min. Kategori 2: 81-101 timer á 60 min. Kategori 3: 71-91 timer á 60 min. Kategori 4: 30-40 lektioner á 45 min. - svarende til 23-30 timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder/gennemfører i grupper to produkter: 1. Gennemførelse af en undervisningslektion i selvvalgt tema og indhold i relation til udskoling. Lektionen skal indeholde formulering af mål og anvendelse af relevant evalueringsform. Varighed: 30-60 min. Grupperne får feedback i forhold til formidling og didaktiske valg. 2. Udvikling og fremvisning af egne bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk ud fra et valgt perspektiv og valgte didaktiske metoder, modeller og teori. Grupperne får feedback på bevægelsesfærdighedernes og produktets kvalitet. Modulet bestås ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Idræt B eller Dans B. (Det anbefales at modulerne tages i rækkefølge: ID Basis ID Alsidig idrætspraksis ID Den kreative idrætskultur Indskoling/Udskoling) 16.3 Prøven i undervisningsfaget idræt, 1.-6. klassetrin Prøven består af tre delprøver: en skriftlig opgave, en praktisk prøve og en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for de tre delprøver. Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1., 2. og 3. delprøve. 9/11

De tre prøver kan afvikles individuelt eller i grupper á maksimalt 6 personer efter den studerendes valg. 1. delprøve: Skriftlig opgave Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, som rummer en professionsrettet idrætsfaglig og didaktisk problemstilling. Problemstillingen skal være aktuel og relevant for idrætsfaget i folkeskolen og for den valgte aldersspecialisering. I den skriftlige opgave skal den studerende demonstrere idrætsdidaktisk kompetence gennem analyser, begrundede valg og diskussion. Omfanget af den korte skriftlige opgave er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Praktisk prøve Den skriftlige opgave danner udgangspunkt for en begrundet idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer: idrætsdidaktiske kompetencer og egne alsidige idrætslige færdigheder med henblik på at kunne undervise i faget idræt. 3. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den valgte problemstilling og aldersspecialisering og udfolder sig som en samtale, hvor den studerende uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra den skriftlige opgave og den viste praksis. Gennem de tre delprøver skal den studerende demonstrere opfyldelse af alle fagets kompetencemål. Samlet eksaminationstid for den praktiske og den mundtlige prøve: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk skriftlig opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted. 16.4 Prøven i undervisningsfaget idræt, 4.-10. klassetrin Prøven består af tre delprøver: en skriftlig opgave, en praktisk prøve og en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for de tre delprøver. Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1., 2. og 3. delprøve. De tre prøver kan afvikles individuelt eller i grupper á maksimalt 6 personer efter den studerendes valg. 1. delprøve: Skriftlig opgave Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, som rummer en professionsrettet idrætsfaglig og -didaktisk problemstilling. Problemstillingen skal være aktuel og relevant for idrætsfaget i folkeskolen og for den valgte aldersspecialisering. I den skriftlige opgave skal den studerende demonstrere idrætsdidaktisk kompetence gennem analyser, begrundede valg og diskussion. Omfanget af den korte skriftlige opgave er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 10/11

2. delprøve: Praktisk prøve Den skriftlige opgave danner udgangspunkt for en begrundet idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer: idrætsdidaktiske kompetencer og egne alsidige idrætslige færdigheder med henblik på at kunne undervise i faget idræt. 3. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den valgte problemstilling og aldersspecialisering og udfolder sig som en samtale, hvor den studerende uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra den skriftlige opgave og den viste praksis. Gennem de tre delprøver skal den studerende demonstrere opfyldelse af alle fagets kompetencemål. Samlet eksaminationstid for den praktiske og den mundtlige prøve: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk skriftlig opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted. 11/11