MAGASINET. DanAvl. 35 grise. DanAvl-genetikken er det stærkeste konkurrenceparameter i dansk svineproduktion. Jan. 2009 #32.

DanAvl MAGASINET Jan. 2009 #32 DanAvl-genetikken er det stærkeste konkurrenceparameter i dansk svineproduktion lær at producere 35 grise pr. årsso magasinet for danske svineproducenter

Jan. 2009 #32 DanAvl Magasinet side 03 Indhold: Per Nyby Pedersen Direktør, Hatting-KS Tlf.: 76 26 55 30 pnp@hatting-ks.dk Fremtiden i 2009 for svineproducenter og for os som underleverandør vil uden tvivl også bringe store forandringer. Vidste du? at den avlsmæssige fremgang i kuldstørrelse i DanAvl udgør mindst 4 grise pr. kuld siden begyndelsen af 1990 erne - og at dette er en meget vigtig forudsætning for, at mange besætninger i dag er i stand til at producere mere end 30 grise pr. årsso? Alt er under forandring Som svineproducent, som virksomhed, som medarbejder har alle i dagens Danmark forandringer inde på kroppen. Alt er under forandring. Det er vel i bund og grund også i orden, at tingene hele tiden kastes op i luften for at se, hvad der lander på benene igen. Men behøver det ske hele tiden? Svaret er ganske enkelt et JA. Det er nødvendigt, fordi hele vores omverden er i en stadig forandring, derfor bliver vi også nødt til at følge trop. Fremtiden i 2009 for svineproducenter og for os som underleverandør vil uden tvivl også bringe store forandringer. For alle DanAvl-Omsættere kan nævnes: Vil vores kunder (svineproducenterne) kunne modstå det store økonomiske pres, der forventes fra starten af året, eller vil resultatet blive, at en del kunder er nødt til at stoppe produktionen Vil ændringerne i DanAvl-systemet betyde, at alle vi omsættere i DanAvl får gang i salget i udlandet, så flere producenter er med til at betale for udviklingsarbejdet Hvordan vil det nære marked for avlsmateriale i Tyskland udvikle sig. Tyske sobesætninger er mere og mere en væsentlig partner i finansieringen af det danske avlsarbejde Vil de danske smågrise, sammen med de hollandske, være med til at udkonkurrere de tyske smågriseproducenter, og dermed resultere i et fald i efterspørgslen efter danske hundyr og orner. Vil Rusland få gang i økonomien igen efter det drastiske fald i rublen, således at vi kan afsætte sopolte igen til Rusland Det bliver et spændende år vi som DanAvl omsættere går i møde måske lidt for spændende. udvikling og ikke afvikling side 19 side 08 Sådan får du sæd fra de bedste ks-orner side 20 Alt er under forandring...... side 02 Så længe, jeg kan gøre en forskel...... side 04 Kernestyring på Langkærgård efter totalsanering...... side 08 Nemt at bestille Navnesæd..... side 09 Krydsningsstrategi......side 10 Sædens vej fra KS-orne til kunde...... side 12 35 grise pr. årsso hvor svært kan det være?..... side 14 Vi kan godt lære noget Down Under......side 15 Fast levering af avlssvin også i krisetider...... side 18 Alle kan få sæd fra de bedste KS-orner....... side 20 opslagstavlen...... side 22 Betaler alle nu det, de skal?..... side 24 Indtryk fra Euro Tier og Agromek 2008...... side 26 Ændret Salmonellahandlings plan for avl og opformering...... side 28 Forsiden: Danske Slagteriers og Hatting- KS formand, Asger Krogsgaard kommer i stalden så tit som muligt. DanAvl magasinet udgives af: DanAvl Billundvej 3 6500 Vojens Tlf. 75 72 41 55 Fax 75 72 46 32 jao@dansksvineavl.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Tlf. 20 74 20 08 Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. Adresseændringer: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: hhb@danavlopformering.dk, eller ring på 20 74 20 08.

Jan. 2009 #32 DanAvl Magasinet side 05 Så længe, jeg kan gøre en forskel Når jeg påtager mig en organisatorisk opgave, er det fordi, jeg gerne vil være med til at gøre en forskel, fortæller den nye formand for Dansk Slagterier, gdr. Asger Krogsgaard. Når jeg føler, at det ikke længere er tilfældet, stopper jeg. Jeg har det skidt med at være passiv. Vidste du? at genetikken kan blive den afgørende faktor, når danske smågrise for alvor skal konkurrere med hollandske på det tyske marked? ½ dag om ugen hjemme på bedriften Som nyvalgt formand for Danske Slagteriers bestyrelse og hvad deraf følger af andre poster er der mere end rigeligt at se til for Asger Krogsgaard. Han tilbringer normalt alene mindst 2 dage i på Axelborg hver uge, men prøver at have mindst ½ dag om ugen hjemme på bedriften. Asger rejser så vidt muligt hjem via Karup lufthavn hver aften, og så tager han lige en runde i stalden. DanAvl Magasinet har fået bevilget et par timers snak med Asger hjemme på Mogensgaard nogle få dage inden jul. Det starter med morgenkaffen, hvor 10 ud af gårdens i alt 12 medarbejdere nyder et solidt morgenmåltid sammen med Dorthe og Asger. Her får Asger en aktuel opdatering om bedriften, medarbejderne orienteres om bl.a. den seneste slagteafregning, og der afklares en række påtrængende spørgsmål. Til slut træffes de sidste aftaler om, hvem der skal køre hjem efter julefrokosten sidst på dagen og om bemandingen i de kommende juledage. Efterhånden som jeg har fået mere og mere organisationsarbejde, har min kone Dorthe taget over på hjemmefronten, fortæller Asger. Hun styrer den daglige drift sammen med vore tre team-ledere for hhv. sohold, slagtesvin og markdrift. Teamlederen for soholdet, Karsten Jørgensen, der tidligere har været selvstændig landmand i 10 år, fungerer som koordinerende driftsleder. Uden det hold og vore andre dygtige medarbejdere kunne tingene ikke hænge sammen. Alle samles hver dag til fælles morgenkaffe, og jeg taler så vidt muligt med alle tre teamledere hver aften. Fokus på management Som menig landmand skænkede jeg ikke avlsarbejdet i DanAvl megen opmærksomhed. Jeg tog det ligesom de fleste andre smågriseproducenter blot for givet, at avlssystemet fungerede, og at det avlsmateriale, jeg købte, var af høj kvalitet. Men jeg har altid brugt DanAvlgener og har aldrig flirtet med andre avlssystemer. Jeg har altid brugt DanAvl-gener og har aldrig flirtet med andre avlssystemer. I de første år indkøbte vi alle LY-poltene fra en opformeringsbesætning og sæden fra Hatting-KS og så fokuserede vi i øvrigt næsten udelukkende på at optimere management i bedriften. Men efter lange og grundige overvejelser besluttede vi af smittemæssige grunde i 1998 at lukke besætningen, og siden har vi selv produceret alle poltene. Vi var med i Kernestyring lige fra starten. I begyndelsen arbejdede vi med en renracet kerne, men de renracede dyr klarede sig ikke så godt i sobesætningen, og så gik vi over til Zig- Zag-produktion. Vi vurderer løbende, om besætningen følger godt nok med rent genetisk. Sobesætningen her på Mogensgaard har status af SPF+myc, mens vores anden sobesætning har konventionel status. Begge sobesætninger forsynes med sopolte fra Mogensgaard via en sektioneret smågrisestald, hvor de potentielle sopolte samles i særlige stier. Ved 70 kg overføres de til særskilte polteafdelinger i de to sobesætninger. Øjnene op for avlsarbejdet i DanAvl Først, da jeg i 2003 blev medlem af Landsudvalget for Svin (nu bestyrelsen for Dansk Svineproduktion) fik jeg øjnene op for avlsarbejdet i DanAvl og opdagede, hvor utrolig kompliceret avlssystemet er både fagligt, organisatorisk og økonomisk, forsætter Asger. Derfor tager det også meget lang tid, før man virkelig for indsigt i og overblik over systemet. Da jeg i 2005 blev formand for Hatting-KS, var jeg nødt til at gå dybere ned i detaljerne. Men først som næstformand i bestyrelsen for Dansk Svineproduktion fra 2007, hvor jeg skulle forholde mig til avlsmål og den slags, nåede jeg op på at kunne gennemskue 90 % af systemet tror jeg. Avlsapparatet i DanAvl er en verden for sig og ganske imponerende. Min vurdering er, at det er et eminent system med en flot udvikling og placering på verdensplan. Der anvendes også mange ressourcer på at holde det kørende, men trods min efterhånden gode indsigt, kan jeg ikke se, hvorledes det kan gøres mere effektivt. Dynamikken ligger i konstruktionen Dynamikken og succesen i DanAvl skyldes nemlig primært, at avlsarbejdet udføres af private landmænd for egen regning, hvor indtjeningen simpelthen afhænger af den enkelte avlers dygtighed. Det kombineres så med alle de andre funktioner som avlsledelse, opformering, KS, omsætning og eksport, der også drives af selvstændige aktører for deres egen regning. Trods de mange aktører i DanAvl, som udover at være kolleger også er konkurrenter, fungerer systemet effektivt gennem et godt tværgående samarbejde, hvor parterne respekterer hinandens opgaver og Fortsættes på næste side asger Krogsgaard Mogensgaard Søndervig Landevej 9, 6950 Ringkøbing Tlf. 2169 5111 www.mogensgaard.net Asger krogsgaard er 42 år og agrarøkonom fra Hammerum Landbrugsskole Har arbejdet som sælger i foderstofforretning i 2 år. 1991 i kompagniskab (I/S) med forældre om slægtsgården, Mogensgaard ved Ringkøbing Gift med Dorthe Krogsgaard. Uddannet kontorassistent, men siden 1995 arbejdet hjemme med gårdens regnskab, økonomi og medarbejdere Dorthe og Asger har 4 børn i alderen 9-17 år Har nu boet på gården i 12 år Organisatorisk karriere: 1996 I bestyrelsen for Vetsjyllands Landboforening som formand for Økonomiudvalget stoppede i 2002 2003 I bestyrelsen for Danish Crown 2003 I bestyrelsen for Dansk Svineproduktion (DSP) 2005 I bestyrelsen for Danske Slagterier 2005 Formand for Hatting-KS 2007 Næstformand i Dansk Svineproduktion stoppede i DSP 2008 2008 12. november, Formand for bestyrelsen for Danske Slagterier Bedriften: 1.700 søer på 2 ejendomme (1.100 med status SPF+myc hhv. 600 med konventionel status) Flytter pattegrisene ved 7 kg til 2 smågrisestalde, hvorfra de fleste sælges til 3 aftagere Opdrætter pt. selv 10.000 slagtesvin på en 4. ejendom og har nu lejet stalde så yderligere produktion 6.000 slagtesvin Driver i alt 725 ha, heraf 175 forpagtet Fortsættes på næste side

Jan. 2009 #32 DanAvl Magasinet side 07 1. Morgenkaffe på Mogensgaard 2. Dorthe og Asger Krogsgaard lytter til medarbejderne 3. Dorthe og Asger er igang med planlægningen 4. Asger på gårdspladsen på Mogensgaard 1. 2. 3. 4. interesser. Det siger sig selv, at et så decentralt sy stem forudsætter mange og detaljerede spilleregler samt mange koordinationsmøder. Jeg kan godt forstå, at den menige svineproducent ikke kan overskue systemet. Men så meget desto større ansvar hviler der på skuldrene af os folkevalgte, som har ansvaret for systemet og for at få det forklaret for vore kolleger. DanAvl er til for svineproducenternes skyld og det er ejet af dem. Derfor består vores opgave i at skabe den størst mulige avlsfremgang og få den udbredt til svineproducenterne hurtigst og billigst muligt. Jeg tror ikke, at et egentligt avlsselskab kunne gøre det bedre. Vi kommer imidlertid ikke uden om, at genetikken er vores stærkeste konkurrenceparameter i dansk svineproduktion Den nye DanAvl-strategi Men nu har vi besluttet at rulle systemet ud til udlandet. Formålet med at satse kraftigt på eksport af DanAvl-gener er entydigt at skabe en større indtjening til dansk svineproduktion generelt. Men her har vi nok ikke det optimale system endnu, og derfor arbejdes der på højtryk med en ny DanAvl-strategi. Måske ville et samlet avlsselskab omkring eksporten være en fordel men det er der ikke politisk opbakning til. I stedet må vi så udvikle en model, der baserer sig på det allerede eksisterende samarbejdsmønster indenfor DanAvl. Producenternes accept afgørende Det er altafgørende, at eksporten accepteres af svineproducenterne. De siger OK til DanAvl i Danmark men er i tvivl om værdien ved at eksportere til udlandet. Vi kommer imidlertid ikke uden om, at genetikken er vores stærkeste konkurrenceparameter i dansk svineproduktion. Producenterne ved godt, at avlssystemet er vigtigt, hvis vi skal opretholde en stor produktion og eksport af svinekød. Til gengæld frygter de, at eksporten af avlsmateriale vil være til gavn for konkurrenterne i udlandet. Men for det første forhindrer konkurrencelovgivningen i EU, at vi kan lukke for eksport med den åbne struktur avlssystemet har. Det ville vi til gengæld kunne, hvis DanAvl var et egentligt avlsselskab. For det andet har vi brug for indtjeningen fra gen-eksporten, hvis vi fortsat skal kunne finansiere et effektivt avlssystem til gavn for vores hjemlige produktion. Derfor skal eksporten være en integreret del af DanAvl således at vi kan beholde førertrøjen på rent genetisk Vi skal have finpudset hele modellen til denne situation. Vi skal have 100 % styr på eksporten, således: at vi hele tiden beholder de bedste gener for os selv, at ingen kan bruge DanAvl-gener uden at betale fuld pris for dem, at vi får den størst mulige indtjening til dansk svineproduktion på eksporten. Også til slagteriernes fordel Den nye DanAvl-strategi skal sikre vores fortsatte førerposition, og dermed er geneksporten også en fordel for vores slagteribranche. Genetik og slagtesvin skal supplere hinanden. Det er vigtigt for dansk landbrug og for Danmark at bevare en stor svineproduktion og dermed mange arbejdspladser. Det berører også mange andre brancher, som er afhængige af denne produktion, f.eks. producenter af staldanlæg, inventar, fodermaskiner, ventilation mv. De skal alle kunne se en fordel ved at blive i DK og være i førertrøjen. Slagtenoteringen Da spørgsmålet naturligt falder på den danske slagtenotering, svarer Asger: Vi er tilbøjelige til at gøre os ringere, end vi rent faktisk er. Det drejer sig jo ikke om noteringen isoleret set, men om, hvad der står på bundlinien pr. produktionsenhed for den totale produktion. Hvad har vi tjent, når afregningen er sket? Det skal rådgiverne fokusere mere på. Men vi har desværre flere handicaps i forhold til konkurrenterne, de vigtigste er: Høje veterinæromkostninger (dobbelt så høje som konkurrenternes) Høj timeløn, der dog er lav set pr. produceret kg kød pga. vores automatisering Vækst er jo nødvendig, og derfor bør der hurtigst muligt gives los for etablering af nye stalde, hvor miljøforholdene er optimale Der er selvfølgelig ingen diskussion om, at vore andelsslagterier skal kunne præstere konkurrencedygtige afregningspriser og det tror jeg, vi er tæt på nu, da udnyttelsesgraden i anlæggene nærmer sig 100 %. Men vi må se i øjnene, at nogle svineproducenter vælger at forlade andelsfælleskabet. Det er heller ikke et mål i sig selv, at alle danske svineproducenter skal være andelshavere det kan være for dyrt at stræbe efter. Til gengæld skal der være klare fordele ved at være andelshaver, som de andre ikke kan nyde godt af Vort største problem er eksporten af smågrise, som alene hjælper slagterierne i udlandet. Tyskerne har set potentialet i de danske supersmågrise, og de har store slagtesvineenheder. Desuden har de ikke så mange restriktioner på slagtesvineproduktionen, som vi har i Danmark, og de har en hurtigere offentlig sagsbehandling. Jeg er optimist! Desværre har vi i Danmark mange politiske begrænsninger af miljøhensyn. Vores største aktuelle problem er den alt for lange sagsbehandlingstid i kommunerne for miljøansøgninger. På længere sigt er den største udfordring at få løst lugtproblemerne, hvor vi endnu ikke har fundet de vises sten. Vi har jo allerede gjort meget for at begrænse udledningen af næringsstoffer det skal vi have politikerne til at høre og forstå. Vækst er jo nødvendig, og derfor bør der hurtigst muligt gives los for etablering af nye stalde, hvor miljøforholdene er optimale. Alle må erkende og respektere vores eksportværdi på næsten 27 mia. kr. p.a., som er den største enkelteksportvare sådan cirka på størrelse med udgiften til bilimporten til Danmark. Måske vil finanskrisen åbne øjnene på folk og give større forståelse for vores produktion. Fødevarebehovet fortsætter med at stige i verden og efterhånden som folk får bedre råd, vil de spise kød. Jeg er optimist og tror på et bedre politisk klima frem mod 2020 Det er min opgave som formand for brancheforeningen at forsøge at skabe bedre vilkår for svineproduktion i Danmark og at være med til at sikre og opretholde markedsadgang rundt om i verden.

Jan. 2009 #32 DanAvl Magasinet side 9 Anne-Marie Petersen Svinebrugskonsul Centrovice Tlf. 63 40 71 41 amp@centrovice.dk Resumé: DanAvl Magasinet har i 4 tidligere numre fulgt saneringen af Langkærgård ved Søndersø med 1.050 søer, tilhørende Toni og Troels Clausen. Denne gang handler artiklen om egenproduktion af polte og kernestyring. Nedenfor: Troels Clausen og driftsleder Tina Hansen Kernestyring på Langkærgård efter totalsanering Gennem Zig-Zag-produktion og Kernestyring er det på mindre end et år efter totalsaneringen lykkedes at producere sopolte, som ligger 11 indekspoint over det gennemsnitlige indeks for besætningen på Langkærgaard Avlsstrategien på Langkærgaard På Langkærgård ved Søndersø har der altid været egenproduktion af polte. Den primære begrundelse er at undgå indkøb af sygdomme. Troels Clausen peger dog også på den økonomiske gevinst. Staldkapaciteten er til stede, og hvis poltene kan laves af lige så høj kvalitet som ved indkøb, er der økonomi i at producere poltene selv. Tina Hansen, som er driftsleder, ser det også som en fordel, at der er mulighed for at skæve en lille smule til moderegenskaber og benstyrke. Zig-zag-krydsning er valgt for ikke at skulle have renracede søer i besætningen, med de ulemper det nu giver. Når der krydses efter Zig-Zag-metoden, er det hele besætningen, som er med i kernen, hvilket giver større fleksibilitet, når der skal vælges søer til løbning. Herved sikres, at der altid er polte nok. Ulempen er en smule lavere krydsningsfrodighed end produktion af LY-polte i en renracet kerne. Kernestyring Inden saneringen i 2007 blev Kernestyring brugt som værktøj til at styre udvælgelsen af avlsdyr. Det har efter saneringen været helt naturligt at forsætte med dette. Alle de indkøbte polte er oprettet i Databanken, og Tina indlæser nye indeksværdier hver uge. Rent praktisk udvælges dyrene på en løbeliste, som laves på en PDA, hvor Bedriftsløsningens Minigris ligger. De 6 søer med højeste indeks mærkes derudover vælges 2 søer i reserve. Det gøres for at spare tid på selve løbedagen. Det kan jo ske, at én af de 6 udvalgte søer ikke kommer i brunst. På løbedagen kontrolleres altid, om der er en polt i brunst, som har bedre indeks end de valgte søer. Tidsforbrug til Kernestyring Det tager ca. 10 min. at finde dyrene til avlsløbningerne og at hænge sedler op på sotavlerne. Der bruges en halv time om ugen til øremærkning af pattegrise i farestalden, plus en halv time til registrering af data i Bedriftsløsningen Svin, samt til indsendelse af data til databanken. Sædkøb Al sæd købes fra Hatting-KS. Siden juli 2008 har vi haft en fast ordre på levering af 4 doser LL og 8 doser YY sæd til levering onsdag, oplyser Tina. Indtil december 2008 har det været ligegyldigt hvilken ornerace, der blev brugt, da alle hundyr var LY. Nu hvor hundyrene både består af LY-, LLY- og YLY-krydsninger, skal der ved udvælgelsen af dyrene optælles, hvor mange portioner, der skal bestilles af henholdsvis LL- eller YY-sæd. Der skal fortsat være faste ordrer på 12 doser til levering onsdag, men nu kan det blive nødvendigt at ændre bestilling efter hvilke racer, der er behov for. Ændringen skal laves senest tirsdag formiddag for stadig at være med i den automatiske fordelingskørsel af Navnesæden. Siden den faste ordre på navnesæd er lagt ind til levering onsdag, har indekset været på 121 i gennemsnit. Indekset har svinget fra 112 til 135. Navnesæden med det højeste indeks skal bruges til hundyr med det højeste indeks for på den måde at lave nogle rigtig gode dyr til den fremtidige avl, en slags super Zig-Zag-kuld. Hvordan er det gået med avlsarbejdet? Fra de første løbninger i januar og frem til i dag (december 2008) har der været gennemført 4-6 avlsløbninger pr. uge. Tina har fundet poltene med de højeste indeks og bestilt navnesæd hjem, når de har været i brunst. Nu er det jo ikke alt, der vil lykkes i praksis. Der kan bl.a. være polte, som alligevel ikke er i brunst, når sæden er modtaget, så må der findes en anden polt. Af Zig-Zag-rapporten fra www.danavl.dk fremgår, at polte, som er løbet til avl ligger 11 indeks point over det gennemsnitlige indeks for besætningen, så udvælgelsen er gået godt. Uden Kernestyring ville det ikke have været muligt at finde dyrene med de højeste indeks. Det er ikke hensigtsmæssigt at have en fast ordre på Navnesæd, når man ikke ved, hvilke dage de gode polte er i brunst. Derfor var det gennemsnitlige indeks på Navnesæden leveret indtil juli 2008 4 indekspoint lavere, end det er nu, hvor der ligger en fast ordre. At det har været svært at styre avlsløbningerne på poltene samtidig med, at det var svært at få bestilt sæd fra de bedste orner gør, at indekset på de første egne polte ligger på 95 i gennemsnit. Der er dog ingen grund til den store bekymring, for omkring 30 % af poltene ligger med over 100 i indeks. Så der er gode polte at vælge til de fremtidige avlsløbninger. Nemt at bestille Navnesæd Kernestyring går ud på at udvælge de bedste hundyr hver eneste uge, men der skal også købes Landrace- og Yorkshiresæd ind til den rigtige pris i forhold til indekset og det skal være nemt. Køb det indeks, der er brug for Langkærgård har valgt at have en fast bestilling på 12 doser Navnesæd til levering hver onsdag nemmere kan det ikke blive. På den måde glemmer man ikke at få bestilt sæden, og den er altid bestilt til tiden. Langkærgård har opnået et indeks på 121 i gennemsnit til en pris på 87 kr. pr dose siden juli, da den faste bestilling blev lagt ind til onsdag. Det er selvfølgelig muligt at få højere indeks ved at købe Top-Navnesæd, men det er til en væsentlig højere pris. Indeks kan købes for dyrt. Et indekspoint er ca. 11 kr. værd pr. dose. Denne værdi forudsætter, at der kommer én gylt til faring for hver dose Navnesæd. Hvordan ville det have set ud uden Kernestyring på Langkærgård? Når man ikke kender indekset på hundyrene, er det jo ikke muligt at løbe dyr med de bedste indeks. Et indekspoint er 22 kr. værd i soens levetid. Halvdelen af indekset kommer fra soen. De polte, som er produceret på Langkærgård, er efter søer, som i gennemsnit ligger 11 indekspoint over gennemsnittet af besætningen. De er derfor 120 kr. mere værd pr. stk., end hvis de var lavet uden Kernestyring. Ved en udskiftning af søer på 25 % det første år, vil fortjenesten af kernestyringen således være 30.000 kr. Når besætningen når en normal aldersfordeling, vil forskellen nok ligge på 25 indekspoint mellem gennemsnittet og de bedste hundyr, hvorefter kernestyringsfordelen ved normal udskiftning på 50 % vil være 130.000 kr. pr år eller 2.000 kr. i timen. Brug sæd fra mange orner Alm. Navnesæd er derfor den mest brugte sædtype til produktion af LY- og Zig-Zag-kuld. Det betyder, at doserne kan fordeles på mange forskellige orner. Langkærgård har de seneste 12 uger købt 144 doser fordelt på 42 orner. Det svarer til 3-4 doser i gennemsnit pr orne. En enkelt orne har bidraget med i alt 14 doser svarende til 10 % af alle doser. Denne spredning på forskellige orner sker automatisk, fordi EDB-systemet har mange orner at vælge imellem hos Hatting-KS. Derfor er det vigtigt, at man ikke begrænser sit udvalg ved at sige nej til sæd fra PRRS-vaccinerede orner. Spredningen sker også, fordi KS-ornerne Jens Mortensen Kvalitetschef Hatting-KS Tlf. 76 26 55 13 jm@hatting-ks.dk Fortsættes på næste side

Jan. 2009 #32 DanAvl Magasinet side 11 udskiftes relativt hurtigt. Den gennemsnitlige brugstid for en L- og Y-KS-orne var sidste år på kun 8 måneder. Ved køb af Top-Navnesæd skal besætningsejeren selv sørge for at fravælge enkeltorner, som han ikke ønsker flere kuld efter. Valget mellem indkøb og hjemmeavl DanAvl-systemet giver svineproducenten gode muligheder for at vælge mellem hjemmeavl og indkøb af polte på et godt fagligt grundlag. Der er fordele og ulemper ved begge metoder. Det er dog godt 40 % af alle polte, der produceres ved hjemmeavl, og det ligger Hatting-KS meget på sinde, at producenterne får mest muligt ud af den indkøbte sæd. Derfor anbefales kraftigt, at der anvendes Kernestyring ved hjemmeavl af polte. Hos Hatting-KS er de bedste orner sat på springlisten til levering mandag, onsdag og fredag. Derfor er det vigtigt at forudbestille Navnesæden til disse dage. Derved kommer man med i en automatisk fordeling på lige fod med opformeringsbesætningerne. Opformeringsbesætningerne vil dog i gennemsnit kunne opnå et lidt højere indeks på grund af stordriftsfordelene. Det gennemsnitlige indeks for fordelingen mandag, onsdag og fredag kan ses på Hatting-KS hjemmeside for de seneste 3 uger. Langkærgårds gennemsnit på indeks 121 ligger som forventet meget tæt på gennemsnittet for hele Hatting-KS. Navnesæd til polte Det er en udfordring at få poltene med i Kernestyring, fordi det er svært at få dem til at passe med forudbestilling til de 3 bedste dage i ugen. Den eneste vej til at få poltene med er at registrere første brunst og planlægge løbning i efterfølgende brunst. Sæden har jo som bekendt begrænset holdbarhed. Vi anbefaler at bruge Navnesæd inden for 2½ døgn, men det vil aldrig helt kunne overholdes til polte ved levering 3 dage om ugen, når vi også tænker på, at der skal løbes med 2 doser fra samme orne. Ved den anden løbning vil sæden i nogle tilfælde være ældre end 2½ døgn. DanAvl-systemet giver svineproducenten gode muligheder for at vælge mellem hjemmeavl og indkøb af polte på et godt fagligt grundlag Sæd brugt på 3. og 4. dagen vil dog kun medføre en mindre nedgang i kuldstørrelsen, forudsat sæden har været opbevaret korrekt. Ved indkøring af en ny besætning er det særlig vigtigt at få bestilt sæd nok, hvilket kan give risiko for spilddoser. Hatting-KS er opmærksom på dette, og fremover vil det være muligt at lave en særlig aftale med Hatting-KS om overskydende doser under indkøringen af den nye besætning. Alternativer Indkøb af LY-/YL-polte Renracet kernebesætning Zig-Zag Bør overvejes ensartet somateriale (ens racesammensætning) maksimal heterosis (tilvækst, foderudnyttelse, kuldstørrelse, tomdage) maksimalt avlsniveau enkel styring minimalt arbejdsforbrug sundhedsmæssig risiko (brug karantæne) uensartet somateriale (renracede dyr i besætningen) kernebesætningen sænker heterosis på soholdet med 10-15 % avlsniveau næppe så højt som ved indkøb og Zig-Zag pga. lille kernestørrelse, selv med anvendelse af gode orner Kernestyring er en forudsætning for at opnå konkurrencedygtigt indeksniveau. vanskelig styring svært at have nødvendigt antal renracede til rådighed ved behov tab af treracekrydsningsgevinsten i slagtesvineholdet på 10-15 % af besætningen for stor kernestørrelse (> 10-12 %) er meget kostbart for lille kernestørrelse er ligeledes kostbart ingen sundhedsmæssig risiko, når etablering af overstået ensartet somateriale (alle dyr er krydsninger, dog med forskellig racesammensætning 67 % Landrace eller 67 % Yorkshire) Zig-Zag reducerer heterosis i soholdet med 1/3 avlsniveau kan nå tæt på opformering ved anvendelse af Kernestyring og gode orner enkel styring det nødvendige antal polte er let at disponere tab af treracekrydsningsgevinsten i slagtesvineholdet på 10-15 % af besætningen for stor kernestørrelse (> 10-12 %) er kostbart dog i mindre grad end ved renracet kerne for lille kernestørrelse er ligeledes kostbart den første tilbagekrydsningsgeneration er den dyreste ved etableringen af en Zig-Zagbesætning, idet både heterosis og avlsniveau vil være i bund her. I det senere forløb øges såvel avlsniveau og heterosis igen, forudsat at besætningen drives efter forskrifterne, og der anvendes Kernestyring. ingen sundhedsmæssig risiko, når etablering af overstået Anders Vernersen Sektionsleder Genetisk Forskning og Udvikling, Tlf. 33 73 26 42 ahv@dansksvineproduktion.dk Krydsningsstrategi Nogle kommentarer om hjemmeproduktion kontra indkøb af poltemateriale: Resultatet bestemmes af forudsætningerne Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling har i flere omgange analyseret økonomien ved egenproduktion kontra indkøb af poltemateriale. I alle analyserne har det vist sig, at indkøb og hjemmeproduktion enten ved Zig-Zag eller renracet kerne ligger meget tæt på hinanden ved en totaløkonomisk vurdering. Denne konklusion anfægtes dog ofte og rigtigt er det da også, at hvis man anvender andre forudsætninger med hensyn til behov for staldplads, arbejdskraft, antal løbninger/sæddoser pr. brunst osv., kan man få et andet facit end det, Borgen er nået frem til. Det bør du forholde dig til Her skal ikke følge en ny omgang udi økonomiberegning på forskellige strategier, blot en række pinde, som man bør forholde sig til ved vurdering af polterekrutteringen i sin besætning. Tilbagekrydsning på indkøbte LY ere Konklusion Hovedkonklusionen er derfor, at der ved tillæg baseret på Zig-Zag eller renracet kerne kan produceres avlsdyr med konkurrencedygtig kvalitet og til konkurrencedygtig pris ved udnyttelse af Kernestyring og indkøb af sæd fra toporner. ensartet somateriale (alle dyr er krydsninger, men med forskellig racesammensætning: 25, 50 eller 75 % Landrace tilbagekrydsning reducerer heterosis i soholdet til halvdelen af det maksimale niveau ingen selektionsmuligheder på sosiden, mindst en generation efter opformeringsdyr på modersiden, dertil evt. også et efterslæb som følge af orneanvendelsen. vanskelig styring svært at have nødvendigt antal kernedyr til rådighed ved behov tab af treracekrydsningsgevinst på 10 15 % af slagtesvinene halveret heterosis på 10-15 % af slagtesvinene for stor kernestørrelse (> 10-12 %) er ikke særlig kostbart sundhedsmæssig risiko (brug karantæne) Til gengæld er det svært at se, hvor konkurrenceevnen findes ved polteproduktion, baseret på indkøbte LY ere. Zig-Zag er næsten lige så simpelt og kan danne grundlag for langt højere avlsniveau, højere andel af heterosis og samtidig mulighed for at forskyde racesammensætningen i besætningen i retning af Landrace (for moderegenskaber, eksempelvist) eller Yorkshire (for styrke, eksempelvist). Vidste du? at flere og flere tyske slagtesvineproducenter efterspørger smågrise fra danske sobesætninger og at de er opmærksomme på, om leverandøren følger med avlsfremgangen i DanAvl?

Jan. 2009 #32 DanAvl Magasinet side 13 tema: ks Sædens vej fra KS-orne til kunde For at opretholde en smittebarierre mellem stald og laboratorium hældes sæden over i en ren plasticbeholder. Sæden kontrolleres for lugt og motilitet. Sæd med dårlig kvalitet kasseres. Sædens tæthed måles meget præcist med instrumentet Nucleocounter SP-100. DanAvl-KS-stationerne er underlagt stramme myndighedskrav og har derudover indført en række frivillige interne kvalitetskrav, der tilsammen sikrer kunderne optimale sædleverancer Alle data registreres for brug ved sædens fortynding mv. og arkiveres for evt. senere kontrol og dokumentation. Temperaturen kontrolleres nøje under fortyndingsprocessen. Der udtages løbende prøver til kontrol af sædens holdbarhed efter 3 døgn. Sædbestillinger til næste dag modtages af Kundeservice. Fantomet (springbukken), som ornen skal springe på, bringes ind i stien til ornen. Ornen kan også drives til en fælles springsti, hvor fantomet er fastmonteret. I Danmark er det mest almindeligt, at ornen springer i sin egen sti, fordi oplæringen er nemmere. Det har betydning, fordi brugstiden på ornerne i DanAvl er så kort, at der hyppigt skal oplæres nye orner. Sæden fyldes automatisk på plasticposer dose for dose, som alle mærkes med ornens eller blandingens nummer, KS-stationens navn, tappedatoen og evt. klokkeslet, KSstationens PRRS status samt evt. genetisk information fx indeks og F4 status. Sæden tilsættes antibiotikum, som krævet af myndighederne. Sæden fortyndes med fortyndingsvæske, så hver dose opfylder Dansk Svineproduktions krav til antal sædceller. *) Hatting-KS har afskaffet flamingokasserne pr. 1. januar 2009, hvilket sparer omkostninger, men det stiller ekstra krav til temperaturreguleringen ved distribution og kundens modtagelse af sæddoserne. Fantomet er udstyret med en bøjle, der beskytter sædtapperen mod, at ornen pludselig hopper ned. Sæden skal opsamles så hygiejnisk som muligt med en ren engangshandske, som ikke er skadelig for sæden. Gaze filtrerer den gelatinøse del fra, og sæden opsamles i en plastpose. Det er vigtigt, at ornens nummer kontrolleres og følger sædopsamlingen hele vejen igennem produktionen for, at der ikke skal herske tvivl om faderskabet. Sæddoserne fordeles til kunderne efter deres bestillinger, og der udskrives følgesedler for hver leverance. Data for kundens leverance sendes videre til bogholderiet for fakturering. Sæddoserne pakkes i flamingokasser*) til hver enkelt kunde. Efter pakning opbevares sædpakkerne ved 18-20 C frem til udbringning. Varevogne med temperaturstyring sikrer, at sæden ikke kommer under 15 C om vinteren, og at temperaturen ikke stiger om sommeren under udbringning til kundernes modtagerum.

Jan. 2009 #32 DanAvl Magasinet side 15 Flemming Thorup dyrlæge Dansk Svineproduktion Tlf. 33 73 2645 ft@dansksvineproduktion.dk Sunde grise ved sunde patter hos en sund so. Alt skal spille sammen for at yde maksimalt. Vidste du? at styrkevurderingen har været en vigtig del af avlsmålet siden 1996 og at gennemsnitsdyret i dag avlsmæssigt - er væsentligt bedre end gennemsnittet af de 25 % bedste dyr i 1996? 35 grise pr. årsso hvor svært kan det være? Den 19. marts 2009 holdes der reproduktionsseminar for rådgivere og svineproducenter, hvor emnet er 35 grise pr. årsso. Er vi klar til at håndtere så store kuld, og hvad mangler vi stadig at få styr på. Lær at passe 35 grise pr. årsso så er det piece of cake at passe 30. Hvorfor et seminar om 35 fravænnede grise pr. årsso? Fordi det går den vej. Reproduktionsseminaret er en eksamen for rådgiverne, der samtidig tager hul på fremtiden. I år giver det et bud på, hvad der skal til for at fravænne 35 35 grise pr. årsso. pr Selv om årsso målet ikke ender med at blive 35 grise, så vil midlerne til at nå 35 grise medføre såvel bedre velfærd som produktivitet i soholdet. I 1981 afholdt Landsudvalget for Svineavl og Produktion (nu Dansk Svineproduktion) et seminar om højere produktivitet i soholdet. Dengang blev produktiviteten anslået til at være 18 grise pr. årsso. Da det var for provokerende at tale om 25 grise pr. årsso, blev den efterfølgende kampagne kaldt 2 grise mere i 1982. Hurtigt opnåede producenterne både de 20 og ofte flere grise pr. årsso, og midt i 90-erne læste jeg i fagpressen, at vi skulle op på 25 grise pr. årsso for at overleve. Efter at først avl for totalfødte grise og senere for levende grise på dag 5 (LG5) blev en del af avlsmålet, er det gået stærkt. Gennemsnittet ligger pt. på næsten 27 fravænnede grise pr. årsso. Der stiles nu efter 30 grise pr. årsso for at følge med udviklingen. Mange producerer allerede 30 grise pr. årsso i dag, men der vil gå mange år, før gennemsnitsbesætningen når de 30 grise. Til den tid vil de bedste besætninger allerede være kommet videre. Tingene bider sig selv i halen Det går fint med at avle for flere grise pr. kuld. Men det betyder, at der skal bruges mange ammesøer, hvilket medfører at antal kuld pr. årsso falder. Samtidig risikerer vi, at antal dødfødte grise og grise døde i dieperioden vil stige. Der skal således et helhedssyn på tingene, så forbruget af ammesøer ikke eksploderer, og så dødeligheden holdes i skak. Det opnås dels ved bedre management og dels ved, at lav dødelighed er med i avlsmålet. 17 levendefødte grise pr. kuld Vi forventer 19 totalfødte grise pr. kuld eller 17,1 levendefødt gris pr. kuld i modellen. Det er en stigning på 3,5 totalfødt gris, eller 10 års avlsfremgang. Sandsynligvis kan halvdelen af de 3,5 grise hentes i de besætninger, der har mange kuld med kulørte grise, hvis de får styr på genetikken. Samme procentdel dødfødte grise Vi regner med, at avl for LG5, intensiv faringsovervågning og øget fokus på soens behov før og under faring vil holde procentdelen af dødfødte grise på 10 pct. trods den stigende kuldstørrelse. Hvem siger i øvrigt, at pattegrise skal have hver deres personlige patte? Lavere pattegrisedødelighed Procent døde inden fravænning har vi tilladt os at reducere til 12 procent. Her kan vi muligvis tillade os at være endnu mere ambitiøse. Ud over, at avl for LG5 forventes at holde niveauet stabilt trods stigende kuldstørrelse, så vil rådgivning efter Farestaldsmanualen sørge for, at den eksisterende viden kommer ud i besætningerne. Med større besætninger skal farestaldene drives sektioneret. Det sker allerede i de lande, vi konkurrerer med. Det vil reducere pattegrisedødeligheden med 1-2 pct. Endelig er der spændende resultater på vej, som viser, at de bedste søer kan passe 15 grise, uden at dødeligheden øges. I mange besætninger skal der dog udskiftes til polte med 15 eller 16 patter, før dette kan lade sig gøre. Hvem siger i øvrigt, at pattegrise skal have hver deres personlige patte? Flere kuld pr. årsso Mange besætninger opnår en flot faringsprocent, men på landsplan har faringsprocenten været højere, end den er nu. En effektiv brunstkontrol samt mere fokus på søerne før og efter faring kan forbedre resultaterne mange steder. Færre ammesøer! Hvis vi lærer at passe søerne, der i gennemsnit starter med 15 diende grise, optimalt så kan vi nøjes med 12 pct. ammesøer ved 17 levendefødte grise. Antal diedage pr. Forudsætninger vedr. 35 grise pr årsso Totalfødte pr. kuld Levendefødte pr. kuld Diende grise/so efter kuldudj. Ammeso % % døde inden fravænning Diedage pr. gris (anslået) Diegivningsdage pr. so Frav. grise pr. faring Frav. grise pr. fravænning (anslået) Gennemsnit i 2008 26,8 frav. grise/årsso 15,1 13,6 (10 pct. dødfødte) 12 (anslået) 13 (anslået) 14,3 26 28,7 11,6 10,3 Vi kan godt lære noget Down Under faring forventes derfor ikke at stige fremover. Der er et stykke vej endnu, men meget viden ligger allerede klar Imens vi venter på de mange fødte grise, kan vi vænne os til at passe mange grise i kuldet. Det vil forbedre staldudnyttelsen, og spare ammesøer. Faringsprocenten kan også hurtigt komme på plads. Hver manglende faring koster dækningsbidraget for et kuld fravænnede grise. Sektioneret drift af farestaldene øger den gennemsnitlige fravænningsvægt med 250 gram og reducerer dødeligheden. Men man skal vænne sig til, at grisene skal blive i den sektion, hvor de er født. Desuden skal også de mindste grise fravænnes eller aflives, når sektionen tømmes, ellers flyttes infektioner bare med over til de næste farehold. Målet 35 frav. grise/årsso 19 17,1 (10 pct. dødfødte) 15 12 12 26 28,6 15 13,2 Selv om Australien ikke opnår vores produktionsresultater, så har de erfaringer, som vi kan lære af, bl.a. styring af store besætninger. 400 kr. pr slagtesvin i fortjeneste Australien har ca. 220.000 årssøer. Der opnås pæne faringsprocenter på omkring 90 pct. Kuldstørrelsen er kun på 11,2 levendefødte. Det svarer til niveauet før avl for kuldstørrelse slog igennem i Danmark. Besætningsstørrelserne er på 300 til 5.000 søer (og så lige en enkelt stor besætning). Foderet er hvede, byg og soja som i Danmark, men der bruges også en del lupin, rapsskrå samt kød- og benmel. De høje foderpriser sidste år medførte, at soantallet faldt med 10 pct. På grund af en lav dollarkurs kan det ikke betale sig for udenlandske slagterier at eksportere til Australien, så lige nu tjenes ca. 400 kr. pr. slagtesvin. Så har de en chance for at fylde kassekreditten fra sidste år op. Difference 3,9 3,5 3,0-1 -2,3 0-0,1 3,4 2,9 Flemming Thorup Sundhed Australien er principielt én stor SPF-besætning, der sidst importerede svin omkring 1993. De har dog dysenteri og almindelig lungesyge. Desuden har de flere serotyper af ondartet lungesyge, der driller dem kraftigt. Polterekrutteringen medfører specielle problemer Poltene leveres løbeklare og løbes i 3.-4. brunst. Trods den høje alder ved løbning når poltene sjældent at blive immuniseret mod besætningens smitstoffer. Derfor ses højere sygelighed og dødelighed blandt grise fra første kulds søer end fra ældre søer. Fortsættes på næste side

Jan. 2009 #32 DanAvl Magasinet side 17 Sædleverance fra Pork Storcks, (grise-storkene). Én rundtur til modtagerne kan let blive på 900 km. Forfatteren i felten De høje temperaturer medfører lav foderoptagelse hos de diegivende søer, og også dét rammer de yngste søer hårdest. Af disse to grunde er australierne begyndt at opdele besætningerne, så gyltekuldene opstaldes i en separat sektion eller endda en separat besætning. En tilsvarende udvikling ses i USA. Udendørs produktion Der findes store udendørs besætninger, som drives efter radialprincippet. En udendørs besætning på 4.000 søer køber alle polte ind på én gang. Herefter lukkes besætningen i 2 år. Efter 4. kuld udsættes hele besætningen til fordel for nye polte. Der er ikke tvivl om, at fokus på management tilpasset søernes kuldnummer er i top, når der kun er et kuldnummer i besætningen ad gangen. Med en normal udsætterprocent må der være noget langt imellem søerne, når de når til 4. kuld. Management Driftslederne og ejere er generelt godt fagligt uddannede. Mange medarbejdere er fra Philipinerne, hvilket medfører sprog- og kulturproblemer. Rådgivningen er ikke gearet til at takle dette problem i form af materiale på andre sprog. Til gengæld er australierne længere end os med en målrettet uddannelse af driftslederne. Det betyder, at driftslederne er fagligt stærke, men også at de er motiverede for at blive og udvikle sig videre indenfor branchen. Undervisningsmaterialet er købt i Canada og fokuserer på såvel faglige som ledelsesmæssige kvalifikationer. Stor besætning Quality Australian Food har 6 store enheder indenfor samme hegn. Hver enhed er på 6.500 årssøer med produktion af smågrise. Én enhed benyttes til opformering, én til produktion af første kuld, og de øvrige 4 til produktion af de senere kuld. Et problem med grise, der var små ved fødsel, gav mistanke om lav foderstyrke op til faring. Der håndfodres i både drægtigheds- og farestald, så det var meget svært at undersøge, om søerne blev fodret korrekt. De opboksede søer i drægtighedsstalden var i pænt ensartet huld. Der var planer om at lade søerne gå løse i stier med gulvfodring. For tiden afprøver de forskellige flokstørrelser til løsdrift. Samtidig er de i gang med at overføre deres genpulje til en SPF-besætning ved hjælp af ægtransplantation. På sigt vil de så sanere de seks sites indenfor hegnet. Det vil kræve en stor ændring af systemet, da der totalt mangler sektionering mellem de 6 sites. Fodringsfidus Foderet leveres varmt lige fra møllen. Derfor er fodersiloerne delt i to (oppefra og nedefter). Ved levering fyldes begge halvdele op. Når den ene halvdel er blevet tømt, så kan den rengøres. Når der så leveres foder inden anden halvdel er helt tom, så tages der først foder fra anden halvdel, så den kan rengøres. Fravænningsalder De fleste besætninger fravænner grisene ved 21 til 24 dage. Der fokuseres på, at farestalden kan sektioneres, så derfor fravænnes alle grise på én gang uanset størrelse. Tendensen til høj fravænningsalder ses også i USA, hvor de 2 sidste besætninger i Smithfieldkoncernen er dimensioneret til hele 28 dages fravænning. Genteknologi Der laves forsøg med at injicere væksthormongener i søernes muskulatur, når de er ca. 6 uger inde i drægtighedperioden. Det skal ske under fuld bedøvelse, da soen skal have 3 elektriske stød for at generne kommer ind i musklernes cellekerner. Det ekstra væksthormon medfører, at grisene er større ved fødsel, og at soen danner mere mælk. Selvom man ikke kan påvise de overførte gener i grisene, så betyder den større vækst i fosterlivet, at grisene også vokser hurtigere efter fravænning. Soen føder ca. én gris mere i de følgende to kuld. Da muskelceller udskiftes efter 8 måneder. forventes det ikke, at virkningen holder mere end 2 kuld. Behandlingen er godkendt i Australien, da de ikke mener, at der er tale om genteknologi. Det koster pt. 2.000 kr. + dyrlæge og bedøvelse, at behandle én so, så teknikken har ikke fået den store udbredelse endnu. Metoden er ikke godkendt i USA, hvor de ikke kan finde ud af, hvilken instans der skal vurdere teknikken. Kødkvalitet I Australien slagtes ved meget forskellige vægte. Det betyder, at det er meget svært at sammenligne økonomien imellem besætninger hhv. slagterier. Derudover er der også individuelle kontrakter og afregning mellem svineproducent og slagteri, leverancestørrelse, prisen for indtransport. Derfor har snakketøj væsentlig indflydelse på afregningen. Generelt slagtes grisene ved baconvægt men til udvalgte kunder sælges også lettere (50 kg) eller tungere grise. Der kastreres ikke, med mindre der sælges til eksport. En efterhånden begrænset del (mindre end 10 %) af hangrisene vaccineres imod ornelugt (imunokastration). Der afregnes generelt ikke ekstra for vaccination mod ornelugt. I en undersøgelse var forbrugerne utilfredse med kødet fra 30 pct. af de testede orner. Hvis kødet var fra immunokastrerede orner, var de kun utilfredse med kødet fra 15 pct. af ornerne. Hvis kødet i stedet blev Moisture infused ved at der blev sprøjtet 8 pct. saltlage ind i kødet, var det kun 3 pct. af kødprøverne, der ikke var tilfredsstillende. Såvel ornelugt som tørhed er altså et problem. Mange slagtesvin behandles med ractopamin under opvæksten, (doping, der danner muskler) og med Paylean (Ractopamin, væksthormon) i sidste leveuge, så kødet er mere sejt og tørt end det ellers ville være. De to gange jeg fik Moisture infused svinekød, gav jeg nu kun kokken 2 kokkehuer. Vidste du? at ben- og klovproblemer har lav arvelighed og at det derfor er vigtigt at overveje, om management eller miljø kan være årsagen til sådanne problemer i besætningen? Med en kilopris under 70 kr. for pølser, så kunne dette være en dansk slagters udstilling. Med en høj afregningspris til producenterne, er der ikke ret meget avance til slagteren. Der gøres meget ud af arbejdssikkerheden. Ornen lukkes ud til drivgangen til venstre, så medarbejderne aldrig kommer til at stå foran ornen. Der er 900 lux i området, for at motivere medarbejderne til at arbejde godt. Tørke. Der blev ikke noget at høste på denne mark. Det var der heller ikke sidste år. Det bliver kørt ind som kvægfoder i stedet. Ejeren fortalte, at den manglende høst gav ham bedre tid til at passe søerne.

Jan. 2009 #32 DanAvl Magasinet side 19 Fast levering af avlssvin også i krisetider Kvaliteten af poltene er i topklasse, siger Ejner, og det gør, at jeg overhovedet ikke behøver bruge tid på at checke, om poltene er i orden, når de ankommer. jens Bach Laursen Salgschef SPF-Selskabet Tlf. 7696 4641 jbl@spf.dk Ejner Hundahl Hansen Sejlhøjvej 2, 7700 Thisted Ejner er 48 år, gift med Methe, de har to børn Driver de to ejendomme på i alt godt 100 ha + ca. 40 ha forpagtet jord Produktion og salg af 8-kggrise på 1.230 søer 3 ansatte medarbejdere 1995 Køb af ejendommen Sejlhøjvej 2 med 42 ha og 200 søer til produktion og salg af 30-kg-grise 1996 Totalsanering af besætningen til SPF-status 1998 Etablering af sektionering og oprettelse af karantæne-/indslusningsrum til polte 2006 Køb af Holmgård med 60 ha 0,5 km fra Sejlhøjvej 2 2007 Indvielse af nyt anlæg til 1230 søer til produktion og salg af 8-kg-grise Tre ting har været afgørende for succes hos Ejner Hundahl Hansen: 1 En vellykket sanering med etablering af et velfungerende karantænerum. 2 Fastholdelse af rekrutteringsstrategi med indkøb af højtydende avlssvin fra DanAvl. 3 Godt samarbejde med den faste leverandør af sopolte og med den faste aftager af 8-kg-grise. Valgte udvikling frem for afvikling På grund af den meget anstrengte situation for svineproduktionen i øjeblikket ville nogle svineproducenter nok overveje at skære ned på indkøbet af sopolte eller måske helt opsige den faste leveringsaftale på avlssvin, ja, evt. helt nedlægge produktionen. Hos Ejner Hundahl Hansen har man valgt den stik modsatte strategi. Ejner stod i 2005 i en situation, hvor han overvejede, om han skulle udvikle eller afvikle sin svineproduktion. I starten af 2006 midt i overvejelserne blev en naboejendom, Holmgaard, sat til salg. Ejner så her muligheden for både plads-, produktions- og arealmæssigt at kunne etablere en rentabel virksomhed, så derfor faldt hans valg på udvikling Saneringen Da muligheden for at købe naboejendommen Holmgaard opstod, startede planlægningen af et projekt til 1.230 søer med salg af 8-kg-grise. Efter en udbudsrunde faldt valget på et byggefirma med lokale håndværkere. Inventaret blev leveret af Egebjerg og ventilationen af Skold. Ejner udtrykker stor tilfredshed med alle leverandører til projektet. Efter at den gamle sobesætning på Sejlhøjvej var blevet sat ud, blev staldene ændret til karantænerum med fire separate afsnit. Her godt 1 år efter saneringen er vi nået op på 31,2 grise pr. årsso, siger Ejner med tilfredshed i stemmen. For Ejner er gode produktionsresultater ikke noget nyt. I den gamle besætning på 200 søer blev der fravænnet 30 grise pr. årsso. Et godt resultat skabt af dygtigt management, dygtige medarbejdere og løbende indkøb af sopolte fra en DanAvl- opformeringsbesætning. Fast aftale om indkøb af kvalitetsgener fra en DanAvl Ejners motto er: Du kan ikke spare dig ud af krisen! og han lever fuldt ud op til sit motto. Det nytter ikke at slække på kvaliteten eller at gå på kompromis med sine principper det koster dyrt i sidste ende. Derfor har Ejner et upåklageligt samarbejde om levering af polte fra DanAvl-opformeringsbesætningen ROS- VANG tilhørende, Anders Christiansen. Han får leveret ca. 500 polte pr. år med fast leverance hver 12. uge af 3 x ca. 45 polte pr. gang med en aldersfordeling på 14, 18 og 23 uger. Efter karantæneperioden på minimum seks uger transporteres der 45 polte til sobesætningens indslusningsafdeling. Her bliver sopoltene løbet, og først efter 8 uger bliver de overført til drægtighedsstalden. Vi betragter også indslusningsafdelingen som en slags karantæneområde siger Ejner og tilføjer: Det giver en god stabilitet i besætningen, når sopoltene ikke overføres direkte fra det godkendte karantænerum til løbeafdelingen, hvor der jo også går andre søer, der skal løbes. Den faste aftale er med til at sikre, at der altid er tilstrækkelig med sopolte i forhold til den normale udskiftning i besætningen. Kun på den måde kan vi undgå tomme farestier. Efter indkøringen af besætningen vil udskiftningen komme til at ligge et sted mellem 50 60 %. Griseringsaftale om 8-kg-grise Lige fra starten har Ejner troet på projektet og allerede inden de første smågrise så dagens lys, havde Ejner flere emner, der gerne ville aftage hans grise. En af de første, der hørte om projektet, og som kendte til Ejners indstilling til kvalitet og sundhed, var hans nuværende aftager, Bjarne Nielsen, Vestbo, Hjardemål ved Hanstholm. Det første, han sagde, var Så vil jeg have de grise!. Dygtige medarbejdere Uden gode folk ingen succes og dermed ingen produktionsfremgang. Uden gode folk, er der ikke overskud til at hente ny viden til sig og dermed ingen produktionsudvikling og produktionsudvikling er vigtigt, siger Ejner og tilføjer, gode produktionsresultater er fundamentet for en rentabel produktion. Vi har f.eks. deltaget i projektet SoLiv, hvor der bl.a. har været meget fokus på huldstyring som redskab til forebyggelse af skuldersår. Ved at deltage i det projekt har vi fået nogle gode redskaber, som hjælper os til at eliminere problemer med skuldersår. Jeg kan derfor kun opfordre andre svineproducenter til at søge mest mulig viden på området. Vi har her på bedriften erfaret, at viden skaber resultater, og vi har naturligvis fokus på alle områder, der kan optimere produktionen. Hjemmeblandet foder Ejner er godt tilfreds med, at han valgte at investere i et anlæg til hjemmeblanding af foder. Jeg har været heldig og købt råvarerne til de rigtige priser. Jeg er derfor ikke blevet så hårdt ramt af de høje foderpriser som andre svineproducenter, slutter Ejner. Krydsningssopolte fra DanAvl giver høj produktivitet Ejner Hundahl Hansen sammen med forfatteren (tv.) og SPF-salgskonsulent Gert Larsen (th.) i udleveringsrummet til 8-kg-grise Hjemmeblanding af foder har været en god investering Produktionsresultater på Holmgaard 2008 Juli kvartal Oktober kvartal Kuld pr. årsso inkl. gylte 2,28 2,27 Levendefødte pr. kuld 14,8 14,9 Fravænnede pr. kuld 13,8 13,8 Fravænnede grise pr. årsso 31,4 31,5 Døde indtil fravænning % 7 7,2 Faringsprocent 93,4 91,2 Omløberprocent 2,2 6,2 En af de nye søer - indsat efter sanering