VÅDOMRÅDEPROJEKT DYNDSHAVE ENGE, RØDDINGE OG ASKEBY SØ

Til Vordingborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2011 Teknisk forundersøgelse VÅDOMRÅDEPROJEKT DYNDSHAVE ENGE, RØDDINGE OG ASKEBY SØ

VÅDOMRÅDEPROJEKT RØDDINGE OG ASKEBY SØ Revision 04 Dato 2011-10-03 Udarbejdet af Peter G. Eskildsen, Henrik Mørup-Petersen og Peter B. Adamsen Kontrolleret af Henrik Mørup-Petersen og Peter B. Adamsen Godkendt af Lone A. Clowes Beskrivelse Røddinge og Askeby Sø med Dyndshave Enge Teknisk forundersøgelse for muligt vådområde. Tre projektforslag: 1, 2 og 2a Ref. 11727005\LF00100-1-HMP Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T +45 6542 5800 F +45 6542 5999 www.ramboll.dk

RØDDINGE OG ASKEBY SØ

RØDDINGE OG ASKEBY SØ INDHOLD 1. Resume 1 1.1. Indledning 1 1.2. Projektets målsætning 1 1.3. Forundersøgelsen 2 1.4. Projektforslaget 2 2. Områdets udviklingshistorie 5 2.1. Geologisk udvikling 5 2.2. Historisk udvikling 5 3. Nuværende forhold i området 8 3.1. Områdebeskrivelse og ejerforhold 8 3.2. Plangrundlag og beskyttet natur 8 3.3. Fortidsminder 10 3.4. Landskab og terræn 11 3.5. Jordbundsforhold 11 3.6. Afvandingstilstand og vandbalance 11 3.7. Afstrømning 14 3.8. Arealanvendelse 15 3.9. Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet 15 3.10. Friluftsmæssige værdier 17 3.11. Fugle og fisk 17 3.12. Tekniske anlæg 18 4. Forslag til fremtidig udformning 25 4.1. Beskrivelse af løsningsforslag 25 4.2. Åbning af rørlagt vandløb ved Forslag 1 og 2 30 4.3. Direkte spildevandstilledning til Røddinge Sø 30 4.4. Vurdering for behov for afværgeforanstaltninger 31 5. Projektforslagenes konsekvenser 32 5.1. Vandbalance og beregnede vandstande 32 5.2. Arealanvendelse og drænforhold 33 5.3. Omsætning af næringsstoffer 34 5.4. Konsekvenser for tekniske anlæg og omkringliggende arealer 42 5.5. Konsekvenser for naturforhold 49 21. Overslag for gennemførelse 52 a. Anlægsoverslag projektforslag 1 52 b. Anlægsoverslag projektforslag 2 52 c. Anlægsoverslag projektforslag 2a 52 22. Litteraturliste 53

RØDDINGE OG ASKEBY SØ BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Undersøgelsesområde Historiske kort Højdemodel Nedbørsstatistik Vandbalance for projektområdet Oplandskort Jordartskort Kvælstoftilførsel Opmålinger, øst, midt og vestlige del Hydrauliske beregninger af vandstande i Askeby landkanal samt nyt vandløb Længdeprofil, nyt vandløb Oversigt eksisterende drænkort Bilag 13 Projektforslag 1 Bilag 14 Projektforslag 2 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Bilag 20 Bilag 21 Projektforslag 1, Vest, Drændybder Projektforslag 1, Øst, Drændybder Projektforslag 2, Vest, Drændybder Projektforslag 2, Øst, Drændybder Principskitse af fordelingsbygværk og beregninger Ledningsplaner Projektforslag 2a med drændybder

1 1. RESUME 1.1. Indledning Askeby Landkanal afvander ved udløbet fra Røddinge Sø et opland på 1773 ha. 849 ha af oplandet afvandes af Præstegårdsgrøften. Derudover afvandes et område på 625 ha syd for landkanalen. Projektområdet er beliggende ved den afvandede Røddinge Sø og Askeby sø samt Dyndshave Enge øst herfor ved Lerbæk Bakker. Selve projektarealet i det store projekt med Røddinge Sø og Dyndshave enge er 154,1 ha. Undlades vådområdet i Dyndshave Enge vil projektområdet omfatte 125,3 ha, hvoraf 18 ha er beliggende syd for Marienborg, hvor et rørlagt vandløb åbnes. Røddinge Sø/Askeby sø blev endeligt afvandet i 1935, men på historiske kort fra 1842-1899 ses at området allerede på det tidspunkt var drænet ved grøfter og dermed delvist afvandet, dog med naturlig hydrologi. Dræningen med den elektriske pumpestation er sandsynligvis påbegyndt i 1935. Projektarealet er i dag afvandet ved pumpestationen beliggende ved Landkanalen nær kysten vest for Røddinge Sø. Landkanalen løber til Stege Bugt gennem en tophængt sluse placeret i et dige, der beskytter området mod stormflod. Store dele af projektarealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, herunder eng, vandløb, mose og sø. I nærværende forundersøgelse er indarbejdet Vordingborg Kommunes vurdering af naturforholdene og givet en vurdering af kvaliteten og mulighederne for områdets udvikling. Der er enkelte åbne tilløb til projektområdet og der er en række dræntilløb primært fra de dyrkede arealer mod nord og syd. Indenfor projektarealet findes der stadig en lang række afvandingsgrøfter disse er dog flere steder groet til, hvorfor der generelt om vinteren er en høj vandstand med større åbne vandflader i projektområdet. 1.2. Projektets målsætning Målsætningen for forundersøgelsen er, at den skal fremkomme med forslag til, hvordan der i i projektområdet kan gennemføres en naturgenopretning, der kan bidrage til: at opfylde Vandrammedirektivet ved at tilbageholde næringsstoffer fra vandmiljøet inden udledning til Hovedvandopland 2.6 Østersøen at genskabe det hydrologiske samspil mellem Præstegårdsgrøften og landkanal samt den tidligere afvandede Røddinge Sø, samt de tilstødende arealer. at forøge naturværdierne og den landskabelige værdi i projektområdet at sikre at projektet får positiv betydning for bestanden af brakvandsaborre og -gedde. Nærværende forundersøgelse belyser mulighederne for at gennemføre en naturgenopretning ved at skabe et vådområde ved enten en fuld genskabelse af den afvandede Røddinge/Askeby sø samt de tilstødende lavbundsarealer i Dyndshave Enge med åbning af en delstrækning af det rør-

2 lagte vandløb Lerbæk eller en reduceret løsning, hvor naturgenopretningen ikke indbefatter området Dyndshave enge beliggende øst for Røddinge sø, der fortsat holdes tørt med pumpestation. Efter en præsentation for lodsejerne er der på opfordring af lodsejerne desuden undersøgt muligheden for at lave et vådområdeprojekt, der alene omfatter Røddinge Sø. 1.3. Forundersøgelsen Den tekniske forundersøgelse skal belyse: Projektets tekniske konsekvenser for tekniske anlæg og lodsejere Den mulige fremtidige arealanvendelse Projektets reduktion af kvælstofudledningen til havmiljøet i t/ år og i kg/ha/år Projektets konsekvenser for naturforhold. Forundersøgelsen omfatter bl.a. nedenstående opgaver: Indsamling af oplysninger om dræn i området Supplerende opmåling af terræn, vandspejl og tekniske anlæg Beskrivelse af jordbundsforhold Beregning af vandbalance og vandføringer for eksisterende forhold og mulige fremtidige forhold ved projektets gennemførsel Beregning af kvælstoftilførsel og -reduktion i projektområdet. Vurdering af projektets konsekvens for naboarealer og tekniske anlæg. Analyse af mulig påvirkning af ejendommene ved Sølbjergvej. Vurdering af projektets betydning for natur og landskab. Beskrivelse af løsningsforslag med anlægsoverslag og tidsplan for gennemførelse Udarbejdelse af kortmateriale for det foreslåede projekt. I nærværende rapport er alle højdeangivelser i meter refereret til Dansk Vertikal Reference (DVR90) med mindre andet er opgivet. Denne forundersøgelse er et skitseforslag til en fremtidig udformning og den endelige udformning af præcist hvor diger skal etableres, åbninger i dige skal etableres, flytning af ledninger etc. dimensioneres endeligt under detailprojektering. 1.4. Projektforslaget 1.4.1. Løsningsforslag 1, Røddinge Sø med Dyndshave Enge og åbning af Lerbæk Det nuværende projektområde, Røddinge og Askeby Sø samt området ved Lerbæk bakker holdes i dag afvandet ved pumpning. Området modtager drænvand fra marker nord og sydøst for området, der via afvandingskanaler i projektområdet afledes til 2 pumpestationer, der pumper vandet til Askeby Landkanal. Projektforslaget lægger op til, at der foretages en blokering af afvandingskanalen til pumpestationen ved afløbet fra Røddinge Sø, og at drænvandet fra det direkte opland ledes ud over engene og til søen, hvor kvælstof kan omsættes. Vandstanden hæves til kote + 0,25 m DVR90, hvorved Røddinge Sø og dele af Askeby sø genskabes som en lavvandet sø med et areal på ca. 96 ha. Søen vil have en maksimal dybde på ca. 2 m. Et større rørlagt tilløb, Lerbæk, fra sydøst fritlægges og genslynges. Vandløbstraceét lægges terrænnært, hvorved nærliggende enge oversvømmes med kvælstofomsætning til følge. Projektforslaget medfører dannelse af 2 mindre søer, Dyndshave søer, i den østlige ende af projektområdet. I Landkanalen vest for Røddinge Sø etableres et langt afløbsstryg, med bundkote i + 0,20 cm. Dette sikrer at vandstanden holdes stabil i søen også i en tør sommer.

3 Den eksisterende Askeby Landkanal bevares langs søen og flyttes på en kort strækning for at sikre en sønær placering. Der udføres et overløb med et 160 mm rør fra landkanalen til Dyndshave enge, der leder ca. 15 % af vandet om vinteren fra landkanalen til Dyndshave Enge. Desuden etableres 3 overløb fra landkanalen ved starten af Røddinge Sø som ved middel og store vintervandføringer vil lede vand til søen. Inden udløbet etableres 3 gennemgravninger i diget mellem Landkanalen og Røddinge Sø, hvorved der skabes mulighed for, at vandet fra Landkanalen kan fordele sig ud i søen når slusen er lukket og derved sikre kvælstofomsætning. Herved sikres en veldefineret vandringsrute for op og nedtrækkende havørred og smolt. Bestanden af brakvandsaborre og -gedder sikres adgang til søen gennem et af de 3 vestligste gennemgravninger af diget, da dette smalle udløb etableres med en større vanddybde en de to andre med en længde på 30 meter. En forudsætning for at projektet skal have positiv betydning for bestanden af brakvandsaborre og gedder er at den nuværende tophængte sluse udskiftes med en sidehængt 2-delt sluse. Denne bør etableres med en lukke mekanisme, indstillet således at sluseportene først lukker ved en vandstand på + 0,25 m. Herved sikres fri passage for aborre og gedder fra de brakke havområder til Røddinge Sø. Søen vurderes at kunne få stor værdi for disse arter som yngleplads og som refugium i tilfælde af indtrængning af saltholdigt vand fra Kattegat. Projektarealet bliver ca. 154 ha. Se bilag 13. Vådområdet vil omsætte kvælstof fra den del af vandet i Landkanalen der ledes ud i søen. Desuden kan vandet fra de direkte oplande syd og nord for vådområdet ledes ud over engene til søen, ved direkte afstrømning. Dræn og åbne grøfter fra oplandet syd for Landkanalen ledes rørlagt under Landkanalen til søen. Projektet vil kunne omsætte 17,2 t N pr. år af den aktuelle udledning på 43,8 t, hvoraf de 24,9 t tilføres fra Præstegårdsgrøften. Vådområdet vil have en kvælstofeffektivitet på 112 kg/ha. Projektet vil påvirke de nuværende eng- og mosearealer, der enten vil blive omdannet til sø eller vil blive mere våde, men vil skabe en ny og mere sammenhængende type natur end de nuværende forhold. 1.4.2. Løsningsforslag 2, Røddinge Sø og åbning af Lerbæk I dette forslag holdes Dyndshave Enge ude af vådområdet. Forslaget indeholder den samme sø i Røddinge og Askeby sø, men søen afgrænses mod øst af et dige placeret lige vest for afvandingskanalen med den eksisterende pumpebrønd, som bevares til at afvande Dyndshave Enge. Trykrøret fra pumpen ændres fra udledning i Landkanalen til udledning i Røddinge Sø. Arealet syd for Landkanalen ved Marienborg medtages i projektområdet, så vandløbet kan åbnes, men der ledes ikke vand fra Landkanalen til Dyndshave enge. Afvandingen af det lave areal syd for Landkanalen gennem et rør under Landkanalen blokeres og afvandingen vil ske til Landkanalen med hævet vandstand i projektområdet. Projektarealet bliver ca. 120 ha. Se bilag 14. Vådområdet vil omsætte kvælstof fra den del af vandet i Landkanalen der ledes ud i søen. Desuden kan vandet fra de direkte oplande syd og nord for Røddinge Sø ledes ud over engene til søen, ved direkte afstrømning. Dræn og åbne grøfter fra oplandet syd for Landkanalen ledes rørlagt under Landkanalen til søen. Projektet vil kunne omsætte 14,1 t N pr. år af den aktuelle udledning på 43,3t, hvoraf de 24,9 t tilføres fra Præstegårdsgrøften. Vådområdet vil have en kvælstofeffektivitet på 117 kg/ha.

4 Projektet vil påvirke de nuværende eng- og mosearealer, der enten vil blive omdannet til sø eller vil blive mere våde, men vil skabe en ny og mere sammenhængende type natur end de nuværende forhold. 1.4.3. Løsningsforslag 2a, Røddinge Sø alene På grundlag af et lodsejermøde, hvor de to projektforslag blev præsenteret, blev det besluttet, at udvide den tekniske forundersøgelse med et vådområde, der alene omfatter Røddinge sø, dvs. at åbningen af Lerbæk med det tilhørende 18 ha vådområde udelades af Projektforslag 2. Forslaget indeholder den samme sø i Røddinge og Askeby sø, som afgrænses mod øst af et dige placeret lige vest for afvandingskanalen med den eksisterende pumpebrønd. Pumpebrønden skal fortsat afvande Dyndshave Enge, men trykrøret fra pumpen ændres fra udledning i Landkanalen til udledning i Røddinge Sø. Projektarealet bliver ca. 103 ha. Se bilag 21. Vådområdet vil omsætte kvælstof fra den del af vandet i Landkanalen, der ledes ud i søen. Desuden kan vandet fra pumpen ved Dyndshave Enge og fra de direkte oplande syd og nord for Røddinge Sø ledes ud over engene til søen, ved direkte afstrømning. Dræn og åbne grøfter fra oplandet syd for Landkanalen ledes rørlagt under Landkanalen til søen. Projektet vil kunne omsætte 13,0 t N pr. år af den aktuelle udledning på 43,2t, hvoraf de 24,9 t tilføres fra Præstegårdsgrøften. Vådområdet vil have en kvælstofeffektivitet på 126 kg/ha. Projektet vil påvirke de nuværende eng- og mosearealer, der enten vil blive omdannet til sø eller vil blive mere våde, men vil skabe en ny og mere sammenhængende type natur end de nuværende forhold.

5 2. OMRÅDETS UDVIKLINGSHISTORIE 2.1. Geologisk udvikling Landskabet omkring Dyndshave enge er primært dannet under og efter den sidste istid (Weichsel). Møn er skubbet op fra Østersøen af en gletsjer fra øst, som delte sig i Storebæltsgletsjeren og Lillebæltsgletsjeren. Smeltevandstrømmen fra øst har skåret (eroderet) sig ned i underlaget og dannet den vestvendte dal. De laveste områder, Røddinge og Askeby sø, har formentlig i ældre tid været forholdsvis lavvandede ferskvandssøer dannet i dødishuller, der med tiden er delvist opfyldt ved tilgroning. Desuden har Præstegårdsgrøften efter istiden eroderet og aflejret materiale i dalbunden på sit forløb mod kysten. I nedenstående figur 1 er vist jordartskort for området omkring Dyndshave enge. Se ligeledes bil ag 7. Figur 1 Jordartskort for området ved Dyndshave enge. Oplandet består primært af moræneler (mørkorange farve), sandblandet lerjord (orange farve). Projektområdet består overvejende af ferskvandsaflejringer som tørv og gytje (gul farve). 2.2. Historisk udvikling På historiske original 1 kort udarbejdet omkring 1810 er selve Røddinge Sø kun sparsomt beskrevet. Dog ses søens oprindelige udløb på nedenstående kortudsnit.

6 Figur 2 Kortudsnit med oprindeligt afløb fra Røddinge Sø. Original 1 kort, 1810. Afvandingen af søen er muligvis påbegyndt på dette tidspunkt, men ikke fuldført. Det kan ses at Askeby landkanal endnu ikke er etableret. Figur 3 Kortudsnit over projektområdet, høje målebordsblade, 1842-1899 (arealinfo.dk). I ovenstående figur 3 kan grøftsystemet til den delvise afvanding ses. Det naturlige afløb mod nord er suppleret med et gravet vestgående afløb til slusen. Af figur 3 kan det ligeledes ses, at der har været foretaget tørvegravninger i området. Disse kan til dels i dag findes i projektområdet.

7 Figur 4 Kortudsnit over projektområdet, lave målebordsblade, 1899-1960 (arealinfo.dk). Kortudsnit i ovenstående figur 4 tyder på, at der ikke er foretaget ændringer i de afvandingsmæssige forhold i perioden mellem 1899 og 1960. Formentlig er kortet ikke opdateret, da afvandingen er ført til nuværende niveau ca. år 1935. Se bilag 2. Dele af de tidligere søer har på et tidspunkt været forsøgt dyrket, men hvor ubredt og vellykket dette har været, er uvist. I dag ligger hovedparten som afgræssede enge og mose områder. Projektområdet har lidt meget under terrænsætninger efter afvandingen, hvorved arealerne har mistet deres nytteværdi i landbrugsmæssig sammenhæng. På de historiske kort kan det ses, at engene er beliggende over kote 0,0 op til omkring kote + 1,0 m. På de nyeste kort på grundlag af fly-scanninger er terrænkoten i Røddinge Sø målt til omkring 1,75 m, dvs. at afvandingen og dræningen af området har medført en forbrænding af op til 2 m tøvejord, der er omsat til bl.a. CO 2. Ifølge lodsejere i området er der op til 15 m postglaciale aflejringer (tørv og gytje) i området ved Røddinge og Askeby Sø.

8 3. NUVÆRENDE FORHOLD I OMRÅDET 3.1. Områdebeskrivelse og ejerforhold Projektområdet henligger i dag primært som naturarealer, bortset fra mindre arealer i omdrift i den østlige ende af projektområdet. Engene i Røddinge Sø afgræsses med lavt græsningstryk. Der er ikke kendskab til evt. afgræsning af de øvrige naturarealer. Lerbæk bakker i den østlige del af projektområdet består overvejende af sumpskov. Præstegårdsgrøften løber til den østlige ende af projektområdet. Her skifter vandløbet navn til Askeby Landkanal, der er beliggende inddiget ved den sydlige dalskrænt mod de afvandede søer Askeby og Røddinge sø. Med baggrund i dels udførte opmålinger og dels terrænmodellen for området, er terrænkoten centralt i projektområdet mellem ca. -1,75 m i den tidligere Røddinge Sø del til ca. +4,5 m i den sydøstlige del. Nord for projektområdet hæver terrænet sig (relativt hurtigt) til omkring kote +17-20 m, og mod syd stiger terrænet op til ca. kote +25 m. Kun syd for Lerbæk Bakker er der lavtliggende områder, der vil kunne påvirkes af en eventuel vandstandshævning. 3.1.1. Ejerforhold Projektområdet ejes i dag af flere forskellige lodsejere. Den primære del af det mulige vådområde ved selve den afvandede Røddinge sø og Lerbæk Bakker ejes af Marienborg gods. Askeby sø er opdelt i en række mindre matrikler med forskellige ejere. 3.2. Plangrundlag og beskyttet natur Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Der er ikke udpeget en åbeskyttelseslinie efter 16 langs vandløb eller kanaler i projektområdet, på nær et mindre stræk ved slusen. Stort set hele projektområdet er lavbundsareal og desuden beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven og arealerne er registreret som mose, eng og sø. Ved slusen og vest herfor er 3 beskyttet strandeng. Af nedenstående figur 5 kan de forskellige naturtyper ses.

9 Figur 5 3-beskyttet natur og fredskov i henhold til naturbeskyttelsesloven. Skovområdet Gammel dyrehave umiddelbart nord for projektområdet samt skoven i Dyndshave eng er udpeget som fredskov, og der er som følge heraf etableret en skovbyggelinie, der omfatter hele den østlige ende af projektområdet. Figur 6 Skov og åbeskyttelseslinie i henhold til naturbeskyttelsesloven. Projektområdet er ikke beliggende i Natura 2000 område, men afvander til Natura 2000 områderne EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 84 Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord" samt Habitatområde 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Truslerne mod Habitatområdets naturværdier er bl.a. næringsstofbelastning. Dette er generelt et stort problem i det marine område, hvor der er udbredt vækst af trådalger, og dækningen af ålegræs har været faldende i en årrække. Da gennemførsel af projektet vil reducere næringsstoftilførslen til det marine område, vurderes projektet ikke at medføre negativ påvirkning i nedstrømsbeliggende Natura 2000 områder. 3.2.1. Naturvurdering Inden igangsætning af nærværende forundersøgelse af muligt vådområde har Vordingborg kommune foretaget en besigtigelse af 3 beskyttet natur indenfor projektarealet, hvor følgende vurderinger er gjort:

10 Lokalitets Nr. Naturtype Tilstandsvurdering 616-1 Mose 3, Moderat 616-2 Mose 3, Moderat 616-3 Mose 3, Moderat 616-4 Mose 3, Moderat 616-5 Mose 4, Ringe 616-6 Fersk eng 5, Dårlig 616-7 Fersk eng 4, Ringe 616-8 Mose 3, Moderat 616-12 Mose 3, Moderat 616-13 Mose 4, Ringe 616-14 Fersk eng 3, Moderat 616-15 Mose 4, Ringe 617-1 Fersk eng 5, Dårlig 621-1 Vandhul 3, Moderat 621-2 Vandhul 3, Moderat 621-3 Vandhul? 621-4 Mose 3, Moderat 621-5 Mose 5, Dårlig 621-6 Mose 4, Ringe Konklusion Samlet set vurderer Vordingborg Kommune at naturtilstanden for de 3 beskyttede områder, der ligger indenfor projektgrænsen, er moderat til ringe. Enkelte områder er vurderet som værende dårlige. 3.3. Fortidsminder I tilknytning til projektområdet er der gjort en lang række oldtidsfund, i selve projektområdet dog kun et enkelt. Der er registreret et skelet, dateret fra oldtiden. Fundet er ikke fredet. Umiddelbart nord for projektområdet ved Sølbjergvej er der en enkelt registrering, lokalitet nr. 89894, af et fredet fortidsminde, en rundhøj fra stenalderen.

11 Sydøst for projektområdet er der under lokalitet nr. 89922 ligeledes registreret en rundhøj fra oldtiden. Ovenstående oplysninger stammer fra et udtræk fra www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder. I projektområdet er der ikke etableret fortidsminde-beskyttelseslinier. 3.4. Landskab og terræn Røddinge Sø er kendetegnet som et stort fladt areal, der er placeret i et morænelandskab med markante skråninger mod nord og syd og et skovbryn mod øst. Der er ikke store terrænforskelle indenfor selve projektområdet. I Askeby Sø er der bevoksninger af ældre rød-el i sumpet terræn. Enkelte parceller er ryddet i 2010. Dyndshave Enge ligger mere skjult i landskabet, da morænebakkerne er skovbevoksede og en del af dalen ligeledes bevokset med skov. Den østlige del af projektområdet åbner sig som et fladt dyrket morænelandskab med lavninger mellem skovklædte skråninger. Lavningerne skyldes sandsynligvis sætninger i områder med tørvejord, som er omsat på grund af afvandingen. Et rørlagt vandløb ledes til Landkanalen gennem et Ø 600 mm betonrør. Samlet er landskabet et herregårdslandskab med marker, enge og mindre skove uden bebyggelse ud over Marienborg. 3.5. Jordbundsforhold Oplandet til projektområdet på i alt ca. 1.773 ha består i henhold til jordartskortet, se figur 1, hovedsageligt af moræneler, dog med mindre arealer af smeltevandssand og skrivekridt. Projektområdet består ifølge kortet overvejende af humusholdige jorder, som tørv og gytje. Det er dog sikkert, at der i Røddinge Sø og Askeby sø er et betydeligt lag af tørv og gytje, selv om der allerede er omsat ca. 2 m på grund af afvandingen. Se bilag 7. Det skal dog bemærkes, at forundersøgelsen ikke har omfattet udførsel af korte lagfølgeboringer, hvorfor der ikke er et detaljeret kendskab til lokalgeologien i projektområdet. 3.6. Afvandingstilstand og vandbalance Ved den sydøstligste ende af projektområdet løber et rørlagt vandløb, der foreslås frilagt i nærværende projektforslag. Dette vandløb løber i et Ø60 cm betonrør og løber til Askeby Landkanal umiddelbart nedstrøms station 0. Umiddelbart nord for det rørlagte vandløb afdrænes et mindre areal igennem et Ø25 cm rør. Dette ledes i dag under Askeby Landkanal og til Dyndshave enge. En del af arealerne i omdrift indenfor projektområdet er allerede i dag vandlidende om vinteren. Dette gælder udover Røddinge og Askeby sø samt Dyndshave enge også arealer i omdrift i den østlige ende.

12 Figur 7 Vinteroversvømmet areal i den østlige ende af projektområdet. 3.6.1. Visuel vurdering I forbindelse med opstartsmødet og efterfølgende besigtigelser kan det konstateres, at afvandingen af projektområdet er delvist ændret i forhold til det oprindelige landvindingsprojekt. Landkanalen fungerer stadig og fører vandet fra Præstegårdsgrøften og et rørlagt tilløb fra syd uden om Røddinge Sø, Askeby Sø og pumpestationen. Afvandingen af det lave område syd for Marienborg er ført under landkanalen for at sikre tilstrækkelig drændybde. Dette rørlagte dræn afvander desuden Dyndshave enge og munder ud i Røddinge Kanal, der er afgrænsningen mellem Røddinge Sø og Askeby Sø. Denne kanal har tidligere været afvandet til pumpekanalen, men på grund af sætninger og tilgroning er det meste af denne kanal helt uden funktion i dag. Kun den østlige del af Rødding Kanal holdes oprenset, hvorfra en tværkanal mod Askeby landkanal fører vandet til en pumpebrønd, der pumper vandet fra Dyndshave enge og den oprensede del af Røddinge Kanal til Landkanalen. Afvandingen af Røddinge Sø sker i øvrigt alene gennem de grøfter, der endnu er intakte til pumpekanalen i den vestlige kant af området. Pumpestationen, der afvander Røddinge Sø og engene ved Røddinge By pumper vandet til landkanalen lidt før slusen i diget mod Stege Bugt. Når det er højvande i Stege Bugt lukker slusen og vandet i landkanalen stuver op. I vinteren 2010-11 er der derved sket et digebrud i ådiget langs kanalen, så en eng syd for Røddinge blev oversvømmet. Digebruddet er nu lukket og diget er blevet lidt forhøjet på strækningen. 3.6.2. Beregning af eksisterende afvandingstilstand Til vurdering af de hydrogeologiske forhold i oplandet til projektområdet er der taget udgangspunkt i vandbalanceligningen: N = F + AO + AU + P + R hvor N = nedbør

13 F AO AU P R = aktuel fordampning = overjordisk afstrømning, incl. dræn = underjordisk afstrømning til bl.a. vandløb = fjernelse af vand ved pumpning = ændring i reservoiret (grundvandsmagasinet) Årsnedbøren (N) er i henhold til DMI's opgørelse for nedbørstationen 31270DK Stege for årene 1961-90 målt til 566 mm. Denne station vurderes repræsentativ for projektområdet. Projektområdet befinder sig i en nedbørsfattig del af Danmark (Storebæltsklima), så der vil være en ret stor nettofordampning om sommeren og en begrænset afstrømning fra oplande om vinteren. Der er i Bilag 6 vist oplandskort for Røddinge Sø og Dyndshave enge. Grundvandsdannelsen i oplandet skønnes at være 1 l/sek/km 2 eller ca. 31 mm pr. år. Der foregår en betragtelig grundvandsindvinding i oplandet. Under antagelse af, at der over tid ikke sker ændringer i grundvandsmagasinerne ( R), vil grundvandsafstrømningen fra oplandet være lig med grundvandsdannelsen. Der regnes med at nedbørsoverskudet i vinterperioden tilledes som overfladeafvanding og gennem drænsystemerne. Tilstrømning af grundvand sættes derfor til 31 mm fordelt over hele året i denne analyse. Ved beregninger af vandbalancen anvendes vinternedbøren for de 7 måneder oktober til april og sommernedbøren i de 5 måneder maj til september. I Bilag 4 er den målte vinternedbør opgjort til 309 mm og den målte sommernedbør til 257 mm. Der er bilaget desuden simuleret nedbørstal for en våd og en tør vinter og sommer. De opgivne nedbørsnormaler er de faktisk målte værdier for nedbøren. I Teknisk Rapport 1998-10 fra DMI /4.5.1/ er angivet standardværdier for nedbørskorrektioner, der tager hensyn til systematiske måleunøjagtigheder pga. vind og fordampning. I Bilag 4 er den korrigerede nedbør beregnet svarende til moderat læ for stationen. De anvendte værdier for fordampning er baseret på den faktisk målte nedbør. Hvis de korrigerede nedbørstal skal anvendes, skulle fordampningen også tage hensyn til den nedbør, som fordamper direkte fra plantevækst mv. uden at nå jorden. Anvendes den beregnede korrektion på 23 % for vintermånederne sammen med de målte tal for fordampning, vil den beregnede afstrømning i vandløb blive væsentlig større end den målte afstrømning for de samme vandløb. Anvendes de kendte tal for fordampningen, vil en mellemting mellem målt nedbør og korrigeret nedbør, der er ca. 11 % større end målt nedbør, medføre en afstrømning, der svarer til målte afstrømninger. Der er derfor i det efterfølgende anvendt værdierne for den målte nedbør korrigeret med + 11 %, svarende til en halvering af standardkorrektionen for de enkelte måneder. I Bilag 5 med beregning af vandbalancen for forskellige nedbørsforhold er der dog vist tal for både målt nedbør, målt nedbør + halv korrektion og for standardkorrigeret nedbør. Den årlige potentielle fordampning fra en typisk morænelerjord er ca. 460 mm. Den aktuelle fordampning er for perioden maj september opgjort til ca. 350 mm, hvor målt nedbør + halv korrektion udgør 271 mm. Derfor vil al nedbør i sommerperioden som udgangspunkt fordampe. Tilsvarende er den aktuelle fordampning (F) for vinterperioden opgivet til ca. 110 mm, hvoraf april måned tegner sig for de 50 mm. Nettonedbøren (nedbør minus aktuel fordampning og nedsivning) eller afstrømningen for oplandet kan derfor i henhold til ovennævnte fastsættes til en afstrømning i vinterperioden på 227 mm

14 uden nettoafstrømning om sommeren, altså 227mm afstrømning på årsbasis. Derudover vil der være en grundvandstilstrømning fordelt over hele året fra 31 mm svarende til en tilstrømning på 17 l/sek. til Røddinge Sø. Med udgangspunkt i det ovenstående er der i Bilag 5 vist en beregning af vandbalancen i oplandet til det mulige vådområde i Dyndshave Enge og Røddinge Sø. I Tabel 1 er det beregnede tilløb til projektområdet Dyndshave Enge og Røddinge Sø vist for målt nedbør + halv korrektion i løbet af et år. Vinter Sommer Total 1000 m 3 1000 m 3 1000 m 3 Normal nedbør 2.696 142 2.838 Våd vinter /sommer 4.950 1.582 6.532 Tør vinter /sommer 1.222 142 1.364 Tabel 1 Tilstrømning til Dyndshave enge. Vinter er oktober april inkl. (7 mdr.) I Tabel 2 er det beregnede tilløb til projektområdet Røddinge Sø vist for målt nedbør + halv korrektion i løbet af et år. Afhængigt af den endelige udformning af forbindelserne mellem Askeby Landkanal og Røddinge Sø vil kun en del af afstrømningen løbe gennem søen, mens resten vil ledes direkte til slusen. Vinter Sommer Total 1000 m 3 1000 m 3 1000 m 3 Normal nedbør 3.588 233 3.821 Våd vinter /sommer 6.966 2.218 9.184 Tør vinter /sommer 1.518 233 1.751 Tabel 2 Afstrømning til Røddinge Sø. Vinter er oktober april inkl. (7 mdr.) Fordampningen fra søen i en normal sommer vil være 400 mm, svarende til en nettofordampning på 130 mm, som søens vandspejl vil falde, hvis der ikke tilføres vand til søen fra grundvandstilstrømningen til Landkanalen. 3.7. Afstrømning Præstegårdsgrøftens opland ved Marienborg er på 849 ha. Oplandet på 228 ha syd for Marienborg afvandes desuden i et rørlagt vandløb til Landkanalen. I vandløbssystemet eksisterer der ikke måleserier af vandføringen over tid. Hydrologien i vandløbet kan derfor kun beskrives ud fra beregninger af vandbalancen i en middel vinter og en "våd vinter" svarende til ca. 25 % af vinterperioden på 7 måneder. Det danske datasæt for vandføring i vandløb har primært været baseret på målestationer placeret inde i landet. Dermed er datasættet for de kystnære områder ikke lige så præcist, og det må forventes, at der vil være en mindre variation i forhold til vandbalancen, ref. /3.7/

15 Afstrømning (l/sek/km 2 ) Vandføring i Landkanalen ved Marienborg (l/sek) Vandføring ved udløb fra Røddinge Sø (l/sek) Sommermiddel 1,0 11 18 Årsmiddel 8,3 91 150 Vintermiddel 13.5 149 240 Våd vinter (25 % af vinter) 24,8 273 447 Absolut maksimum 100 1.100 1.803 Tabel 3 Beregnede arealafstrømninger for Askeby Landkanal. Oplandet ved Marienborg er på 10,99 km 2 og 18,03 km 2 ved udløbet fra Røddinge Sø (Med projekt). Ved vinterafstrømning samtidigt med højvande i Stege Bugt sker der en stuvning opstrøms for slusen. Da landkanalen kun har et beskedent buffervolumen, kan der ske oversvømmelse af ådiget mod lavtliggende arealer. Det eksisterende buffervolumen kan beregnes til 5 m 3 /m på en 3 km strækning. Dette volumen fyldes op med middel vintervandføring i løbet af 16 timer med højvande stigende til 1,5 m uden for slusen. Når vandstanden i kanalen er højere end uden for slusen, vil vandet begynde at løbe ud, men med stigende vandstand uden for slusen kan vandstanden i kanalen stige med samme hastighed. Med projektet i Røddinge Sø vil vandet fra landkanalen kunne løbe til søen med en meget begrænset vandstandsstigning til følge, så oversvømmelse af diget kan undgås. Ved middel vintervandføring vil vandstanden kun stige 2,5 cm pr. døgn. Selv med 5 døgns højvande over kote + 0,50 m vil vandstanden i søen kun stige 12,5 cm, dvs. til + 0,38 m. Til gengæld vil alt vand fra Landkanalen fordele sig ind i søen, mens slusen er lukket og forøge kvælstofomsætningen. 3.8. Arealanvendelse Projektområdet består i dag af afgræssede enge i hele Røddinge Sø og en del af Askeby Sø, naturarealer i en del af Askeby Sø og Dyndshave Enge samt arealer i omdrift. 3.9. Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Da et hovedformål med projektet er at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor til Østersøen, beregnes i det følgende den nuværende transport af næringsstoffer gennem området, således at konsekvenserne for omsætningen af næringsstoffer ved gennemførelsen af projektet efterfølgende kan vurderes. Røddinge Sø er i forvejen udlagt som MVJ-område. Omsætningen af næringsstoffer i dette område er dog yderst begrænset, da oplandet til Røddinge Sø kun er 133 ha, hvoraf "søen" udgør ca. 90 ha. Der er således en meget lille tilførsel af kvælstof til dette store areal i den nuværende tilstand. 3.9.1. Kvælstof Transporten af kvælstof gennem et område kan opdeles på fjernoplandet og det direkte opland, da kvælstofreduktionen vurderes forskelligt for disse puljer. Projektområdet Dyndshave Enge modtager tilløb fra Præstegårdsgrøften med et opland på 849 ha og det rørlagte tilløb fra syd på 228 ha. Det direkte opland nord for projektområdet leder vandet diffust til projektområdet, men en stor del udgøres af skov. Det direkte opland syd for projektområdet leder i dag vandet til Askeby Landkanal. Drænvandet kan ledes til vådområdet i rør under Landkanalen. En stor del af oplandet syd for Landkanalen afvandes af en grøft, der afvander til Landkanalen nedstrøms for projektgrænsen mod Røddinge Sø, så det direkte opland fra syd til Dyndshave Enge er kun 25 ha.

16 Projektområdet Røddinge Sø med Dyndshave Enge modtager foruden vand fra det lille direkte opland fra nord på 71 ha og fra syd på 400 ha. Dræn og åbne grøfter fra syd, der i dag afvander til Landkanalen, føres med projektet under landkanalen til søen. Det vurderes, at 70 % af afstrømningen fra syd kan ledes direkte til søen og 30 % vil som overfladeafstrømning og infiltration gennem pløjelaget ledes til Landkanalen. Hvis kun Røddinge Sø udføres, vil vandet fra Dyndshave Enge fortsat blive pumpet, men til søen i stedet for direkte til landkanalen, så 100 % af vandet herfra vil ledes til søen. Belastningen fra deloplandene er beregnet efter nedenstående formel, som tager højde for de seneste års overvågningsresultater frem til 2005 /3/. Det gennemsnitlige årlige kvælstoftab pr. hektar nedsivningsområde (N tab ) beregnes ud fra vandbalancen for nedsivningsområdet (A i mm), andelen af dyrket areal i nedsivningsområdet (D i %) og andelen af sandjord i nedsivningsområdet (S i %). N tab =1.124*exp(-3.080 + 0,758*ln(A) - 0.0030*S + 0.0249*D) For oplandet er A sat til 227 mm/år jf. afsnit 3.6. For det direkte opland opdeles mængden af vand, der løber fra dræn til maksimalt 0,7 x nettonedbøren /3/, mens 0,3 x nettonedbøren strømmer til projektområdet som overfladeafstrømning og infiltration gennem pløjelaget. A (mm) S (%) D (%) Areal (ha) Opland via. Præstegårdsgrøften 227 4 90 849 Opland i rørlagt tilløb fra syd 227 0 60 228 Direkte opland til Dyndshave Enge 227 20 50 121 Opland til Røddinge Sø fra syd 227 40 80 210 Direkte opland til Røddinge Sø 227 17 90 233 Tabel 4 Opgørelse af data for oplande (Projektforslag 1) Kvælstoftilførslen for de tre projektforslag er beregnet i Bilag 8. Den samlede transport af N til projektområdet i Projektforslag 1 er i bilag 8 beregnet til: Kilde til N-belastning Kg N /ha / år Kg N/år Præstegårdsgrøften 29,3 24.886 Rørlagt tilløb fra syd 14,1 3.205 Opland til Dyndshave Enge 10,3 1.249 Opland til Røddinge Sø fra syd 20,5 4.308 Direkte opland til Røddinge Sø 28,2 6.569 I alt 40.215 Tabel 5 Opgørelse af kvælstoftilførsel (Projektforslag 1) Heri er ikke medregnet kvælstofudledningen fra selve projektområdet.

17 For Projektforslag 2 er kvælstoftilførslen til projektområdet i Bilag 8 beregnet til 40,7 t N/år og for Projektforslag 2a er tilførslen beregnet til 43,2 t N7år. 3.10. Friluftsmæssige værdier Projektområdet ved Dyndshave enge og Røddinge sø henligger i dag primært som naturarealer af moderat til dårlig kvalitet, og har formentlig en vis værdi som jagtområde. Området er privat og der er dermed ikke offentlig adgang. Der er mulighed for at se ud over området fra flere steder i oplandet. Projektområdet har en vis værdi for fuglelivet i den nuværende tilstand, men har potentiale til at have langt større værdi. Der er en vis opgang af havørred i Præstegårdsgrøften, men der er grundet vandløbets størrelse ikke basis for lystfiskeri. 3.11. Fugle og fisk Oplysninger om fuglelivet i området er indhentet på DOFbasen for lokaliteten Røddinge og Askeby Sø. Grågås er registreret rastende i flokke op til 50. Der er desuden registreret en del ænder i Røddinge Sø, sandsynligvis på tidspunkter med lavvandede søer på engene. Der er således registreret op til 200 gråænder og 300 krikænder, men også pibeand og spidsand med op til 20 eksemplarer. Røddinge Sø har en begrænset betydning som rastelokalitet for gæs og ænder, når den er delvist oversvømmet, men der er ikke registreret ynglende ænder og gæs. Viben optræder med op til 70 fugle i september, men er ikke registreret som ynglefugl. Andre vadefugle er også registreret i træktiden, flest hvidklirer og brushane med 8 individer af hver. Der er således ikke sjældne eller store antal af fugle i projektområdet i den nuværende tilstand. Ørred: Askeby landkanal og Præstegårdsgrøften er nævnt i den senest reviderede udsætningsplan for ørred fra DTU Aqua. Heri står: Den øverste del, Præstegårdsgrøften, har været udsat for et omfattende restaureringsarbejde i år 2009. De rørlagte strækninger er blevet fritlagt, der er foretaget genslyngninger og der er udlagt sten og grus i hele forløbet. Vandløbet blev før vurderet som uegnet for ørred, men er nu blevet et glimrende gyde og opvækstvand. Ved Sparresmindevej er der opstrøms helt tilgroet af vegetationen, mens der nedstrøms nu er et fint vandløb med et godt fald og grus og sten. Der blev elfisket på strækningen men der blev ikke fanget ørredyngel. Nedstrøms Marienborg Park er det sten som dominerer i vandløbsbunden. Næringstof belastningen er høj, idet der findes en tæt bevoksning af grønne trådalger. Her er der, foruden for yngel, også standpladser for ældre ørreder. Heller ikke her fandtes ørredyngel. Men her blev fanget både skalle og rudskalle, tillige med adskillige små gedder. Dette kan være et tegn på at Askeby Landkanal længere nedstrøms huser en god bestand af voksne gedder. Men at der er tale om afkom af optrækkende brakvandsgedder er også en mulighed. De fysiske forhold i Præstegårdsgrøften er nu så gode, at der burde kunne skabes en god selvreproducerende ørredbestand. Lgd. (fra Sparresmindevej til syd for Marienborg Park): 3,1 km, brd.: 1,2 m, dybde: 10-40cm Her udsættes 9000 stk. yngel. Brakvandsaborre: Under de nuværende forhold, er der muligvis et lille indtræk af brakvandsaborrer i Askeby landkanal i forbindelse med gydningen om foråret, men den nuværende sluse vurderes at begrænse dette. Askeby landkanal har formentlig ikke den store værdi som gydeområde for aborre, da denne foretrækker stillestående vand til gydningen.

18 Brakvandsgedde: Området vurderes ikke at have nogen værdi for bestanden af brakvandsgedder under de nuværende forhold. 3.12. Tekniske anlæg Der er relativt få tekniske anlæg inden for og i tilknytning til projektområdet. I forbindelse med forundersøgelsen har Rambøll indmålt sokkel, terræn og afløbskoter ved relevante ejendomme. På Sølbjergvej drejer det sig om følgende ejendomme. 1. Ejendom Sølbjergvej 27 2. Ejendom Sølbjergvej 25 3. Ejendom Sølbjergvej 17 4. Ejendom Sølbjergvej 15 5. Ejendom Sølbjergvej 9 Figur 8 Ejendomme på Sølbjergvej. Derudover har Rambøll indhentet drænoplysninger fra lodsejere, og ledningsoplysninger gennem ledningsregistret LER, samt foretaget indmåling af en række veje, broer m.v. Udover ovennævnte ejendomme er der følgende tekniske anlæg i og i tilknytning til projektområdet: 6. Vej i Lerbæk Bakker 7. Broer over Askeby Landkanal 8. Vej samt rørunderføring, Præstegårdsgrøften ved projektgrænse 9. Udløb af dræn fra Marienborg Park 10. Udløb af dræn fra sydøst, Lerbæk 11. Bygning ved skydebane i Lerbæk bakker 12. Pumpestation ved Lerbæk Bakker 13. Afvandingskanal på nordsiden af Røddinge sø 14. Målerbrønd til vandledning på nordsiden af Røddinge sø 15. Bro over Askeby landkanal, Røddingevej 16. Dige langs Askeby landkanal, vest for Røddingevej 17. Pumpestation, vest for Røddingevej 18. Sluse vest for Røddingevej I det følgende beskrives anlæggene i nævnte rækkefølge. ad 1: Ejendom Sølbjergvej 27

19 Ejendommen er en privat villa og har sokkelkote + 2,36 m, svarende til kældergulv. Afløbskoten fra ejendommens septiktank er + 2,20 m. Ejendommen har have mod syd stødende op til projektgrænsen. Der er målt terrænhøjde på + 0,94 m nederst i haven. Ejer af ejendommen har gjort opmærksom på at der tidligere har været indtrængende vand i kælderen. Dette vurderes at være et lokalt problem og skyldes formentlig en fordybning i terrænnet langs ejendommens sydlige facade. Etablering af et dræn herfra til vådområdet vil formentlig afhjælpe disse problemer fremover. Figur 9 Sølbjergvej 27. Foto taget fra nord mod syd/sydvest. ad 2: Ejendom Sølbjergvej 25 Ved ejendommen Sølbjergvej 25 kunne ejer ikke kontaktes og det var ikke muligt at finde en evt. septiktank. Der er målt sokkelkote på + 3,83 m. I ejendommens have ca. 18 m syd for ejendommen er målt terrænkote på + 1,95 m. ad 3: Ejendom Sølbjergvej 17 Ejendommen er en ældre privat villa i meget dårlig stand og ejer oplyste at ejendommen påtænkes nedrevet snarest. Ejer er flyttet til nybyggeri længere oppe på matriklen. Ny ejendom er beliggende med sokkelkote omkring kote + 5,0 m. Ejendommens septiktank er beliggende syd for det oprindelige hus og har dækselkote på + 1,55 m. Afstanden fra den nybyggede ejendom til septiktanken er ca. 50 meter. I ejendommens have ca. 20 m syd for den ældre ubeboede ejendom er målt terrænkote på + 0,5 m.

20 Figur 10 Sølbjergvej 17, ældre ubeboet ejendom. ad 4: Ejendom Sølbjergvej 15 Ejendommen er en privat villa. Ejer kunne ikke træffes i forbindelse med opmålingen. Ejendommen har sokkelkote på + 2,44 m. Dækslet på septiktanken er beliggende i kote + 2,20 m. Syd for ejendommens have løber en ældre markvej langs Røddinge Sø. På vejen er målt terrænkote på 1,31 m. Figur 11 Sølbjergvej 15, foto taget fra nord.

21 ad 5: Ejendom Sølbjergvej 9 Ejendommen er en privat villa. Ejer kunne ikke træffes i forbindelse med opmålingen. Ejendommen har sokkelkote på + 3,79 m. Dækslet på septiktanken er beliggende i kote + 3,87 m. Figur 12 Sølbjergvej 9, foto taget fra syd. I ejendommens have ca. 10 m syd for ejendommen er målt terrænkote på + 2,83 m. Ved Sølbjergvej 9 er registreret et el-skab sydvest for ejendommen. Figur 13 El-skab ved Sølbjergvej 9, terrænkote målt til + 0,06 m. Syd for ejendommens have løber en ældre markvej langs Røddinge Sø. På vejen er målt terrænkote på 0,23 m. ad 6: Vej i Lerbæk Bakker Der er målt en vejkote på + 1,73 på vej umiddelbart nord for broen over Landkanalen.

22 ad 7: Broer over Askeby Landkanal Der er målt koter på flere broer der krydser Askeby Landkanal. Broen ved pumpestationen ved Lerbæk Bakker har topkote på + 2,15 m og underkant på + 1,72 m. Bro ca. 140 m vest herfor har topkote på + 2,20 m og underkant på + 1,82 m. Bro nord for Klekkendevej 10, har topkote på + 2,57 m. Bro nord for Klekkendevej 12, har topkote på + 1,60 m. ad 8: Vej samt rørunderføring, Præstegårdsgrøften ved projektgrænse Der er målt vejkote på +3,32 m, top af udløbsrør er målt til +1,82 m, Vandspejl til +1,45 m og bundkote i vandløb er målt til + 0,83 m. ad 9: Udløb af dræn fra Marienborg Park Udløb af dræn fra Marienborg Park er lokaliseret og top af udløbsrør er målt til +1,15 m, Vandspejl til +1,00 m og bund af udløbsrør er målt til +0,73. ad 10: Udløb af dræn fra sydøst, Lerbæk Rørlagt vandløb fra sydøst, vandløb syd for Landevejen, udmunder i landkanalen. Top af udløbsrør er målt til +1,06 m, Vandspejl til +0,86 m og bund af udløbsrør er målt til +0,48. ad 11: Skydebane samt bygning ved Lerbæk bakker Bygningen ligger i mellem kote +0,25 og kote +0,50 m. Ad 12. Pumpestation ved Lerbæk Bakker Ved pumpestationen er målt terrænkote på -0,52 m og et vandspejl i den tilstødende kanal på 2,05 m. Figur 14 Pumpestation ved Lerbæk bakker. Ved udløbsrør fra pumpestation ved Lerbæk bakker er kote på top af udløbsrør målt til +1,14 m. Vandspejl er målt til + 0,75 m.

23 Ad 13. Afvandingskanal samt dræn på nordsiden af Røddinge sø Den nordlige gren af afvandingskanalen langs Røddinge sø modtager vand fra et østfra kommende dræn. Umiddelbart nord for start af kanalen er målt terrænkote -0,09 m. Koten på toppen af drænrøret er målt til -2,03 m. Figur 15 Afvandingskanal med vandspejl i kote - 2,10 m. Ad 14. målerbrønd til vandledning på nordsiden af Røddinge sø Umiddelbart syd for start af kanalen er lokaliseret en målerbrønd til en vandledning, formentlig vandtilførsel til en af ejendommene langs Sølbjergvej. Figur 16 Placering af afvandingskanal samt målerbrønd på nordsiden af Røddinge sø.

24 ad 15: Bro over Askeby Landkanal, Røddingevej Der er målt vejkote på +1,25 m og underkant af vejbro er målt til +0,83 m. ad 16: Dige langs Askeby Landkanal, vest for Røddingevej Der er målt topkote på nordside af diget på +1,45 m og +1,88 m. ad 17: Pumpestation, vest for Røddingevej Der er målt terrænkote ved pumpestationen på -0,31 m og vandspejl i kanalen på -2,45 m. ad 18: Sluse, vest for Røddingevej Der er målt topkote på slusen på +2,55 m og bundkote på -0,23 m. ad 19: 0,4 kw ledning fra nord til skydebane huset Der er registreret en 0,4 kw ledning fra nord ved Sølbjergvej 9 og mod sydøst til skydebane huset. ad 20: 10 kw ledning ved frilagt vandløb, Lerbæk. 10 kw ledning, 3x95 AL PEX fra området ved Marienborg løber mod sydvest og krydser det rørlagte vandløb der påtænkes frilagt.

25 4. FORSLAG TIL FREMTIDIG UDFORMNING 4.1. Beskrivelse af løsningsforslag I nedenstående afsnit beskrives tre mulige løsninger til en fremtidig udformning af området ved Røddinge Sø, Askeby Sø, Dyndshave enge og Munkeeng. Ved et midtvejsmøde mellem Vordingborg Kommune og Rambøll er der fastlagt to mulige scenarier, og de tekniske og naturmæssige konsekvenser heraf er beskrevet i afsnit 5. Se bilag 13 og 14. På midtvejsmødet var der enighed om, at et projektforslag skal omfatte etablering af Røddinge Sø og at området med det rørlagte vandløb fra sydøst skal medtages i projektområdet. Forskellen mellem de nedenstående beskrevne forslag udgøres af, hvorvidt der området ved Dyndshave Enge (Lerbæk Bakker) inddrages i projektet. På grundlag af en efterfølgende præsentation af de to løsningsforslag for lodsejerne er det blevet besluttet, at undersøge konsekvenserne af et ændret Løsningsforslag 2, hvor åbningen af Lerbæk med det derved påvirkede vådområde på 18 ha udtages. Efterfølgende er dette projektforslag beskrevet som 2a. På mødet blev det også påpeget, at et område på ca. 30 ha nord for det topografiske opland Rødding Nord er drænet til Røddinge Sø. Indflydelsen af dette opland er medtaget i denne udgave af rapporten for alle tre løsninger. I projektforslagene er taget mest muligt hensyn til forskellige rettede interesser for på den ene side havørreder og på den anden side, brakvandsaborren og brakvandsgedden. Gedden og aborren skal projektet tilgodese ved, at der skabes adgang til gydeområder, som en eksempelvis en genskabelse af Røddinge Sø vil give. Det er derfor nødvendigt at der er fri passage fra Askeby Landkanal og ind i Røddinge Sø. Samtidig skal der bevares et veldefineret forløb af Askeby Landkanal, således gydevandrende havørreder ikke trækker forkert ind i en større sø, som Røddinge Sø vil blive. Ligeledes er det essentielt for ørredbestandens selvreproduktion, at ørredyngel (smolten) på deres nedstrøms vandring mod havet ikke skal passere Røddinge Sø, hvor de vil være udsat for en kraftig (og for bestanden ødelæggende) prædation fra primært gedder. Fælles for alle tre forslag er, at området nordvest for Røddinge Sø friholdes for vandstandsændringer, og dermed også i fremtiden vil afvandes via pumpestationen ved Askeby Landkanals udløb i Stege Bugt. Pumpen vil dog et væsentligt mindre opland, da det nuværende opland reduceres med 163 ha. 4.1.1. Forslag 1, Røddinge Sø med Askeby sø, Dyndshave Enge og Lerbæk frilagt Det nuværende projektområde, Røddinge og Askeby sø samt området ved Lerbæk bakker holdes i dag afvandet ved pumpning. Området modtager drænvand fra marker nord og sydøst for området, der via afvandingskanaler i projektområdet afledes til pumpestationer. Disse pumper vandet til Askeby Landkanal. Projektforslaget lægger op til, at der foretages en blokering af afvandingskanalen, der leder til pumpestation ved slusen, ved afløbet fra Røddinge Sø og at drænvandet fra det direkte opland til projektområdet ledes ud over engene, hvor kvælstof kan omsættes. Vandstanden hæves til kote + 0,25 m DVR90, hvorved Røddinge Sø og dele af Askeby sø genskabes som en lavvandet sø med et areal på ca. 96 ha. Vandstandshævningen sker ved at afbryde den eksisterende forbindelse mellem Røddinge Sø og pumpestationen ved slusen, og der etableres et dige med en kronekote i ca. +1,0 m. Diget skal erosionssikres, således diget beskyttes mod bølgernes kraft fra en relativ stor vandflade mod øst (Røddinge Sø). Vandstanden i store dele af den eksisterende Røddinge Sø (enge) styres i dag af pumpestationen ved slusen dette vil der ved projektforslagets gennemførelse ikke længere være behov for. Endelig fjernes pumpestationen ved Lerbæk bakker i den østlige ende af den eksisterende Røddinge kanal. Projektarealet bliver 154,1 ha. Søen vil have en maksimal dybde på ca. 2 m. Der etableres 3 fugleøer i søen, Disse etableres hvor vanddybden i forvejen er lav. Disse vil kun-

26 ne anvendes som sikker yngleplads for en række fuglearter, da den omgivende vandflade sikrer mod rovdyr som f.eks ræv. Figur 17 Projektforslag 1 med Røddinge Sø, Askeby sø, Lerbæk bakker og frilagt vandløb. Et større rørlagt tilløb, Lerbæk, fra sydøst fritlægges og genslynges. Vandløbstraceét lægges terrænnært, hvorved nærliggende enge oversvømmes med kvælstofomsætning til følge. I forbindelse hermed vil dannes en mindre sø med et areal på 0,7 ha. Afløbet fra søen laves med en bundbredde på 0,3 meter, hvorved søens vandspejl i ved vinterafstrømning kan stige til kote +2,0 m. Det nye vandløb vil have et godt fald omkring 5 promille på den øverste del samt på strækket fra søen til rørunderføring ved markvejen og vil være potentielt godt gydevandløb for havørred. Der udlægges gydegrus på de ca. 450 meter med kraftigst fald. Projektforslaget medfører dannelse af 1 mindre sø, Marienborg sø, i den østlige ende af projektområdet. Denne vil have forbindelse til Røddinge Sø gennem et 3 m bredt uregelmæssigt gravet afløb der skal have bundkote i 0,0 m. Dette sikrer samme vandstand i Marienborg sø, samt adgang til søen for aborrer og gedder på gydevandring. Vandtilførsel til Marienborg Sø og området ud mod Røddinge Sø sikres via etablering af et fordelingsbygværk i Askeby Landkanal umiddelbart nedstrøms st. 0 m. Hermed fordeles kvælstofholdigt vand fra Præstegårdsgrøften ind gennem Marienborg Sø og Røddinge Sø med omsætning af kvælstof til følge. Marienborg Sø vil være lavvandet med en maksimal dybde på 0,75 m, og vil dermed være et fint gydeområde for aborre og gedder. Fordelingsbygværket konstrueres af en Ø600 brønd med en kuppelrist i toppen. Brønden etableres i siden af diget ved den vestlige bred umiddelbart nedstrøms tilløb af det genåbnede vandløb, Lerbæk. Risten forbindes med et Ø160 Uponal PVC SN8 rør, som munder ud i overrislingskanaler inde i projektområdet.