Kim Schrøder Nyhedsmedier og demokratisk deltagelse Center for Magt, Medier og Kommunikation RUC Kulturstyrelsens Årsmøde 8. oktober 2015
Brugernes nyhedslandskab: Hovedmedierne: nyhedsbrug i Danmark 2013-2015 90% 80% 70% 60% 50% 40% 2013 2015 30% 20% 10% 0% TV-nyheder Radionyheder Trykte aviser Aviser online TV/radio online Sociale medier
Hovedmedierne: nyhedsbrug i Danmark 2015 Alder 18-24 25-34 35-44 45-54 55+ 36% 52% 48% 45% 65% Social media Websites/apps of TV and radio companies 47% 43% (2013=31%) (2013=35%) 18-24 25-34 35-44 45-54 55+ 35% 38% 46% 52% 48% Websites/apps of newspapers Television news bulletins or programmes (2013=54%) 18-24 25-34 35-44 67% 45-54 (2013=80%) 55+ 58% 18-24 25-34 35-44 45-54 55+ 52% 52% 56% 64% 61% 59% 55% 63% 75% 77%
Daglig mediebrug til information og underholdning (13-23 år 2010-2014) Kilde: DREAM-rapport, Danske unges medie- og museumsbrug(2015) 80% 70% 68% 60% 50% 47% 40% 38% 2010 2014 30% 27% 22% 26% 27% 20% 10% 12% 13% 12% 11% 11% 0% Tv Radio Bøger Avis Få nyheder Film
Virkeligheden bag tallene Hvordan ser den virkelighed ud, hvor disse statistiske tal bliver til? I danskernes hverdag, hvor mange enkeltindividers brug af nyhedsmedier aggregerer til de viste brugstal Magtbalancen mellem nyhedsplatforme og formater er et produkt af de mange enkelthandlinger i hverdagen Hvordan ser disse hverdagspraksisser så ud?
Hvordan kan man undersøge individers nyhedsmediebrug Voresløsning: En kvalitativmetodologiintegreretmed en statistisk generaliseringsprocedure(q-metode) Projekt i forlængelse af COST netværket Transforming Audiences, Transforming Societies(2010-2014) 12 deltagerlande Tyskland, Belgien (flamsk), Belgien (fransk), Holland, Polen, Danmark, Kroatien, Portugal, Spanien, Israel, New Zealand, Canada Feltarbejde med 36 deltagere og 36 nyhedsmedieplatforme og formater Samarbejde med Christian Kobbernagel, Roskilde Universitet
Hvordan integrerer man det kvalitative og det kvantitativer? Kvalitativ inspiration: Dybdeinterview: A-day-in-the-life med nyhedsmedierne Tænk-højt under kort-puslelegen Kvantitativ inspiration: Q-metode finder typologier i små stikprøver med faktoranalyse Kort spørgeskema: deltagernes politiske engagement og deltagelse Hvorfor integrere? Analytisk generalisering i rent kvalitativ analyse er uigennemsigtig 12
Oversættelse fra kvalitativ til kvantitativ Kirsten s kort-pusleleg
36 nyhedsplatforme og formater på Q-kortene TV nyheder og aktualitet/debat(på TV-apparat eller en anden teknologi) 8 nyhedsmedier Radionyheder og aktualitet/debat(på en radio eller en anden teknologi) 3 nyhedsmedier Trykte aviser 6 avistyper(kvalitet, tabloid, regional, lokal) Avisers og public servicemediers nyhedshjemmesider(på computer eller et mobilmedie) 9 nyhedsmedietyper Nyheder på sociale medier(på computer eller et mobilmedie) 5 typer Andre nyhedsmedier 5 typer
Danskerne danner 6 nyhedsmedie-repertoirer R1: Ivrig online-nyhedsbruger R2: Public-service nyhedselsker R3: Den tværmediale overblikker R4: Den konventionelle Netværker R5: Den professionelle/intellektuelle netværker R6: Traditionel aviselsker
R1 Ivrig online-nyhedsbruger Top 2: Online nyhedsmedier Landsdækkende online-kvalitetsavis Født-online nyhedsmedier Top 3-5: Online nyhedsmedier Public service-nyheder online YouTube Internationale online nyhedsmedier Signalement:foretrækker onlinenyheder fra både traditionelle og fødte-online nyhedsmedier. Top-10 errent online, bortsetfraden tryktegratisavis, og omfattertraditionellenyhedsmedieronline, socialemedier, aggregatorer, email og blogs. TV-og radionyhedergives lavprioritet, tætpå ikke-brug. Haret vistinternationaltudblik. Kvalitetsbevidst: landsdækkendekvalitetsavisernr. 1; public service online ernr. 3; internationaleonline ernr. 5.
Top 2: Public-servicemedier Public service-radio Online public service-nyheder R2 Public-service nyhedselsker Top 3-5: Public service-medier og trykt avis Landsdækkende online kvalitetsavis Public-serviceTV-nyheder public service tekst-tv Signalement: 7 nyhedsmedier i Top 10 er public service-medier, 6 af dem er TV/radionyheder, 1 er online. Glad for radionyheder(nr. 1). Alle i Top-10 er traditionelle nyhedsmedier. Sociale medier er perifere som nyhedsmedier. Not at all averse to familiar online news sources. Tend towards quality-conscious PSB online+broadcast; national quality newspaper online; Current affairs TV + Radio.
R3 Den tværmediale overblikker Top 2: Tabloidavis online; 24-timers TV-nyhedskanal Top 3-5: Public-service TV-nyheder Facebook-nyheder Tekst-TV Signalement: Gårefterhyppigeopdateringerafnyhedsbilledeti de korte og lette nyhedsformater, på en varieret række af teknologiske platforme, hvortv formaterdominerer. Trykteaviserermere i baggrunden af repertoiret, mens onlineaviser sipller en central rolle (nr.1). En vis interesse for baggrund og dybde(tv aktualitetsprogrammer somnr. 6 and 9). Public-serviceformaterernr. 3, 5, 6, 8. Aviseri tryktelleronlineudgaveernr. 1, 7, og 8.
R4 Den konventionelle Netværker Top 2: Landsdækkende trykt kvalitetsavis Andre sociale medier(end Facebook og Twitter) Top 3-5: Internationale TV-nyheder Public-service TV-nyheder Facebook-nyheder Signalement: Et alsidigt nyhedsrepertoire(jf. R1), kendetegnet ved forskellige strategier for nyhedsbrug: Med den landsdækkende kvalitetsavisi front, og public-service TV-nyheder somnr. 4, finder de nyheder gennem deres netværk på nettet(nyheder på/fra sociale medier). En andenstrategigårudpå at fånyhederfrastore nationale og internationalenyhedshuse, herundernyheds-aggregatorer(nr. 10). Traditionelle nyhedsmediers onlineudgaver er lavt placeret.
R5 Den professionelle/intellektuelle netværker Top 2: Nyheder på Facebook Radio aktualitetsprogrammer Top 3-5: Fagblade TV-debat og aktualitet(seriøs) Nyheder på Twitter Signalement: Nyhederpå socialemedierspiller en hovedrolle, hvor Twitter er usædvanlig i en dansk sammenhæng. Forskellen ift. R4 har især at gøre med vigtigheden af aktualitetsprogrammer på TV og i radio for radios vedkommende signalerer det P1-lytter (eller Radio 24/7). Den høje rangering af fagblade er også noget særligt. De mere almindelige nyhedsmedier kommer i anden række.
R6 Traditionel aviselsker Top 2: Trykt gratisavis Landsdækkende trykt kvalitetsavis Top 3-5: Lokal trykt ugeavis Lokalt dagblad Public-service TV-nyheder Signalement: Nyhedsbrugen domineres af trykte nyheder landsdækkende og lokale aviser, der omfatter både betalte og gratis aviser. Aviserne suppleres med public service TV-nyheder, efterfulgt af supplerende nyhedsmedier som Regionale nyheder og TV-aktualitetsprogrammer, samt to netbaserede nyhedstjenester(email-varslerog nyhedsaggregatorer). Bortsetfradisseto personaliserede netnyhedsmedier, glimrer netbaserede nyhedsmedier ved deres fravær såvel traditionelle nyhedshuse som sociale medier.
Online-interaktivitet på sociale medier og politisk deltagelse Sociale medier i Top-5 Vigtighed af onlinediskussioner ifm. nyheder Deltagelsei politiske aktiviteter R1: Ivrig onlinenyhedsbruger YouTube Middel Høj R2:Publicservice Ingen Lav Middel nyhedselsker R3:Tværmedial overblikker Facebook Høj Lav R4: Konventionel Netværker R5: Professionel /intellektuel netværker 1. Andre 2. Facebook 1. Facebook 2. Twitter Lav Lav Lav Høj R6: Traditionel aviselsker Ingen Lav Middel
Hvilket nyhedsmedieunivers er danskerne (mest) fælles om? Fælles nyhedsplatforme 2014 Antal forekomster i Top-5 (N=36) Public-service TV-nyheder 26 Landsdækkende kvalitetsavis online 19 Nyheder på Facebook 16 Landsdækkende trykt kvalitetsavis 14 TV-debat og aktualitetsprogrammer (seriøse) 10 Landsdækkende tabloidavis online 10 Regionale TV-nyheder 9 Landsdækkende public-service radionyheder 9
Hvad siger nyhedsbrugen om medierne som demokratiske ressourcer? Public-service nyhedsmedier Lande med højt forbrug af public-service nyhedsmedier har et højere vidensniveau for samfundsmæssige spørgsmål (Curran et al. 2009) Sociale medier til nyheder Folk der bruger sociale medier til nyheder kommer i berøring med en større mangfoldighed af nyhedsmedier end de ellers ville have gjort Frygten for Ekko-kammer -effekten er formentlig ubegrundet
Tak for opmærksomheden!