SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINCENTRET NOTAT Emne: Status for Genoptræningscentret i Solrød Kommune 216 Til: Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Marts 217 Sagsbeh.: Bibi Asklund Sagsnr.: Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Nedenstående graf viser udviklingen af aktiviteten inden for genoptræning siden kommunalreformen 27, fordelt på henholdsvis Sundheds- og Serviceloven samt rehabilitering. 12 1 Kroniker rehabilitering 8 Cancer rehabilitering 6 #REF! 4 #REF! 2 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 #REF! Antal Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 Overordnet viser figuren, at der samlet set er en affladning af kurven i forhold til henviste borgere til genoptræningscentret. Den kraftige stigning, der ses i perioden fra 27 frem til 215, er derfor aftaget. Det er dog endnu for tidligt at vurdere, om denne tendens vil fortsætte i årene frem. I det efterfølgende beskrives og analyseres de forskellige områder og der gives et bud på prognose for 217. Genoptræningsplaner Af søjlerne fremgår, at det er genoptræning efter sundhedslovens 14 (antal:79), der også i 216 udgør det område med flest arbejdsopgaver. Borgeren henvises via en genoptræningsplan fra sygehuset til kommunal genoptræning.
Søjlerne viser en lille nedgang af genoptræningsplaner i 216 i forhold til 215. Årsagen til denne udvikling kendes ikke men det vurderes, at det er et tilfældigt udsving for Solrød Kommune, da dette fald ikke er det gængse billede i andre kommuner i regionen. Det kan derfor forventes, at der igen kommer en stigning af henviste borgere med en genoptræningsplan i 217. Eksempelvis er der i januar måned 217 kommet 74 genoptræningsplaner, hvorimod der i 216 kom 53 genoptræningsplaner. Tidligere blev genoptræningsplaner vedr. bækkenbundstræning sendt direkte til speciale fysioterapeut Hanne Ryttergaards klinik i Roskilde. Årsagen var, at ingen af de kommunalt ansatte fysioterapeuter havde uddannelsen til at varetage den pågældende træning. Solrød Kommune har imidlertid i forbindelse med et innovationsprojekt, ansat en terapeut med kompetencerne, som fra d. 1.8 216 har varetaget opgaven i Solrød Kommune. Der er dog fortsat enkelte borgere, som har en kompleksitet, der resulterer i, at de fortsat bliver henvist til Hanne Ryttergaard. Der er fra 1.1.16-31.7.16 henvist 15 borgere til Hanne Ryttergaard og fra 1.8.16-31.12.16 er, der henvist. Genoptræningsplaner på børn vurderes individuelt. Såfremt det er genoptræning efter brud, varetages træningen af medarbejdere fra genoptræningscentret. I de tilfælde hvor det drejer sig om problematikker som bedst integreres naturligt i løbet af barnets dag i institution eller skole, videresendes genoptræningsplanen til BURs terapeuter, som vil stå for træningen. Kronikerrehabilitering Figuren viser et lille fald i borgere henvist til kronikerrehabilitering (14 i 215, 87 i 216). Faldet vurderes som tilfældigt. Det må forventes at den demografiske udvikling resulterer i stigende antal borgere henvist til kronikerrehabilitering i de kommende år. De fleste borgere henvises via privatpraktiserende læge, men ved indførslen af elektronisk henvisningsprocedure til kommunal rehabilitering i 216 for både hospitaler og praktiserende læger vurderes det, at der vil komme en stigning i henvisninger til rehabilitering. Henvisningsvejen bliver lettere tilgængelig i de respektive omsorgssystemer, og når den er fuldt implementeret forventes en stigning. I genoptræningscentret vurderer terapeuterne, at alle henviste borgere er relevante og har et stort udbytte af forløbet. Der er et økonomisk incitament i at rehabilitere borgere med kronisk sygdom, da sigtet er at reducere senkomplikationer og hjælpe borger til en øget egenomsorg og hermed i højere grad at håndtere og leve med den kroniske sygdom. Cancerrehabilitering Der er i 216 sket en stigning i kræftrehabilitering. Dette forventes at være et udtryk for det øgede fokus, der har været internt i kommunen på borgere med behov for kræftrehabilitering og den nye elektroniske henvisningsprocedure på hospitaler og praktiserende læger. Der forventes en yderligere stigning over de næste år på bagrund af tilgængelige statistikker. Der blev i 215 registreret 169 nye tilfælde af kræft i Solrød Kommune, og der har over de sidste år været en stabil lille stigning pr. år (tal fra Cancerregisteret). I rapporten Styrket indsats på kræftområdet, fagligt oplæg til kræftplan IV, estimeres det at 4% af borgere med diagnosen kræft har behov for rehabilitering. På denne baggrund må en stigning i antallet af henvisninger forventes. Hverdagsrehabilitering Blandt borgere henvist til hverdagsrehabilitering er der en stigning på 4% fra 215 til 216. Stigningen skyldes et øget fokus på hverdagsrehabilitering, da denne er med til at minimere borgernes behov for hjemmehjælp samt sikre, at borgerne forbliver selvhjulpne i længere tid. Der er derfor et økonomisk incitament til at henvise borgere til hverdagsrehabilitering. Der arbejdes systematisk med hverdagsrehabilitering som indsats i samarbede med bl.a. hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, og der forventes derfor en yderligere stigning i 217. 2
Genoptræning via Serviceloven Der er en lille stigning af borgere henvist til genoptræning efter Serviceloven (8 i 215 og 85 i 216). I 217 forventer vi yderligere stigning, da der er fokus på dysfagi screening, som indsats til borgere med synkebesvær. Der er økonomisk incitament for at opspore disse borgere, da man med få tiltag kan forbedre borgernes livskvalitet, forhindre gentagende lungebetændelser og heraf indlæggelser. Genoptræningsplaner fordelt på diagnoser 16% 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % Amputation Andre diagnoser År til dato Apoplexi Arm/hånd Cancer Mammae Cancer Fod Div fraktur UE Geriatri GYNÆKOLOGI Knæ Neurologi Ryg/Nakke Skulder kons Skulder med OP THA Total Hofte Alloplastik TKA Total Knæ Alloplastik Fordeling af diagnoser på borgere henvist med en genoptræningsplan Figur 2 Der er mange forskellige typer af skader eller sygdomme, som kræver genoptræning. Genoptræning kan således variere fra træning af muskulaturen i benet efter en knæskade til træning af hukommelse og koncentration efter en blodprop i hjernen. Der er tale om såvel operationer som konservative behandlinger (ikke operative). Det er omfanget af skaden eller sygdommen og kompleksiteten i hele borgerens situation, der har betydning for, hvor langt et genoptræningsforløb der er behov for, og hvorvidt borger får individuel træning, bliver visiteret til træning på hold eller bliver tilbudt et konsulentforløb. Alt efter borgerens træningsbehov og situation opstilles mål i samarbejde med borger for genoptræningen og en plan for, hvad borgeren skal gøre for at opnå målet eller målene bedst muligt. Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som inden skaden eller sygdommen - eller bedst mulige. Genoptræning defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem borger, evt. pårørende og terapeut. Der tilbydes genoptræning af såvel fysio- som ergoterapeut. Som udgangspunkt trænes på hold efter en individuel plan for borgeren. Et sygdoms- og rehabiliteringsforløb er afsluttet, når borgeren er tilbage i sit hverdagsliv og ikke blot ved udskrivelse fra sygehus. I forbindelse med innovationstiltag, som startede 1.1. 216, har der været øget fokus på borgere, der med fordel kan modtage genoptræning under supervision og indgå i såkaldte konsulentforløb. I 216 er der gennemført 1 konsulentforløb fordelt på følgende diagnoser: 4 gynækologiske, 2 geriatriske, 1 fraktur, 1 fibersprængning samt 2 ortopædkirurgiske. Fælles for disse borgere er at de er vurderet til selv at kunne varetage genoptræningen under supervision. 3
Ventetid på genoptræning ( 14) Figur 3 viser ventetiden, som er den tid, der er gået fra kommunen har modtaget genoptræningsplanen fra sygehuset, til genoptræningen er planlagt påbegyndt (blå søjler). Nogle borgere må ikke starte genoptræning med det samme. Det kan eksempelvis være en borger, der har fået udskiftet et knæ, som først må starte to uger efter operationen. Det samme gør sig gældende for rygopererede borgere, der skal vente i op til 6 uger med at påbegynde genoptræning. På de røde søjler er der taget højde for denne modningstid, hvilket gør, at de røde søjler er den reelle ventetid, altså den tid der går fra borger må påbegynde træning til borger starter. Den reelle ventetid i 216 var i gennemsnit 4,2 dage, hvilket er en lille stigning i forhold til 215, hvor den gennemsnitlige ventetid var på 3,9 dage. Jf. Sundhedsaftalen er det et krav, at alle borgere påbegynder træning inden for 7 hverdage. Træningen kan påbegyndes ved første fremmøde, men træningen kan også påbegyndes, med råd og vejledning via telefonen hvis det vurderes, at der er behov for det. Ventetid i dage pr. GOP 14 216 1 9 8 7 6 5 Ventedage Reelle ventedage 4 3 2 1 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sept Okt Nov Dec Ventedage og reelle ventedage fra modtagelse af GOP til borger påbegynder træning Figur 3 Figur 4 viser, at antal modtaget genoptræningsplaner varierer meget over året. Ydermere viser figuren, at der ikke er sammenhæng mellem antal modtaget genoptræningsplaner og ventetid. Forklaring på den manglende sammenhæng er, at terapeuterne oparbejder merarbejde i perioder med spidsbelastninger. Desuden er der løbende indtag på de fleste hold, og det er muligt at have flere på holdene i perioder med spidsbelastninger. 4
GOP Antal/Ventetid reelle dage 216 8 7 6 5 4 3 Ventetid reelle antal dage Antal 2 1 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Genoptræningsplaner (antal) i forhold til reel ventetid (dage) Figur 4 Ventetid for borgere henvist efter Serviceloven ( 86.1 og 86.2) Figur 5 og 6 viser ventetid for borgere, der er henvist efter Serviceloven til genoptræning, vedligeholdende træning og hverdagsrehabilitering. Den gennemsnitlige ventetid for brugere henvist efter Serviceloven 86.1 og 86.2 er på 7,3 dage, hvilket er en lille stigning i forhold til 215, hvor ventetiden i gennemsnit var på 6,7 dage. Den gennemsnitlige ventetid for borgere henvist til hverdagsrehabilitering er på 6,2 dage, hvilket er højere end i 215, hvor ventetiden var på 4,5 dage. Samlet set vurderes ventetiden fortsat at være lav. 14 12 1 Ventetid antal dage 8 6 Ventetid antal dage Linear (Ventetid antal dage) 4 2 JanFebMarAprMajJun JulAugSepOktNovDec Ventedage for Borgere henvist efter 86.1 og 86.2 (Serviceloven) Figur 5 5
1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Ventetid antal dage Jan FebMarApr Maj Jun Jul Aug Sep Okt NovDec Ventetid antal dage Linear (Ventetid antal dage) Ventedage for Borgere henvist til hverdagsrehabilitering (Serviceloven) Figur 6 Samarbejde med Job- og SocialCentret (JOBS) I 215 og 216 er der indgået et samarbejde med JOBS omkring enkelte borgere. Der er indgået en aftale om, at Genoptræningscentret tilbyder to typer tilbud. Det ene er udredning i form af AMPS-test. Det er en ergoterapeutisk test, der viser borgerens funktionsniveau eller evne til at udføre praktiske dagligdags aktiviteter. Testen bruges typisk når borgere skal vurderes i forhold til afklaring om pension, fleksjob eller lign. da det er en meget helhedsorienteret og grundig test. Det andet tilbud er håndholdte træningsforløb, som tilbydes borgere, der ikke har haft effekt af andre tilbud og som har svært ved at deltage på hold. Det drejer sig typisk om borgere med et komplekst sygdomsbillede og/eller kroniske smertesyndromer. Tilbuddet består af en grundig udredning, midtvejsstatus og en afsluttende rapport, som kan bruges af sagsbehandleren i forhold til at vurdere det videre forløb. Træningsdelen består typisk af individuel træning 2 gange om ugen i 3 måneder. Under hele forløbet er der tæt samarbejde med sagsbehandler i det omfang det er nødvendigt. Antal borgere 216 AMPS test 7 Håndholdte forløb 1 Tabel 1 Udover ovenstående borgerforløb deltager der en terapeut i forbindelse med rehabiliteringsteammøder i JOBS. Rehabiliteringsmøderne finder sted en hel dag hver anden uge og der er typisk en halv dags forberedelse til møderne, som bruges til at læse sagerne. Der er også en terapeut tilknyttet JOBS stress- håndteringskursus, hvor terapeuten står for undervisning i åndedræts- og afspændingsøvelser, i alt 3 timer i hvert stressforløb. Økonomi i forbindelse med samarbejde med JOBS Det er aftalt en intern afregning mellem JOBS og genoptræningscentret. I 216 betalte JOBS kr. 456.954, hvilket svarer til en terapeutstilling. 6
Økonomi på genoptræningsområdet Udviklingen i antal visiterede timer i perioden 211-216 fremgår af nedenstående figur 7. Det ses at aktiviteten har været støt stigende i perioden 211 frem til 215, men i 216 er aktiviteten fladet ud. Denne affladning stemmer godt overens med, at der også er en affladning at antal henviste borgere i 216. 15. 12.5 1. 7.5 5. 2.5 Antal visiterede timer - 211 212 213 214 215 216 Timer Antal visiterede timer figur 7 Genoptræning 211 212 213 214 215 216 Antal visiterede timer 5.724 7.194 7.517 9.341 11.916 11.998 Ændring i % 25,7 4,4 24,3 27,9 1, Tabel 2 Udviklingen i forbruget i perioden 211-16 fremgår af figur 8. Den blå farve repræsenterer driftsforbruget mens den røde farve er forbruget af de midler, der er tilført genoptræningscentret fra værdighedsprojektet. 9.. 8.. 7.. 6.. 5.. 4.. 3.. 2.. 1.. - 211 212 213 214 215 216 Forbrug i kr., årets priser figur 8 *budget 217 Blå farve er forbrug af driftsbudgettet. Rød farve er forbruget fra værdighedsprojektet På genoptræningsområdet har der været en budgetstigning i 214, 215 og 216 som skyldes ældremilliarden, som var en del af Finansloven for 214. De statslige midler er via bloktilskud siden blevet varige midler, som Social-, sundheds- og fri- 7
tidsudvalget tidligere har besluttet at bibeholde på de igangsatte indsatser. Midlerne ligger nu som en del af Genoptræningscentrets økonomiramme. 8