Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008



Relaterede dokumenter
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Til orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr?

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

Fra udsat boligområde til hel bydel. Sammenfatning, november 2008

Vollsmose. Fra udsat boligområde til bydel i Odense

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

FREMTIDENS VOLLSMOSE PROGRAM Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen i Reg Syd

Bydele i social balance

Bydele i social balance

VOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE /15

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender:

Velkommen til. onsdag den 3. december Trivsel og fornyelse i

Socialministeriets konference. Liv i boligområderne. Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

Højvangen styrket boligsocial indsats. Byrådets temamøde d. 24. april 2014

Aftaler om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund. Maj 2018

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN

Reform af den almene sektor Erfaringer fra Odense Kommune.

TRYGGE BOLIGOMRÅDER BEBOERNES STEMME NYBORG STRAND, DEN 4. NOVEMBER 2012 CHRISTIAN SKOV FREDERIKSEN ODENSE BYRÅD TRYGBY, ODENSE BOLDKLUBBEN B.

Fra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Kommune

Fra udsat boligområde til hel bydel

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN

Almen Boligforum 5. oktober 2017

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling.

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Socialt udsatte boligområder

Økonomiudvalget. Referat (ekstraordinært møde)

Aftale indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

Integration: Status og udvikling

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

Shop 2: Århus Kommune

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

Indkomsterstattende Ydelser/pension

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune

Budgetønsket har to grene; Green Teams omfatter både et løft til beskæftigelsesindsatsen i de udsatte byområder samt ren- og vedligeholdelsen.

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Boligsociale indsatser

Ghettoer hvad er problemet

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Budget Boligsocialt udvalgs budget:

Partnerskab mellem Fredensborg Kommune, VIBO og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om Nivåhøj afd. 101, 102 og 103

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Samarbejde om sundhed og borgernes arbejdsmarkedsparathed i udsatte boligområder

Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 3, for boligområdet Ringparken, Slagelse Kommune

Fra boligområde til bydel

Strategi for Integration. Lemvig Kommune

Sundby-Hvorup Boligselskab

Dato: 28. november 2014

CFBU/bma 1. Center for Boligsocial Udvikling CFBU

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef

Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg. v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden

Referat fra mødet i Helhedsplansudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 14. januar Mødested: Mødelokale 505. Mødetidspunkt: Kl. 15:00-16:30

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Hvad betyder hård ghetto -mærkatet for os i Skovparken og på Skovvejen?

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

Boligsociale indsatser til småbørnsfamilier. Chefanalytiker Gunvor Christensen

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt.

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense?

Samspil sociale og fysiske indsatser

Bent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord

Ansøgning om særlig dispensation

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

DS integrationspolitik

Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Munkebo, Kolding Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Munkebo, Kolding Kommune

NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS

Transkript:

Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008

Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden

Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling Analyser Besøg i områderne Udenlandske studiebesøg

Signalement af områderne Store bebyggelser 500 3.000 boliger med op mod 10.000 indbyggere i enkelte områder I alt ca. 110.000 beboere, svarende til mere end 10% af de almene beboere Industrialiseret byggeri ca. 1960 til 1975 Kun almene boliger (og evt. lidt butik) monofunktionalitet Oftest lidt på byens kant Mange renoveringer Meget grønt i gode parkbebyggelser Men med en lang mismodig historie

Store bebyggelser, industrialiseret byggeri

Grønt og mange renoveringer

Signalement af områderne Store bebyggelser 500 3.000 boliger med op mod 10.000 indbyggere i enkelte områder I alt ca. 110.000 beboere, svarende til mere end 10% af de almene beboere Industrialiseret byggeri ca. 1960 til 1975 Kun almene boliger (og evt. lidt butik) monofunktionalitet Oftest lidt på byens kant Mange renoveringer Meget grønt i gode parkbebyggelser Men med en lang mismodig historie

Signalement af beboerne Mange børn og unge Store familier Små indkomster Ringe beskæftigelse Flertal af nydanske Danskfødte børn, indvandrede forældre

Pct. Pct. 60 Mange børn og unge 50 40 30 20 UDSATTE ALMENE SAMFUND 10 0 0-17 år 18-24 år 25-64 år over 65 år

Store familier Pct. 60 50 40 30 20 UDSATTE ALMENE SAMFUND 10 0 1 person 2 pers. 3. pers. 4. pers. 5+ pers.

Små indkomster kr. 180000 160000 140000 120000 100000 80000 60000 40000 år 2004 år 2005 år 2006 år 2007 år 2008 20000 0 UDSATTE ALMENE

Udenfor arbejdsmarkedet Andelen af beboere i alderen 18-59 år uden arbejdsmarkedstilknytning 60,0 50,0 40,0 Pct. 30,0 20,0 10,0 0,0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 De udsatte boligområder Den almene sektor Hele boligmassen

Indvandrere og efterkommere 54 53 52 51 50 49 48 år 2003 år 2004 år 2005 år 2006 år 2007 år 2008 47 Procent

Indvandrede forældre danskfødte børn 70 60 50 40 30 20 INDVANDRERE EFTERKOMMERE I ALT 10 Pct. 0 0-6 ÅR 7-17 ÅR 18-24 ÅR 25-34 ÅR 35-49 ÅR 50-64 ÅR 65-79 ÅR 80+ ÅR I ALT

Konklusion De udsatte boligområder er især præget af fattigdom, stor ledighed og af udelukkelse fra resten af samfundet Områderne er også præget af store sociale problemer og en alt for stor koncentration af etniske grupper. Men de udsatte områder har også potentialer for forandring og samfundsmæssigt tilskud.

Strategisk dagsorden

Fra udsat område til hel bydel 1. Radikale fysiske forandringer 2. Nye boligformer 3. Styring af indflytningen 4. Skolegang & uddannelse til børn og unge 5. Beskæftigelse til de voksne 6. Tryghed og naboskab for alle 7. Kommunikation af forandringen 8. Organisering og helhedsplan er fundamentet 9. Kommunerne i spidsen, men Staten har forpligtelser 10. Eftersyn af værktøjskassen

25 forslag til indsatsen

Ressourcer til radikal forandring Radikale fysiske forandringer er en nødvendighed, hvis ghettoiseringen skal brydes. Regeringen bør bidrage økonomisk til den fysiske omdannelse, herunder til nedrivning og bedre infrastruktur. Det bør sikres, at der via Landbyggefonden også er ressourcer til opgradering

Plads til nye boliger og andet Salg af boliger bør bruges offensivt Men for tiden er det svært Medejeboliger bør forsøges Det offentlige bør gå i spidsen med etablering af erhverv, kultur og uddannelse i de udsatte områder

Integrationen skal fungere Sproglige færdigheder er en forudsætning for vellykket integration. Ressourcerne hertil skal sikres Nydanske børn skal forlade folkeskolen med viden og færdigheder, der kvalificerer dem til videre uddannelse Tilknytning til arbejdsmarkedet er en nøgle til samfundet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet skal sikres

Kommunerne i spidsen Kommunerne bør sætte sig i spidsen for den lokale indsats og prioritere de udsatte boligområder højt Kommuner og boligorganisationer bør organisere sig, så der skabes holdbare og effektive partnerskaber Kommuner og boligorganisationer bør sikre, at de har den rette medarbejderstab Og de bør sammen fortælle om forandringen

Staten skal gøre det muligt Regeringen bør snarest skabe rammerne for en langsigtet indsats i de udsatte områder Regeringen bør sikre kommuner og boligorganisationer de rette redskaber Regeringen bør bidrage væsentligt til finansieringen af den fremtidige indsats

Taksigelser til Anne Marie Larsen, Århus Kommune Birte Flæng Møller, Helsingør Boligselskab Eva Kartholm, Dansk Byggeri Holger Bisgaard, Københavns Kommune (til januar 2008) Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening Leif Hansen, Odense Kommune Simon Kjær Hansen, Københavns Kommune (fra april 2008) Integrationsministeriet Velfærdsministeriet