Brugervejledning til HASTRID

Brugervejledning til HASTRID 1

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vd.dk Notat Dato Forfatter Udgiver AFJ, JE1, HOL Vejdirektoratet Dokumenthistorik Status Version Ændringer Sider Forfatter Dato Udkast 11.09.2014 Dokumentnavn: SAP opgavenr.:

3 1.3 Vejnet De forskellige dele af vejnettet oprettes eller korrigeres af Hastrids systemadministrator. I vejnettet skelnes mellem forskelige vejdele, som beskrives med et nummer. Nedenstående figurer (figur 1) viser hvordan vejdele nummereres. I opbygningen af vejnettet indgår nedenstående begreber. Efterfølgende gennemgås et eksempel på, hvordan disse begreber kan benyttes i vejnettets konfiguration, og hvordan disse oprettes i Hastrid. Segment Punkt Snit Målepunkt Figur 1: opbygning af vejnet i HASTRID Målepunkt De indlagte målepunkter angiver den eksakte placering af hver enkelt måleenhed, der skal benyttes i målingen for et snit. Et målepunkt skal defineres med ID, Vejnr, Vejdel,

4 Kilometer, Meter, Retning og spor. Derudover kan der valgfrit angives en Beskrivelse samt en Mastra-Snitid. Punkt Et punkt definerer endepunkterne for et segment. Punkter er ikke retningsbestemt, og kan dermed benyttes som endepunkter for segmenter i begge retninger. Et punkt er i Hastrid defineret ved et Punkt_ID,, Vejnr, Vejdel samt Kilometer og Meter. Der kan valgfrit angives en Beskrivelse. Snit-målepunkt Til hvert segment skal der tildeles et eller flere snit, som defineres med Snit_id, Vejnr, Vejdel, Kilometer, Meter og Retning ligesom der valgfrit kan angives en beskrivelse. For hvert af disse snit skal der specifikt angives, fra hvilke målepunkter, trafikdata til dette segment skal hentes. I det enkelte snit specificeres også hvordan data fra disse punkter skal benyttes. I visse tilfælde kan det f.eks. ved antalstællinger være nødvendigt at trafikdata fra én måleenhed skal fratrækkes trafikdata fra en anden måleenhed, hvis placeringen af disse i forhold til hinanden påkræver dette. Snit hastighed For hvert snit defineres en referencehastighed, der angiver den fri hastighed ved dette snit. Referencehastigheden benyttes i beregninger af enkelte nøgletal, eksempelvis ved beregning af forsinkelse på en strækning. Som standard anvendes hastighedsgrænsen. Det er muligt at specificeret periodiske hastighedsgrænser med en fra dato og en til dato, hvilket f.eks. kan være nødvendigt i perioder med vejarbejde. Segment Et segment er en vejstrækning, typisk af flere kilometers længde. Segmentet er altid defineret i én retning. En given vej vil altså være delt op i to serier af segmenter, én i hver retning. Segmenterne i en serie hænger sammen i endepunkterne, således at vejens længde svarer til summen af segmenternes længde. Segmenter er typisk defineret, så trafikken er den samme i hele segmentets udstrækning; altså bør der ikke være til- og frakørsler indenfor et segment. Et segment er i Hastrid defineret ved et Segment_id, beskrivelse, Fra Punkt, Til Punkt og en Segment Længde. Rute En rute er en strækning i én retning på en vej. Typisk vil en rute omfatte en hel vej. En rute er i Hastrid defineret med et Rute_id, Beskrivelse samt en længde. Vejnet Et vejnet er en samling af ruter. Begrebet er indført for at have mulighed for at have den samme fysiske vej repræsenteret med flere forskellige konfigurationer der kan være forskelle i vejens segmentering, eller hvilke detektorer, der er tilknyttet vejen. Et vejnet er i Hastrid defineret med et Vejnet_id, Beskrivelse og om det er Aktivt (modtager data)

5 I de følgende afsnit bliver oprettelsen af de enkelte dele af vejnettet gennemgået. Som eksempel oprettes et segment i vestgående retning på motorvej M60 mellem to tilslutningsanlæg <62> Kolding Ø og <63> > Bramdrupdam. Strækningen fremgår af Figur 2. Figur 2: Vejstrækning benyttet i eksemplet For at definere segmentets endepunkter, oprettes et punkt ved hvert af de to tilslutningsanlæg. Trafikdata til segmentet baseres på 3 målepunkter ved tilslutningsanlæg 63, hvoraf den ene måler frakørslen, mens de andre to måler hvert af de to spor i vestlig retning (-). Målepunkterne tilknyttes et snit, der placeres mellem de to tilslutningsanlæg og det er dette snit, der lægges ind under segmentet. De benyttede dele i dette eksempel er vist i Figur 1.

6 1.3.1 Målepunkt Et målepunkt indlægges ved at holde musen over fanen Vejnet i øverste højre hjørne og vælge Målepunkt. Der klikkes på knappen, Opret nyt Målepunkt, hvorefter der fremkommer et nyt vindue, som vist i Figur 3. Målepunkts ID er den direkte reference til de eksterne systemer, hvorfra data kommer. Kilder til Målepunkts ID er er pt: Trim systemet Steria systemet DOC/DOS systemet Diverse ANPR (Automatic NumberPlate Recognition) systemer Hvis én af disse leverandører af data laver om på deres målepunkts ID er, skal felterne ændres tilsvarende i Hastrid systemet af systemadministratoren. I Mastra Snitid kolonnen angives tælleenhedens TRIM spole-id fra Mastra databasen. Dette er systemets reference til data i Mastra systemet. Det er kun Trim-spoler, som Mastra systemet leverer antalsdata for, da disse er mere pålidelige end dem, der fås fra realtidssystemet. Figur 3: Oprettelse af Målepunkt Efter afsluttende indtastning i felterne, gemmes på kan til enhver tid fortrydes på 1.3.2 Punkt, hvorefter alle felter slettes., og næste målepunkt kan defineres. Der Et punkt oprettes ved at holde musen over fanen Vejnet i øverste højre hjørne, hvorefter der klikkes på Punkt. Der klikkes på knappen Opret nyt Punkt, hvorefter der fremkommer et nyt vindue, som vist i Figur 4. Figur 4: Oprettelse af Punkt Efter afsluttende indtastning i felterne, gemmes på 1.3.3 Snit målepunkter, og næste punkt kan defineres. Et Snit kan oprettes ved at vælge Snit målepunkter når musen holdes over fanen Vejnet. Herefter klikkes på Opret nyt Snit og der fremkommer et nyt vindue, hvor ID, beskrivelse samt placering specificeres.

7 Når disse oplysninger er gemt, bliver det muligt at indlægge de enkelte målepunkter under dette snit, hvilket er vist i Figur 5. Målepunkterne skal være oprettet i forvejen, og det er kun nødvendigt at indtaste Id samt Faktor kolonnen. Der søges automatisk på eksisterende målepunkter efter indtastning af de to første tegn i Id kolonnen. Faktorkolonnen bliver kun benyttet ved antalstællinger, og ved angivelse af hhv. 1 og -1 specificeres om trafikdata fra det enkelte målepunkt skal lægges til eller trækkes fra i det pågældende snit. Figur 5: Oprettelse af Snit målepunkter Efter indtastning i de to felter gemmes på, og det bliver muligt at indlægge flere målepunkter. Når alle målepunkter er lagt ind på snittet, klikkes på luk vindue i øverste højre hjørne, og næste snit kan oprettes. 1.3.4 Snit hastigheder Referencehastigheden for et snit defineres ved at holde musen over fanen Vejnet og vælge Snit Hastigheder. Da snittet allerede er oprettet søges efter det pågældende snit ved at indtaste ét eller flere søgekriterier og klikke på Søg eller taste F9. Når det ønskede snit er fundet klikkes på, og det bliver muligt at definere referencehastigheden i én eller flere perioder. Figur 6: Definering af Snit hastigheder. Hvis Til dato ikke udfyldes, er det blot angivet at denne hastighed er gældende fra og med denne dato. I tilfælde af, at hastighedsgrænsen skifter inden for et snit, må en referencehastighed estimeres ud fra de to hastighedsgrænser og hvor på snittet ændringen finder sted.

8 1.3.5 Segment Et segment oprettes ved at holde musen over fanen Vejnet hvorefter der vælges Segment. Der klikkes på knappen Opret nyt Segment og der fremkommer et nyt vindue, hvor det er muligt at indtaste de nødvendige oplysninger. Fra punkt og Til punkt skal være oprettet i forvejen, og det ønskede punkt fremfindes automatisk efter de første bogstaver eller cifre er indtastet. Figur 7: Oprettelse af Segment og definering af underliggende snit Efter oplysningerne om selve segmentet er indtastet, gemmes på, hvorefter det bliver muligt at definere et eller flere snit, som skal ligge under dette segment. Disse snit skal være oprettet i forvejen, og som ved angivelsen af punkter fremfindes det ønskede snit automatisk ud fra de første indtastninger. I ovenstående eksempel indlægges blot et enkelt snit under segmentet, og i sekvens kolonnen angives blot segmentets navn, der her blot angiver Fra punkt og Til punkt. I mere komplicerede konfigurationer er det dog muligt her at angive en mere specifik forklaring, ligesom det er muligt at angive de enkelte snits specifikke længder. Efter indtastning i de nødvendige kolonner gemmes på, og det bliver muligt at indlægge flere snit.der kan til enhver tid laves ændringer i konfigurationen ved at klikke på. 1.3.6 Rute En rute oprettes ved at holde musen over fanen Vejnet, hvorefter der vælges Rute. Der klikkes på knappen Opret ny rute, og der fremkommer et vindue, hvor det er muligt at definere ID, beskrivelse samt en længde. Herefter er det muligt at definere hvilke segmenter ruten skal opbygges af, samt i hvilken rækkefølge. Segmenterne skal være oprette i forvejen, og Hastrid søger selv efter tilgængelige segmenter efter indtastning af de første cifre er indtastet.

9 Figur 8: Oprettelse af rute samt definering af hvilke segmenter, den skal opbygges af Vejnet vil typisk blive oprette systemmæssigt, og altså uden om brugerinterfacet. 1.3.7 Søgning på dele af vejnet De enkelte dele af det indlagte vejnet kan fremfindes vha. HASTRID s søgefunktion. For hver af de benyttede begreber under fanebladet Vejnet, fremkommer øverst en søgemulighed, hvor relevante søgekriterier kan angives. En vejdel kan fremfindes ud fra søgekriterer angivet på den pågældende vejdels aggregeringsniveau, men for snit-målepunkt, segment og rute er det også muligt at angive søgekriterier på det underliggende nivueau. Eksempelvis er det muligt at fremfinde et segment, ud fra angivelsen af et bestemt snit, der tilhører dette segment, ligesom det er muligt at fremfinde en rute, ud fra angivelse af et segment, som denne rute er opbygget af. Det er muligt at få hjælp til at udfylde et felt med søgekriterier ved at dobbeltklikke på dette felt. Et vindue med en mere avanceret søgefunktion, som vist i Figur 9, vil dermed fremkomme, og der kan dermed angives mere specifikke kriterier for, hvad vejdelen skal indeholde. Figur 9: Boks med hjælp til udfyldelse af felt med søgekriterier

10 1.2 Rapporter Under fanen Rapporter, er det muligt at udtrække en lang række historiske oplysninger omkring trafikken på vejnettet. Der findes 3 forskellige udtræk: Tidsinterval vs. nøgletal Dette udtræk giver direkte de ønskede nøgletal for en given periode. Dette udtræk er det eneste, hvor der kan hentes flere nøgletal i samme udtræk, og det kan enten vælges at aggregere over strækninger eller både over strækninger og dage. Dette udtræk er ydermere den hurtigste måde at frembringe en ønsket grafisk fremstilling af en tendens på en vejstrækning, idet der kan bestilles en graf i PDF format. Tidsinterval vs. strækninger I dette udtræk angives det ønskede nøgletal inddelt i de forskellige dele af den ønskede strækning. Det er dermed muligt at vurdere og sammenligne enkelte dele af en længere strækning uden at skulle lave flere udtræk. Der kan enten udskrives på snit- eller segment niveau Tidsinterval vs. dage Derudover er det muligt at lave et udtræk, der angiver de ønskede nøgletal fordelt over dage i den ønskede periode. Dette udtræk giver det bedste overblik, hvis nøgletal for flere dage skal vurderes og sammenlignes. Nøgletal For hver af de mulige udtræk er det muligt at udtrække følgende liste af nøgletal, som angivet i Tabel 1: Nøgletal Rejsetid Rejsetids-indeks Rejsetid pr. kilometer Gennemsnits-hastighed Hastigheds-indeks Antal Forsinkelse Forsinkelse pr. kilometer Forsinkelses-arbejde Trafikarbejde Rejsetids-arbejde Antal virkende sensorer Minutter under grænse Beskrivelse Strækningsrejsetiden på den angivne strækning Rejsetiden relativt til referencerejsetiden Rejsetid pr. kilometer Gennemsnitshastigheden i det valgte døgnvariationssæt Gennemsnitshastighed relativt til referencehastigheden Antal køretøjer (Både personbiler og lastbiler) Individuel forsinkelse for det enkelte køretøj relativt til referencehastigheden Forsinkelse pr. kilometer for det enkelte køretøj relativt til referencehastigheden Samlet antal minutter brugt på forsinkelse over alle køretøjer Trafikarbejdet i from af antal kørtøjskilometre Samlede antal kørte minutter over alle køretøjer Antal virkende sensorer [Ikke implementeret endnu] Antal minutter med en gennemsnitshastighed under en angivet hastighed inden for døgnvariationssættet Tabel 1: Nøgletal der kan udtrækkes i en rapport

11 Parametre For hver af rapporttyperne, skal udtrækket defineres inden for fire kategorier. Udvælgelsesbilledet ser ud, som angivet i Figur 10: Figur 10: Udvælgelsesbillede for Matrix-rapport: Tidsintervaller versus Nøgletal Sted Der vælges vejnet, et ønsket startpunkt og slutpunkt, samt hvilken rute, der skal undersøges. Der kan valgfrit defineres et specifikt startsnit og slutsnit inden for denne rute. (se sektion 1.3 for en gennemgang af vejnettet og dets opbygning). For alle celler søges automatisk på eksisterende steder med mindst to bogstaver indtastet. Derudover er det muligt at taste *, hvorefter det bliver mulig at vælge mulige steder fra en liste. Tid Under døgn-variationssæt er det muligt at vælge mellem hhv. minut-, 5 minut-, kvarters- samt timeintervaller for et helt døgn. Derudover kan kvartersintervaller for spidsperioderne 7 9 og 15 18 udvælges. Ønskes en yderligere tidsafgrænsning specificeres dette i cellerne til højre herfor. Under dagtype-afgrænsning er det muligt at specificere om der skal undersøges for alle ugedage, typiske hverdage (defineret som hverdage undtaget helligdage og skæve

12 helligdage, se afsnit 1.4.2 for nærmere beskrivelse), helligdage, søn- og helligdage, sommerferie (juli måned), samt tirsdage, onsdage og torsdage [Der kommer også en typiske hverdage minus skoleferiedage som sommerferie, vinterferie og efterårsferie]. Derudover er det muligt at undersøge hver enkelt ugedag for sig. Til sidst specificeres hvilken periode rapporten skal indeholde data fra. Den maksimale periode, der kan laves udtræk over er 3 måneder. Grænse (km/t) bruges til at styre minutter under grænse nøgletallet, idet, det er her muligt at definere, hvilken hastighed, der ønskes at undersøge for. Dette felt udfyldes kun ved udtræk af dette nøgletal. Nøgletal Her udvælges hvilke nøgletal, der ønskes i udtrækket. Til at vurdere sikkerheden i de beregnede værdier, er det for rapporttyperne Tidsinterval vs. nøgletal og Tidsinterval vs. strækninger muligt at bestille en 95% fraktil samt en spredning for hver værdi. Yderst til højre kan der bestilles aggregeringer på de ønskede nøgletal. Det er her muligt at få beregnet max og min time med angivelse af klokkeslæt for i hvilket timeinterval hhv. den maksimale og minimale værdi opnås.derudover er det muligt at få beregnet sum og gennemsnit af værdierne. Udtræk Her defineres det endelige output. Som udgangspunkt leverer programmet et Excel regneark, som kan gemmes og viderebearbejdes, men for Tidsinterval vs. nøgletal rapporter er det også muligt hurtigt at få data illustreret på en graf i PDF format. For de forskellige rapporttyper er der forskellige muligheder for valg af aggregeringsniveau. Disse er beskrevet nærmere i de følgende afsnit. 1.2.1 Tidsinterval vs. nøgletal Denne rapporttype udtrækkes ved at vælge Tidsinterval vs. nøgletal i fanebladet Rapport i øverste højre hjørne. Herefter fremkommer et vindue, hvor udtrækket skal defineres i de fire kategorier, som beskrevet ovenfor. Det er, som nævnt både muligt at trække en tabel i Excel format, ligesom det er muligt at få data illustreret som en graf i PDF format. For tabellen i Excel format er det muligt enten kun at aggregere over strækninger eller over både strækninger og dage. PDF grafen vil være aggregeret både over dage og strækninger. Et eksempel på et Excel udtræk, hvor der både er bestilt information om rejsetid og gennemsnitshastighed samt angivelse af 95% fraktilen og spredning er vist i Tabel 1:

13 Tabel 2: Udtræk af Tidsinterval vs. nøgletal rapport med angivelse af rejsetid og gennemsnitshastighed Et eksempel på en automatisk genereret grafisk fremstilling af rejsetider på en strækning samt angivelse af 95% fraktilen, er vist i Figur 11. Bestilles en graf med flere nøgletal, hvor der er forskellige enheder, vil der ydermere fremkomme en akse med angivelse af enheder i højre side. Figur 11: PDF udtræk af tidsintervaller vs. nøgletal med angivelse af rejsetider

14 1.2.2 Tidsinterval vs. strækninger Denne rapporttype udtrækkes ved at vælge Tidsinterval vs. strækninger i fanebladet Rapport i øverste højre hjørne. I dette udtræk er det kun muligt at bestille ét nøgletal for en bestemt strækning. Dette nøgletal kan enten bestilles sådan at det bliver beregnet for hvert snit eller segment på strækningen. På Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. er vist et udtræk, hvor rejsetiden er aggregeret over snit. Det ses af udtrækket, at den valgte strækning består af to segmenter hhv. 10041005 og 10051006, og at der til hver af disse er tildelt fire snit. Tabel 3 : Udtræk af Tidsinterval vs. strækninger rapport aggregeret over snit 1.2.3 Tidsinterval vs. dage Denne rapporttype udtrækkes ved at vælge Tidsinterval vs. dage i fanebladet Rapport i øverste højre hjørne. Det er her kun muligt at bestille ét nøgletal for en strækning.

15 Tabel 4: Udtræk af Tidsinterval vs. dage rapport med angivelse af rejsetider for hverdage i uge 6, 2008 For alle udtræk vil tidsperioder med blanke felter angive manglende data. Hvis der ingen data er i dele af de valgte utræk, tages der hensyn til dette i f.eks beregning af gennemsnitshastigheden.

16 1.4 System I dette faneblad redigeres generelle specifikationer for systemet. De fleste indstillinger kan kun redigeres på administratorniveau, men det er muligt at udføre mindre ændringer direkte fra skærmbilledet. 1.4.1 Skift adgangskode Ved oprettelsen af en ny bruger, vil der blive udleveret en standard adgangskode, som skal ændres første gang Hastrid benyttes. Denne kode kan frit ændres ved at klikke på vinduet Skift adgangskode, hvorefter den ny kode skal indtastes to gange. Der afsluttes på Gem. 1.4.2 Kalender Databasen indeholder en kalender, hvori samtlige dage fra og med 2. januar 1987 indgår. Hver dag er her specificeret ved en Dato samt Art, der angiver om den enkelte dag er en Hverdag, lørdag, søndag eller en helligdag. Typen af helligdag er yderligere specificeret i kolonnen Helligdag art. I denne indgår også de to weekender i efterårsferien. Alle dage i kalenderåret indlæses af systemadministrator. Art Beskrivelse Helligdag art Beskrivelse 1 Hverdag 1 Nytår 2 Lørdag 2 Påske 3 Søndag 3 Store Bededag 4 Helligdag 4 Kristi Himmelfart 5 Pinse 6 Grundlovsdag 7 Første weekend i efterårsferien 8 Sidste weekend i efterårsferien 9 Jul Tabel 5: Kalenderens angivelser af art og helligdag art for de enkelte datoer. For den enkelte dag angives yderligere, om der skiftes til sommertid. Derudover er det muligt at definere dagen som en specialdag. En specialdag er en hverdag, hvor man ikke kan forvente at trafikken opfører sig, som på en normal hverdag. Eksempler på sådanne specialdage er de tre hverdage i påskeugen, fredag efter kristi himmelfart, ligesom det generelt vil være gældende for enkelte hverdage, der ligger mellem en helligdag og en weekend. I juledagene opfattes hverdage dog som specialdage, hvis op til to hverdage ligger mellem en helligdag og en weekend. En yderligere kolonne, der betegner dagen som en feriedag, er også angivet. Denne bliver i øjeblikket benyttet for samtlige hverdage i juli. På Figur 12 er vist indlagte dage for perioden 12.03.2008 til 31.03.2008 hvor der både findes helldigdage, dag med sommertid samt specialdage. Det er kun muligt fra skærmbilledet at redigere kolonner med angivelse af specialdage og feriedage. En søgning på en specifik dag eller dagtype udføres ved at udfylde et eller flere felter øverst og klikke på søg.

Figur 12: Skærmbillede for systemets kalender 17

18 1.4.3 Tidsrum De tidsrum, der kan vælges i de forskellige rapporter, defineres ved at vælge bjælken system og klikke på tidsrum. De enkelte intervaller defineres ved at angive Fra minut og Til minut, som antal minutter efter kl. 00:00. Figur 13: Oprettede tidsrum i HASTRID I Figur 1 ses et skærmbillede med oprettede tidsrum, samt nærmere kig på de angivne intervaller for tidsrummet Kvartersintervaller, 07-09 og 15-18. Er det nødvendigt med mere specielle inddelinger, kan der oprettes et nyt tidsrum ved at klikke på knappen Opret nyt Tidsrum. Der angives så en beskrivelse af det tidsrum, der skal oprettes, hvorefter det bliver muligt at angive hvert enkelt interval.

19 1.4.4 Dagtype Til benyttelse i specialudtræk, er der i programmet specificeret følgende dagtyper, som angivet i Tabel 6. Generelt for hverdage sorteres helligdage fra, ved angivelse af Art = 1. For typiske hverdage sorteres både helligdage og specialdage fra. Dagtype art Beskrivelse Specifikation 1 Alle ugedage En hvilken som helst dag i kalenderen. 2 Typiske hverdage Dage, som ikke er specialdage, ikke feriedage, og hvor Art=1 3 Hverdage Dage, hvor Art=1 4 Tirsdage, onsdage og torsdage Dage, som er tirsdag/onsdage/torsdage, og hvor Art=1 5 Mandage Dage, som er mandage, og hvor Art=1 6 Tirsdage Dage, som er tirsdage, og hvor Art=1 7 Onsdage Dage, som er onsdage, og hvor Art=1 8 Torsdage Dage, som er torsdage, og hvor Art=1 9 Fredage Dage, som er fredage, og hvor Art=1 10 Lørdage Dage, som er lørdage, og hvor Art=2 11 Søn&Helligdage Dage, hvor Art=3 eller Art=4 12 Søndage Dage, som er Søndage, og hvor Art=3 13 Helligdage Dage, hvor Art=4 14 Sommerferie (Juli måned) Alle dage, som ligger i juli måned, uanset Art 15 Typiske hverdage+ferie Dage, som ikke er specialdage, og hvor Art=1 Tabel 6: Specifikation af dagtyper 1.4.5 Rapportkode Under Rapportkode indgår koder og tilhørende beskrivelser og indstillinger for samtlige mulige udtræk i Hastrid. Første kolonne angiver selve koden, som fortæller programmet, hvad det skal beregne. De første bogstaver er en forkortelse for selve det nøgletal, der ønskes beregnet, mens de sidste angiver hvordan dette tal skal vises. Eksempelvis angiver HINX at der ønskes hastigheds index nøgletallet, mens 95FRA angiver at dette nøgletal skal vises som 95% fraktil. Beskrivelsen for nøgletal er vist i kolonnen Overskrift 1, mens beskrivelsen af fremvisningen af dette nøgletal er vist i kolonnen Overskrift 2. Det er disse beskrivelser, der er synlige i skærmbilledet ved udvælgelsen af rapporter. Ydermere angives i sjette kolonne, hvilken enhedsbetegnelse, der skal være synlig i skærmbilledet, ligesom der i sidste kolonne specificeres hvilket format resultatet skal vises i. Antallet af 9 taller angiver antallet af cifre. Et D angiver, at der skiftes til decimaler, mens et G er en tusinde indikator. Som udgangspunkt skal der ikke ændres i disse indstillinger fra skærmbilledet, men i visse tilfælde kan det være nødvendigt med mindre justeringer. Eksempelvis kan der i visse tilfælde ønskes at de beregnede nøgletal vises i et andet format end det definerede.

20 Bilag 1 Principper for ID er i Vejnet konfigurationen Navngivningen i det hidtil oprettede vejnet i Hastrid følger en række principper baseret på det enkelte system samt området, som vejnettet ligger i. Dette vil i flere tilfælde lette den senere databearbejdning. En oversigt over de gældende principper er vist i Tabel 7. København Trekant Kamera Trekant Spole Storebælt Punkt 1XXX 3XXX 4XXX - Målepunkt TRIM - vbv S00XXXXX K00XXXXX S00XXXXX - TRIM - Realtidssystem TRIMXXXXX - - - Steria MXX-T-(S/N)XXXX - - - Sund & Bælt - - SBH-T-XXXXX Snit 0-999 3XXX 4XXX - Segment 1XXX1XXX 3XXX3XXX 4XXX4XXX - Rute FREMKOM FK_XXXX_MX - - - Standard 1XXX1XXX1XXX 3XXX3XXX3XXX 4XXX4XXX4XXX - Tabel 7: Gældende principper for ID er i vejnet konfigurationen Punkt Samtlige punkter for Hovedstadsområdet har en nummerering i intervallet 1000-1999, mens punkterne i trekantsområdet har en nummerering i intervallet 3000-3999 og 4000-4999 for hhv. kamerakonfigurationen og spolekonfigurationen. Målepunkt Der er forskellige leverandører af data, og navngivningen af målepunkter følger de forskellige systemer. For TRIM systemet indlægges vbv data fra Olsen Engineering. Navngivningen af de enkelte målepunkter følger direkte det tilhørende Mastra ID, hvor der foran dette er tilføjet S00 eller K00 afhængigt af om det er en spole målestation eller en kamera målestation. Der hentes ydermere data fra TRIM realtidssystemet, og på samme måde følger navngivningen af målestationer det tilhørende Mastra ID, blot med TRIM foran. Steria systemet benyttes udelukkende i Hovedstadsområdet, og navngivningen følger her placeringen af det enkelte målepunkt. De første tre pladser angiver vejnavn, eksempelvis M10. Den femte sidste plads indeholder et S eller et N, der angiver hhv. om målestationen måler trafik i + eller retningen. Fjerdesidste ciffer angiver spor mens de efterfølgende to cifre angiver kilometer. Sidste ciffer angiver antal hundrede meter. I systemet ligger også et antal målestationer fra storebæltsforbindelsen med navngivningen SBH-T-XXXXX. Snit Alle snit for Hovedstadsområdet har en nummerering i intervallet 0-999, mens snit i trekantsområdet har en nummerering i intervallet 3000-3999 og 4000-4999 for hhv. kamerakonfigurationen og spolekonfigurationen.

21 Segment Samtlige segmenter er direkte navngivet efter startpunkt og slutpunkt. Rute Som standard er ruter navngivet efter startpunkt, via punkt samt slutpunkt. Er der kun én mulig rute mellem to punkter, er de midterste fire cifre blot angivet som 0000. Enkelte ruter i hovedstadsområdet er navngivet som FK_XXXX_MX, hvor FK angiver FREMKOM, de midterste fire bogstaver angiver en forkortelse for vejnavnet, eks. AMAG for Amagermotorvejen, mens de sidste to bogstaver er en retningsbetegnelse, eksempelvis MO for Mod Øst. Vejnet Det klassiske Hastrid-vejnet hedder HASTRID_KL. Herudover findes der i skrivende stund vejnettet Axx-3-1, som skal anvende i forbindelse med evaluering af tiltag i forbindelse med ITS-systemet på Motorring 3