Maj 2014 SØFORKLARING MEDLEMSBLAD FOR SEJLKLUBBEN HUNDIGE STRAND



Relaterede dokumenter
Referat fra SHS Ordinære Generalforsamling

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat - Minutes of Meeting

Referat fra S.M.S.K. Generalforsamling for året som blev holdt den 14. marts 2017 på Omøsund.

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

HYTTEFADET. Nr årgang Dec Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

Maj Årgang Nr. 1

REFERAT GENERALFORSAMLING TURKONTORET FREDAG DEN 26. JANUAR 2018

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: , CVR nr:

Referat - Minutes of Meeting

Velkommen. Herreklubben Nivå Golf Klub. Generalforsamling 2013

Nr. 2 Maj årgang. Medlemsblad. Lemvig Roklub. Medlem af DFfR og DKF under Danmarks Idræts Forbund

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Thyholm Idrætsforening

MOLLERUP SENIORKLUB. Referat fra ordinær generalforsamling. tirsdag den 20. oktober 2009 kl

Tekst & foto: Bifrost

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 2 - MAJ 2016

Mødereferat. Generalforsamling

Referat af Møllepigernes generalforsamling. den 9. oktober 2018, hvor der var 35 deltagere.

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 21. marts 2013

No. 1½ Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Mødereferat. Generalforsamling

Ordinær generalforsamling Torsdags bridgeklub. Tors. d. 19. april 2018 kl

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Generalforsamling 22.november 2017

Alpha 29 Klubben s Generalforsamling i ÅSK s lokaler i Århus d. 9. marts 2008:

Generalforsamling 2009 i Nykøbing Sj. Tennisklub

AFRIGGERGILDE. Lørdag den 1. november 2003 kl i klubhuset Levende musik Menu : 3 retters menu er hemmelig endnu Kaffe Kuvertpris 150 kr

Der var udsendt foreløbig dagsorden ifølge vedtægter for Torsdagsherreklubben i Sønderjyllands Golfklub:

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

GENERALFORSAMLINGEN 2007

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

General forsamling 2018

Formanden bød velkommen til de fremmødte. Formanden bød kl velkommen til de fremmødte medlemmer og foreslog Leif Nielsen som dirigent.

Referat fra S.M.S.K. generalforsamling den 18. marts 2014

Sallingsund Sejlklub

Ordinær Generalforsamling i Greve Sejlklub, afholdt den 29. januar 2009 i Køge Bugt Kro, Hundige Strandvej 21, 2670 Greve.

Ordinær generalforsamling: 2. Valg af Dirigent. 3. Formandens beretning. 4. Beretning fra Seniorudvalg. 5. Beretning fra Ungdomsudvalg

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

Bestyrelsen. - Regnskab - Budget - Medlemsliste - Udsender giro kort. - Referat fra møder - Kontakt med webmaster (CIF.dk) - Møde ordstyrer.

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen.

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Referat af generalforsamling tirsdag d. 20. januar 2009

Bramming ModelBaneKlub Dagsorden til Generalforsamling den 25/02-14.

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande

Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

Lørdag d. 24 januar På skonnerten HÅBET i Helsingør.

Aktivitetsudvalget orienterer

BESTYRELSENS BERETNING FOR 2016.

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Referat af Generalforsamling den 4. november 2010

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE Kursen er sat!

Husk Sæsonafslutning tirsdag den 31. marts kl Udflugt til Fugleparken søndag den 10. maj

Referat af ordinær generalforsamling Schæferhundeklubben Kreds 62 Vallensbæk

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

KOMMENDE ARRANGEMENTER

MAJ 2011 ST U E ST U E PIGERNE VANDT GULD I IN ST IT IO N ER N ES HOCKEYTURNERING

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 3/2016. Læs inde i bladet:

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 1 FEBRUAR 2018

Medlemsblad nr

Referat fra S.M.S.K. generalforsamling den 3 marts 2015

Referat af ordinær generalforsamling i SKS tirsdag den 6. marts 2012

Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00.

Referat medlemsmøde 27. marts 2008 Færdselshuset. Der var mødt 15 medlemmer op til starten af mødet og der kom yderligere 3 i løbet af mødet.

Klubnyt efterår 2014.

Vedtægter (forslag) Vedtægter (nuværende) Klubben. Klubben

Frederiksværk Sejlklub

Referat fra Greve Sejlklubs generalforsamling den 25. januar 2018

September Årgang Nr. 3

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 3 SEPTEMBER 2017

Afholdt d. 18/ der bespises ca. 35 deltagere.

Røgvandet MEDLEMSBLAD FOR HVIDOVRE SEJLKLUB SUSET NR. 2 - APRIL Generalforsamling. Formanden har ordet Side 4. Nyt fra Sejlerskolen Side 10

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Til sommerudflugten 14. juni 2014 forsøgte vi med portabel aktivitet (Flora Fauna) ved Kalø Slotsruin

Albertslund Senior Idræt

Maj, juni og juli Bestyrelsen :

Referat af ordinær generalforsamling d. 3. april 2017 Fælleshuset Rytterkær 115, 2765 Smørum

ØBY STIFTET

Åben 1. juni til 31. August: Lørdage og søndage fra kl Generalforsamling, Onsdag den 28. marts 2007, kl. 19, i kontoret for Bælum Varmeværk

SEPTEMBER: Lad os lige løbe programmet igennem måned for måned: SENIORERNE STARTER TIRSDAGSMØDERNE

2012 var igen et både godt og travlt år for Hou Lystbådehavn.

Referat af ordinær generalforsamling på Ølstykke Bibliotek Tirsdag den 31. maj 2011 kl

Mødereferat. Generalforsamling

Transkript:

Maj 2014 SØFORKLARING MEDLEMSBLAD FOR SEJLKLUBBEN HUNDIGE STRAND

Sejlklubben Hundige Strand (SHS) Hundige Strandvej 2, 2670 Greve www.sejlklubbenhundigestrand.dk Havnekontor Havnefogeden 43 90 67 59 / 40 15 86 18 Kontortid: mandag til fredag kl. 12-13, samt i perioden 1/4 til 30/9, onsdag kl. 16-18. Bestyrelse Formand: Svend Röttig 40 16 96 54 Næstformand: Steen Jørgensen 43 71 06 60 Kasserer: Kjeld Pico Larsen 40 11 20 16 Medlem: Hans Kofoed 43 90 92 41 Medlem: Flemming Jørgensen 27 27 13 01 Udvalg Infoudvalg: Ib Leif Christiansen 46 15 11 01 Sejladsudvalg Jørgen Lind 46 15 15 97 Aktivitetsudvalg: Bente Henriksen 43 90 89 60 Standerudvalg Yvonne Lundgreen 44 65 80 11 Ø-udvalg For SHS Kjeld Pico Larsen 40 11 20 16 - -ooo- - Indhold Formanden har ordet 3 Referat fra Generalforsamling 4 Standerhejsning 8 Nu går bommen ned 9 Hyggelig kap 10 Onsdags klubaftener 11 Tanker og visioner Pinsetur 12 Besøg på Museet for Søfart 13 Lissabon tur 14 Sjægten 15 Den traditionelle sejljolle fra Limfjorden Vikingernes skibe De kom vidt omkring 18 Side

Formanden har ordet Og så er der Hundige Havns generalforsamling. Den blev planmæssigt afviklet den 23. april, og som noget nyt foregik det i vores klubhus på Havneø Mågen. Man fristes til at sige, at lige så planmæssigt var fremmødet meget beskedent. I alt var der 49 stemmeberettigede repræsenteret. Det skal ses på baggrund af, at der i alt i Hundige Havn er 873 pladsejere, som kan stemme. Min lommeregner viser mig, at det giver en så ringe deltagelse, som under 6 procent. Venner lad lige dette tal stå et øjeblik på den indre skærmterminal. Demokrati er undertiden en underlig forpjusket gråspurv. Så nu står sejlsæsonen, her i skrivende stund, lige for døren. Klubben har afholdt forårets generalforsamling, vi har også haft den obligatoriske standerhejsning, og de første både er blevet sat i søen. Du kan læse nærmere om klubbens generalforsamling længere inde i dette nummer af Søforklaring. Formanden nævnede i sin beretning blandt andet, at havnen var kommet helskindet igennem vinterens kraftige storme. Der var konstateret en del sandflytning foran havneindløbet, men besejlingsforholdene ville være i orden til sæsonstarten. Fyrbelysningen, der viser ind til havnen, var blevet moderniseret og skulle nu være stabil og driftssikker. Og så kom han med en vis bekymring ind på, at antallet af ledige pladser var stigende således, at der ved årsskiftet reelt var 38 ledige pladser på Mågen og 79 ledige pladser på Hejren. Denne udvikling tillagde han den almindelige udvikling i samfundsøkonomien. Og så, ikke at forglemme, præsenterede han to byrådsrepræsentanter, der nu vil besætte de to pladser i havnebestyrelsen, der er reserveret til Greve Byråd. Det drejer sig om Henrik Stuckert fra Venstre og John T. Olsen fra Socialdemokraterne. Det skal herfra absolut hilses velkomment, at vore lokalpolitikere igen aktivt vil deltage i havnens udvikling. Så er der kun at tilføje, at de forskellige regnskaber og budgetter for henholdsvis Hundige Havn, Havneø Mågen og Havneø Hejren, blev behørigt gennemgået og enstemmigt godkendt. Og så sidst - men absolut ikke mindst - at SHS fik indvalgt Flemming Jørgensen som 1. suppleant for en 1.årig periode i Hundige Havns bestyrelse. Flemming erstatter Hans Otto Thøgersen, der havde ønsket at træde ud. Svend. Deadline for stof til næste blad 17. oktober 2014 3

SHS s Generalforsamling, 21-03-2014 Formanden bød velkommen og glædede sig over det pæne fremmøde 1. Valg af dirigent. Formanden foreslog Jette Thøgersen, som blev valgt. Jette konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indvarslet. Efter valg af 2 stemmetællere og 1 referent gav hun ordet til formanden. 2. Bestyrelsens beretning. Svend henviste til den skriftlige beretning, som var optrykt i Søforklarings feb. nr. 2014. Svend sagde, at årets standerhejsning var forløbet fint med efterfølgende spisning af Lis s buffet. Kapsejladsen var et fælles projekt for HBK, SG, SKB og SHS. Årets sejlads blev vundet af Karl Aage Lausten i sin L 23 fra SHS. Klubaftenerne om onsdagen havde været rimelig besøgt. Det er et uformeldt møde, hvor man kan udvekslede informationer og evt. aftalte fælles sejlture. IT-kursus var et fint arrangement hver anden tirsdag i vinterhalvåret. Det henvender sig primært til pensionister, som gensidigt kan hjælpe hinanden. Afriggerfesten blev lidt vemodigt, idet det blev sidste arrangement med Cafeens bestyrer, vores dygtige Lis. Hun ønskede som bekendt at holde op i køkkenet p.gr. af svigtende helbred. SHS's klubblad Søforklaring er et stort aktiv. SHS er den eneste klub i Hundige Havn, som har saft og kraft til at udsende et klubblad i 4 årlige numre. Det er den gamle redaktør Ib, som i alle årene har samlet relevant læsestof til hvert nummer. Svend opfordrede medlemmerne til at indsende historier og oplevelser fra sommerferier. SHS's hjemmeside er efter en kortere pause atter kommet op at køre takket været vores webmaster Jørgen Lind stærkt hjulpet af Flemming Jørgensen. Hjemmesiden vil forhåbentlig blive læst af vore medlemmer, da denne indeholder mange vigtige oplysninger. Ved årsskiftet inviterer Havnebestyrelsen byrådsmedlemmer med ledsager, klubformænd med ledsager og ansatte til spisning. Borgmesteren nævnte i sin tale ved middagen, at hun gerne så, at der var flere spisesteder og mere liv i Hundige Havn, som har en høj prioritet. Svend fortalte om Café Mågens lukning, men desværre kan byrådet ikke økonomisk støtte et renoverings-projekt af køkkenet, da dette ville være konkurrenceforvridende. 4

Havnen er desværre ramt af træghed i økonomi og den almindelig afmatning. I øjeblikket er der ca. 40 ledige pladser på Mågen og 80 på Hejren. (Seneste oplyste tal) Flere og flere af vore sejlere er blevet ældre og magter ikke at sejle. De sælger derfor deres både og bådpladser. Der mangler en hel generation af nye sejlere. Vi må forsøge at skabe interesse for sejlsporten hos ungdommen, en opgave som er påkrævet inden for alle sportsgrene. Ø-udvalget har afholdt et informationsmøde, hvor man fortalte om den nye vejbom, som vil blive etableret for at søge at dæmme op for uro og hærværk på Mågen. Peter Christensen spurgte om hvilke krav, der er stillet til renoveringen. Kjeld oplyste, at sundhedsmyndighederne var uafhængige og ville/kunne ikke oplyse, hvor meget der kræves. Man havde derfor betinget sig, at arbejdet skulle udføres, så køkkenet kunne godkendes. Bjarne Tomasson spurgte, om der var økonomisk hjælp fra fonde/kommunale tilskud/ ungdomstilskud. Desværre var der ingen muligheder. Beretningen blev herefter godkendt. 3. Regnskab 2013 Kjeld fortalte, at regnskabet havde et overskud på 8.500, hvilket var bedre end budgetteret. Det skyldtes, at aktivitetsudvalget havde været sparsommelige, og at SHS havde fået flere medlemmer. Der var ingen kommentarer til regnskabet, som herefter blev godkendt. 4. Indkomne forslag. Klubberne havde indhentet tilbud på renovering af Cafe Mågens køkken, og det første var på kr. 500.000. Et nyt tilbud lød på kr. 350.000, hvilket var blevet reduceret til kr. 300.000. Dette beløb ville man skaffe ved et lån på kr. 100.000 i Hundige Havn, samt indskyde kr. 50.000 fra SHS s klubkasse og kr. 100.000 fra HBK, samt kr. 50.000 fra Trivsels kasse. Fordelingen af omkostningerne til Trivsel deles mellem HBK og SHS i henhold til samarbejdsaftalen, 1/3 til SHS og 2/3 til HBK. Hvis SHS giver grønt lys til forslaget, ligesom HBK har givet, vil arbejdet blive sat i gang snarest. Firmaet Colon skal stå for renoveringen, og i kontrakten skal det fremgå, at køkkenet skal kunne godkendes. De kr. 100.000 fra Hundige Havn skal tilbagebetales med kr. 10.000 om året. Forslaget om at anvende kr. 50.000 af SHS s klubkasse til renovering af køkkenet blev enstemmigt vedtaget. 5

5. Budget. Underskuddet på budget 2014 med uændret kontingent rettes herefter fra kr. 5.441 til kr. 55.441. Kjeld sagde, at man ville spare i 2014. Aktivitetsudvalget blev skåret ned med 1000 kr. og Søforklaring skulle kun udkomme med 3 numre. Yvonne foreslog endnu engang, at den lille stander blev indregnet i budgettet, så der kunne udleveres en gratis ny stander til hver båd ved sejlsæsonens start. Budgettet blev herefter godkendt. 6. Valg af kasserer: Kjeld Pico Larsen (genvalgt for 2 år) 7. Valg af 2 bestyrelses medlemmer: Steen Jørgensen genvalgt, Flemming Jørgensen nyvalgt. John Flarup ønskede ikke valg. 8. Valg af 1 suppleant. (Bente Henriksen genvalgt) 9. Valg af 2 revisorer og revisorsuppleant: Inger Lind genvalgt, Per Henriksen nyvalgt. Hans Otto Thøgersen genvalgt som suppleant 10. Valg til udvalg. Infoudvalg: Ib Leif Christiansen, Jørgen Lind, og Svend Röttig genvalgt, Flemming Jørgensen nyvalgt. Jørgen Lind, Steen Jørgensen Hviler i øjeblikket Yvonne Lundgreen Sejladsudvalg: Svømmeudvalg: Standerudvalg: Aktivitetsudvalg: Bente Henriksen m. ad hoc Havnebestyrelse: Kjeld Pico Larsen, suppleant: Flemming Jørgensen 11. Evt. Svend opfordrede til at deltage i SHS`s tur til Søfarts Museet i Helsingør. Den nye vejbom skal åbnes med et nyt kort, der skal fungere til el og vejbom. På grillhuset ved søsætnings kajen vil der blive opsat en tavle med grønne og røde magneter, som markerer, hvor langt man er kommet med søsætningen. Solcellerne på Miljø huset har fra 13.juni indtil dato produceret 4100 kwh. Køkkenets tidsplan er usikker, da der ikke endnu forelægger nogen aftale. Havnens Generalforsamling den 23.4.2014 skal afholdes i klubhuset på Mågen. Kjeld vidste ikke, om vagtværnet skulle fortsætte, når vejbommen er etableret. Til orientering oplyste han, at vagtværnet koster kr. 35.000 om året. Skolesejladsen starter når og hvis, der kommer tilmelding. Tursejlads bliver evt. aftalt på onsdagsmø- 6

der. Pinseturen ville blive arrangeret, hvis der er interesse (se hjemmesiden). Standerhejsning bliver den 12. april kl.14.00, med en fælles buffet, ligesom ved fiskefrokosten. Foreløbig bliver køkkenet tømt og inventaret flyttet ind i forstuen. Stillingen som forpagter vil blive opslået. Da der ikke var flere spørgsmål, kunne Jette slutte mødet og sige tak for god ro og orden og give ordet til formanden. Han takkede de mange medlemmer, som havde deltaget i udvalg og dem, som fortsat var med. Svend afsluttede generalforsamlingen med tak til dirigenten og alle de fremmødte. Referent. Ib Leif Christiansen Dirigent. Jette Thøgersen Referatet er forkortet af redaktionen. Det fulde referat kan ses på hjemmesiden Kontingent Aktivt medlem Familiemedlem Passivt medlem Nye medlemmer, klubhusbidrag 650 kr. 750 kr. 300 kr. 200 kr. Hundige Havns Generalforsamling S/I Hundige Havn afholdt sin generalforsamling d. 23. april 2014. Under Formanden har ordet har Svend givet et kort resume af de vigtigste emner. Det officielle referat fra generalforsamlingen vil senere kunne afhentes på havnens kontor, Hejren 24 Velkommen til nye medlemmer Et stort velkommen til klubben SHS skal lyde til Thomas Five Faaborg. Vi glæder os til at se dig på havnen og til nogle af vores forskellige arrangementer og håber, at du må få glæde af at være med i SHS. Vel mødt 7

Standerhejsning Lørdag d. 12. april, markerede vi på traditionel vis, at sejlsæsonen nu begyndte ved at hejse klubstanderen. Forinden havde formanden udtalt ønsker om en god sejlsæson for alle med en blid rumskødsbrise og solskin i cockpittet. Han bad også medlemmerne om at være flittige besøgende på vores hjemmeside: www.sejlklubbenhundigestrand.dk. Her finder du de seneste informationer fra klubben. Endvidere findes der også informationer og gode historier i vores klubblad, som alle medlemmer får tilsendt. Vi har talt en del om, at det ser pænt ud, at når klubbens både efterhånden kommer på vandet, så forsynes de med pæne klubstandere. Det koster ikke en hel bondegård at købe en ny stander, hvis den gamle er blevet falmet og laset. Der har været spørgsmål fremme om, hvor klubstanderen skal føres. På Sejlunionens hjemmeside kan man derom læse følgende lidt indviklede forklaring: Det anses for særligt smukt, hvis standeren sættes på stortoppen, najet til et standerspil og hejst i et særligt fald. Alternativt kan man sætte den på en fast anbragt metalpind på stortoppen, så den fungerer som vindfløj. Forhindrer vindmåler, antenner eller andre instrumenter, at standeren sættes på stortoppen, flyttes den til yderste bagbord flagfald under det øverste salingshorn. Altså under bagbord saling. Efter at klubstanderen var sat, fik vi alle en lille en til halsen inde i klubhuset, og vi var efterfølgende en del, der nød den medbragte mad. Klubkøkkenet er som bekendt under renovering, men skulle være klar til indvielse ret snart. Det glæder vi os til. Så er der kun at ønske god vind. Vi ses i havnen og husk så også at følge med på hjemmesiden. Svend. 8

Nu går bommen ned Torsdag den 8. maj blev den ny bom sat i drift. Nye adgangskort udleveres på havnekontoret, der udleveres et adgangskort pr. bådplads. Kortlæseren står i venstre side Såfremt man ønsker mere end et adgangskort, kan der købes ekstra adgangskort for 100,00 kr. pr kort. Adgangskortet skal også anvendes som elkort, men først skal kortlæserne i elstanderne udskiftes, det arbejde påbegyndes den 11. maj og forventes afsluttet i løbet af en uges tid. Der bliver således en kort overgangsperiode, hvor der på nogle standere skal anvendes gamle kort, og andre kun vil kendes ved de nye kort. Når den stander man anvender, har fået udskiftet kortlæseren kan du på havnekontoret få overført restbeløb fra det gamle kort til det nye kort. Hvis du vil være sikker på hele tiden at kunne anvende el -standeren, kan du ved udleveringen af adgangskortet købe strøm og få det ind på adgangskortet. Ø-udvalget håber, at etableringen af bommen og udskiftningen af kortlæserne på elstanderne vil højne brugen af vores havn Kjeld 9

Hyggelig kapsejlads for alle Hundige Havns Hyggekap er den fælles kapsejlads for begge havneøers klubber. Her kan alle, uanset båd og erfaring, konkurrere på et niveau der lige knap matcher Americas Cup. Det gælder dog stadig om at vinde, men der konkurreres i en hyggelig atmosfære, hvor den største præmie er den næste uges håneret. Årets hyggekap består af 19 ordinære sejladser på trekantbanen ud for Hundige Havn samt 3 langdistancesejladser. De 11 bedste af sejladserne tæller med i den samlede opgørelse, så du er ikke tvunget til at deltage hver eneste gang. Hver sejlads afsluttes i klubhuset på Mågen, hvor tiderne registreres, og den aktuelle placering offentliggøres. Langdistancesejladserne afsluttes på Hejren med grill og fællesspisning. Hvis du gerne vil deltage og er ny inden for kapsejlads, eller hvis du bare vil vises rundt på banerne, kan du kontakte udvalget. Vi vil så forsøge at hjælpe dig. Det samme er tilfældet, hvis du har lyst til at være gast på en båd, eller hvis du mangler en gast. I år starter vi sejladserne torsdag d. 22. maj. Reglerne og yderligere oplysninger finder du på hjemmesiden under "Sejladser". Her kan du forøvrigt også se den aktuelle stilling efter hver sejlads. Hyggekapudvalget 10

Onsdags klubaftener For at give vore klubaftener - udover det sociale samvær - et mere maritimt indhold, vil vi den 2. onsdag i hver måned have et emne, som vi vil udveksle erfaringer om. Første onsdag aften er d. 14. maj, hvor emnet er knob og stik. Hvordan laves de, og hvordan bruges de. Hvilke knob er velegnede, og hvilke må absolut ikke bruges i specielle tilfælde. Vær med lær noget og få en hyggelig aften. Husk at medbringe kaffe og kop. Nye tanker og visioner Hvad gør havnene for at gøre opmærksom på sig selv? Spørgsmålet er aktuelt på baggrund af ledige pladser i havnene. Hundige Havns formand omtalte det i sin beretning på generalforsamlingen. Hvad gør vi for at fremstå som en attraktiv klub og for at bibeholde og tiltrække medlemmer? Disse spørgsmål har vi ikke umiddelbart et svar på, men vi arbejder med nye tanker og ideer, som måske kan vende den kedelige tendens. Søforklaring modtager også gerne forslag fra vore medlemmer. På beddingen Under denne overskrift lufter vi de ideer, som vi arbejder med, men som endnu ikke er på plads. Køkkenet Tidsplanen for renoveringen af køkkenet overholdes og det forventes, at køkkenet er klar til brug omkring den 15. maj 2014. Det nye tiltag med et onsdags emne er en sådan aktivitet. På nuværende tidspunkt ser det også ud til at prisen holder. Kjeld 11

Pinsetur Det har i mange år været tradition at sejle til Præstø i Pinsen. Klubben har årene igennem velvilligt stillet det lille røde klubhus til rådighed for grill og hygge, og det har de også i år. Typisk sejler vi hjemmefra fredag eller lørdag med mulig overnatning i Rødvig alt afhængig af vejret. Vi skulle gerne være fremme sidst på lørdag eftermiddag. Grillen tændes, og der gøres klar til, at det medbragte mad gøres spiseligt. Søndag morgen samles vi om et fælles morgenbord, og så er der tid til en lille tur i den hyggelige by. Igen afhængig af tid og vejr begynder nogle at sejle hjem, andre bliver til mandag. De, der har lyst, bedes give besked til Sejladsudvalget, så vi har mulighed for at planlægge og koordinere lidt. Hold øje med hjemmesiden, der vil blive samlet op på de seneste planer. Jørgen (Tlf.:46151597) webmaster@sejlklubbenhundigestrand.dk 12

Fra besøget på Museet for søfart Det nye søfartsmuseum i Helsingør er meget spektakulært. Udover plancher kører der mange steder videoer, som fortæller om den danske søfart op gennem tiden. Under krigen mistede 8000 danske søfolk livet. Først mange år senere blev de hædret for deres indsats. Udover udstillingen er cafeteriet også et besøg værd. Det var en spændende oplevelse, som kan anbefales. Jørgen og Ib Model af Langelinie kajen Skibsmodellerne er meget store Det var dengang - før Storebæltsbroen Skoleskibet Danmark 13

Lissabon Igen i år var nogle SHS ere ude at rejse, denne gang til Lissabon, hvor foråret var begyndt. brugt foruden gå-ben. Sporvognene er en stor turistattraktion, de kører stærkt trods de ofte stejle, smalle gader. Byen viste sig fra den smukkeste side, og gruppen fik nogle spændende dage. Der er mange stejle gade, da byen ligger på 7 høje, så både bus, sporvogn og metro blev Vi mødte stor venlighed og hjælp fra byens borgere. Alt i alt en vellykket tur. Palacio Nacional da Pena Flydebroer til stor tidevandsforskel Henrik Søfareren Set i mågeperspektiv Ponte 25 de Abril Skræddersyet sporvogn 14 Jeg klarede flyveturen på egne vinger

Sjægten Hans Kirks debutroman Fiskerne fra 1928, følger en gruppe jyske fiskere og deres familier, som rykker op for at flytte fra Vestkysten og ind i Limfjorden. Fiskeriet på Vesterhavet blev dem for hårdt og farligt, mange omkom på havet. Bogen blev for en del år siden filmatiseret og bragt som en TV serie i Danmarks Radio. De bådtyper, de fiskede fra, var Sjægter, dvs. små, åbne sejljoller, der også var forsynet med årer. Krestens sjægt Kresten var den lykkelige ejer af en sjægt. Kresten var et par år ældre end mig, hans papfar var i øvrigt skipper på og ejer af, en skonnert, der i min drengetid sejlede på Limfjorden med varer og gods. Navnet på skonnerten, der havde en besætning på tre mand inklusive skipper himself, var Nora. En gang imellem var Nora på besøg på den svenske kyst for at hente en last tømmer og brædder. 15 Nå, men som sagt, havde Kresten en sjægt. En sjægt er en mindre klinkbygget træjolle mellem 18 og 22 fod lang. Den er åben, kun forsynet med et smalt ringdæk og en lille smule fordæk, hvorunder der kan indrettes et lille, lukket forrum. Den er forsynet med en simpel, men effektiv rig bestående af fok, storsejl og et trekantet topsejl, der sættes over storsejlet. Storsejlet holdes oppe af en sprydstage, der sættes diagonalt hen over storsejlet fra underkanten af masten og til det øverste og yderste hjørne af sejlet. Topsejlet er monteret på en topstang, der forlænger den egentlige mast. Det samlede sejlareal på en 18 fods jolle er ca. 16-17 m2 og på en 20 fods jolle godt 20 m2. Jollen er forsynet med en dam, hvor de friskfangede fisk kan opbevares levende, indtil man når i land. Ned gennem dammen kunne der undertiden være monteret en sænkekøl. Vi sejlede en del i Krestens sjægt. Den kunne tage en masse luft, især når man bjærgede topsejlet. En torsdag aften, hvor den ugentlige kapsejlads skulle sejles i klubben, blæste der ret kraftig vind fra vest. De fleste kender limfjordssangen: Blæsten går frisk gennem Limfjordens vande - - -. Det gjorde det den aften. De forskellige skippere fra klubben stod oppe på dækmolen til havnen og tog bestik af situationen. Man blev enige om at aflyse denne aftens sejlads, det blæste lidt for hårdt. Så var det, der fo r en djævel i Kresten. Han gik om bord i sjægten og sagde til mig: Svend, vi sejler nu. Vi sejlede ud ad havnehullet og slog et par slag foran de andre på havnemolen for lige at bevise/ forklare, at der godt kunne sejles. Det var

selvfølgelig overmodigt og dumt særligt på baggrund af, at der tidligere på sæsonen var sket en tragisk ulykke, der havde kostet tre unge sejlere fra klubben livet. De havde været til kapsejlads i Lemvig og var i Nissum Bredning ud for Toftum Bjerge kuldsejlet. De var kommet for en lænser i frisk vind, og forskibet blev på et tidspunkt begravet i vand, hvorved båden bordfyldtes og sank. Besætningen på tre unge mennesker fra sejlklubben druknede. På den tid, skal det siges, var det ikke så almindeligt at bruge redningsvest. En anden båd, de havde fulgtes med kunne ikke vende rundt i den hårde sø og komme til undsætning. Hele den lille by var efterfølgende i sorg og chok. Lidt om sjægtens historie Disse små fartøjer har i generationer haft en fundamental betydning for 2 ofte 3 familiers eksistens, ja, ofte har de vel været det eneste grundlag for at erhverve føden. For os at se var det et spinkelt livsgrundlag, ligesom vi må synes, at det var små penge, der sad i en fiskers båd og udstyr. I 1909 købte Jens Hald, Flade på Mors, en god sjægt med brugelige sejl for 65 kroner. I 1930 købte den tidligere ejer den tilbage for 190 kroner. At det var en betragtelig sum i datiden, kan man se af, at den normale afregning for, som der står, en ol 1. sorterings rødspætter, var 2 kroner - og så skulle der endda være en i overtal på snesen. (Det skal lige nævnes i en parentes, at en ol er lig med fire snese a 20 stk. En ol var altså lig med 80 stk.) Deraf forstår man vist også, at det var en katastrofe at miste en båd. Det kunne vare år, inden man forvandt følgerne heraf. Intet under derfor, at man omfattede båden med særlige følelser. Det var den forældrene satte forhåbningerne til både erhvervs- og sikkerhedsmæssigt, den var børnenes, især drengenes stolthed, men bedre skjult, vel også faderens, hvis krammet ellers var i orden. Sjægten var i sin tid forudsætning for næsten alle former for fiskeri i Vestlimfjorden, den var transportmidlet til og fra fiskepladsen og til opkøber, den var akvarium for den fangst, som skulle landes levende, og så var den under hele fiskeriet arbejdsplads for to eller tre mand. Den blev brugt, når man på indkøbsture opsøgte købstaden eller handelspladsen. Det var den, man tyede til, når man besøgte slægt og venner på den anden side af fjorden. Endelig var den lastbåd. Hvis det kneb at få det traditionelle brændsel, tørv eller lyng, til at slå til, sejlede fiskerne fra mere afsides pladser til købstaden, købte en last kul og sejlede hjem. Når en 18 fods sjægt var lastet til øverste bord, havde den cirka 1200 kg inde, plus vægten af to mand. Selvfølgelig blev den sejlet hjem, og det 16

måtte gerne blæse friskt, for båden lå støt. Dette og meget mere kan man læse om i bogen Limfjordssjægten, skrevet af H. Nørgaard Petersen 1976. Sjægten er i de senere år kommet til ære og værdighed igen. Der findes i dag rundt omkring Limfjorden folk der dyrker sejlads med sjægter. I Hjarbæk i nærheden af Skive findes der sejlere, der i Hjarbæk Sjægtelaug med stor entusiasme dyrker kapsejlads med sjægtejoller. De afholder for eksempel intet mindre end verdensmesterskaber for sjægte. og Nordvestjysk Fjordkultur alle sejlere af Limfjords-sjægte og andre lignende/ beslægtede bådtyper til Venø Rundt. Det vil glæde os at se så mange som muligt til en hyggelig kapsejlads rundt om den smukke Venø - med start og mål ud for Humlum Havn. Dagen forventes at følge nedenstående program med forbehold for vind og vejr- -- -. Underskrevet af Venø Bugt Sjægtelaug & Nordvestjysk Fjordkultur. Et andet eksempel stammer fra struerkanten. Det annonceres, at distancesejladsen Venø Rundt, sejles igen i år fra Humlum Havn. Programmet lyder: I Struer Dagblad fra 1907 står der omtalt en kapsejlads, som var forbeholdt sænkekølssjægte, og ifølge præmielisten var der tre både, som fik præmie, men der var ingen meddelelse om, hvor mange der deltog i løbet. Man kunne altså også sejle kapsejlads i gamle dage også i limfjordssjægten. Svend. Venø Rundt afvikles som vanligt fra Humlum Havn. Bemærk i år nyt tidspunkt: Lørdag, den 14. juni 2014. Igen i år inviterer Venø Bugt Sjægtelaug 17

Vikingernes skibe Vikingerne kunne sejle. Det er der vist nok ikke så mange, der efterhånden er i tvivl om. De kom viden om, helt over Atlanten til Island og Grønland og endnu længere mod vest til Nordamerika. De tog også på togt ned ad de russiske floder til Sortehavet og ned langs Europas kyster gennem Gibraltarstrædet og ud i Middelhavet. De var i sandhed store søfarere. Deres skibe var frygtede. De brød pludselig frem i horisonten, og snart var de inde på stranden. I det fremmede var synet af vikingeskibe i begyndelsen af vikingetiden ofte en virkelig ubehagelig overraskelse. Det første registrerede vikingeangreb i England fandt sted 8. juni 793 mod klostret Lindisfarne ud for den nordengelske kyst, og ifølge Den angelsaksiske Krønike blev der både røvet og plyndret. En engelsk munk skrev senere: Ingen troede, at en sådan sejlads var mulig. Klubben påtænker en fællestur til Vikingeskibsmuseet i Roskilde til efteråret. Du kan få nærmere oplysninger om turen, når tiden nærmer sig. Som altid sker det ved at gå ind på klubbens hjemmeside. Adressen er: www.sejlklubbenhundigestrand.dk Svend 18

Aktivitetskalender 2014 7. maj Klubaften i klubhuset hver onsdag kl. 19 10. maj Havnens dag, kl. 9.00 14. maj Klubaften med emne: Knob og stik, se side 11 7.-9. juni Pinsetur, se side 12 11. juni Klubaften med emne: Hjertestarter 25. juni Sidste klubaften før sommerferien Juli Sommerferie 13. august Første klubaften efter sommerferien 11. oktober Fisketur til Hven 15. november Afriggerfest HUSK Følg med på hjemmesidens kalender. Redaktionen ønsker alle god sommerferie SØFORKLARING udgives af Sejlklubben Hundige Strand Mail: redaktion@sejlklubbenhundigestrand.dk Trykt i 150 eksemplarer. Fila Offset Aps. 19