Strategisk tilgang til forebyggelse af stress Juni 2017

Transkript

1 Strategisk tilgang til forebyggelse af stress Juni 2017 Hanne Holm Andersen Seniorkonsulent

2 Hanne Holm Andersen Seniorkonsulent sygefravær og fastholdelse 14 års konsulenterfaring indenfor arbejdsmiljø Tværfagligt forskningsprojekt om langtidssyge LBR projekt systematisk tilgang til sygefravær 7 års erfaring som sygefraværsansvarlig Side 2

3 Konsulenthus Rådgivning og kurser Videnshus Spørg eksperten lovstof nyhedsbreve publikationer Netværkshus VirksomhedsnetværkCabi med flere end medlemmer.

4 Stress som udfordring Ifølge WHO så vil stress være den væsentligste kilde til sygdom i 2020 Stress er udråbt til at være stor udfordring på nationalt og internationalt plan I 2001 blev 32 % af de offentlige førtidspensioner tilkendt på psykiske lidelser i dag er det ca. 50 %. Store udfordringer på samfundsplan, i organisationerne, i ledelseslagene, blandt medarbejdere og på individ niveau 4

5 Side 5

6 Side 6 Mål om lavere stress i 2030

7 Sygefraværet i Danmark Ca sygemelder sig hver dag Ca. 5 % af arbejdsstyrken er sygemeldt Det koster samfundet mere end 40 milliarder om året, bare i løn og sygedagpenge. (30-35 mia. udgør arbejdsgiverudgift) Efter 12 ugers fravær er der 25%, som ikke kommer tilbage i det job, som de blev sygemeldt fra Hver femte, der er sygemeldt i over et år, forbliver uden for arbejdsmarkedet på en førtidspension % af fraværet vurderes at kunne relateres til arbejdsmiljøet Side 7

8 Sygefraværet i Danmark 2015 Egen sygdom (ikke medtaget ansatte i fleksjob, barsel og barns sygdom). Kilde: Danmarks Statistik (2015-tal) Side 8

9 Side 9 Fraværsudvikling

10 Fravær fordelt på perioder Hvor skal fokus på indsatserne være? Side 10

11 Side 11 Kilder til stress

12 Omfang af stress Man anslår at ca er sygemeldt hver dag på grund af følelsen af stress. Indikation for, at ca. 8,5% af befolkningen føler sig stresset i en eller anden grad. Man formoder, at dette vil stige, blandt andet på grund af større opmærksomhed omkring stresssymptomer. Mentale helbredsproblemer nedsætter arbejdsevnen til mellem 10 og 25% indtil man bliver sygemeldt (presentisme) Side 12

13 Hvem er mest stresset? Total Offentli g Privat 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% Kilde: Arbejdsmiljø og helbred , NFA Side 13

14 Hvem er mest stresset? Total Kvinder Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Mænd Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Kilde: Arbejdsmiljø og helbred , NFA Side 14

15 Sygemelding? Der er ingen indikationer eller evidens for, at sygemeldinger som behandling, virker. (Det kan lindre i en periode) Tværtimod, så fører langtidssygemelding ofte til en isolering, og en distancering fra den arbejdsplads, som den ansatte jo, som regel, gerne vil vende tilbage til. Isolering ofte fører til grublerier og bekymringer, som gør det endnu sværere at vende tilbage. Narrativer (de mangler mig ikke) Der handler om at reducere/fjerner belastninger der fører til stress Side 15

16 Presentisme Absentisme Stresssygemelding løser ikke problemet SYG PÅ ARBEJDE SYG IKKE PÅ ARBEJDE RASK PÅ ARBEJDE RASK IKKE PÅ ARBEJDE Side 16

17 Produktionstab større end omkostninger til behandlinger En dansk salgs-/servicevirksomhed med 1200 medarbejdere havde problemer med højt sygefravær på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. En arbejdsmiljøøkonomisk opgørelse viste, at de skjulte omkostninger ved tab af produktivitet, mindre salg, administrativ håndtering af sygefravær m.m. var 16,5 gange større end de synlige omkostninger til løn, psykologsamtaler m.m. Kilde: Aldrich, Cowi (2009) Side 17

18 Nedslagspunkter i fht. forebyggelse Syg Rask Rask Syg Side 18

19 Ledelsesmæssig udfordring 95 % af danske ledere ser det som en ledelsesopgave at håndtere stress hos medarbejderne. 55 % svarer, at de kun i nogen eller mindre grad føler sig klædt på til at håndtere stress. Kilde: Lederne Side 19

20 Side 20 IDA. Undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø fra 2015 på 1500 medlemmer

21 Side 21 IDA. Undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø fra 2015 på 1500 medlemmer

22 Side 22

23 Hvad er stress? Stress er ikke en sygdom reaktion på en overbelastning Informationssamfund øget selvdiagnostisering Angst, depression, udbrændthed Ensomhed, konflikter etc. Livets udfordringer høje krav drøm om det perfekte liv Arbejde del af årsagen og del af behandlingen Side 23

24 Side 24 Bruges kræfterne hensigtsmæssigt og målrettet?

25 Traditionelt - Ledelsesfokus Trivsel Mistrivsel Sygefravær Tilbage til Arbejdet Kollegaer HR Behandler - Sagsbehandler Ledelse Side 25

26 Fokus og strategi Fokus på her og nu Lange løb Øje for det hele menneske/forretningen Proaktive Reaktive 26 Side 26

27 Indsatsområder FØR Samfund Organisation Ledelse Gruppe Individ UNDER Samfund Organisation Ledelse Gruppe Individ EFTER Samfund Organisation Ledelse Gruppe Individ Side 27

28 Bæredygtighed med strategisk tilgang plan 2-5 år Strategisk plan 1-2 år Taktisk plan 1 dag - 1 år Operationelt Side 28

29 Det sunde psykiske arbejdsmiljø er udgangspunkt for den gode forretning Eller? Det sunde psykiske arbejdsmiljø en fordel men ikke en nødvendighed for den gode forretning? Side 29

30 Medarbejdere, der føler sig glade og mentalt oven på, er i gennemsnit 12 procent mere produktive i forhold til deres kolleger. Kilde: Forskningsprojekt Happiness and Productivity fra University of Warwick. Medarbejdere, der mangler arbejdsglæde og gode relationer på arbejdspladsen, har 4,8 gange mere fravær. Kilde: Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller, COWI for LO, november 2010 Side 30

31 Kulturen skaber fællesskabet på arbejdspladsen De normer og værdier vi sammen værner om på vores arbejdsplads De uskrevne regler vi i fællesskab er enige om på arbejdspladsen De fælles adfærdsmønster det der skaber fællesskabet Hvordan ser vi på stress? Positivt - Tegn på at der gang i butikken Negativt - Vi brænder sammen, det skader os og forretningen Refleksivt - Vi må handle med rettidig omhu Side 31

32 Luftige visioner stresser nedefter Professor Niels Åkerstrøm Andersen, CBS, påpeger, at ledelser i dag ofte laver omorganiseringer ikke for at løse et problem, men for at gøre sig til over for nogle andre. Problemet med dét er, at konsekvenserne nedad gennem organisationen sjældent bliver tænkt igennem. Derfor ender du tit i den mærkværdige situation, at du skal få tingene omkring dig til at fungere på trods af ledelsen. Ledelsernes udmeldinger om forandringerne er ofte løse og luftige. Det gør det svært at forstå, hvilken ny helhed man nu skal være en del af. Som akademiker vil du hele tiden gerne foregribe organisationens behov og tage - ansvar for helheden. Men nu ved du ikke engang, om dét, du lige nu koncentrerer dig om, er vigtigt for ledelsen i morgen. Side 32

33 Side 33 Mangelfuld håndtering af forandringer

34 Stress og organisationsændringer Undersøgelse gennemført af AC/Akademikerne med svar fra knap akademikere fra landets 25 AC-fagforeninger. To ud af tre akademikere har oplevet omorganiseringer på deres job inden for de sidste to år. Én omorganisering i løbet af to år kan gå, synes ikke at påvirke stressniveauet i hverdagen. Mere end 2 omorganiseringer i løbet af 2 år, kan giver tegn på øget stressniveau, fastslår undersøgelsen. Side 34

35 Produktivitet og trivsel effekt af indsats Stor forandring Kulturændring Strukturel/org. ændring Langsom forandring Hurtig forandring Adfærd på individ niv. Opgaver og procedure Lille forandring Burnes`s Framework of changes/ Lektor Christine Ipsen, DTU Side 35

36 Work Life Balance Ledelsesrådgiver Christian Ørsted Work-life balance er et af de mest misvisende begreber i moderne ledelse. I sin oprindelige brug i midten af 1800-tallet lå balancen mellem arbejde og fornøjelse. Vejen til det gode liv var derfor at elske sit job. I dag handler work-life balance om at styre et ofte grænseløst arbejde og gør vores arbejdsliv og privatliv til modsætninger, der konkurrerer med hinanden. Balance mellem begejstring og belastning. Balancen mellem ansvar og indflydelse. Side 36

37 Antal sygefraværsdage Balance mellem arbejde og privatlivet Meget ringe Ringe Middel God Meget god FTF 2015 Side 37

38 Side 38 Krav - ressourcer

39 Stresskilder Høj grad af forandringer i job Høje krav til sig selv eller fra omgivelserne Uklarhed omkring roller og forventninger Realitetstjek Tempo eller stor grad af kompleksitet High Performance kultur Usikkerhed i job Udfordringer i privatliv Udfordret på egen trivsel og/eller nærmestes trivsel Uløste konflikter og mobning Manglende støtte, feedback, udvikling eller retning Side 39

40 Forbedringsmuligheder i organisationen Struktur (Strategi, organisering, indflydelse) Ledelse (Egen stress, ledelsesstil, feedback, åbenhed, ansvar) Roller (Funktionsbeskrivelser, snitfalder, forventninger) Kompetencer og udvikling (Krav, karriere) Retfærdighed (Beslutningsprocesser, belønning, anerkendelse) Kultur (Tabu, støtte, tilgængelighed, aktiviteter, fællesskab) Forandringer (Faktorer udefra/indefra, bekymringer) Side 40

41 Stress opleves individuelt Forebyggelse bør ske på flere plan Individ Gruppen Ledelse Organisation Side 41

42 Stressforebyggelse i organisationen Organisation Visionær på trivselsområdet og i arbejdsmiljøindsatsen Iværksætte strategiske sundhedsindsatser Fokus på værdien af forebyggelse fremfor behandling Fokus på forandringskultur Fokus på sund arbejdspladskultur Politikker og retningslinjer Opmærksom på tabuisering/overfokusering Side 42

43 Stressforebyggelse - ledelse Ledelse Opmærksomhed indadtil: Fokus på egen trivsel og ledelsesstil Opmærksom på egne stresssignalers indvirkning på beslutninger Opmærksomhed udadtil: Nærværende og tilgængelig - løbende dialog Gatekeeper og rollemodel Fokus på såvel medarbejdere, kollega som chef Side 43

44 Stressforebyggelse i gruppen Gruppen Sæt trivsel og sundhed på dagsordenen Opmærksom på arbejdspladskultur Indføre trivselsmakkere. (0-10 skala) Lav workshop: - Forhold der skaber trivsel på arbejdet - Forhold der udfordrer trivslen på arbejdet - Hvad skal vi gøre mere af, stoppe med eller gøre anderledes? Side 44

45 Forebyggelse af egen stress Individ Lyt til dig selv og dine omgivelser Husk at få egen tid Husk netværk Obs på søvn, motion og kost Søge hjælp i tide Husk at inddrage leder og evt. egen læge Side 45

46 DI Marts 2017 Side 46

47 Hvor er fokus og hvor bruges ressourcerne? Forebyggelse af stress Håndtering af stressramte Sundt arbejdsmiljø Organisationsniveau Ledelse Gruppe Individ Side 47

48 Side 48 Strategisk tilgang- OLGI

49 Side 49 Den helstøbte indsats og bæredygtighed

50 Side 50 Et mål kræver en plan, der kan møde virkeligheden

51 Refleksion Del tanker og refleksioner, du har gjort dig, om det du netop har hørt. Hvad hæftede du dig særligt ved? Er der noget, som du tænker, I skal have en ekstra opmærksomhed på hos jer fremover? Side 51