FÆLLES OM FREMRAGENDE UNDERVISNING STRATEGI

Relaterede dokumenter
KP og vores omverden - kort fortalt

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Forord. og fritidstilbud.

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Introduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

MSK Strategi

STRATEGI. Professionshøjskolen Absalon

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

IT og digitalisering i folkeskolen

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Vi vil være bedre Skolepolitik

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Strategi Greve Gymnasium

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

2018 UDDANNELSES POLITIK

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER

Strategiplan

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Status på KP s strategi, herunder disponering af prioriteringspulje til midler til strategiske initiativer

Hornbæk Skole Randers Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

strategi for Hvidovre Kommune

Kompetencestrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Strategi for Folkeskole

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade Søborg T UCC Velfærdsuddannelser i vækst

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

God ledelse i Solrød Kommune

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Transkript:

FÆLLES OM FREMRAGENDE UNDERVISNING STRATEGI 2019-2023

SIDE 2 FORORD FÆLLES OM FREMRAGENDE UNDERVISNING Københavns Professionshøjskole har valgt en strategisk retning. Den peger ind i hjertet af vores uddannelser og aktiviteter, og den omfavner nogle af de bedste træk ved det tidligere UCC og det tidligere Metropol. Vel at mærke på baggrund af et blik på vores omverden og gennem inddragelse af mere 300 studerende, medarbejdere, aftagere og samarbejdspartnere. Frem mod 2023 skal Københavns Professionshøjskole være med til at tage professionsuddannelser, videreuddannelse samt forskning og udvikling til et nyt niveau, så vi ikke alene kan imødekomme rimelige forventninger og krav, som omverdenen stiller os, men også kan udvikle de svar og muligheder, som de kommende år vil præge vores professioner. Talrige virkemidler, rammer og faktorer er afgørende for, at det kan ske. Analyser og dialoger, udsyn til aftagere og indblik på os selv, viser klart, at undervisningen ikke blot er det daglige pulsslag, men den stærkeste forandringskraft. En helt afgørende løftestang i strategien er derfor at udvikle og styrke den undervisning og de læreprocesser, som dagligt lægger kimene til, at de studerende bliver myndige fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis på f.eks. sygehuse og pædagogiske institutioner, forvaltninger og virksomheder. Det kræver ikke bare god, men fremragende undervisning, hvis vores studerende skal lykkes i og sammen med praksis. Den ambition er kun kraftfuld, hvis vi indgår i flere og stærkere partnerskaber med alle dem, der ved og kan mere end os selv, og den er kun virkningsfuld, hvis vi som arbejdsfællesskab rykker endnu tættere sammen. Vi har kort og godt gjort os umage med at skabe en klar retning. Det er ikke en mekanisk køreplan, men en retning med afmærkede koordinater. Nu er det tid til at realisere den og omsætte den i de helt rigtige svar og handlinger. Det er nu, vi skal være fælles om fremragende undervisning. Rektor Stefan Hermann

SIDE 3 VISION VI VIL UDDANNE FAGPROFESSIONELLE, DER LYKKES I OG SAMMEN MED PRAKSIS Myndige professionelle er nøglen til at realisere samfundets fineste idealer og løse dets vanskeligste problemer. Professionshøjskolerne er sat i verden for at uddanne kvalificeret arbejdskraft til såvel den private som den offentlige sektor. Det er nogenlunde de lidt nøgne ord i loven. Derfor ser vi det som vores fineste opgave at uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. Det betyder, at vi på Københavns Professionshøjskole skal være med til at forme, udvikle og uddanne de mennesker, der er nøglen til at realisere samfundets fineste idealer og løse dets vanskeligste problemer. I tæt samarbejde med vores studerende skal vi arbejde målrettet på at skabe stærke fagprofessionelle, der både evner og brænder for at gøre en forskel gennem deres fag, deres profession og erhverv. Det kræver selvsagt en høj og robust faglighed, men det kræver også mere end det. Det kræver, at vi klæder vores dimittender på til at lykkes sammen med praksis som myndige fagprofessionelle, der både er viljestærke og respekterede, og som hviler i deres egen rolle og faglighed med en veludviklet nysgerrighed. Visionen sætter ord på meningen med Københavns Professionshøjskole, med vores professionsuddannelser, videreuddannelse samt forskning og udvikling. Visionen er grunden til, at vi gør, som vi gør. Denne strategiske retning er et skridt på vejen. Den er måden, hvorpå vi tror, vi kommer nærmere visionen.

SIDE 4 STRATEGISK RETNING FÆLLES OM FREMRAGENDE UNDERVISNING De muligheder og problemer, vores fagprofessionelle står over for i dag, er blevet større og mere komplekse. Aftagernes udfordringer vokser, og det samme gør aftagernes krav til nye sygeplejersker og ergoterapeuter, lærere og pædagoger, ledere og administrative medarbejdere. Trods vækst i dansk erhvervsliv er den offentlige sektor stadig præget af besparelser og effektivisering. Meget tyder på, at der er politisk enighed om, at der skal løftes flere og større opgaver for færre ressourcer. Flere sektorer forventer eller oplever allerede markante rekrutteringsproblemer. Den teknologiske udvikling brager fortsat derudad og øger kompleksiteten i alle dele af samfundet. Det er derfor ikke blevet lettere at uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. Vores dimittender skal kunne koble teori med praksis og levere værdi på et højt fagligt niveau fra dag ét. Vi skal forberede dem på at kunne skabe dybere og mere sammenhængende løsninger på tiltagende komplekse og foranderlige problemstillinger. Vi skal klæde dem på, så de evner at arbejde på tværs af egen faglighed og organisation. Vi skal hjælpe dem med at udvikle endnu stærkere digitale kompetencer, der udstrækker rækkevidden og effekten af deres faglighed frem for det modsatte. Vi skal træne dem i at være gode formidlere af deres fag og gerning. Og så skal vi ikke mindst sørge for, at de samtidig kan udleve og opleve formålet med gerningen; hvorfor de valgte at uddanne sig til en given profession til at begynde med. De studerende skal udfordres og have støtte, men også stå på tæer og være en del af meningsfulde forpligtende fællesskaber. Folkeskolen og det borgernære sundhedsvæsen, dagtilbud og socialt arbejde, private virksomheder og forvaltninger har brug for flere hænder og skarpe hoveder på professionelle med hjertet på det rette sted. Dem kan vi kun være med til at skabe, hvis vi løfter vores kerneydelse til et nyt niveau. Det kræver ikke bare god undervisning, men fremragende undervisning, som ledestjerne i styrkede professionsuddannelser, bedre videreuddannelse og praksisnær forskning og udvikling. Det vil vi arbejde målrettet på at definere, udvikle og skabe i den kommende strategiperiode. Stærkere partnerskaber er forudsætningen for at lykkes Den altafgørende forudsætning for at kunne skabe fremragende undervisning er, at vi formår at indgå i endnu stærkere partnerskaber med alle dem, der ved og kan mere end os selv. I ambitionen om fremragende undervisning styrker vi derfor båndet til vores aftagere og interessenter, kommuner og regioner, ungdomsuddannelser og universiteter, organisationer og virksomheder og det civile samfund. Vi skal rykke tættere på praksis, og praksis skal inviteres endnu tættere på os. Vi styrker relationen til vores studerende, så vi skaber fremragende undervisning sammen med vores studerende i forpligtende studiefællesskaber med højt engagement og deltagelse. Og vi tætner samarbejdet mellem hinanden på tværs af fagligheder, fakulteter, områder og undervisere. Vi har brug for en større sammenhængskraft i vores arbejdsfællesskab samtidig med, at omverdenen er tydeligere og bedre inddraget mere end nogensinde før. Vi har med andre ord brug for at være fælles om fremragende undervisning. Københavns Professionshøjskole vil derfor arbejde for at styrke og løfte optaget, hæve indsatsen og engagementet hos vores studerende ved at stille højere krav, blive tydeligere om indhold, mål og forventninger i vores uddannelser, og hvad der forventes af os selv og vores samarbejdspartnere, skabe bedre studiemiljøer samt tilbyde bedre muligheder til talentfulde studerende og praktikere. Det skal ikke alene ske i inspirerende studiemiljøer, men også bæredygtige og kulturrige campusmiljøer. Københavns Professionshøjskole skal samtidig bestræbe sig på at være mere relevante for vores alumner, så vi kan lære af dem og til byde nye løsninger på problemstillinger i praksis. Vi vil rette vores forskning og udvikling endnu mere mod praksis og integrere den nye viden bedre i vores undervisning. Vi vil skabe flere praksislaboratorier arbejde mere med simulation og træning, så vi hele tiden afprøver, hvad der fungerer bedst; både når det handler om undervisningen som sådan, og når det adresserer slidstærke problemstillinger i professionelt arbejde. Og vi vil på Københavns Professionshøjskole skabe stærkere arbejdsfællesskaber med højt til loftet inden for og på tværs af vores fagligheder. Det ser vi som det stærkeste afsæt for at kunne uddanne myndige fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis, og som kan være nøglen til at realisere samfundets fineste idealer og løse dets vanskeligste problemer.

SIDE 5 VISION VI VIL UDDANNE FAGPROFESSIONELLE, DER LYKKES I OG SAMMEN MED PRAKSIS. MYNDIGE PROFESSIONELLE ER NØGLEN TIL AT REALISERE SAMFUNDETS FINESTE IDEALER OG LØSE DETS VANSKELIGSTE PROBLEMER. FÆLLES OM FREMRAGENDE UNDERVISNING STRATEGISK RETNING Københavns Professionshøjskole vil arbejde målrettet på at skabe fremragende undervisning. Det kræver først og fremmest, at vi formår at indgå i endnu stærkere partnerskaber med alle dem, der ved og kan mere end os selv. I ambitionen om fremragende undervisning styrker vi derfor båndet til vores aftagere og interessenter, kommuner og regioner, ungdomsuddannelser og universiteter, organisationer og virksomheder og det civile samfund. Vi skal rykke tættere på praksis, og praksis skal inviteres endnu tættere på os. Vi styrker relationen til vores studerende, så vi skaber fremragende undervisning sammen med vores studerende i forpligtende studiefællesskaber med højt engagement og deltagelse. Og vi tætner samarbejdet mellem hinanden på tværs af fagligheder, fakulteter, områder og undervisere. Vi har brug for en større sammenhængskraft i vores arbejdsfællesskab samtidig med, at omverdenen er tydeligere og bedre inddraget mere end nogensinde før. Vi har med andre ord brug for at være fælles om fremragende undervisning. PRIORITETER STÆRKE STUDERENDE FORSKNING OG UDVIKLING I UNDERVISNING OG PRAKSIS LABORATORIER I PRAKSIS STÆRKE ARBEJDSFÆLLESSKABER Styrket optag og flere alumnetiltag Høje faglige krav og deltagelse i forpligtende fællesskaber Bedre muligheder for talentfulde studerende og praktikere Bæredygtige og kulturrige campus- og studiemiljøer Mere praksisnær forskning og udvikling ind i undervisningen Mere forskning og udvikling, der besvarer udfordringer i praksis Øget ekstern finansiering Mere simulation, flere eksperimenter og afprøvning i og sammen med praksis Skalerbar innovation og udvikling af undervisning Flere studerende, der træner, vejleder og underviser medstuderende Mere kvalificering af hinandens arbejde gennem systematisk sparring og feedback Bedre sammenhængende digital understøttelse af organisationen, studerende og praktikere Mere fælles didaktisk, digital udvikling i under visningen Styrkede tværprofes sionelle samarbejder

SIDE 6 PRIORITET #1 STÆRKE STUDERENDE Styrket optag og flere alumnetiltag Høje faglige krav og deltagelse i forpligtende fællesskaber Bedre muligheder for talentfulde studerende og praktikere Bæredygtige og kulturrige campusog studiemiljøer Meldingen fra vores aftagere er tydelig, når det kommer til vores dimittenders kompetencer: De har brug for mere og bedre. Den øgede kompleksitet har skabt en efterspørgsel på fagprofessionelle med større organisatorisk forståelse, bedre evner til at arbejde på tværs og en tårnhøj faglighed at stå på. Vores opgave starter med de studerende, som begynder på vores uddannelser. Hvis fremtidens fagprofessionelle skal lykkes i og sammen med praksis, må vi først og fremmest sørge for, at de lykkes som studerende. Og hvis vi skal tilbyde fremragende undervisning, så kræver det i høj grad, at vi gør det sammen med vores studerende. Derfor er vi også nødt til at arbejde målrettet på at tiltrække og udvikle flere dygtige studerende, der ønsker at præge og forme professionelt arbejde på forskellige områder. Derfor skal vi styrke samarbejdet med ungdomsuddannelserne for at forbedre overgangen mellem skoleliv og studieliv. Og vi skal holde fast i og blive ved med at være relevante for de alumner, som vi sender ud i verden ved at øge omfanget af og kvaliteten af vores alumnetilbud side om side med praksisnære og fagligt stærke videreuddannelsestilbud. Vi skal også blive ved med at undersøge, hvordan vi kan gøre og tilbyde mere for de mest talentfulde og motiverede. Det betyder, at vi bl.a. skal bygge videre på de talentprogrammer, vi allerede har lanceret og drevet. Helt afgørende er, at vi skal gøre alt for at løfte niveauet for de mange. På den ene side kræver det, at vi stiller højere faglige krav og sørger for at skabe flere forpligtende fællesskaber. På den anden side skal vi ikke bare kræve mere, men også tilbyde mere, hvis vi for alvor skal fremme et øget engagement og motivation blandt vores studerende. Derfor skal vi sørge for at skabe både bæredygtige og kulturrige campus- og studiemiljøer, som vores studerende har lyst til at tage del i og som giver identitet og tilhør.

SIDE 7 PRIORITET #2 FORSKNING OG UDVIKLING I UNDERVISNING OG PRAKSIS Mere praksisnær forskning og udvikling ind i undervisningen Mere forskning og udvikling, der besvarer udfordringer i praksis Øget ekstern finansiering De danske professionshøjskoler har siden 2013 modtaget finanslovsmidler til at arbejde med forsknings- og udviklingsopgaver. Frem til nu har vi allerede oplevet en positiv udvikling på området, hvor vi har etableret flere stærke forskningsmiljøer og -partnerskaber, øget hjemtaget af forskningsmidler og løftet antallet af undervisere, der indgår i forskningsaktiviteter. Selvom vi har rykket os langt, er vi stadig ikke i mål. Hvis vi skal udvikle og levere fremragende undervisning, skal vi have mere ud af den forskning og udvikling, som vi bedriver, og den megen viden, som andre producerer. Vi skal sørge for, at forskning og udvikling bliver en bedre integreret del af undervisningen, som kommer vores studerende til gode. Samtidig skal vi udvikle vores rolle og betydning i forskningssamarbejder med aftagere og interessenter. Vi kan og skal blive bedre til at påtage os rollen som en uddannelsesinstitution med mærkbare anvendelsesorienterede og praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter på højt niveau. Vores tætte relationer til praksis giver os en unik mulighed for rent faktisk at gøre en forskel i praksis. Den mulighed skal vi udnytte og bl.a. knytte til et styrket samarbejde med forskningsinstitutioner, universiteter og kollegainstitutioner. En stigning i vores forsknings- og udviklingsaktiviteter vil i meget betydeligt omfang skulle baseres på ekstern finansiering fra puljer og fonde. Derfor skal vi i den kommende strategiperiode arbejde på at øge den eksterne finansiering gennem stærkere samarbejder og tiltag med høj faglig integritet.

SIDE 8 PRIORITET #3 LABORATORIER I PRAKSIS Mere simulation, flere eksperimenter og afprøvning i og sammen med praksis Skalerbar innovation og udvikling af undervisning Flere studerende, der træner, vejleder og underviser medstuderende De studerende og vores kursister vælger os, fordi vi kan give dem praksiskompetencer og erfaring allerede under studierne. Vores aftagere vælger de dimittender, som kan skabe værdi i og sammen med praksis. Der kan med andre ord ikke være nogen tvivl om, at praksiselementet er en afgørende bropille i vores uddannelser og et helt centralt element for at skabe fremragende undervisning. Men det giver ikke altid sig selv, hvad der lige præcis skal til for at gøre undervisningen fremragende. Derfor skal Københavns Professionshøjskole være hjemsted for flere laboratorier, hvor både studerende, medarbejdere og vores omverden systematisk eksperimenterer og udvikler læringsmiljøer. Med laboratorier mener vi både steder, miljøer, muligheder, samarbejder og tiltag, hvor vi kan udvikle idéer, tænke i løsninger, handle på dem og afprøve dem i praksis. Vi har i de seneste år, bl.a. med Future Classroom Lab og Praksis- og Innovationshuset, taget betydelige skridt i den rigtige retning. I den kommende strategiperiode skal vi arbejde videre med at skabe rum til simulation, test og flere eksperimenter, så vi hele tiden afprøver, hvad der fungerer bedst i undervisningen og i det professionelle arbejde. Det kræver, at vi inviterer omverdenen ind i undervisningen og selv flytter undervisningen ud i praksis og indgår i tætte samarbejder med aftagere, interessenter, universiteter, forskningsmiljøer og fonde. Laboratorietankegangen forudsætter, at vi kaster et kritisk blik på undervisningen og undervisningssituationen uagtet om den finder sted i professionsuddannelse eller i de mange forskellige former for videreuddannelse. Derfor skal vores innovation af undervisningen i videst muligt omfang kunne skaleres. Vi skal foretage bedre undersøgelser og evaluering af vores undervisning med henblik på, at erfaringer kan præge undervisningen på tværs af Københavns Professionshøjskole. Samtidig skal vi hjælpe de studerende med at tage del i de nye laboratorier og sørge for, at flere træner, vejleder og også begynder at undervise medstuderende.

SIDE 9 PRIORITET #4 STÆRKE ARBEJDSFÆLLESSKABER Mere kvalificering af hinandens arbejde gennem systematisk sparring og feedback Bedre sammenhængende digital understøttelse af organisationen, studerende og praktikere Mere fælles didaktisk, digital udvikling i undervisningen Styrkede tværprofessionelle samarbejder På Københavns Professionshøjskole er vi ca. 2.000 ansatte og mere end 20.000 studerende med forskellige færdigheder og kompetencer, som hele tiden skal arbejde sammen på kryds og tværs. Det er en omfattende og med fusionen ny konstellation, som kræver en prioriteret indsats. I den kommende strategiperiode vil vi skabe endnu stærkere arbejdsfællesskaber på Københavns Professionshøjskole inden for og mellem fag, mellem de studerende og underviserne og mellem medarbejdere, chefer og ledere, herunder gennem en stærk og velfungerende samarbejdsorganisation. Vi skal samarbejde ved at turde blande os i hinandens arbejde og skabe flere muligheder for at gøre det gennem systematisk sparring og feedback. Derfor vil vi systematisk invitere hinanden til feedback og indrette vores aktiviteter og undervisningsmiljøer hertil. Det kræver, at vi får etableret flere og stærkere bånd på tværs af fagligheder i organisationen. Vi har i forvejen fokus på at skabe rum for tværfaglighed og tværprofessionelle indsatser. Men vi mangler i mange sammenhænge stadig at mestre det solide samarbejde, de rigtige processer og for alvor skabe de sammenhængende tværfaglige løsninger, der kan mærkes af vores studerende, kursister og aftagere. Et fælles digitalt løft af Københavns Professionshøjskole skal samlet set skabe en bedre sammenhængende digital understøttelse af organisationen, vores studerende og vores praktikere. Der er behov for et mere gennemgående, systematisk løft af vores didaktisk-digitale kapacitet som grundlag for, at vi kritisk og konstruktivt kan vælge den klogest mulige brug af digitale teknologier i og omkring undervisningen.