Udviklingshæmmede og sociale sammenhænge

Udviklingshæmmede og sociale sammenhænge Skrevet af: Birthe Bertz Thygesen ev12855 Modul: Kognitions-og neuropsykologi Vejleder: Klara Knudsen UCSyd Maj 2008 Antal tegn: 31.294

Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemformulering...2 Kapitel 1...3 Opbygning af opgaven...3 Kapitel 2:...4 Hvad vil det sige at være udviklingshæmmet...4 Kuno Beller testen...5 Kapitel 3...6 Hjernens opbygning:...6 Følelser og emotioner:...7 Hukommelse...8 Opmærksomhed...10 Kapitel 4...11 Analyse og diskussion...11 Kapitel 5...13 Konklusion og perspektivering...13 Litteraturliste:...15 1

Indledning I mit arbejde som pædagog i et bofællesskab for udviklingshæmmede, har jeg en oplevelse af, at mange beboere har svært ved at fungere i sociale sammenhænge. Der bor 6 personer i bofællesskabet, og mange af dagens aktiviteter foregår i fællesrummet. Her spises morgenmad, frokost (i weekenden) og aftensmad sammen, derudover hygger beboerne sig i fritiden med tv, musik, spil, ture ud af huset ect. - alt sammen noget, der foregår i grupper. Vi taler i personalegruppen ofte om, at beboerne har svært ved at fungere i en gruppe. For at undersøge om den påstand er rigtig, har jeg valgt at foretage nogle observationer i forskellige situationer, hvor beboerne er fælles om en aktivitet. Ud fra mine observationer kommer jeg frem til en hypotese om at, Udviklingshæmmede ofte har svært ved at indgå i sociale relationer, specielt når personalet ikke er til stede. Forlader personalet fællesrummet, sker der en uheldig udvikling i gruppen. Det er specielt én beboer, der ofte står for skud af de andre. Han bliver tysset på, irettesat og nedstirret. Enkelte beboere forlader fællesrummet, når personalet forlader fællesrummet. Beboeren går ind i egen lejlighed, kommer ofte ud igen, når pædagogen igen er i fællesrummet. Selvom pædagogen er til stede, har enkelte beboere svært ved at styre deres irritation overfor de andre. Det skal lige siges, at vi har en normering, der betyder at vi stort set altid har alene-vagter. I bofællesskabet er der udarbejdet udviklingsbeskrivelse på alle beboere (Kuno Beller), og ved den kognitive og sociale- og følelsesmæssige udvikling ligger udviklingsalderen mellem 3 og 6 år. Ud fra disse fakta og ud fra mine observationer, og min hypotese fører det mig frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan kan kognitions- og neuropsykologien forklare udviklingshæmmedes evner til at indgå i sociale sammenhænge? 2

Kapitel 1 Opbygning af opgaven I kapitel 2 vil jeg beskrive, hvad det vil sige at være udviklingshæmmet. Til det vil jeg bruge Landsforeningen LEV s oplysningspjece. 1 LEV er en privat forening for udviklingshæmmede, pårørende og andre interesserede dannet i 1952. LEV er en meget anerkendt organisation indenfor mit arbejdsområde, og er derfor relevant at medtage i min opgave. LEV markerer sit nærvær i vores samfund, når det gælder udviklingshæmmede og pårørendes forhold og interesser. Derudover vil jeg bruge en artikel af Overlæge Niels Illum, som beskriver forsinket udvikling og mental retardering. 2 Jeg vil også beskrive Kuno Beller Testen. Kuno Beller s test bruges som regel til at beskrive udviklingen hos småbørn, men Susanne Freltofte har udarbejdet en revideret udgave til anvendelse ved vurdering af udviklingsalderen hos voksne udviklingshæmmede. 3 I kapitel 3 vil jeg i teori- og metodedelen beskrive hjernen ud fra Luria s hjernemodel beskrevet af Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Først føler vi siden tænker vi. Jeg har valgt at bruge deres model, fordi den er overskuelig, og ligeledes er denne model, jeg arbejder efter i praksis. 4 I det efterfølgende vil jeg trække de områder i hjernen frem, der har betydning for min opgave. Jeg vil beskrive opmærksomheds og hukommelsens betydning for det sociale funktionsniveau. Til slut i afsnit 3 vil jeg komme ind på følelser og emotion. Til at beskrive opmærksomhed og hukommelsen vil jeg bruge Anders Gade: Hjerneprocesser 5 og Susan Hart: Hjerne, samhørighed, Personlighed. 6 Jeg har valgt Anders Gade s teori om opmærksomhed og hukommelse, fordi hans teori meget går ud på at beskrive, hvad der sker i hjernen, når der opstår skader. Susan Hart har jeg valgt, fordi hun kombinerer udviklingspsykologien med neuropsykologien, hvilket passer ind i min måde at arbejde på i praksis. Susan Hart beskriver udviklingspsykologien ved hjælp af Daniel Stern s udviklingsteori 7. I afsnittet om følelser og emotioner vil jeg bruge Thomas Viben-Jensen og Martin Skov: Følelser og kognition.. 8 De beskriver bl.a. det limbiske system, der har betydning for af kunne magte at indgå i sociale relationer. De har også en del om kommunikationens vigtighed. Jeg vil dog af hensyn til 1 LEV Oplysningspjece 2 Illum, Niels: Forsinket udvikling og mental retardering http://www.sundhedsinformation.dk/readarticle.asp?articleid=837 3 Freltofte, Susanne (2002): Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede 4 Freltofte, Susanne og Petersen, Viggo (2004): Først føler vi siden tænker vi 5 Gade, Anders (2006): Hjerneprocesser 6 Hart, Susan (2007): Hjerne, samhørighed, personlighed 7 Stern, Daniel (2000): Spædbarnets interpersonelle verden 8 Jensen Wiben, Thomas og Skov, Martin (2007): Følelser og kognition 3

omfanget af min opgave, begrænse mig til kun lige at nævne lidt omkring kommunikationen. Jeg vælger også at trække noget af det Kjeld Fredens skriver om følelser i sin bog Mennesket i hjernen, fordi hans måde at beskrive følelser er på, er en lidt anden måde end Thomas Vibenjensen og Martin Skov. Kjeld Fredens er mere praksis relateret, og tænker neuropædagogik. 9 I kapitel 4 vil jeg i min analyse og diskussion del rette fokus mod dysfunktioner og manglende udvikling af hjernen, der har betydning for udvikling af sociale kompetencer. Her vil jeg med udgangspunkt i min praksis, sætte fokus på, hvilke problemstillinger der er, når udviklingshæmmede deltager i sociale relationer. For at undersøge dette vil jeg bruge den teori, som er beskrevet i kapitel 3. Ligeledes vil jeg bruge bogen Hjerne og læring af Charlotte Ringmose m.fl., fordi de i deres bog har fokus på, hvilken betydning dysfunktioner i hjerne har for indlæring. I kapitel 5 vil jeg komme med en konklusion og perspektivering. Kapitel 2: Hvad vil det sige at være udviklingshæmmet Ifølge WHOs diagnoseliste ICD-10 er der 11 hovedkategorier, hvoraf mental retardering er den ene, og defineres som: Ved mental retardering forstås signifikant nedsatte intellektuelle funktioner med manglende tilpasning 10 Serviceloven benævner udviklingshæmmede som personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevner. 11 Udviklingshæmmede ønsker, ifølge LEV, at blive benævnt som udviklingshæmmede. At være udviklingshæmmet betyder, at personens udvikling går langsommere, og at personen på nogle områder ikke når så langt i sin udvikling, som andre. Børn med udviklingshandicap er ofte sene på områder som sproglig udvikling, motorisk udvikling, og nogle har især vanskeligheder i forhold til kontakten til andre. Derudover er der også nogle, der har et fysisk handicap, der begrænser udviklingsmulighederne. Udviklingshæmmede er lige så forskellige, og lige så ens som alle andre, men på det intellektuelle område er de anderledes. 9 Freden, Kjeld (2006): Mennesket i hjernen 10 WHO ICD-10 (2007): Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser: klassifikation og diagnostiske kriterier. 1. (i.e. ny) udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark 11 Serviceloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20297#a3 4

Udvikling sker, som for alle andre, i samspil med omgivelserne, og stimuli fra omgivelserne. I dag er der, modsat tiden med de store centrale institutioner, langt bedre muligheder for at yde individuel støtte. Årsager til udviklingshæmning kendes langtfra i alle tilfælde, men udviklingshæmning kan være en følge af: arvelige faktorer, kromosomfejl, skader, der opstår i fostertilstanden, iltmangel under fødslen, for lav fødselsvægt, mangel på motorisk, social og sprogligt stimulering, hjerneskader pådraget som følge af ulykke eller sygdom. 12 Overlæge Niels Illum betegner udviklingshæmning som mental retardering. Ved mental retardering forstås nedsatte intellektuelle funktioner med manglende evne til tilpasning. I hans artikel Forsinket udvikling og mental retardering siger han at ændrede hjernefunktioner forårsager forsinket udvikling og mental retardering. Ændrede hjernefunktioner kan skyldes biologiske, social og miljømæssige faktorer. Der kan være tale om: medfødte abnormiteter i hjernens struktur og udvikling, medfødte stofskiftelidelse og andre medfødte skader, lidelse hos moderen som f.eks. alkohol- og narkotika misbrug, graviditetsrelaterede skader, neontale forhold f.eks. iltmangel, kramper. 13 For at kunne tilrettelægge den rigtige pædagogik overfor udviklingshæmmede, er det vigtigt at kende udviklingsalderen, således at udgangspunkt altid er nærmeste udviklingszone. Kuno Beller testen vil være et rigtig godt bud på, hvordan udviklingsalderen kortlægges. Kuno Beller testen En Kuno Beller test er en udviklingsbeskrivelse, der oprindeligt er blevet udarbejdet til brug for en undersøgelse af småbørn, gennemført under ledelse af dr. Kuno Beller. 14 Susanne Freltoft, har med udgangspunkt i denne udviklingsbeskrivelse, udarbejdet et materiale, der er tilrettet mod udviklingsbeskrivelse af voksne udviklingshæmmede. 15 Som et supplement til neuropsykologisk anskuelses, hvor man prøver at finde ud af, hvordan hjernen fungere hos den enkelte, og hvor der er dysfunktioner, er det vigtigt at fastlægge en udviklingsalder eller færdigheder hos den udviklingshæmmede. Vi har i det bofællesskab som jeg arbejder i, udarbejdet udviklingstesten hos alle beboere. Vi skal dog altid huske på at, selvom den voksne udviklingshæmmede har et udviklingstrin svarende til f.eks. 4 år, så har vedkommende langt flere erfaringer på dette funktionsniveau end det normale barn. Når man laver en udviklingsprofil på en voksen udviklingshæmmet, skal denne profil først og fremmest 12 LEV: Hvad vil det sige at være udviklingshæmmet? http://www.lev.dk/fileadmin/templates/lev/pdf/hvad_vil_det_sige_at_v_re_udviklingsh_mmet.pdf 13 Illum, Niels: Forsinket udvikling og mental retardering http://www.sundhedsinformation.dk/readarticle.asp?articleid=837 14 Weltzer, Hans (1999): Kuno Beller s udviklingsbeskrivelse af småbørn et pædagogisk hjælpemiddel. 15 Freltofte, Susanne (2002): Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede 5

bruges en at skabe en fornemmelse af, hvilket niveau vedkommende skal mødes på i det daglige. Det er personalet i Bofællesskabet der udarbejder udviklingsbeskrivelsen, da det er personalet, der har hverdagserfaringerne med vedkommende. Kuno Beller Testen skelner mellem en registrering af funktion hos en voksen udviklingshæmmet med lavt færdighedsniveau formentlig mellem 0-3 år, og med et vist færdighedsniveau formentligt mellem 3-6 år. Min erfaring med at udarbejde udviklingsbeskrivelser er udelukkende, der hvor der er et vist færdighedsniveau. Der arbejdes inden for 8 færdighedsområder: Legemspleje og kropsbevidsthed, omverdensbevidsthed, social- og følelsesmæssig udvikling, leg/kreativitet, sproglig udvikling, kognitiv/intellektuel udvikling, grovmotorik og finmotorik. Alle færdighedsområderne kan vurderes på 14 trin. Trin 1-4 svarer hver til et 3-månedrs interval. Trin 5-14 svarer hver til et 6- måneders interval. Det højeste færdighedsniveau, der kan vurderes med skemaet er derfor svarende til 5½ til 6 år. 16 Jeg vil i min analyse og diskussion afsnit forklare, hvorfor udviklingsalderen har betydning for at indgå i sociale relationer. Kapitel 3 Hjernens opbygning: Luria, russisk hjerneforsker, opdeler hjernen i tre store blokke. Susanne Freltofte og Viggo Petersen sammenligner Luria s blokmodel med en fabrik: BLOK 1 består af de dybe hjerneområder i hjernestammen og mellemhjernen. Disse områder kan sammenlignes med en portner, der bestemmer hvem/hvad der går ud og ind af fabrikken. I blok 1 foregår der en primitiv sansebearbejdning, og også en overlevelse og et nødberedskab. BLOK 2 ligger på hjerneoverfladens bagerste del og indeholder produktionsafdelingen. Det er her der foregår en bevidst oplevelse af virkeligheden, ud fra hvad der kommer til fra sanseapparatet. BLOK 3 dækker over hjerneoverfladens del, der indeholder direktørkontoret, der træder til, når der opstår problemer. Her foregår problemløsning på det intellektuelle felt. Direktøren indordner, planlægger og evaluere samtidig med at der sendes signaler retur bagud i hjernen. 17 De dybe hjerneområder i blok 1 sortere al stimuli ud fra tre filter-principper : A-filter: Artsfælle? Motorisk imitation emotioner. Hvis dette er tilfældet vil yderlige kontakt med denne blive etableret via kropslig imitation af motorikken 16 Freltofte, Susanne (2002): Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede 17 Freltofte, Susanne og Petersen, Viggo (2006): Først føler vi - siden tænker vi. 6

B-filter: Farligt? tryk dig, flygt, angrib. Hvis dette er tilfældet vil personen i første omgang trykke sig, i anden omgang forsøge at flygte. Og hvis dette forhindres, vil personen angribe C-filter: Biologiske behov? behovsopfyldelse. Kan det personen oplever opfylde et biologisk behov? En aktivering af ét af filtrene medfører at der sendes opmærksomhedsimpulser til Hjerneoverfladen, der sansebearbejder sanseindtrykkene. 18 Udover de 3 blokke suppleres billedet at hjernens funktioner med en beskrivelse af de to hjernehalvdeles forskellige funktioner. Højre hjernehalvdel er bedst til at danne helheder, fordi den indeholder mange lange interne nerveforbindelser. Venstre hjernehalvdel er bedst til at arbejde med konkrete ting, fordi hjernehalvdelen indeholder relative mange korte interne nerveforbindelser. De to hjernehalvdele forbindes via hjernebjælken, så de to hjernehalvdele kan udveksle oplysninger. Kort efter undfangelsen dannes den første del af det centrale nervesystem, og når barnet fødes er blok 1 funktionsklar. Derudover er alle de nerveceller dannet, der skal udgøre hjernebarken. Efterhånden som de mange nervetråde isoleres med myelin, udvikles resten af hjernen. Dette sker i løbet af barnets første tre leveår. 19 Udviklingen af hjernen hænger i høj grad sammen med følelser og emotioner, som jeg vil beskrive i næste afsnit. Følelser og emotioner: Menneskets sociale adfærd betragtes ofte, som en basal trang uden noget egentlig formål, men social samvær indebærer store fordele for dem, der går sammen i et socialt fællesskab. Det kendte ordsprog sammen er vi stærke er meget rammende. For at kunne samarbejde, er det vigtigt, at mennesket er udstyret med en række kognitive evner, der gør socialt adfærd muligt. Det er vigtigt at kunne kommunikere sammen, og være i stand til at kunne regulerer sin adfærd. Ikke mindst skal mennesket kunne se en fordel ved at være i gruppen. Alt dette kræver et kognitivt system, hvor mennesket er i stand til at se fordele og ulemper ved det sociale samvær. Foruden de kognitive forudsætninger forklare 18 Freltofte, Susannne ogpetersen, Viggo (2006): Først føler vi siden tænker vi. 19 Freltofte, Susanne og Petersen, Viggo (2006): Først føler vi - siden tænker vi. 7

neuropsykologien, at evnen til at indgå i sociale samvær, og kunne aflæse andre sidder i det limbiske system. 20 Det limbiske system er området i hjernen for emotionel mentalisering. Det er i det limbiske system tanker, bevægelser, følelser og hukommelse forbindes. Det limbiske system skaber grundlaget for vores følelsesliv, og er forbundet med neocortex og samarbejder omkring perceptuelle og kognitive processer. Det limbiske system er meget aktiv de første 6 år af barnets liv, indtil præfrontallapperne er udviklet. 21 Følelser påvirker både hukommelsen og opmærksomheden. Vi husker begivenheder ved de følelser der er knyttet til dem. Generelt er det de positive (aktive følelser), der fremmer hukommelsen og øver dømmekraften. De betyder, at personer lærer mere i et rart og positiv miljø. Kendskab til egne følelser er en forudsætning for at opfatte andres følelser. Iflg. Kjeld Fredens har vi alle et behov for at høre til nogen, og at en person kan føle angst, når vedkommende udelukkes af gruppen. En person udelukkes, når personen gør noget mod gruppens sociale spilleregler. For at kunne finde ud af at indgå i sociale sammenhænge, må personen have social forståelse og indsigt. Kjeld Fredens taler om tre måder at opnå social forståelse og indsigt på: 1. personperception danne sig et indtryk af den anden. Dette kræver at personen har en evne til at læse den andens følelser, motiver og intentioner. 2. at opfatte betydning i sociale situationer personen skal være god til at læse situationen og have en social viden. 3. at vide hvad der er rigtig og forkert og kunne handle derefter hvad er moralsk rigtig i situationen. Moral er bundet op på følelser, fornuft og vilje til at handle. 22 Hvordan de tre punkter har indflydelse på udviklingshæmmedes evner til at indgå i sociale sammenhænge, vil jeg komme ind på i kapitel 4. For at præcisere forbindelsen vil jeg i næste afsnit beskrive hukommelse funktionen. Hukommelse Hukommelse er et kompliceret begreb, som dækker forskellige adskilte processer og systemer. For at anskueliggøre hukommelsens funktion, vil jeg bruge Susan Hart s teori om hukommelse. Jeg vil også trække nogen af Anders Gade s teorier om hukommelse ind. Hvert system afhænger af neurale netværk i hjernen. Hukommelse er ikke kun at kunne huske fortiden, men består også af en ubevidst hukommelse. Denne ubevidste hukommelse er med til, at vi evner forskellige opgaver. De forskellige hukommelsessystemer er placeres i forskellige 20 Jensen Wiben, Thomas og Skov, Martin (2007): Følelser og kognition 21 Hart, Susan (2007): Hjerne, Samhørighed, Personlighed 22 Fredens, Kjeld (2006): Mennesket i hjernen 8

hjerneområder. Dannelse af personligheden er helt afhængig af de lagrede erindringer. Der findes mange begreber og former for hukommelse, og jeg vil i det følgende beskrive de væsentligste. 23 Eksplicit (deklarativ) hukommelse er den mest tilgængelige hukommelse. Alle andre former hukommelse er implicit (ubevidst) hukommelse. Implicit hukommelse foregår uden om den reflektive bevidsthed. Implicit hukommelse er et indlærings system, der aktiveres gennem sensoriske og motoriske systemer. Implicit hukommelse spiller en vigtig rolle for dannelse af personligheden. De implicitte hukommelsessystemer er allerede aktiv i foster tilværelsen. Det implicitte hukommelsessystem virker før det eksplicitte. Eksplicit hukommelse består af bevidste refleksioner. Det er også i den eksplicitte hukommelse arbejdshukommelsen hører til. Eksplicit hukommelse er erindringer, der bevidst huskes, og som er til stede når vi har brug for dem. For at det eksplicitte hukommelses system virker forudsætter det at det implicitte hukommelsessystem virker. Eksplicit hukommelse kan både være sensorisk, motorisk, kognitivt og sprogligt. For at indkode hukommelse i det eksplicitte system kræver det målrettet opmærksomhed for at aktivere hippocampus. Derudover består hukommelsen af langtids- korttids- og episodisk hukommelse, der både kan være eksplicit og implicit. Langtidshukommelse består af erindringer, der varer timer, dage eller år i nogle tilfælde livslange. Langtidshukommelsen involvere 2 stadier en indkodningsfase, som kræver hippocampus funktion, og et senere stadium, hvor oplevelsenrne skal genkaldes. Dette sker gennem præfrontal cortex. Lagtidshukommelsen er identitetsskabende vi husker vores historie, og hvem vi er. Vi husker kun det er indkodes, og det der indkodes er afhængig af temperament, tidlige erfaringer i viden og behov. 24 Anders Gade taler om deklarativ hukommelse, hvilket betyder at det er det vi ved, det vi kan. Procedural hukommelse er derimod viden om hvordan. Procudural hukommelse er ikke afhængig af hippocampus, men afhængig af basalganglierne. Jeg kommer ikke ind på basalganglierne her i denne opgave, men vil blot nævne at basalganglierne befinder sig dybt ned i hemisfærerne og organiserer motoriske færdigheder. 25 23 Hart, Susan (2007): Hjerne, Samhørighed, Personlighed 24 Hart, Susan (2007):Hjerne, Samhørighed, Personlighed 25 Gade, Anders (2006): Hjerneprocesser 9

Korttidshukommelsen består af hukommelse der kun varer få sekunder. Kortidshukommelsen indeholder her og nu oplevelser, og den er vigtig for at kunne fastholde små mængder af informationer. For at fastholde informationer kræves en arbejdshukommelse. I arbejdshukommelsen forarbejdes de informationer, der hentes fra sanserne eller langtidshukommelsen. Arbejdshukommelsen indeholder den eksekutive funktion, der gør det muligt at planlægge, udføre, kontrol af adfærd og handling, dømmekraft, fleksibilitet, opnåelse af mål osv. Arbejdshukommelsen befinder sig i præfrontal cortex og har forbindelse med implicit hukommelsessystem. Arbejdshukommelsen er en af hjernens største kapaciteter og involvere alle aspekter af tænkning og problemløsning. Arbejdshukommelsen er en funktion der er nødvendig for overhovedet at opretholde en samtale. 26 Anders Gade sidestiller næsten den centrale eksekutivfunktion med den frontale komponent i opmærksomhedssystemet. Anders Gade siger også at vores visuel kortidshukommelse er det indre blik, hvor vi fra langtidshukommelsen kan kalde forestillingsbilleder frem, når vi visualiserer, forestiller os, hvordan noget ser ud. Derudover taler han om en fonoligisk repititionssløjfe, der svarer til korttidshukommelsen. 27. Jeg vil i min analyse/diskussion del komme ind på, hvad en defekt hukommelsesspændvidde får af konsekvenser, når der er tale om sociale relationer. For overhovedet at kunne huske noget, er det vigtigt at opmærksomheden er rettet mod det rigtige. Det vil jeg beskrive i næste afsnit. Opmærksomhed Når Anders Gade tale om opmærksomhed, nævner han læg mærke til eller vær opmærksom på. D.v.s. en personens evne til at rette opmærksomheden mod noget bestemt, for derefter at analysere det nærmere. 28 Der skelnes mellem fokuseret opmærksomhed og delt opmærksomhed. Ved fokuseret opmærksomhed, også kaldet selektiv opmærksomhed, skal personen kun have fokus på, og behandle én ud af to eller flere stimuli. Ved delt opmærksomhed skal personen være opmærksom på, og behandle to eller flere samtidige stimuli. Fokuseret opmærksomhed deles op i auditiv og visuel opmærksomhed. Ved fokuseret auditiv opmærksomhed sker der en filtrering, således at filtret svækker sandsynligheden for videre forarbejdning af de stimuli, som vi ikke retter opmærksomheden på. Fokuseret visuel 26 Hart, Susan (2007): Hjerne, Samhørighed, Personlighed 27 Gade, Anders (2006): Hjerneprocesser 28 Gade, Anders (2006): Hjerneprocesser 10

opmærksomhed kan sammenlignes med et spot-lys. D.v.s. personen afsøger et komplekst felt, for det vedkommende er interesseret i. Når der er tale om delt opmærksomhed, afhænger evnen til at være opmærksom på to eller flere ting og samtidig af sværhedsgraden. Hvad der er svært for den ene, er måske let for den anden. Altså er det individuel. Evnen til at have opmærksomhed på flere ting afhænger også dels af øvelse, og dels af om tingene ligner hinanden. Personen kan i almindelighed udføre to forholdsvis lette, indøvede og forskellige opgaver på én gang, mens det ikke kan lade sig gøre for to komplekse og uvante opgaver. 29 I min analyse og diskussion afsnit vil jeg komme ind på, hvilken betydning opmærksomheden har for at indgå i sociale relationer. Kapitel 4 Analyse og diskussion Hvordan forklarer kognitions- og neuropsykologien udviklingshæmmedes evner for at indgå i sociale sammenhænge? Der findes ikke mange undersøgelser og megen forskning, der udelukkende fokuserer på dysfunktioner eller manglende udvikling i hjernen hos udviklingshæmmede. Her taler jeg om udviklingshæmmede uden anden diagnose, såsom Down syndrom, autister o.a. Ligeledes er det også vigtig, at huske at langt fra alle mennesker med udviklingshæmning fungerer ens. Alligevel viser de undersøgelser, som jeg har fundet frem til, at den kognitive udvikling har stor betydning for, hvordan den udviklingshæmmede klare sig, og evner at indgå i sociale samspil med andre. Neuropsykologiske undersøgelser kan være med til at give viden om den kognitive udvikling hos udviklingshæmmede. Undersøgelserne giver også en viden om, hvordan arbejdshukommelsen og de øvrige hukommelsesformer fungere. Ligeledes fortæller undersøgelsen noget om evnen til at strukturere og tænke fremad. 30 Udover disse undersøgelser, bygger jeg også min analyse på LEV s beskrivelser af, at udviklingshæmmede har vanskeligheder i forhold til kontakten til andre. Da det er vanskeligt at udpege nøjagtig, hvor i hjernen, der kan være en dysfunktion eller områder, hvor hjernen er underudviklet, har jeg i min opgave valgt at fokuser på de områder, som er nævnt i min teoridel. I min teoridel har jeg blandt andet refereret til Susan Hart og Anders Gade, og deres beskrivelse af opmærksomhed og hukommelse. Det er to vigtige funktioner, når vi snakker om social adfærd. Mange udviklingshæmmede kan have nedsat opmærksomhedskapacitet, det vil sige at de kan have svært med at koncentrerer sig om den samme ting eller situation i længere tid. Dette er 29 Gade, Anders (2006): Hjerneprocesser 30 Knudsen, Trine Reippuert 11

en væsentlig faktor for at fastholde en social relation. Arbejdshukommelsens hovedopgave er at kunne fastholde en tanke, mens den udvikles, viderebearbejdes, afklares eller anvendes. At have problemer med arbejdshukommelsen, når der skal huskes beskeder eller informationer, mens personen udfører dem, er også et problem. Det er arbejdshukommelsen, der anvendes når mennesker fører en samtale. Det er en forudsætning at personen kan huske samtaleemnet, samtidig med at vedkommende selv finder på noget at sige eller svarer, så samtalen kan fortsætte, vel og mærke indenfor samme emne. Jeg ser i mit arbejde at, Anders Gade s ide med at den centrale komponent i arbejdshukommelsen er lig med den centrale eksekutive funktion, passer meget godt.. Ved eksekutive dysfunktioner bliver arbejdshukommelsen uarbejdsdygtig, og kan ikke håndtere store informationer over lang tid. Det giver mening med hensyn til udviklingshæmmede, der kan have svært ved at fastholde én tanke, og viderebearbejde det der ses og høres. At udviklingshæmmede kan have problemer med hukommelse funktionen ses tydeligt, når man tester med en Kuno Beller test. Ligger udviklingsalderen lavt på det kognitive område, er der problemer med hukommelsen, da hukommelsen er en overordnet evne. 31 Jeg mener også, at udviklingspsykologien er væsentlig. Susan Hart har modsat Anders Gade udviklingspsykologien med i sin teori. Susan Hart henviser til Daniel Stern og hans fem selvopfattelser: det gryende selv, kerneselvet, det intersubjektive selv, det verbale selv og det narrative selv. Beboerne i mit bofællesskab har en udviklingsalder fra 3-6 år på det sociale- og kognitive område, og jeg vil derfor trække det narrative selv frem. Det narrative selv knytter sig til at skabe mening og sammenhæng ud fra en selvbiografi. Stern mener, at de fem områder, ændrer sig hele livet igennnem, blandt andet på grund af yderligere modning af præfrontal cortex. Sten mener også at hukommelsesfunktionerne bliver en del af selvfornemmelsesniveauerne. Dette mener, jeg kan være med til at forklare, at udviklingshæmmede kan have svært ved at indgå i sociale relationer. 32 Line Rosenlund Nielsen skriver i sin artikel, at den kognitive funktionen har betydning for udviklingshæmmedes evner for at skabe mening og sammenhæng ud fra en selvbiografi. Foruden mulige hjerneskader, der nedsætter hukommelsen, kan det også tænkes at udviklingshæmmede ikke evner at reflektere over sig selv, da dette kræver et vist kognitivt overskud. 33 Udviklingshæmmede kan også have opmærksomhedsmæssige vanskeligheder, hvilket giver sig udtryk ved, at de har svært ved at have fokus på én ting. Det vil sige, at de har dysfunktion, både når det drejer sig om fokuseret opmærksomhed (visuel og auditiv) og ved delt opmærksomhed. 31 Gade, Anders (2006): Hjerneprocesser 32 Hart, Susan (2007): Hjerne, samhørighed, personlighed 33 Nielsen, Line Rosenlund 12

Ved dysfunktioner ved auditiv opmærksomhed ryger stimuli ind i hjernen, og ved dysfunktioner ved visuel opmærksomhed er alt badet i spotlys. I de dybe hjerneområder i blok 1 sorteres indkomne stimulation ud fra de tre filter-principper som nævnt i kapitel 3. Er der dysfunktioner der, fungere filtrene ikke og det medfører at der sendes opmærksomhedsimpulser, der er usorteret, til hjerneoverfladen. Som det fremgår af mine observationer af samværet i gruppen i bofællesskabet, fortæller disse observationer tydeligt, at beboerne har svært ved at fokusere på det, der foregår i gruppen. Derved kommer den enkelte nemt til at fokusere på uvæsentlige ting, og siger så noget, som ikke vedrører den givne situation. Dette irriterer de beboere, der har fokus på noget andet. Før der kan være tale om opmærksomhedsmæssige dysfunktioner, er det vigtigt at forholde sig til, hvad der kan forventes på forskellige alderstrin. Hos børn op til 6 års alderen udvikles evnen til at tilpasse aktivitetsniveau gradvis, først efter 6 års alderen forventes det at barnet kan være vedholdende i opmærksomhed. Først efter 10 års alderen forventes det at barnet efterhånden mestrer uforudsigelige ting. 34 Når jeg så ved at beboerne i mit bofællesskab har en udviklingsalder svarende til 3-6 år, forklarer det, at deres evner til at indgå i sociale sammenhænge kan være nedsat. Kjeld Fredens tre måder at opnå social forståelse og indsigt på jvf. side 7, hænger også sammen med den udviklingshæmmedes udviklingsalder og hvor skaderne i hjernen sidder. Skader i højre hemisfære rammer evnen til at opleve negative (passive) følelser hos andre, mens skade i venstre hemisfære rammer evnen til at opleve følelser og humor samt positive (aktive) følelser generelt. 35 Har den udviklingshæmmede svært ved at aflæse en negativ følelser hos andre, kan det give problemer med at indgå i en social relation. Personen bliver irettesat gang på gang af de øvrige, fordi vedkommende ikke forstår et nej eller en afvisning. Kapitel 5 Konklusion og perspektivering Tilbage til spørgsmålet fra problemformuleringen: Hvordan kan kognitions- og neuropsykologien forklare udviklingshæmmedes evner til at indgå i sociale sammenhænge? 34 Ringmose Charlotte m.fl (2000).: Hjerne og læring 35 Fredens, Kjeld (2006): Mennesket i hjernen 13

Igennem mit arbejde med opgaven mener jeg, at jeg har formået at svare på spørgsmålet. Jeg er blevet bevidst omkring udviklingen af hjernen, og betydningen af denne udvikling, når der er tale om sociale relationer. I mit daglige arbejde er jeg meget bevidst omkring udviklingshæmmedes udviklingsalder, således at pædagogikken kan tilrettelægges derefter. Alligevel kan det overses, at dette udgangspunkt også gælder, når udviklingshæmmede skal fungere i en gruppe. Det er derfor vigtigt, at det er pædagogen, der sætter rammerne, når der er tale om sociale relationer, og styre indholdet så alle får en positiv oplevelse af situationen. Med hensyn til min hypotese: Udviklingshæmmede har ofte svært ved at indgå i sociale relationer, specielt når personalet ikke er til stede, har opgaven været med til at huske på, at udviklingshæmmede er lige så forskellige som andre mennesker, og at selvom udviklingsalderen er 3-6 år, så har en udviklingshæmmet person på 35 år mange års erfaring på dette udviklingstrin. Det betyder, at nogle udviklingshæmmede godt kan udvise en eller anden interesse i at indgå i et fællesskab. Det er noget, der er lært over tid. Vigtig er bare, at de skal støttes i situationen, og når det bliver svært, er det fordi de bliver overladt til dem selv, og ansvaret for at det sociale samvær. Der er udviklingshæmmede, der har mere eller mindre problemer med at deltage i sociale sammenhænge. Her er det vigtigt, at der pædagogisk kompenseres for disse vanskeligheder, ved blandt andet at tilbyde mindre sociale sammenhænge med mere struktur eller faste rytmer, så det er lettere at overskue. Under alle omstændigheder er det vigtigt at anerkende, at foruden den følelsesmæssige udvikling, hukommelses og opmærksomhed, er der også selve udviklingshæmningen, den kognitive udvikling og intelligensen, der har betydning for det sociale funktionsniveau. 14

Litteraturliste: Fredens, Kjeld (2004): Mennesket i hjernen. 1. udgave Academica 2006. side 240-269 Freltofte, Susanne og Petersen Viggo (2004): Først føler vi siden tænker vi. 1. udgave Forlaget Bakkedal Aps. 2006 Freltofte, Susanne: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede. 1. udgaveforlaget Bakedal Aps., 2002 Gade, Anders (1997): Hjerneprocesser, 2006. 1. udgave Frydenlund side 198 249 og 339-389 Hart, Susan (2006): Hjerne, samhørighed, personlighed. 1. udgave Hans Reitzels Forlag (2007) Hvad er en psykiatrisk diagnose http://www.sundhedsinformation.dk/readarticle.asp?articleid=590 Illum, Niels: Forsinket udvikling og mental retardering http://www.sundhedsinformation.dk/readarticle.asp?articleid=837 Jensen, Thomas Wiben og Skov, Martin: Følelser og kognition. 1. udgave Museum Tusculanumus Forlag 2007 side 149-167 Knudsen, Trine Reippuert: Kognitiv udvikling og sociale kompetencer: http://www.euromind.com/admin/templates/showarticle.asp?articleid=137&zoneid=6 LEV: Hvad vil det sige at være udviklingshæmmet? http://www.lev.dk/fileadmin/templates/lev/pdf/hvad_vil_det_sige_at_v_re_udviklingsh_mme t.pdf Nielsen, Line Rosenlund: Hukommelse og identitet forudsætning for selvforståelse: www.eldrenetverket.dk Ringmose, Charlotte mfl. (2000): Hjerne og læring. Forlaget Munkholm. 2000 Serviceloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20297#a3 Stern, Daniel N.: Spædbarnets interpersonelle verden Hans Reitzels Forlag (2000) Weltzer, Hans (1999): Kuno Beller s udviklingsbeskrivelse af småbørn et pædagogisk hjælpemiddel. 2. udgave. Dansk psykologisk Forlag 15