Danskerne har atter fået smag for den danske gourmet

A N A L Y S E A F G O U R M E T R E S T A U R A N T E R S K R E V E T A F : S O F I E A A G A A R D J E N S E N Danskerne har atter fået smag for den danske gourmet Indsæt billede her! Husk at 1) justere ift. oprindelig størrelse og 2) placere billedet grafisk "pænt" BERLINGSKE RESEARCH - AUGUST 2014

Indhold 3 Indledning 4 Opsummering 6 Overblik 7 Afkast og soliditet 9 Indtjeningsanalyse 11 Vækstanalyse 12 Anvendte hoved- og nøgletal 14 Om Berlingske Research Indsæt billede her! Husk at 1) justere ift. oprindelig størrelse og 2) placere billedet grafisk "pænt" 2/14

Analyse af den økonomiske situation i branchen for gourmetrestauranter I N D L E D N I N G INTRODUKTION Velkommen til Berlingske Research og Berlingske Business brancheanalyse. Formålet med analysen er dels at skabe overblik over den økonomiske situation i branchen, dels at vise, hvordan udvalgte virksomheder klarer sig i forhold til hinanden. Brancheanalysen er en pakke bestående af denne pdf med en opsummering på analysen samt en særskilt regnskabsanalyse af de medtagne virksomheder i excel-format. På de følgende sider vil du blandt andet finde en sammenfattende tekstanalyse baseret på vores gennemgang og behandling af virksomhedernes regnskaber, en oversigt over hvordan virksomhederne klarer sig på afkastningsgrad og soliditet, en indtjeningsanalyse samt en vækstanalyse. God læselyst. l SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER Analysen af gourmetrestauranter omfatter 39 selskaber. Udvælgelsen af restauranter i hovedstadsområdet er fortaget med udgangspunkt i restaturanter i Michelin- klassen og Bib Gourmand-klassen. Analysens restauranter beliggende undenfor København er udvalgt i samarbejde med Søren Frank, madanmelder på Berlingske, ud fra samme kriterier som restauranterne i København. De udvalgte virksomheder, som kun er et udsnit af branchen, er valgt ud fra aktivmasse og repræsenterer således de 35 største virksomheder, i branchen, som har tre års tilgængelige regnskaber. På baggrund af regnskabstallene udarbejdes nøgletal for hver enkelt virksomhed og for branchen. Tal for omsætning bliver kun oplyst tifå regnskaber og indgår derfor kun undtagelsesvist i analysen. METODE Målet med brancheanalyserne at give indsigt i samt skabe overblik over branchen, herunder beskrive hvilke særlige vilkår, der er afgørende for branchens aktører. Analyserne er i omfang begrænset til at omfatte ca. 30 selskaber, der som udgangspunkt udvælges på baggrund af Erhvervsstyrelsens branchekoder, evt. brancheforeningers medlemslister eller i samarbejde med organisationer eller fagfolk med særligt kendskab til branchen. Afhængig af branchens størrelse vil antallet af virksomheder i analysen i nogle tilfælde være dækkende for hele branchen og i andre tilfælde udgøre et udsnit af branchen. Virksomhederne udvælges som udgangspunkt ud fra deres aktivmasse, omsætning eller antal medarbejdere således at analysen repræsenterer de største virksomheder i branchen. Undtagelser hertil kan dog forekomme i tilfælde, hvor andre kriterier vurderes mere hensigtsmæssige til at sikre et retvisende billede af aktørerne i branchen. Der tages højde for, at der i enkelte brancher kan være virksomheder med en så dominerende position, at de væsentligt påvirker analysens samlede resultater og det overordnede billede af branchen. I disse tilfælde vil analysen typisk være opdelt. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste regnskaber og omfatter ikke virksomheder uden offentligt tilgængelige regnskaber som f.eks. personligt ejede virksomheder. 3/14 Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste årsregnskaber og omfatter således ikke virksomheder uden offentliggjorte regnskaber som f.eks. personligt ejede og fondsejede virksomheder eller nye selskaber. Sammenlignelige regnskabsperioder er en forudsætning for at kunne lave en retvisende analyse. I den forbindelse skal det bemærkes at enkelte virksomheder kan have regnskabsår der fraviger fra kalenderåret, hvilket kan have indflydelse på analysen. DEM HAR VI TALT MED : Jens Zimmer Christensen, formand for HORESTA.

O P S U M M E R I N G De danske gourmetrestauranter har i de seneste år haft stort succes med deres gastronomiske udfoldelser og nyder for tiden, ifølge Jens Zimmer Christensen, formand for HORESTA, godt af "Nomaeffekten" og konceptet "nyt nordisk køkken". Antallet af tildelte Michelin-stjerner til de danske restauranter slog da også rekord i 2014 med i alt 17 tildelte stjerner. Til trods for succesen har de danske gourmetrestauranter været hårdt presset på økonomien i de seneste år. Siden den økonomiske krise har specielt forretningsfolkene sparet middagene på gourmetrestauranter væk, hvilket har resulteret i mange røde tal på bundlinjen. Berlingske Researchs analyse af 39 af Danmarks fineste restauranter viser dog, at restauranterne for første gang i flere år nu kan glæde sig over, at økonomien er i bedring. Bruttoresultatet har ligget forholdsvis stabilt i de sidste par år, men det ser ud til, at virksomhederne har fået styr på deres omkostninger. Der er nemlig en klart forbedring at spore på bundlinjen, der ellers har været under stort pres de seneste år. Brancheudsnittet realiserede i 2011 et samlet resultat efter skat på 3,8 mio. kr. Det tal er i 2013 steget til 15,5 mio. kr. Det svarer til en samlet forbedring i årets resultat fra 2011-2013 på hele 310 pct. Jens Zimmer Christensen beretter om, at fremgangen blandt andet skyldes, at restauranterne i højere grad er blevet professionaliset. De har i langt højere grad formået at styre deres driftsomkostninger, vareindkøb og personaleudgifter så de nu stemmer bedre overes med restauranternes indtægterne. Desuden har den seneste tids store fokus på dansk gastronomi resulteret i, at der er en stigning i turister der kommer til Danmark for at opleve den danske gourmet. Ifølge Jens Zimmer Christensen er omkring halvdelen af gæsterne på landes fineste gourmetrestauranter udenlandske gæster. Den generelle fremgang i branchen skyldes dog ikke udelukkende de udenlandske gæster; de danske gæster er nemlig ligeledes begyndt at vende tilbage til gourmetrestauranterne. Fremgangen er også spejlet i fordelingen af overskud og underskud. 2012 havde ni af de 39 virksomheder røde tal på bundlinjen, mens det tal året efter var reduceret til syv virksomheder. Samtidig formåede 25 af virksomhederne at levere positive resultater i samtlige analyseår. Der findes dog stadig virksomheder som er hårdt presset på økonomien. Tre ud af de 39 virksomheder udvist røde tal på bundlinjen samtlige af de seneste tre regnskabsår. Det skal bemærkes at alle tre virksomheder foruden drift af en gourmetrestaurant ligeledes har forretningen inden for kroog hotel drift, hvilket muligvis kan have en negativ påvirkning. Brancheudsnittet er primært domineret af få store selskaber. De fem største selskaber i analysen udgør 53 pct. af udsnittet fordelt på aktivmasse. Skovshoved Hotel er analysens største med sine 20 pct. af udsnittet, mens Falsled Kro udgør 13 pct. og de øvrige i top fem alle udgør mellem fem og ni pct. Det skal i den forbindelse bemærkes, at flere selskaber ligeledes har kro- og hoteldrift. Dette gælder især for flere selskaber udenfor hovedstadsområdet, og det må her forventes, at der er en vis gensidig afhængighed mellem restaurantdriften og kro- og hoteldriften. Dette scenarie er også gældende for de største selskaber i analysen. Målt på aktivmasse er de største virksomheder i brancheudsnittet uden kro- og hoteldrift Era Ora, Noma og KIIN der alle har aktiver for over 10 mio. kr. Berlingske Researchs analyse af 39 af Danmarks fineste restauranter viser dog, at restauranterne for første gang i flere år nu kan glæde sig over, at økonomien er i bedring. 4/14

Det er ikke kun på bundlinjen, at der er pæn fremgang at spore. Forventningerne til fremtiden er ifølge Jens Zimmer Soliditetsgraden er ligeledes blevet væsentlig forbedret i perioden. I Christensen fortsat positive. Tiden er med de danske 2011 lå gen gennemsnitlige soliditetsgrad for brancheudsnittet på gourmetrestauranter der er blevet kendt, også under for 40,6 pct. Siden er den steget til 48,2 pct. i 2012 og hele 50,9 pct. i 2013. Danmark,for deres gastronomi, hvilket tiltrækker flere nye Til sammenligning ligger de tilsvarende tal i Berlingske Business kunder. Desuden forventes et rekord antal gæster at besøge Magasins GULD1000, der repræsenterer de 1000 største Danmark i løbet af 2014, hvilket ligeledes vil være positivt for virksomheder i Danmark mål på nettoomsætning, på henholdsvis restauranterne, specielt dem som ligger i hovedstadsområdet. 40,0 pct. i 2011 og 40,9 pct. i 2012. Restauranterne selv forventer ligeledes en positiv udvikling i den nærmeste fremtid. Berlingske har i april 2014 spurgt analysens medvirkende restauranter om spørgsmål relateret til den fremtidige udvikling i branchen: 8 ud af 18 svarede, at de forventer en stigende omsætning i de kommende 12 måneder, mens omkring halvdelen svarede, at de forventede uændrede forhold i omsætningen. Ingen af restauranterne forventer en tilbagegang i omsætningen, hvilket må tolkes som et positivt tegn. Samtidig forventer over halvdelen ligeledes et forøget resultat på bundlinjen og 39 pct. af restauranterne forventer at ansætte flere medarbejdere inden Brancheudsnittet er primært domineret af få store selskaber. De fem største selskaber i analysen udgør 55 pct. af udsnittet fordelt på aktivmasse. for det kommende år. Det er alt sammen med til at skabe et billede af nogle virksomheder som tror på, at krisen er lagt bag dem, og at de nu kan se frem mod bedre tider rent økonomisk. Tallene for 2013 er endnu ikke tilgængelige, men det er tydeligt at gourmetrestauranterne har ligget et pænt stykke under gennemsnittet i analysens første to år, mens de i 2013 formentlig kommer til at ligge i nærheden af de tilsvarende tal fra GULD1000. Soliditeten giver udtryk for hvor meget af virksomhedernes aktiver, som de selv finansierer og er samtidig et mål for hvor godt rustet virksomhederne er til at modstå dårlige tider. De seneste års fremgang i dette nøgletal betyder dermed at virksomhederne er blevet væsentlig mere robuste de seneste år. Til trods for den flottet samlede fremgang i soliditeten, er der stadig nogle virksomheder, som er pressede i denne sammenhæng. Ud af brancheudsnittets 39 virksomheder udviste fem af virksomhederne en gennemsnitlig negativ soliditet i perioden. Restauranterne selv forventer ligeledes en positiv udvikling i den nærmeste fremtid 5 / 14

O V E R B L I K Perspektivering Udviklingen i branchen sammenholdes herunder med udviklingen i dansk økonomi og erhvervsliv. Som benchmark for resultaterne i branchen, er der i nedenstående tabel opstillet tre parametre, der viser udviklingen i branchen relativt til udviklingen i samfundet og det generelle erhvervsliv. Sammenligningsgrundlaget er henholdsvis Danmarks BNP samt Berlingske Business Magasins GULD1000 analyse af de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). Branchens performance kan ikke udelukkende udledes af nedenstående sammenligning, da der er faktorer, der gør, at nogle brancher har vilkår der gør, at deres indtjeningsevne er anderledes. 45% 5% 6% 21% 10% 13% Ruths Hotel A/S K/S Skovshoved Hotel af 2003 Falsled Kro K/S Molskroen (Drevet af BF af 15/2 2013 A/S) Vendia Gourmet, Hjørring Graf: Oversigt over de 5 største virksomheder i analysen i forhold til resten, fordelt ud fra størrelsen af deres aktivmasse. Dansk BNP vækst Soliditetsgrad GULD1000 Soliditetsgrad analyse Afkastningsgrad GULD1000 Afkastningsgrad analyse 2011 2012 2013 1,6% 1,1% -0,5% 40,0% 40,9% Ej udgivet 40,6% 48,2% 50,9% 7,1% 6,3% Ej udgivet 3,9% 5,6% 5,3% Branchekoncentration Ovenstående diagram illustrerer branchens koncentration målt på aktivmasse i forhold til resten af branchen. Såfremt de fem største aktører udgør en stor del af branchen, vidner det om en branche, der er forholdsvist domineret af enkeltaktører. Det har selvfølgelig betydning for konkurrencesituationen, stordriftsfordele mv. Det modsatte er tilfældet, såfremt de fem største ikke er dominerende. Nøgletalsoverblik Nedenstående tabel viser udvalgte nøgletal samlet for hele analysen fordelt på år. Derudover viser tabellen udviklingen fra år til i år samt over hele perioden. Tabellen kan bruges til at få et overblik over den samlede branchesituation samt udviklingen heri. Ved sammenligning af nøgletallene med andre brancher, er det vigtigt at være opmærksom på, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker indtjeningsgrundlaget. For et mere detaljeret indblik i udviklingen i branchens virksomheder samt baggrunden herfor henvises til regnskabsanalysen på virksomhedsniveau i de tilhørende excelark. Se afsnittet "Vækstanalyse" for en nærmere oversigt over udviklingen i branchen over hele perioden. Nøgletal for branchen (i mio. kr.) Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Aktiver Egenkapital Soliditet Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning 2011 2012 2013 Udvikling 2011-12 2012-13 2011-13 248 266 266 7% 0% 7% 16 27 25 63% -6% 53% 8 20 21 153% 7% 171% 4 14 16 271% 10% 310% 468 486 469 4% -4% 0% 190 234 238 23% 2% 25% 40,6% 48,2% 50,9% 7,5 % point 2,7 % point 10,2 % point 3,9% 5,6% 5,3% 1,8 % point -0,3 % point 1,4 % point 4,6% 9,2% 8,9% 4,7 % point -0,3 % point 4,3 % point Hvornår et nøgletal er "godt" er svært at sige. Det afhænger af de underliggende indtjeningsvilkår som eksempelvis kravet til kapitalinvesteringer som fabrikker mv. Negative nøgletal er dog altid dårligt. Når ovenstående tabel læses er det vigtigt at være opmærksom på, at jo større aktører der er i branchen, jo mere upræcis er tabellen, da de store aktører udgør en større vægt. Det er derfor vigtigt at se på rangeringstabellerne på henholdsvis side 8 og 10 for at få det fulde overblik. 6 / 14

A F K A S T O G S O L I D I T E T Afkastningsgrad og soliditet er to meget benyttede nøgletal. Det kommer sig af, at de begge er gode til at illustrere hver sin effekt. Hvornår en afkastningsgrad eller soliditet er "god" varierer fra branche til branche. 60% En sammenholdning mellem afkastnings- og soliditetsgrad er med til at vise, hvordan sundhedstilstanden i en virksomhed er, da den sammenholder konkursrisiko med indtjening. Til perspektivering benyttes gennemsnittet fra Berlingskes GULD 1000-analyse over de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). 50% 40% 30% 41% 48% 51% Hvis en virksomhed har både høj afkastningsgrad og soliditet, har den et godt indtjeningspotentiale og god sikkerhed. Ved høj afkastningsgrad og lav soliditet tjener virksomheden penge, men der kan være behov for konsolidering. Hvis afkastningsgraden er lav, men soliditeten høj, er virksomheden sikker nok, men tjener ikke penge. Både lav afkastningsgrad og soliditet tjener virksomheden ingen penge, og der er risiko for konkurs. Afkastningsgrad (seneste regnskab) Under 7 pct. Over 7. pct 20% 10% 0% 4% 6% 5% 2011 2012 2013 Afkastningsgrad Soliditet Soliditet (sen neste regnskab) Over 41. pct. Under 41 pct. 15,4 pct. 35,1 pct. 17,9 pct. 30,8 pct. Graf: Oversigt over analysens samlede afkastningsgrad og soliditet. Afkastningsgrad er et nøgletal, der viser virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er investeret i virksomheden. Jo højere en afkastningsgrad, jo bedre er virksomheden til at forvalte den indskudte kapital. Afkastningsgraden beregnes ud fra virksomhedens primære resultat, hvorfor der vil være poster som fx renter og skat, som beregningen ikke tager hensyn til. En virksomhed kan således have en positiv afkastningsgrad selvom de har underskud på bundlinjen. Nøgletallet er meget velegnet til at udtrykke, hvor god virksomheden er til at tjene penge på den primære drift, altså på virksomhedens kerneaktivitet(er). I ovenstående diagram er andelen af virksomheder i analysen med høj afkastningsgrad og soliditet angivet i den grønne boks. De to gule bokse angiver andelen, hvor afkastningsgrad og soliditet er hhv. høj og lav, mens den røde boks angiver andelen af virksomheder, hvor såvel afkastningsgrad som soliditet er lav. Som referenceværdier for de enkelte bokse er anvendt gennemsnitlige værdier fra GULD1000. Der bør tages forbehold for, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker niveauet for afkastningsgrad og soliditet i den enkelte branche. Soliditet er et nøgletal, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt rustet en virksomhed er til fx at modstå en økonomisk krise og er dermed en indikator for virksomhedens risiko for at gå konkurs. Derudover kan nøgletallet også sige noget om, hvor meget af virksomheden, der er selvfinansieret, og hvor meget der er finansieret via fx lån. Jo større soliditet, jo mindre har virksomheden lånt af penge. En høj soliditet er derfor godt, da virksomheden derved har lave omkostninger til renteudgifter. Omvendt kan virksomheder trække renteomkostninger fra i skat, hvorfor en soliditet på 100% ej heller er optimalt. Det optimale niveau varierer fra virksomhed til virksomhed, samt branche til branche. Ud af brancheudsnittets 39 virksomheder udviste fem af virksomhederne en gennemsnitlig negativ soliditet i perioden. 7 / 14

A F K A S T - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed Regnskabsafslutning 1 Relæ ApS 40,3% 95,2% 51,6% 2 1 2 Frederikshøj ApS 30-09-2013 39,6% 119,2% 40,3% 24 22 3 Restaurant Sletten ApS 30-06-2013 35,4% 95,6% 39,7% 9 6 4 Orangeriet ApS 34,5% 78,0% 50,1% 3-1 5 KIIN ApS 34,1% 43,3% 86,0% 8 3 6 Le Sommelier Bredgade 63-65 ApS 30,4% 254,4% 10,9% 11 5 7 Grønbech Gastronomi ApS 30-06-2013 27,9% 47,8% 62,0% 5-2 8 Cottagerne i Klampenborg ApS 27,0% 72,7% 27,5% 4-4 9 Noma af 2003 ApS 25,1% 46,0% 53,5% 6-3 10 Restaurant Mêlée (Jensen, Rauhe & Sidor ApS) 22,9% 88,7% 27,7% 15 5 11 Restaurationen ApS 22,3% -678,7% -2,1% 23 12 12 1. Th. ApS 21,8% 50,7% 44,5% 30 18 13 Enomania ApS 31-07-2013 21,2% 46,2% 50,5% 7-6 14 Kødbyens Fiskebar (FLT 100 KBH ApS) 16,5% 53,3% 34,3% 14 0 15 Hotel Frederiksminde ApS 15,9% 49,0% 29,1% 10-5 16 Restaurant Babette ApS 15,0% 22,7% 64,4% 19 3 17 Formel B af 2003 ApS 30-06-2013 14,7% 62,8% 42,7% 13-4 18 Restaurant Rudolf Mathis ApS 14,3% 51,0% 23,1% 17-1 19 Restaurant Kong Hans Kælder A/S 12,9% 31,4% 43,2% 12-7 20 Schackenborg Slotskro (Kohl Lauritsen Aps) 11,6% N/A -5,0% 1-19 21 Restaurant Geist A/S 10,5% 42,5% 18,7% 20-1 22 Dragsholm Slot P/S 10,4% 21,7% 52,0% 16-6 23 Strandgaarden Badehotel ApS 8,4% 68,0% 76% 7,6% 26 3 24 Restaurant Kanalen Christianshavn ApS 30-06-2013 7,1% 16,8% 58,8% 21-3 25 Villa Vest, Lønstrup 6,7% N/A -0,7% 25 0 26 Vendia Gourmet, Hjørring 30-03-2014 6,3% 10,9% 51,8% 28 2 27 Prémisse ApS 31-07-2013 6,0% 12,4% 38,0% 22-5 28 Era Ora A/S 30-06-2013 5,6% 15,9% 13,6% 27-1 29 Tinggården A/S 30-09-2013 4,0% 7,1% 31,3% 29 0 30 K/S Skovshoved Hotel af 2003 1,2% -6,8% 21,1% 32 2 31 Søren K (DKB ApS) 0,6% 1,8% 45,1% 31 0 32 Falsled Kro K/S 0,4% 0,1% 70,0% 33 1 33 Ruths Hotel A/S -0,2% -0,1% 95,4% 35 2 34 Restaurant Koch (Van Koch ApS) -0,8% 1,4% 39,4% 34 0 35 Mielcke & Hurtigkarl ApS 30-04-2013-1,0% N/A -55,6% 37 2 36 Molskroen (Drevet af BF af 15/2 2013 A/S) -1,4% -16,6% 29,8% 36 0 37 Restaurant Geranium ApS 30-06-2013-4,2% N/A -25,4% 39 2 38 Fakkelgaarden A/S 30-09-2013-7,4% -30,4% 45,2% 38 0 39 Umami ApS -29,5% N/A -32,7% 18-21 Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Soliditet Rangering sidste år Udvikling Note: Nøgletal i tabellen er 2-årige gennemsnit. Tabellen er rangeret efter afkastningsgrad. 8 / 14

I N D T J E N I N G S A N A L Y S E Indtjeningen i virksomhederne i denne analyse måles på egenkapitalforrentning samt bruttoresultat, driftsresultat og årsresultat. 10% 9% 9% 9% Egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentningen illustreres bedst, såfremt den sættes over for afkastningsgraden. Hvor afkastningsgraden viser virksomhedens evne til at tjene penge i forhold til den samlede kapital, der er investeret i virksomheden (herunder fremmedkapital), viser egenkapitalforrentningen virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er indskudt af ejerne. Det er relevant at være opmærksom på, at såfremt der i branchen er foretaget store investeringer i større aktiver, kan dette medføre en lavere forrentning. Grafen til højre viser gennemsnittet for branchen. For en detailanalyse på virksomhedsniveau henvises til rangeringen på side 8 samt den tilhørende regnskabsanalyse. 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 6% 5% 5% 4% 2011 2012 2013 Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Graf: Analysens samlede egenkapitalforrentning og afkastningsgrad. Resultat 300 250 200 248 266 266 150 100 50 0 16 4 27 14 25 16 2011 2012 2013 Bruttofortjeneste Driftsresultat Årets resultat GRAF: Oversigt over analysens samlede nettoomsætning, driftsresultat og årets resultat i millioner. Bruttofortjeneste, driftsresultat og årets resultat er udtryk for en nedbrydning af virksomhedens resultatposter i regnskabet. Med udgangspunkt i virksomhedens samlede omsætning fratrækkes i den nævnte rækkefølge en række poster. Jo lavere niveau fra omsætningen mod resultatet, jo flere poster er inkluderet. Positive resultater er selvsagt godt, men niveauet herfor og forholdet mellem de tre resultatposter kan variere fra branche til branche afhængig af vilkårene for at drive virksomhed i den pågældende branche. 9 / 14

B R U T T O F O R T J E N E S T E - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed Regnskabsafslutning 1 Ruths Hotel A/S 18.192 418 513 2 1 2 Noma af 2003 ApS 16.234 1.230 837 1-1 3 Relæ ApS 13.725 2.412 1.868 4 1 4 Restaurant Geist A/S 13.700 1.340 723 3-1 5 Kødbyens Fiskebar (FLT 100 KBH ApS) 12.480 826 546 8 3 6 Søren K (DKB ApS) 12.469 348 268 6 0 7 Dragsholm Slot P/S 11.440 1.726 1.468 5-2 8 KIIN ApS 11.238 3.445 2.594 11 3 9 Era Ora A/S 30-06-2013 10.591 765 233 10 1 10 Falsled Kro K/S 10.429 140 19 7-3 11 K/S Skovshoved Hotel af 2003 10.256 518-1.538 9-2 12 Restaurant Geranium ApS 30-06-2013 8.205-997 -737 12 0 13 Le Sommelier Bredgade 63-65 ApS 7.687 1.956 1.310 14 1 14 Frederikshøj ApS 30-09-2013 6.452 2.496 1.854 24 10 15 Hotel Frederiksminde ApS 6.305 521 373 16 1 16 Restaurant Babette ApS 6.087 1.515 1.138 28 12 17 Restaurant Kanalen Christianshavn ApS 30-06-2013 6.085 699 608 18 1 18 Restaurant Sletten ApS 30-06-2013 6.067 1.419 1.087 21 3 19 Restaurant Kong Hans Kælder A/S 6.051 388 291 20 1 20 Vendia Gourmet, Hjørring 30-03-2014 5.981 1.807 1.369 26 6 21 Fakkelgaarden A/S 30-09-2013 5.901-1.962-1.629 25 4 22 Formel B af 2003 ApS 30-06-2013 5.854 886 1.639 13-9 23 Cottagerne i Klampenborg ApS 5.552552 603 452 17-6 24 Schackenborg Slotskro (Kohl Lauritsen Aps) 5.547-255 -228 19-5 25 Umami ApS 5.430-1.397-1.148 15-10 26 Orangeriet ApS 4.603 484 365 23-3 27 Grønbech Gastronomi ApS 30-06-2013 4.341 595 446 29 2 28 Mielcke & Hurtigkarl ApS 30-04-2013 4.187 295 49 31 3 29 Prémisse ApS 31-07-2013 3.779 59 32 30 1 30 Restaurant Rudolf Mathis ApS 3.691 194 113 27-3 31 Restaurationen ApS 3.293 933 790 38 7 32 Tinggården A/S 30-09-2013 2.671 321 147 34 2 33 Restaurant Mêlée (Jensen, Rauhe & Sidor ApS) 2.670 330 247 37 4 34 Enomania ApS 31-07-2013 2.549 381 272 32-2 35 Strandgaarden Badehotel ApS 2.504 935 414 33-2 36 1. Th. ApS 2.259 324 244 36 0 37 Villa Vest, Lønstrup 1.848 71 23 35-2 38 Restaurant Koch (Van Koch ApS) -9-9 -2 60 22 39 Molskroen (Drevet af BF af 15/2 2013 A/S) -234-553 -1.522 22-17 Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat efter skat Rangering sidste år Udvikling Note: Rangeret efter bruttofortjeneste. Tallene er fra virksomhedernes seneste regnskab og angives i t.kr. 10 / 14

V Æ K S T A N A L Y S E Vækstanalysen viser udviklingen i branchen de seneste tre år i både procent og absolutte talværdier. Sammenholdt med den nuværende situation i branchen kan udviklingen heri fx anvendes i en sammenligning på virksomhedsniveau og dermed give indtryk af, hvordan en virksomhed klarer sig i forhold til branchen generelt. Udviklingen kan ligeledes være nyttig i vurderingen af forventningerne til fremtiden. Nedenstående diagram viser, hvor mange virksomheder, der har haft overskud hhv. underskud i de enkelte år. Ligeledes vises også, hvor mange virksomheder, der har formået at have overskud eller underskud hvert år i den tre-årige analyseperiode. Regnskabstal Bruttofortjeneste Udvikling 2011-2013 i procent i tusind kr. 7,3% kr 18.048 Udviklingen i antallet af virksomheder med overskud og underskud er beskrivende for evnen til at drive virksomhed under branchens vilkår, der må antages at variere over tid. En stigning i antallet af virksomheder med overskud kan dermed indikere god tilpasningsevne og/eller forbedring af betingelserne for at drive virksomhed i branchen og vice versa. Endelig kan antallet af virksomheder med overskud eller underkud hvert år over hele perioden fortælle noget om stabiliteten i branchen. Primært resultat 53,0% Resultat før skat Årets resultat 171,4% 309,5% Aktivmasse 0,1% Egenkapitalmasse 25,3% kr 8.731 kr 13.268 kr 11.737 kr 376 kr 48.146 45 40 35 8 9 7 Ovenstående tabel viser udviklingen fra starten af analyseperioden til slutningen af analyseperioden. I tabellen er mellemliggende år taget ud for at vise de langsigtede forandringer. En grøn farvemarkering indikerer vækst, rød en tilbagegang og gult, at der enten har været stilstand, eller at resultatet ikke findes. 30 25 20 15 10 31 30 32 3 25 Sammenholdning af tallene kan give værdifuld viden om branchen. En stigning i eksempelvis aktivmassen og egenkapitalen er som udgangspunkt positivt, men er aktivmassen fx steget med 20% og egenkapitalmassen med 5%, kan det være en indikation af, at branchen har optaget mere gæld til netop finansiering af investeringen i aktiverne. Dette vil alt andet lige medføre lavere soliditet og dermed større risici. Tabellen kan dermed også være et stærkt værktøj i vurderingen af de fremtidige forventninger. 5 0 2011 2012 2013 Alle tre år Overskud Underskud Graf: Antallet af virksomheder i hvert år med et resultat på over eller under nul samt antallet af virksomheder med overskud eller underskud hvert år over alle tre år. I 2012 havde ni af de 39 virksomheder røde tal på bundlinjen, mens det tal året efter var reduceret til syv virksomheder. 11 / 14

R E G N S K A B S T A L Regnskabsposter Nettoomsætning Virksomhedens samlede indtægter Bruttofortjeneste Forskellen mellem virksomhedens salg og de direkte salgsomkostninger Primært resultat Overskuddet før renter, ekstraordinære poster, skat og afskrivninger Finansielle poster Renter, afkast og udbytte på værdipapirer Ekstraordinære indtægter/udgifter Indtægter eller udgifter der adskiller sig fra hovedaktiviteterne Resultat før skat Virksomhedens resultat for en regnskabsperiode før skat Skat Skattebetaling til staten Resultat efter skat Virksomhedens resultat efter skat Årets resultat Virksomhedens slutresultat Udbytte Udbetaling til ejerne, enten som dividende eller tilbagekøb af aktier Aktiver Genstande, beholdninger og rettigheder der tilhører virksomheden Egenkapital Ejernes andel af virksomhedens finansiering Minoritetsinteresser Kapitalandele der ejes af andre end koncernvirksomhederne Hensættelser Virksomhedens forpligtelser med usikkerhed omkring størrelse eller tid Kortfristet gæld Gæld der skal være afviklet eller refinansieret inden for 12 mdr. Langfristet gæld Gæld med en løbetid på over 12 mdr. N/A Tal ikke tilgængelige, eller beregning ikke mulig 12 / 14

Nøgletal Egenkapitalforrentning Formel Overskud før skat, målt i forhold til gennemsnitlig egenkapital. Return on equity (ROE) = Resultat før skat / Egenkapitalmasse Afkastningsgrad Formel EBIT målt i forhold til virksomhedens gennemsnitlige aktiver. Return on assets (ROA) = Primært resultat / Aktivmasse Markedsandel Formel Hvor stor en procentdel virksomhedens aktiver udgør i branchen. Markedsandele = Aktivmasse / Total Aktivmasse Soliditet Formel Egenkapital målt i forhold til de samlede aktiver Soliditet = Egenkapitalmasse / Aktivmasse Overskudsgrad Formel Forholdet mellem driftsresultatet og nettoomsætningen. EBIT-margen = Driftsresultat / Netto omsætning 13 / 14

INGSKE EARCH BERLI RESE Berlingske Research har siden 1991 udført analyser, rundspørger og undersøgelser både for andre dele af Berlingske Media og for eksterne virksomheder og institutioner. Afdelingen har 5 fuldtidsansatte journalister, økonomer og analytikere samt cirka 20 studerende med en bred uddannelsesmæssig baggrund inden for de samfundsfaglige videnskaber. Vi modtager meget gerne kommentarer, ris og ros til vores brancheanalyser - ring gerne på 33 33 24 75eller skriv til research@berlingskemedia.dk På forhånd tak Berlingske Research Kontakt Berlingske Research Pilestræde 34 1147 København K Tlf.: 33 75 24 24 e-mail: research@berlingske.dk 14 / 14