DIG OG FINANSKRISEN FYRINGER FORUDE SÅDAN BLIVER DU I JOBBET UNDGÅ AT FYRE I BLINDE

MEDLEMSBLADET FOR CA A-KASSE #1 FEBRUAR 2009 DIG OG FINANSKRISEN FYRINGER FORUDE SÅDAN BLIVER DU I JOBBET UNDGÅ AT FYRE I BLINDE Dig og finanskrisen: Gode råd om, hvad du kan gøre, når ledigheden stiger, og fyringer bliver en del af arbejdslivet, 2 6 Efterlønsordningen: Efterløn trumfer pensions ordninger som en god opsparing, 8 Kompetenceudvikling: Færre penge i 2009. Pligt til aktiv CV-pleje. Kvinder mest til coaching. Ledere netværker med CA, 10 15

TEMA : DIG OG FINANSKRISEN FYRINGER FORUDE... Tekst: Ole Strand De gode tider er afløst af finanskrise og dystre udsigter. Eksperter forventer, at 400.000 mister jobbet i 2009, og at ledigheden stiger til det tredobbelte i 2010. Den stigende ledighed rammer også CA s medlemmer. September 2008 var et vendepunkt. Ledigheden i Danmark steg for første gang siden 2003. Efter fem år med opgangstider og mangel på arbejdskraft går det nu den anden vej med finanskrise og dystre forventninger om stærkt stigende ledighed. Stigningen i ledigheden er først lige begyndt. Fra august til november 2008 er der kommet 73 flere ledige i CA og 6.862 flere ledige på landsplan. I procenter er ledigheden steget fra 1,6 % i august til 1,9 % i november 2008. Flere ledige på vej i CA En stigning på 0,3 procent-point er ikke meget, men der er flere ledige på vej, mener Lars Christensen, der er forsikringschef i CA. Vi får mange henvendelser fra medlemmer, der er blevet ramt af nedskæringer eller lukninger. Vi har ellers ikke rådgivet om dagpenge ved konkurs og betalingsstandsning i årevis, men nu er det et fast tema i vores telefonrådgivning, siger Lars Christensen. Mange af de afskedigelser, der er sket i efteråret og vinteren, kan først mærkes i ledighedsstatistikkerne flere måneder efter, når folks opsigelsesvarsler udløber. Ledighedsstatistikken for januar 2009 kommer først i marts, men Lars Christensen har fået et kraftigt fingerpeg, om hvilken vej det går. Antal ledige 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 1995199619971998199920002001200220032004200520062007200820092010 Vi får flere ledige. I januar 2008 fik vi 158 ledighedserklæringer i CA. I januar i år har vi fået ledighedserklæringer fra 197 medlemmer, der er blevet ledige, siger Lars Christensen. Tre gange flere ledige i 2010 De regionale beskæftigelsesråd regner med en fordobling af ledigheden i 2010, mens Dansk Industri regner med en stigning fra det nuværende niveau på 52.000 personer til 90.000 i 2009 og knap 150.000 i 2010 altså en tredobling af ledigheden på to år. Det er en væsentlig stigning, men der er meget langt til en sammensmeltning på det danske arbejdsmarked, mener Per Kongshøj Madsen, som er professor i økonomi og arbejdsmarked ved Ålborg Universitet. 150.000 ledige er mange i forhold til, hvad vi har været vant til. Men i et historisk perspektiv vil det fortsat være en relativt lav ledighed. Vi skal ikke længere tilbage end 2005 for at finde 150.000 ledige, og hvor der ikke var blæst krisealarm af den grund. Dengang var der ikke mange, der regnede med, at det overhovedet var muligt at komme under 100.000 ledige, siger Per Kongshøj Madsen. 400.000 fyres i 2009 Selvom ledigheden ikke er så voldsom i det historiske perspektiv, vil den ramme meget bredt. Når prognoserne regner med 90.000 ledige i 2009 er det et gennemsnit, som dækker over, at over 400.000 lønmodtagere forventes at miste jobbet i 2009 og blive ledige i kortere eller længere tid. I Danmark er det nemt at hyre og fyre, så det er normalt med mange ledighedsberørte hvert år. Jo bedre konjunkturerne er, jo hurtigere kommer de i job igen. Men med dårlige konjunkturer og mange flere ledighedsberørte vil der også blive flere langtidsledige især for de grupper, der CAnyt ISSN 1903-3184 Oplag 33.000 Redaktion Ole Strand (ansv.red.) Layout Van Tran CA a-kasse Sværtegade 3 Postboks 2116 1014 København K Tel 3314 9045 Fax 3314 9042 Århus kontor Vesterport 8 K 8000 Århus C 2

"Vi har ikke rådgivet om dagpenge ved konkurs og betalingsstandsning i årevis, men nu er det et fast tema i vores telefonrådgivning Lars Christensen, forsikringschef i CA a-kasse har svagest tilknytning til arbejdsmarkedet f.eks. unge og dårligt uddannede, siger Per Kongshøj Madsen. Finanskrise giver dominoeffekt Ledigheden breder sig som ringe i vandet, mener chefanalytiker Frederik I. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Pilen peger nedad for det meste af den private sektor. Byggeriet er inde i en voldsom nedgang. Det giver ledige i byggeriet, men det smitter også af på følgeindustrien, som får mindre at lave. Helt generelt får krisen folk til at holde mere på pengene. Når de forbruger mindre, sælges der også færre varer, og så skal der produceres mindre. I alle led bliver der derfor også behov for færre hænder. Samtidig skærer den finansielle sektor også ned. Derimod regner vi ikke med stigende ledighed i den offentlige sektor, hvor der stadig er mangel på arbejdskraft, siger Frederik I. Pedersen. Han peger på, at forskellige ansættelsesvilkår spiller en stor rolle. Den stigende ledighed slog først igennem i byggeindustrien, fordi de har de korteste opsigelsesvarsler. Er du funktionær eller akademiker har du længere varsel, og så optræder du først i ledighedsstatistikken senere, siger Frederik I. Pedersen. HR og marketing ryger først Risikoen for at blive ledig afhænger også af arbejdsområde og anciennitet, mener CA s forsikringschef Lars Christensen. Marketing og HR er højrisikoområder, når virksomhederne skal spare. Det er områder med plads til større armbevægelser i gode tider. Men når krisen kradser, skæres aktiviteterne ned til det mest nødvendige. Salgsfunktioner er også udsat, når omsætningen går ned. Til gengæld er der stor efterspørgsel på økonomifolk. De sidder ret sikkert, medmindre selvfølgelig hele virksomheden lukker, siger Lars Christensen. Flere dimittendledige Mens ledigheden endnu er lav for CA s medlemmer generelt, er den steget forholdsvis meget for dimittender i de sidste måneder. Dimittendledigheden er 6,1 % højere i december 2008 end i december 2007. Når der er økonomisk krise, og virksomhederne har mindre at lave, holder de igen med nyansættelserne. Færre job rammer især dimittenderne hårdt, fordi de ofte kæmper om jobbene med andre kandidater mere erfaring på CV et. Deres odds bliver ringere, siger Lars Christensen. Men også de nyuddannede, der har fået et job, kan være i fare for at miste det igen. Mange virksomheder skærer nu ned, og så ser de på, hvem de bedst kan undvære. Hvis valget står mellem den erfarne medarbejder med anciennitet på bagen Hver femte regner med nedskæringer på arbejdspladsen CA s medlemmer har dystre forventninger til jobmarkedet i 2009. Hver femte regner med, at deres arbejdsplads vil skære ned. Hver syvende regner med, at de selv bliver ledige. Det viser en undersøgelse om medlemmernes forventninger til 2009, som er foretaget blandt de knap 1.000 medlemmer i CA s medlemspanel. De dystre forventninger ligger på linje med Dansk Erhvervs seneste vinterprognose, hvor man regner med, at 18 % af medlemsvirksomhederne skal fyre medarbejdere i 2009. Virksomhedernes ordrebøger er nu ved at være tømt. Den aktuelle situation har lagt en dæmper på indgangen af nye ordrer, og derved det generelle aktivitetsniveau, konkluderer cheføkonom Jens Blendstrup fra Dansk Erhverv i prognosen. Læs mere på www.ca.dk/ledig/ og så den unge nyuddannede, falder det ofte ud til fordel for den erfarne, siger Lars Christensen. Headhunting når du skal videre i karrieren! Hvis du ikke altid kan finde drømmejobbet i stillingsopslagene, er det måske på tide at blive headhuntet? Hos SearchAmbition har vi konsulenter, der dækker hele Danmark, og vi er specialister i headhunting inden for ledelse, økonomi, revision, salg, IT og logistik. Hvis du vil kontaktes, så send os dit CV på www.searchambition.dk Vi finder de bedste mennesker, til de bedste job! SearchAmbition Hammerensgade 1, 2. Sal 1267 København K Telefon 7070 2095 e-mail kontakt@searchambition.dk www.searchambition.dk

TEMA : DIG OG FINANSKRISEN SÅDAN BLIVER DU I JOBBET Tekst: Ole Strand Skal din virksomhed skære ned? Få gode råd om, hvordan du kan forbedre dine odds, så du beholder jobbet. Alle virksomheder tilpasser organisationen til ordrebogen. Når der er færre ordrer og mindre at lave, betyder det ofte også færre medarbejdere. Du kan forbedre dine odds, hvis du prøver at se tingene fra virksomhedens side, mener Kim Pouelsen, der er ledelses- og karriererådgiver i CA a-kasse. I nedgangstider reagerer virksomhederne som prærieindianerne om vinteren. De rykker sammen om lejrbålet og koncentrerer sig om at overleve, til det bliver bedre tider. Fra top til bund satser virksomhederne på sikker indtjening og på at minimere sine omkostninger. Det betyder mere drift og mindre forretningsudvikling, siger Kim Pouelsen. Udvikleren i farezonen Når det går godt, er forretningsudvikleren kongen. Han skaber nye forretningsområder og tjener nye penge ind til virksomheden. Men når det strammer til, er der ikke råd til eksperimenter. Så holder man sig til kerneforretningen og den sikre indtjening. Det er egentlig ikke det, man burde gøre. Det er vigtigt at satse på udviklingen og den langsigtede investering. Det ved vi alle sammen. Men vi gør det ikke. Frygten sidder i os. Hvad nu hvis det går galt. Det gælder hele vejen fra topchefen og ned til førstelinjelederen. Her og nu skal der præsteres på den korte bane. Så vi vælger den sikre løsning, siger Kim Pouelsen. Sæt dig i chefens sted Hvis du vil overleve i en virksomhed, der skærer ned, skal du kende virksomhedens prioriteter. Men først og fremmest skal du kende de vigtigste mål for din egen afdeling og din nærmeste chef. Husk, at din chef ofte er i samme situation som dig. Chefen er presset ovenfra, når virksomheden er presset på økonomien. Der skal leveres resultater og tjenes penge, ellers ryger chefen ud. Så sæt dig i hans eller hendes sted. Hvad er de vigtigste mål for forretningsområdet? Hvad kan chefen gøre for at levere sine resultater? Hvad kan du gøre for at hjælpe chefen med at nå målet?, siger Kim Pouelsen. Vis din værdi Hvis du er en af nøglemedarbejderne, der sidder med de vigtige opgaver i kerneproduktionen, taler det for, at du beholder dit Hvis du bliver fyret Selvom du gør dit bedste, kan du aldrig gardere dig 100 % mod at trække det korte strå ved en masseafskedigelse. Her er fem gode råd, hvis du bliver fyret: 1. Forsøg at få en god fratrædelsesordning. Virksomheden vil måske hjælpe dig videre med outplacement. En fratrædelsesordning er til forhandling. Brug din fagforening, hvis du er medlem af en. 2. Vær parat til en rutchebanetur gennem følelsesregisteret. De fleste får et chok over fyringen og får også en periode med vrede, frustration og selvbebrejdelser. Men husk på, at det ikke er din skyld. Der er masser af dygtige medarbejdere, der bliver fyret under finanskrisen. Tag imod støtte fra dine venner og familie. 3. Kom i gang med jobsøgningen hurtigst muligt. Selvom du har en lang opsigelsesperiode med løn, er den slut, før du aner det. 4. Brug CA hurtigst muligt i opsigelsesperioden. CA s karriererådgivere kan hjælpe dig med at optimere din jobsøgning: lige fra afklaring, ansøgning og CV til samtaletræning og personlighedstest. 5. Brug dit netværk. Mange får job, fordi de kender nogen, der kender nogen. Gør opmærksom på, at du er ledig og interesseret i at få et nyt job. Det kan resultere i, at der pludselig dukker et job op til dig fra uventet side. I nedgangstider reagerer virksomhederne som prærieindianerne om vinteren. De rykker sammen om lejrbålet og koncentrerer sig om at overleve, til det bliver bedre tider Kim Pouelsen, ledelses- og karriereråd giver i CA job. Hvis du ikke er en nøglemedarbejder, må du arbejde på at blive det. Ryk dig ind mod kerneopgaverne, hvis du har mulighed for det. Vis, hvad du kan bidrage med af værdi. For eksempel, hvordan du kan hjælpe med at styrke kerneforretningen. Ellers er det bare tough luck, for når lederen skal se på, hvem han skal fyre, ser han benhårdt på den, der tjener bedst ind til kerneforrretningen, siger Kim Pouelsen. 4

DIG OG FINANSKRISEN : TEMA UNDGÅ AT FYRE I BLINDE Tekst: Ole Strand Når der er fyringsrunder, går tingene hurtigt. Der skal træffes en hurtig beslutning. Hvem skal blive? Hvem skal ud? Men ofte er lederen ikke parat. Ved en fyringsrunde skal man træffe en hurtig beslutning, om hvem der skal afskediges. Men tit er lederen ikke forberedt på at skulle træffe valget, mener Maiken Schack, der er senior manager i afdelingen for Human Capital Consulting i PricewaterhouseCoopers. Hun hjælper virksomheder, når der skal masseafskediges i forbindelse med personalereduktion og ofte hører det med til opgaven at hjælpe lederne med at finde ud af, hvem de skal fyre. I den ideelle verden har lederen helt styr på afdelingens mål, og hvad hver enkelt medarbejder bidrager med for at opfylde dem. I den virkelige verden ville mange ledere fyre i blinde, fordi de aldrig har været tvunget til at holde folk op mod hinanden og vælge mellem dem, siger Maiken Schack. Find principper for udvælgelsen Maiken Schack hjælper med at lægge strukturen og finde principper for udvælgelsen. En øvelse kan være at finde fem mål/opgaver inden for afdelingen, som er det vigtigste at satse på i den kommende tid. Derefter skal de vurdere, hvem der er de vigtigste til at gennemføre opgaverne. Når du skal gennemføre en masseafskedigelse, kan du dele medarbejderne op i tre grupper. Nøglemedarbejderne: Dem som er de vigtigste for fremdrift og for afdelingens mål. De kan ikke undværes. Rugbrødsmotorerne: Dem som gør det, de skal, men som måske kan undværes, hvis det er nødvendigt. De undværlige: De medarbejdere, som bedst kan undværes ud fra de opgaver, som nu er de vigtigste at satse på, siger Maiken Schack. Derefter er øvelsen nem på det logistiske plan, hvor man starter med at afskedige medarbejderne i gruppe 3 og om nødvendigt i gruppe 2. Svært at holde på nøglemedarbejdere Problemet er blot, at hvis målsætningen er at afskedige 100 medarbejdere, risikerer man ofte at miste 150. Masseafskedigelser sender dårlige vibrationer gennem organisationen, så de, der kan, skynder sig ud af virksomheden, hvis de kan finde noget andet. Og det er ofte nogle af nøglemedarbejderne, som man gerne ville have beholdt, siger Maiken Schack. Hold fast i talenterne Ved personalereduktioner tænker man oftest på bundlinjen, og så risikerer man at tænke mere kortsigtet og lukke ned for udviklingen. Men det er en farlig strategi, hvis man afskediger alle udviklerne, eller de flygter videre selv. Derfor er det vigtigt, at virksomheden og den enkelte leder tænker langsigtet på at beholde nøglemedarbejderne, mener Maiken Schack. Bliver der mere drift og mindre udvikling, så prøv at få dem til at acceptere det, fordi tiderne lige nu er anderledes. At man er nødt til lukke lidt ned for udviklingen her og nu, men at man gerne vil holde fast i dem og deres udviklingskompetencer, til man er kommet ud på den anden side af krisen, siger Maiken Schack. Fem gode råd om at afskedige En ting er at finde ud af, hvem der skal fyres, men det er lige så vigtigt at sørge for, at det foregår på en god en måde. Maiken Schack giver fem gode råd. 1. Sørg for en struktureret proces omkring afskedigelser, så der ikke er tvivl, om, hvordan det skal foregå, hvordan det skal kommunikeres, og hvilke tilbud der kan gives. 2. Fokuser på de medarbejdere, der skal fastholdes. 3. Hav styr på personalejuraen. Lav fordelagtige fratrædelsesordninger for dine medarbejdere tilbyd evt. outplacement eller andet. 4. Forstærk kommunikation både internt og eksternt. Det er vigtigt at minimere usikkerhed og tvivl hos medarbejderne og skrammer i lakken udadtil. 5. Fokuser på virksomhedens Employer Branding. Sørg for en respektfuld afskedigelse, så de afskedigede så vidt muligt bevares som ambassadører for virksomheden. Når krisen ender, bliver der igen kamp om talenterne i de små årgange. 5

TEMA : DIG OG FINANSKRISEN TILLÆGSFORSIKRING ELLER EJ Tekst: Ole Strand Frygten for at gå fra hus og hjem får flere til at tegne lønforsikringer hos CA PLUS tillægsforsikring. Men mange er for sent ude. Udsigten til stigende ledighed får flere til at tegne lønforsikring som supplement til den almindelige arbejdsløshedsforsikring i CA. Masseopsigelser booster interessen I takt med den faldende ledighed er interessen for lønforsikring faldet tilsvarende. Men interessen er steget markant, da finanskrisen startede i september, og de mange mediehistorier om stigende ledighed og massefyringer har holdt interessen ved lige, fortæller Jan Stensbo, der er team manager for CA PLUS tillægsforsikring i forsikringsselskabet Europæiske. Siden finanskrisen startede, er vi blevet kimet ned af folk, der gerne vil forsikre sig mod lønnedgang. Ærlig talt har vi ikke gjort meget for at reklamere for tillægsforsikringen. De ringer, fordi de hver dag læser om opsigelser her og der, og er blevet nervøse for, at det også rammer dem selv, siger Jan Stensbo. Hver femte går forgæves Selvom interessen er steget voldsomt, er det ikke alle, der tegner tillægsforsikringen. Omkring en femtedel går forgæves, fordi de er for sent ude. Hvis der varsles fyring eller opsiges i de første 180 dage efter forsikringen er tegnet, dækker forsikringen nemlig ikke. Hvis du først tegner forsikringen, når fyresedlen er på vej, så er det for sent. Du er nødt til at tage bestik af din situation i god tid. Hvordan ser dit arbejdsmarked ud? Risikerer du at blive ledig? Bliver det nemt at få et job igen? Kan du klare dig for dagpenge alene, hvis du bliver ledig? Det er de spørgsmål, der afgør om en tillægsforsikring er relevant for dig, siger Jan Stensbo. CA PLUS sikrer huset Lone Willumsen tegnede en tillægsforsikring i 2005, selvom hun sad i et godt job som marketingchef på det tidspunkt. Jeg havde lige solgt min lejlighed og stod for at købe hus og ville være sikker på at økonomien kunne bære, hvis jeg mistede jobbet, siger Lone Willumsen. I 2006 blev Lone hentet til et job som marketingchef i en anden virksomhed. Men det var ikke en succes. Det viste sig hurtigt, at det var noget helt andet, end det lovede. Hverken de eller jeg var tilfredse, men jeg gav det en chance og knoklede videre, siger Lone Willumsen. 75.000 ekstra med CA PLUS Men i 2008 blev Lone Willumsen opsagt og gik straks i gang med at søge job i opsigelsesperioden. Alligevel nåede hun at være ledig i tre måneder, før hun igen fik et job som marketingchef. I de tre måneder fik Lone Willumsen hver måned omkring 15.500 kroner i dagpenge fra a-kassen og 25.000 fra CA PLUS tillægsforsikring. Begge beløb er skattepligtige. 15.500 eller 40.500? Det gør unægtelig en stor forskel i mit husholdningsbudget, om jeg får 15.500 eller 40.500 om måneden. Nu var det kun tre måneder, jeg var ledig. Det kunne jeg nok godt have klaret uden CA PLUS, selvom det havde gjort mere ondt i økonomien. Men problemet er jo, at man ikke på forhånd ved, hvor længe man er ledig. Fortsætter med tillægsforsikring Selvom Lone Willumsen er tilbage i job igen, er hun ikke i tvivl om, at hun fortsætter med tillægsforsikringen. Jeg har mødt kolleger, som regner med, at de aldrig bliver ledige. Men når man arbejder med marketing og oven i købet er +50 år, som jeg er, skal man aldrig sige aldrig, siger Lone Willumsen. CA PLUS tillægsforsikring Du kan få op til 30.000 om måneden i tillægsforsikring som tilskud til dagpengene. Dagpenge og tillægsforsikring må maksimalt udgøre 80 % af din tidligere løn. En tillægsforsikring, der giver dig for eksempel 10.000 kroner om måneden ved ledighed, kan du få for 315 kroner om måneden (præmien er fradragsberettiget). www.ca-plus.dk 6

FÅ CANYT PÅ DIN PC Tekst: Ole Strand, foto Van Tran Hvordan vil du have CAnyt med post eller e-mail? På ca.dk/e kan du selv vælge. Her kan du bl.a. også tilmelde dig CA s nyhedsbrev og få mere faglig viden. En stor del af CA s medlemmer vil gerne have CAnyt med e-mail i stedet for med posten. Derfor får du nu muligheden for selv at vælge på www.ca.dk/e. Vælg selv på ca.dk/e Ca.dk/e er et skridt på vejen til at give dig den information, som du gerne vil have og på den måde, som du gerne vil have den. Her vælger du blandt andet, om du fremover vil have CAnyt med posten, på e-mail eller måske begge dele? Få nyhedsbrev med mere faglig inspiration Du kan også tilmelde dig CA s elektroniske nyhedsbrev, som hver måned giver dig faglig opdatering og inspiration plus målrettede tilbud fra CA og invitationer til kurser og konferencer med rabat. Nyhedsbrevet sendes en gang om måneden til en stor del af CA s medlemmer. Læs mere på www.ca.dk/e CA a-kasse har indgået et spændende samarbejde med Købstædernes Forsikring, der indebærer, at du som medlem af CA kan tegne særdeles attraktive privatforsikringer. Aftalen giver dig bl.a. store rabatter på bilforsikringen, og sikrer dig, at præmien ikke stiger, selvom du får en skade. Du får ingen grimme overraskelser, hvis uheldet er ude.du har mulighed for at få dækket hele dit private forsikringsbehov hos Købstædernes Forsikring, for udover bilforsikring kan du bl.a. også tegne indboforsikring, husforsikring, fritidshusforsikring, rejseforsikring og ulykkesforsikring. Udover billig præmie indeholder forsikringerne en bred og unik dækning, som du kan læse mere om på www.kab.dk. Bestil et uforpligtende tilbud på www.ca.dk/forsikring eller ring på tlf. 33 45 74 76 Priseksempler på Købstædernes Bilforsikring Elitebillist 2009 præmier F.eks.: Peugeot 207, Fiat Punto, Opel Corsa, Suzuki Swift F.eks.: VW Passat, Toyota Avensis, Ford Mondeo, Peugeot 407 F.eks.: Audi A6, Volvo V70, VW Touran, BMW 520 * Tilbuddet er afhængigt af, at du som minimum også tegner en af følgende forsikringer: Indbo, Parcelhus, eller fritidshus. fra 4.436 kr.* fra 5.027 kr.* fra 6.212 kr.* Købstædernes Forsikring er Danmarks ældste forsikringsselskab, hvis historie går helt tilbage til 1761. Selskabet ejes af kunderne - et gensidigt selskab. Vi fokuserer på at udvikle markedets bedst dækkende privatforsikringsprogram og adskiller os på en række områder fra andre forsikringer på markedet. Du kan læse vores forsikringsbetingelser på www.kab.dk

EFTERLØNNEN TRUMFER PENSIONSORDNINGER Tekst: Ole Strand Efterlønnen er ikke kun en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Efterlønnen er også en guldrandet pensionsopsparing, der giver et langt bedre afkast, end de private pensionsordninger kan matche. Det viser en analyse fra Danske Bank. Op til 400.000 kroner mere med efterløn Danske Bank har regnet på, hvad du får ud af det, hvis du i stedet for efterlønsbidrag, bruger et tilsvarende beløb på en privat pensionsopsparing. "Efterlønnen vil i de fleste tilfælde give et bedre afkast, end hvis du selv sparede op til pension. Gevinsten vil typisk være et sted mellem 100.000 og 400.000 kroner afhængig af dine skatteforhold, og hvornår du trækker dig tilbage, siger Las Olsen, der er privatøkonom i Danske Bank. For at få efterløn skal du betale efterlønsbidrag i 30 år. Efterlønsbidraget er i dag på 5.076 kroner om året. På 30 år bliver det til 152.280 kroner For det beløb får du retten til at modtage op til 858.000 kroner i efterløn (før skat). Mindre afkast ved skattefri præmie Hvis du bliver ved med at arbejde til pensionsalderen, får du i de fleste tilfælde også et bedre afkast end med en privat pensionsopsparing. Den eneste undtagelse er, hvis du betaler topskat nu, men ikke kommer til at betale topskat som pensionist. Med efterlønsordningen får du 135.720 kroner i skattefri Det får du efter skat, hvis du ikke betaler topskat af pensionsudbetalinger eller efterløn Egen opsparing (skat ved indbetaling) Efterløn Pensionsalder Bundskat Topskat 62-årig 115.654 175.682 527.327 64-årig 117.395 178.327 347.556 67-årig 120.057 182.370 135.720 Kilde: Las Olsen fra Danske Bank Privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank præmie, mens pensionsordningen vil give dig 182.370 kroner. Men selv i dette ene tilfælde kan efterlønnen godt være konkurrencedygtig alligevel, fordi den private pensionsordning som regel vil blive modregnet i folkepensionens tillæg og andre ydelser. Efterløn er en stabil opsparing Pensionsberegningerne i analysen fra Danske Bank er lavet ud fra en forventning om et gennemsnitligt afkast på 4,25 % om året. Det får du efter skat, hvis du betaler topskat af pensionsudbetalinger eller efterløn Egen opsparing (skat ved indbetaling) Efterløn Pensionsalder Bundskat Topskat 62-årig 76.137 115.654 347.147 64-årig 77.283 117.395 228.801 67-årig 79.035 120.057 135.720 Det er de færreste pensionsopsparinger, der i 2008 har givet så meget. Men man skal ikke lade sig afskrække fra pensionsordninger på grund af de lave afkast, som der er lige nu, mener Las Olsen. Krisen er et eksempel på, at pensionsafkastet kan være mere uberegneligt, men på langt sigt retter det sig og giver en pæn gennemsnitlig forrentning. Og der er forventningen de 4,25 % i gennemsnit, siger Las Olsen. Efterlønsbidrag og efterlønsbeløbene er opgjort i 2009-beløb. De reguleres i takt med inflationen. Det giver dig derfor et mere konstant afkast på efterlønnen, som du nogenlunde præcist kan regne dig frem til. Pas på fradrag for pension Har du en pensionsopsparing, kan den medføre fradrag i efterlønnen, hvis du går på efterløn som 62 årig. For mange kan det derfor ikke betale sig at gå på efterløn, før de er fyldt 64 år. Modregningen afhænger af pensionens størrelse. Kom til CA s gå-hjem-møder om efterløn rundt om i landet Har du tilstrækkeligt styr på dine pensions- og skatteforhold? Hør mere på CA s gå-hjem-møder i Kolding, Odense, Aalborg, Århus og København. Tjek datoer og mødesteder på ca.dk/foredrag Strammer budgettet? hold pause med bidragene Vil du gerne slippe for at betale til efterlønsordningen i en periode uden at miste muligheden for at benytte de mange fordele ved efterlønsordningen? Hvis du er født i perioden fra den 2. juli 1962 til den 31. december 1975, har du under visse forudsætninger mulighed for at holde bidragsfri perioder. Læs mere om dine muligheder på ca.dk/efterloen/ 8

FORÅRETS GÅ-HJEM-MØDER Få faglig inspiration på CA s gå-hjem-møder. Møderne starter typisk ved 17-tiden og varer et par timer. Deltagelse er gratis. CA-medlemmer er velkomne til at tage en ven med, dog skal alle tilmeldes. Læs mere og tilmeld dig på www.ca.dk/foredrag FORÅRET 2009 BYDER PÅ FØLGENDE TEMAER: KRISEN ER EN LEDELSESOPGAVE Seks gode råd til, hvordan du skal agere som leder. Med TACK International. Sted: København og Århus FORANDRINGSLEDELSE Hvorfor opnår nogen projekter succes, mens andre fejler? Med konsulenthuset Proacteur. Sted: København og Odense BLIV INSPIRERET AF VERDENS BEDSTE FODBOLDTRÆNERE Kom og hør forfatterne til bogen Management by Football. Sted: København LEADERSHIP PIPELINE Sådan får du succes med ledelse. Med Right Management. Sted: København og Århus KOMMUNIKATION OG KONFLIKTHÅNDTERING Bliv bedre til at få dine budskaber igennem. Sted: København FORHANDLINGSTEKNIKKER Bliv en vinder ved forhandlingsbordet! Sted: København og Århus HVILKEN SLAGS PERFEKTIONIST ER DU? Hør mere om personprofil analyser, og hvordan du kan bruge dem til at udvikle dig selv. Sted: København og Århus FÅ DIT MARKETINGBUDGET TIL AT KØRE LÆNGERE PÅ LITEREN Kombinationen af PR og dialogmarkedsføring kan skabe markante resultater for din virksomhed. Med Direct Marketingbureauet Responsive og PR-bureauet CGI Mannov. Sted: København CUSTOMER LIFECYCLE MANAGEMENT Vejen til mere effektiv og individuel markedsføring. Med relationsbureauet byhabit. Sted: Kolding og Århus SÅDAN FÅR DU KUNDER I KRISETIDER Øg effektiviteten af dine markedsføringskroner. Med Direct Marketingbureauet Responsive. Sted: København PERSONLIG EFFEKTIVITET Styrk dine interpersonelle færdigheder. Med TACK International. Sted: København og Odense GØR DIN ØKONOMI FREMTIDSSIKKER Salling Bank og CA sætter fokus på investering, pension og efterløn. Sted: København og Århus GØR DIG SELV FREMTIDSSIKKER Kombimøde om arbejdsmarkedet lige nu og efterløn. Sted: Kolding, Odense og Aalborg LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ CA.DK/FOREDRAG

TEMA : KOMPETENCEUDVIKLING FÆRRE PENGE TIL MEDARBEJDERUDVIKLING I 2009 Tekst: Ole Strand Finanskrisen får virksomhederne til at skrue ned for investeringer i medarbejderne især til rekruttering og fastholdelse. Men medarbejderne må også regne med færre penge på uddannelsesbudgetterne, mener CA s udviklingschef. Finanskrisen får ejerlederne i Danmark til at bruge markant færre penge på investeringer i deres medarbejdere. I fjor mente 36 % af ejerlederne, at medarbejderne var den primære post på investeringsbudgettet i det kommende år. I år gælder det kun 16 %. I stedet vil de fleste ejerledere først og fremmest investere i maskiner og kontorudstyr. Det viser en Rambøll-analyse blandt 1.200 virksomheder i november 2008. Ejerledernes prioritering er generel for hele det private arbejdsmarked, mener Lars Moesgaard, der er udviklingschef i CA a- kasse. Når der er krise, koncentrerer virksomhederne sig om de basale funktioner. Der skal tjenes penge ind, så virksomheden kan overleve, og så bliver medarbejderudvikling og efteruddannelse prioriteret lavere, siger Lars Moesgaard. Fokus på need-to-know Selvom medarbejderudvikling får lavere prioritet, betyder det ikke, at uddannelseskassen er smækket helt i. Chefen og virksomheden har selvfølgelig en interesse i, at medarbejderen kan udfylde og udføre sit job tilfredsstillende. Så den efteruddannelse, der er need-to-know for at fungere i jobbet, skal der nok blive fundet penge til. Men alt det, der er niceto-know, vil blive betydeligt sværere at få igennem, mener Lars Moesgaard. Ønske om udvikling CA s medlemmer er ellers rigtig glade for udvikling og efteruddannelse. En ny undersøgelse fra CA viser, at 9 ud af 10 arbejder bevidst med deres kompetenceudvikling. Mere end hver tredje har taget kortere eksterne kurser, og tre ud af 10 har taget en længerevarende efteruddannelse, som f.eks. en HD eller en MBA. Brug kræfterne på uformel udvikling Hvis kassen er lukket for de dyre kurser ude i byen, bør man som medarbejder have øjnene åbne for andre og billigere veje til kompetenceudvikling, mener Lars Moesgaard. Næsten to ud af tre CA-medlemmer arbejder bevidst med at lære af deres erfaringer i dagligdagen på jobbet. Fire ud af 10 deltager i interne kurser og udvikling i virksomheden, og knap hver tredje bruger deres netværk til faglig sparring. Brug CA til karriereudvikling og personlig udvikling Se CA s gratis kurser og de gode rabatter på faglige kurser hos ca.dk/kurser Kompetenceudvikling er alle de ting, der gør dig klogere socialt, personligt eller fagligt. Det kan du også godt få med en intern mentor, det interne kursus eller via dit eget uformelle netværk, siger Lars Moesgaard. Intern udvikling koster også ressourcer I forhold til arbejdsgiveren er der den store fordel, at erfaringslæring og interne kurser er forholdsvis billige i forhold til at købe ekstern undervisning. Men alligevel vil virksomhederne nok vise tilbageholdenhed, mener Lars Moesgaard. Selvom intern udvikling ikke kræver mange penge op af lommen, er det jo ikke gratis. Hver gang en medarbejder underviser to andre, koster det tre medarbejderes arbejdstid, og i den tid tjener de ikke penge ind til virksomheden. Så set fra lederens synspunkt vil der stadig være et afgørende kriterium. Er det nødvendigt, er det godt for bundlinjen, siger Lars Moesgaard. % 70 60 50 40 30 20 10 0 Hvordan udvikler du dine kompetencer? 63,8 41,2 36,6 29,2 31,4 8 8,7 10,1 4,6 Kilde: CA's medlemsundersøgelse om ledere og ledelse. Læs mere på ca.dk/leder/ 63,8 41,2 36,6 31,4 29,2 10,1 8,7 8 4,6 Gennem de erfaringer jeg får hver dag på min arbejdsplads Intern udvikling Kortere kurser Sparring med netværk Længerevarende efteruddannelse, f.eks. MBA eller HD Jeg udvikler ikke mine kompetencer Via en coach Via en mentor Andet 10

KOMPETENCEUDVIKLING : TEMA PLIGT TIL AKTIV CV-PLEJE Tekst: Ole Strand Finanskrisen får mange virksomheder til at skære ned på medarbejderudvikling. Det gør de ikke i ATP i Hillerød, hvor de ansatte har pligt til udvikling mindst fem dage om året. Og lederne har medarbejderudvikling som et mål i deres resultatkontrakter. Kender du det? Der var lige det kursus, du gerne ville på i foråret. Din chef har sagt ok for det. Men så kommer der alligevel noget i vejen. Som regel arbejdet. Nåh pyt, så bliver det nok til efteråret, eller måske næste forår, eller De fleste kender nok situationen, mener Pernille Sefort, der er HR-udviklingschef i ATP. Intentionerne er gode, men så kommer du alligevel ikke lige af sted på det kursus, du havde tænkt dig. Fordi chefen ikke synes, der er tid, eller måske fordi du ikke selv Pernille Sefort, HR-udviklingschef i ATP kan få det til at passe ind i forhold til arbejdet. Sådan kan det jo gå. Men problemet er, hvis det bliver en dårlig vane, hvor det bliver ved med at blive udskudt. For så har du pludselig medarbejdere, der ikke er fulgt med udviklingen, siger Pernille Sefort. "For medarbejderne er kompetenceudviklingen aktiv CV-pleje, som er med til at sikre deres markedsværdi" Pernille Sefort, HR-udviklingschef i ATP Medarbejderudvikling i ledernes kontrakter I ATP kunne man se tendenser til, at kompetenceudviklingen blev udskudt eller aflyst, selvom der egentlig var afsat ressourcer til det. Derfor er medarbejdernes kompetenceudvikling blevet skrevet ind i forretningsplanen. Samtidig er det skrevet ind i ledernes resultatkontrakter, at 70 % af medarbejderne skal have haft mindst fem kompetencedage. Og det har givet resultater. Medarbejderne har i snit 9 dage med kompetenceudvikling om året. Kompetenceudvikling er et gode for begge parter. Vi sikrer os, at medarbejderne er opdateret og klar til de udfordringer, der ligger i arbejdet. Og for medarbejderne er kompetenceudvikling aktiv CV-pleje, som er med til at sikre deres markedsværdi, siger Pernille Sefort. ATP akademi giver udvikling ATP s efteruddannelse og kompetenceudvikling er opdelt i fire akademier for hver sit område: ATP-akademiet, der omfatter faglig udvikling og efteruddannelse. Kompetence-akademiet. Udvikling af sociale og personlige kompetencer. F.eks. 7 gode vaner og worklife-balance. Kommunikationsakademiet med tilbud om fremmedsprog og kurser i kommunikation og formidling. Lederakademiet med lederudviklingskurser i samarbejde med andre virksomheder, for eksempel Dong Energy og TopDanmark. På akademierne er der tilbud om både interne kurser, eksterne kurser eller formel efteruddannelse. Det kan være korte kurser eller et forløb over længere tid. Læs mere på www.atp.dk 11

TEMA : KOMPETENCEUDVIKLING KVINDER MEST TIL COACHING MÆND VIL HAVE GODE RÅD Tekst: Ole Strand, foto Van Tran For hver gang fem kvinder bruger coaching, er der kun en mand. Hver femte kvindelige ledere har brugt coaching. Mænd vil hellere have råd, de kan sige ja eller nej til. Vejen til kompetenceudvikling er på mange måder den samme for både mænd og kvinder de tager på kurser og bruger deres netværk men på et punkt halter mændene bagefter. Fem gange så mange kvinder bruger coaching, som mænd gør. Mens 14 % af kvinderne har brugt en coach i deres kompetenceudvikling, gælder det kun for 3 % af mændene. Blandt kvinderne er det især lederne, som har brugt en coach. Det fremgår af CA s undersøgelse om ledere og ledelse, der også sætter fokus på kompetenceudvikling. Kvinder mere til selvudvikling Det er ikke tilfældigt, hvis coaching har fået et feminint image, mener Gerda Lambertsen, der har arbejdet med ledelsesrådgivning og som coach, relationscoach og coachtræner siden 2000. Hun er en de højest certificerede danske coaches inden for ICF, International Coach Federation. Der ér mange kvinder inden for coaching. 70 % af alle coaches er kvinder, og på kundesiden er der også flest kvinder. Coaching slog først igennem blandt kvinder. Måske fordi de er mere åbne over for selvudvikling og hurtigere til at give nye ting en chance, siger Gerda Lambertsen. Flere mænd på vej Men efterhånden er der kommet flere mænd blandt kunderne. En undersøgelse fra International Coach Federation fra 2006, viser at 56 % af kunderne er kvinder, og 44 % er mænd. Undersøgelsen omfatter ikke Danmark, men viser en tendens, som Gerda Lambertsen også har mærket i udviklingen af hendes egen kundekreds. Her er 40 % af kunderne mænd, men de er først kommet til hen ad vejen. Mænd er lidt mere afventende overfor sådan noget blødt noget som coaching og selvudvikling. De skal lige vente og se, om det nu også kan bruges til noget. Den bedste anbefaling er, hvis de kender nogen, som selv har brugt coaching og fået noget ud af det. Så kommer de, siger Gerda Lambertsen. Kvinder vil have gennemslagskraft Selvom både mænd og kvinder vil coaches, er der forskel på, hvorfor de vil coaches. Mange kvinder vil gerne have mere gennemslagskraft. De vil kende deres eget potentiale og lære at bryde de grænser, som de sætter for sig selv. Kvinder kommer frustrerede over ikke at blive hørt og ikke blive brugt, siger Gerda Lambertsen. Mænd vil sætte grænser for sig selv Mænd har typisk ikke de samme problemer med gennemslagskraft. De er vant til at bryde grænserne og sætte sig høje mål. Men til gengæld kan de have problemer med at acceptere, at de måske ikke kan leve op til de standarder, de har sat for sig selv. Jeg coacher mange mandlige ledere, der har svært ved at håndtere deres tid. De vil gerne være produktive, de vil være effektive og en succes. De vil gerne give indtryk af, at de kan klare det hele, og har derfor svært ved at sige fra. De har for meget at lave og ser for lidt til familien. De bliver nødt til at sortere i deres tid. De bliver nødt til at foretage valg. De er nødt til ikke at præstere så meget. Men hvis de skal gøre det, så skal de også sige nej og erkende, at de ikke kan klare alt det, de har bundet deres selvforståelse op på. Og det kan være en rigtig svær erkendelse, siger Gerda Lambertsen. Mænd vil have gode råd CA s karriererådgivere holder omkring 2.000 samtaler om året med CA s med- "Kvinder er mere bevidste om, at coaching handler om hjælp til selverkendelse. Mænd kommer for at få nogle gode råd, som de selv kan tage stilling til" Lars Moesgaard, udviklingschef i CA 12

lemmer To ud af tre er rådgivningssamtaler, hvor der direkte gives gode råd om ansøgning og CV og jobsamtaler. Men en tredjedel er rene coachingsamtaler om karriereafklaring, hvor medlemmerne coaches til selv at finde frem til, hvad de vil med deres karriere. Der er nogenlunde lige mange kvinder og mænd til coachingsamtalerne i CA. Men mænd og kvinder opfatter tilgangen til coach ing forskelligt, mener Lars Moesgaard, der er udviklingschef i CA a- kasse. Kvinder er mere bevidste om, at coaching handler om hjælp til selverkendelse. Mænd kommer for at få nogle gode konkrete råd, som de selv kan tage stilling til. Men de fleste kan godt se fordelen ved coaching, fordi de får meget mere ejerskab til den valgte løsning, når de selv har fundet frem til den, siger Lars Moesgaard. Gerda Lambertsen fortæller mere om 'Mænd og kvinder i coaching' på www.dr.dk/p1/coachingpaap1 Se CA's undersøgelse om 'Ledere og ledelse' på ca.dk/leder/ CA coacher både mænd og kvinder Bliv coachet af CA's karriererådgivere. Coaching er en målrettet, struktureret og professionel samtale med fokus på dine personlige og arbejdsmæssige problemer og udfordringer. Coaching handler om at understøtte en meningsfuld udviklings- og forandringsproces for dig. Dine individuelle problemer, dine mål eller dit ønske om udvikling er coachingsamtalens omdrejningspunkt. Samtalen sker i fuld fortrolighed mellem dig og din coach. Ring på 3314 9245 og få en aftale med en personlig coach. Det er gratis for CA's medlemmer. FÅ MERE MÅLRETTET KOMMUNIKATION FRA CA og kom samtidig en tur i biografen Klik ind på www.ca.dk/e Fortæl os om dine interesser Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få flere relevante tilbud og inspiration Vælg, om du vil have medlemsbladet CAnyt med post eller e-mail Til- eller afmeld dig Medlemspanelet, der gennem analyser tegner et billede af CA-medlemmernes arbejdsliv og holdninger. Vi trækker lod om 20 x 2 biografbilletter* blandt alle, der klikker sig ind frem til den 31. marts 2009. Klik ind på www.ca.dk/e * Billetterne gælder alle ordinære forestillinger, dog ikke helaftensfilm i Nordisk Films Biografer. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. 13

TEMA : KOMPETENCEUDVIKLING LEDERE NETVÆRKER MED CA Tekst: Ole Strand, fotovan Tran En vinteraften i indre København. CA s ledernetværk holder møde i FOF s lokaler ved Nørreport. Der er direktører og mellemledere, og chefer der har startet egen virksomhed. Og der er også et par ledere, der er blevet ramt af nedskæringer, og som nu går ledige. Skiftede netværk fra Aalborg til Kbh Jan Sahlertz er en af de faste deltagere ved møderne i ledernetværket. Han er direktør i Copenhagen Election, der sælger valgpakker til unge demokratier, der skal holde valg i urolige dele af verdenen med alt fra stemmesedler til viden og logistik. Jan Sahlertz bor i Aalborg, men firmaet ligger i København, hvor han nu i et par år har arbejdet og boet de fleste hverdage. Og så er han hjemme hos familien i Aalborg i weekenden. Han var med i en ledernetværksgruppe via Netværk Danmark i Aalborg, men stoppede, da han fik muligheden for at komme med i CA s ledernetværk. Jeg er sjældent hjemme i Aalborg på hverdagene, så det kneb med at deltage i netværket dér. Det var mere oplagt at skifte til noget i København. Så forsømmer jeg heller ikke familien yderligere ved at gå til netværksmøderne, siger Jan Sahlertz. Faglig sparring og flere forbindelser Jan Sahlertz bruger netværksmøderne til at få faglig inspiration og for at udvide netværket med andre ledere og forbindelser i hovedstaden og på Sjælland. Du får nye input og vinkler på tingene, når du taler ledelse med folk fra andre brancher og med andre baggrunde. Så kommer du rigtigt ud i helikopteren og ser tingene udefra. Da jeg fik job i København, var mit netværk herovre rimelig tyndt, men ledernetværket har hjulpet mig til flere kontakter, siger Jan Sahlertz. Udbytte til alle Hanne Laursen har været leder i 15 år, senest som HR-direktør. Nu har hun sin egen virksomhed, Momentas, som rådgiver om ledelse. Selvom Hanne Laursen ikke er leder mere, har hun for nylig meldt sig ind i CA s ledernetværk. Det er vigtigt for mig at have en fornemmelse for ledernes hverdag og deres problemstillinger. I mit arbejde møder jeg hele tiden ledere, men det er i en køb/salg-relation. I ledernetværket får jeg en mulighed for at have fingeren på lederpulsen og høre om deres erfaringer uden et forstyrrende kundefilter, siger Hanne Laursen. Inden Hanne Laursen gik ind i netværket, havde hun forhørt sig hos CA om, hvilke typer ledere der er med i netværket. For at finde ud af, om hun og netværket kunne få udbytte af relationen. Jeg skal ikke ind i et netværk, hvor man bare sidder og drikker kaffe og lytter til et foredrag. Der skal være folk med en god lederbaggrund, så vi kan få erfaringer og holdninger på bordet og give hinanden noget med hjem. Jeg går meget bevidst ind i netværket for også at give noget igen, baseret på min erfaring fra forskellige lederjob, min HR-erfaring, min rådgiverkompetence og det netværk jeg selv har med i bagagen. Jeg kan give en masse, og jeg regner også med at få noget igen, siger Hanne Laursen. CA og netværk Tre ud af fire ledere er med i netværksgrupper 60 % af CA's øvrige medlemmer er med i netværksgrupper Mere end halvdelen bruger deres netværk til faglig sparring og udvikling 80 % er med i virtuelle netværk, som f.eks. Facebook eller Linkedin 14

En vinteraften i indre København. CA s ledernetværk holder møde i FOF s lokaler ved Nørreport. Det er hverken VL-gruppe eller Rotary, men det er en stor gruppe erfarne ledere, der mødes for at få faglig sparring og nye input og for at udvide netværket. UDVID DIT NETVÆRK MED CA Netværk med CA handler om faglig udvikling, sparring og inspiration via andre CA medlemmer. I et CA-netværk kan du gratis Møde andre, der arbejder med ledelse, business og økonomi Diskutere dit fag og udviklingstendenser Få værdifuld sparring på dine reelle udfordringer i hver dagen Vi har netværk inden for ledelse, HR, salg og marketing, økonomi, work-life-balance, jobsøgning m.m. Finder du ikke det rette netværk for dig, kan vi hjælpe dig med at starte et nyt netværk op. CA faciliterer opstarten for at sikre, at værdien af deltagelse bliver optimal for hver deltager. Tjek vores netværk på www.ca.dk/netvaerk 15

UMM ID-NR. 42481 Tid til forandring? Tjek det spændende kursusprogram på ca.dk/kursus Lederens karriereveje Leder på vej Forhandlingsteknikker Kommunikation og Konflikthåndtering Præsentationsteknik, der virker Succes til jobsamtalen Proaktiv jobsøgning Scor i test CV og ansøgninger, der virker Netværk kan læres Styr din hverdag Coaching Autenticitet i hverdagen Læs mere på ca.dk/kursus UDGIVER CA A-KASSE, SVÆRTEGADE 3, POSTBOKS 2116, 1014 KØBENHAVN K AFSENDER PORTOSERVICE, HJULMAGERVEJ 13, 9490 PANDRUP Nu også CA-kurser i Kolding, Odense og Aalborg!