Stresshåndtering. Den 8. februar 2017

Relaterede dokumenter
Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

Den gode dialog om sygefravær modellen

Program Strategisk forebyggelse af stress v/ Hanne Holm Andersen Pause

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Trin for trin tilbage

Strategisk tilgang til forebyggelse af stress Juni 2017

Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær

Nyttige samtaler om stress i organisationen

Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Håndtering af sygefravær

Hvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

NÆRVÆR FRAVÆR. Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret , Acadre 17/26915, 17/172815

Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

Retningslinjer for sygefravær

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Sygefravær og trivsel 2015

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær

Skabelon for fastholdelsesplan

Tilbage på arbejde efter stresssygemelding

Hjælp til syge medarbejdere

Guide til praktisk stresshåndtering

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

Rudersdals kommunes sygepolitik

Drejebog for håndtering af sygefravær

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Arbejdsmiljøværktøjer i praksis

Ny sygefraværsindsats i HORSENS KOMMUNE

Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

Fraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP

Job & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Procedure ved sygefravær

Transkript:

Stresshåndtering Den 8. februar 2017 Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard 8. Februar 2018

Årsager bag stress 15,6 % af arbejdsstyrken føler sig ofte stressede Jobbet er den hyppigste årsag til stress 54 % angiver udelukkende arbejdet som stresskilde. 41 % angiver kombination af arbejde og private forhold. 5 % angiver privatlivet som den vigtigste stresskilde. Kilde: NFA 2016- Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark Side 2

Behov for indsatser på forskellige niveauer Organisation Ledelse Gruppe Individ Side 3

Lederne vil gerne handle 95 % af danske ledere ser det som en ledelsesopgave at håndtere stress hos medarbejderne. 55 % svarer, at de kun i nogen eller mindre grad føler sig klædt på til at håndtere stress. Side 4

Rammen for lederens handlemuligheder Viden Viden: Sikre at der i virksomheden er den nødvendige viden og indsigt Redskaber Ramme Redskaber: At der i virksomheden er procedurer, guidelines og konkrete redskaber Rammen: At den nærmeste leder reelt kan prioritere og handle på både forebyggelse og håndtering af stress Side 5

Omkostninger ved dårligt psykisk arbejdsmiljø En dansk salgs-/servicevirksomhed med 1200 medarbejdere havde problemer med højt sygefravær på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. En arbejdsmiljøøkonomisk opgørelse viste, at de skjulte omkostninger ved tab af produktivitet, mindre salg, administrativ håndtering af sygefravær m.m. var 16,5 gange større end de synlige omkostninger til løn, psykologsamtaler m.m. Kilde: Aldrich, Cowi 2009 Side 6

Side 7

Fra trivsel til stress Fra Stop stress, håndbog for ledere af Malene Friis Andersen og Marie Kingston 2016 Side 8

Ledelsesmæssig fokus Fra Stop stress, håndbog for ledere af Malene Friis Andersen og Marie Kingston 2016 Side 9

Optrapningsplan Delvis raskmelding evt. med tilpassede skånehensyn Mål - optrapning til normale jobfunktioner Vigtigt med løbende opfølgning og justering- gerne hver uge Husk bagkant Side 10

Delvis rask med skånehensyn Normale jobfunktioner Opgaver der kan udføres Opgaver der udføres efter aftale Opgaver der ikke skal udføres Side 11

Side 12 Optrapningsplan efter stress. Kilde: Arbejdsmedicinsk Klinik Aalborg

Dialog værktøj der sætter fokus jeres tilgang til stress

RAMMER DE ORGANISATORISKE RAMMER RETNING TILGANG OG MÅL RESSOURCER MIDLER OG INDSATSER REGLER DEN KONKRETE HÅNDTERING RELATIONER DE INDBYRDES RELATIONER OG KOMMUNIKATION Side 14

Dialog/screeningsværktøj om tilgang til stress 1. TAG DIALOGEN BRUG DIALOGKORTENE 2. ANGIV SCORE BRUG DIAMANTMODELLEN 3. KOM I GANG BRUG HANDLINGSPLAN Side 15

Samtalen med en stresset medarbejder

Forberedelse af samtalen Orienter medarbejderen om at du vil indkalde til en samtale om, hvordan han/hun trives Afsæt min. 1 time til samtalen Skriv ned hvilke observationer du har gjort, som danner baggrund for din bekymring Har der været særlige arbejdsmæssige forhold for medarbejderen? Er der tilbud/politikker på arbejdspladsen som du skal sikre bliver præsenteret? Skriv ned på et papir, hvilke tre pointer du vil aflevere i samtalen. Det kunne bl.a. være: Hvad er det vigtigste, der skal ændres? Hvordan kan det ske? Hvad tilbyder du af hjælp? Husk at holde fast i, at samtalen er kommet i stand, fordi du bekymrer dig for medarbejderen Side 17

Samtalen med den stressede medarbejder Første skridt er at skabe overblik over situationen. Samtale med medarbejderen Spørg ind til arbejdsopgaverne - føler medarbejderen sig presset over bestemte opgaver? Hvordan opleves presset symptomer? Tag ansvar for at prioritere opgaver/skabe overblik Fjern evt. konkrete arbejdsopgaver Aftale information til organisationen/kolleger åbenhed fremmer forståelsen accept af periodevist nedsat præstations- og produktionsniveau Tal også om Det kan være en god ide at tage til egen læge Hvem tager aktion? hvordan og hvornår? Aftal plan for opfølgning og kontaktform Side 18

Delvis sygemeldt - og tilbage efter sygemelding Her skal samtalen have fokus være på arbejdstid og opgavekompleksiteten Aftal plan for arbejdstid og hold den Aftal klare og konkrete arbejdsopgave undgå deadlines, komplekse opgaver, uklare krav og stort ansvar Hvis nye opgaver behov for oplæring? Tilpas mængde af arbejdsopgaver i forhold til arbejdstid Aftal, hvem der kan give arbejdsopgaver Tal også om Opfølgning aftal første gang og intervaller derefter Eventuel samarbejde med behandler Det sociale fællesskab på arbejdspladsen Side 19