Autisme, motivation og skolevegring

Transkript

1 Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær

2 Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en autismespektrumsforstyrrelse. Interventionsmuligheder ved skolevegring og social isolation Dias nr. 2

3 Motivation og neuropsykologi

4 Motivation og neuropsykologi: Hvad er motivation? Hvordan undersøges motivation neuropsykologiske og hvordan kan vi i praksis bruge den viden? Hvorfor er neuropsykologisk viden en forudsætning for at arbejde med motivation?

5 Hvorfor er neuropsykologi vigtig i forståelse af motivation? Motivation er nært beslægtet med følelser og hukommelse! Motivation er en overlevelsesfunktion og afhængig af feed-back (tidligere indlæring og vaner) Den neuropsykologiske viden giver os indsigt i alle de mulige steder, der kan være problemer med motivation. Det er via indlevelse, at vi kan vi finde nøglen til motivation!

6 Hvad er motivation? Motivation stammer fra ordet movere (at bevæge) Motivation er det, der bevæger os, flytter og tilskynder os.

7 Motivation En adfærd sandsynliggøres, når man er motiveret Motivation er retningsbestemt Adfærd er afhængig af den feedback, man får (erfaringer)

8 Motivation er en overlevelsesfunktion Bevare et indre miljø (i kroppen fx sult, feber) Selvbevarelse i forhold til den ydre verden (fx flugt, kamp)

9 Motivation er stærkt relateret til følelser Stræber mod det, der giver rare følelser Undgår det, der giver ubehagelige følelser

10 Spænding kan også være motivation! Er du sensation seeker eller comfort zone seeker?

11 Selvstyring Selvstyring har en vigtig plads i motivationsteorierne og er koblet til emotioner og ikke nødvendigvis til traditionel intelligens Fx. kan en meget intelligent person set ud fra en intelligenstest godt være umotiveret til at bruge sin intelligens til forskellige opgaver.

12 Motivation kan være rette mod: Maslovs behovspyramide:

13 Teorien om de 16 basale behov Reiss et al.: Undersøgelse af mere end 6000 personer. - fandt at 16 basale behov styrer alle menneskers handlinger og definerer vores personlighed: accept nysgerrighed at spise familie uafhængighed ære/anerkendelse fysisk aktivitet idealisme magt romantik/sex indsamling social kontakt status ro/sikkerhed hævn/gengæld MEN mønstret (eller kombinationen) er forskellig fra person til person.

14 Kan neurovidenskab forklare motivation?

15 T. Schilhab,

16 Kan humanistiske læringsteorier bruge neurovidenskabelige teorier? Neurovidenskaben gør hele tiden nye fremskridt beskriver neurale processer, som danner grundlag for mentale funktioner fx kognition, motivation og indlæring.

17 Kan humanistiske læringsteorier bruge neurovidenskabelige teorier? Men: Hjerneforskning svarer ikke på spørgsmål fra pædagogikken Videnskabelige dicipliner udspringer af særfelter (hvert sit sprog: neurovidenskaben og pædagogikken) Laboratorieviden er ikke pædagogisk viden (pålidelighed indenfor meget snævre grænser)

18 Kan humanistiske læringsteorier overtage neurovidenskabelige teorier? Når man skal oversætte fra et felt til et andet skal man som tolk have en viden om begge sprog. Vi skal altså både have viden om neurovidenskab/ neuropsykologi Og pædagogik og læring!

19 Hvordan undersøges motivation neuropsykologisk? Ud fra to tilgange: Dyreforsøg Undersøgelser af personer med erhvervede hjerneskader

20 Belønning og indlæring: 1. Klassisk betingning Naturlig belønning

21 Klassisk betingning - en overlevelsesmekanisme Naturlige forstærkere => organismen afbryder sin aktivitet og vender sig mod forstærkeren. Primære forstærkere belønning : fx føde, blid berøring, sex og noget nyt. Sekundære forstærkere belønning : Stimuli der er blevet forbundet til de primære forstærkere ved indlæring (fx duft af mad, sexsymboler). En forstærker øger forekomsten af de reaktioner der leder til målet

22 Klassisk betingning - en overlevelsesmekanisme Forstærkere har en energiskabende virkning ( giver et kick ) Forstærkere har en emotionel funktion (vi føler os godt tilpas) En dopaminbaseret neurotransmitter virker som belønning, primært ubevidst (vigtig for menneskers naturlige adfærd og for udvikling af afhængighed).

23 2.Instrumentel betingning - Egne handlinger giver belønning

24 2. Instrumentel betingning - Egne handlinger giver belønning Bevidst/ubevidst viden om forholdet mellem egne handlinger og belønning Adfærden er afhængig af om belønningen indtræffer. Ingen belønning => Adfærd ophører Også dopaminbaseret

25 3. Vaneindlæring - Også noget der motiverer adfærd Det er vores gentagelse af handlinger og tanker som tidligere er blevet belønnet, der er essensen i vaner (og det der skaber afhængighed ). Vaner er instrumentel adfærd, der er blevet automatisk: Mindre afhængig af variationer i forstærkerens værdi Mindre afhængig af mål Mindre afhængig af hjernens belønningscenter Hjernemæssigt er det basalganglierne, der er aktive.

26 1950: Kan man motivere dyr kunstigt? Opdagelsen af belønings-/forstrækningscentre opdaget: Det mediale forhjernebundt (MFB). 1970: Store dele af nervebanerne i MFB kom fra celler (øverst i hjernestammen) som producerede neurotransmitterstoffet dopamin. Neuroner fra ATV (Area Tegmental Ventral) går til store dele af forhjernen.

27 Dias nr. 27

28 Talwar et al. s Ratbots (2002)

29 Belønningssystemet i hjernen: De frontostriatale kredsløb De har tæt relation til det limbiske system, specielt amygdala (følelser) og hipocampus (hukommelse). Der er også meget tæt relation til den del af frontal cortex, som er specielt knyttet til amygdala (følelser), nemlig orbitofrontal cortex. Endestationen: nucleus acumbens, den emotionelle del af basalganglierne.

30 Studier af personer med hjerneskader uden motivation Mangel på initiativ er en af de hyppigste ændringer hos patienter med bilaterale præfrontale læsioner (hjerneskade i begge hjernehalvdele forrest i hjernen).

31 Studier af personer med hjerneskader med manglende motivation Apati er mangel på motivation, som giver udslag i nedsat evne til at handle, føle og danne tanker, selvom der ikke er forstyrrelser i motorik eller kognition. Personerne har oftest normal viden, normale perceptuelle og motoriske færdigheder, men de bruger dem ikke spontant. De er apatiske og mangler drivkraft. I mangel på indre styring bliver patienten afhængige af ydre stimuli (bliver impulsstyrede).

32 Somatiske markører -effektivisering af beslutningstagning Damasio: Kobling mellem orbitofrontal cortex (frontale hjernesktrukturer) og bl.a. amygdala (følelser). Emotionelle reaktioner i det autonome nervesystem forbindes med situationer hvor emotionerne er oplevet (husket fra tidligere indlæring) fx suget i maven om at vinde! Somatiske markører giver os automatisk en gut feeling der trækker os i retning af et valg

33 Somatiske markører -effektivisering af beslutningstagning Mangel på følelsesmæssige markører medfører: afhængighed af langsommelige intellektuelle analyser af hvad er rigtig og forkert på kort og langt sigt langsomme og ofte uheldige valg og følelsesmæssige neutrale valg Lavere motivation i retning af valg

34 Reflektioner Snak sammen 2 og 2 (10 minutter). Vælg én af de børn/unge I arbejder med og se om I kan genkende de beskrevne områder i forhold til motivation: - Hvilke behov er personens motivation rettet mod? (indre/ydre, overlevelsesfunktion) - Hvilke tidligere erfaringer har personen i forhold til motivation (feed-back, hukommelse)? - Tror I, at personen har effektive somatiske markører (evne til selv at mærke egne følelser)?

35 Autisme: emotionel/følelsesmæssig forstyrrelse Forskellige niveauer af følelser: Personer med ASF har følelser, men... 1)...har vanskeligheder med at mærke (identificere) dem 2)...og tolke dem 3)...og regulere dem 4)...og handle hensigtsmæssigt på dem 5) og formidle egne følelser (kommunikation) Manglende opmærksomhed på følelsessignaler => ringe informationer om egen og den sociale verden Vanskeligheder med tolkning af egne og andres følelser Karen Bøtkjær 35

36 Dias nr. 36

37 Mind Blindness Der er tale om to større og (måske) adskilte processer: Kognitiv proces: Evnen til at tillægge sig selv og andre mentale tilstande, med henblik på at tillægge mening til menneskelige handlinger (ToM) Emotionel proces: At kunne reagere emotionelt på en hensigtsmæssig måde overfor en anden persons mentale tilstand (f.eks. vise sympati) (The Empathizing System) S. Baron-Cohen, Karen Bøtkjær 37