K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 1 SCIENCE Akademisk Råd 21. september 2018 Til Medlemmerne af Akademisk Råd på SCIENCE M Ø D E I N D K A L D E L S E 13. SEPTEMBER 2018 Forum Akademisk Råd på SCIENCE FAKULTETSSEKRETARIATET Mødedato Fredag d. 21. september 2018, kl. 09.00-12.00 BÜLOWSVEJ 17 Sted Fakultetssekretariatet, lokale A126 Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C 1870 FREDERIKSBERG C DIR 3533 2162 Forslag til dagsorden (inkl. forslag til tidsrammer): Kl. 09.00 1. Kl. 09.10 3. Kl. 09.40 4. Godkendelse af dagsordenen 2. Korte meddelelser Strategiproces på SCIENCE (Drøftelse) Uddannelsesområdet (Orientering/drøftelse) Optag 2018 Internationale studerende Regeringens forslag om reduceret optag Status for institutionsakkreditering Dekanens årlige redegørelse til rektor over kvalitet i uddannelserne (DAU) Målbare standarder 2018 Kl. 10.10 5. Fakultetets økonomi (Orientering) Budgetopfølgning Q2 Regeringens forslag til finanslov for 2019 Budget 2019 for KU og SCIENCE Evt. nyt om KU- eller SCIENCE-budgetmodel Politik for medfinansiering til Danmarks Grundforskningsfond Centers of Excellence Kl. 10.30 Pause MOB 4031 8714 stla@science.ku.dk REF: STLA
Kl. 10.40 6. Kl. 10.55 7. Kl. 11.00 8. Kl. 11.05 9. Høring: Praksisudvalgets anbefalinger omhandlende forslag til KU-guidelines vedr. planlægning og udførelse af forskning (Høring) Udpegning til Forskningsetisk komité for SCIENCE og SUND (Beslutning) Udskrivning af SCIENCE prisopgaver 2019 (Beslutning) Mødeplan og årshjul 2019 for SCIENCE Akademisk Råd (Beslutning) 10. Gensidige orienteringer 11. Eventuelt SIDE 2 AF 2
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 2 SCIENCE Akademisk Råd 21. september 2018 Mødeforum Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 12. SEPTMBER 2018 Sag Korte meddelelser FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring Under dette punkt kan medlemmer og observatører give korte meddelelser af interesse for Akademisk Råd. DIR 3533 2162 MOB 4031 8714 stla@science.ku.dk AR kan notere sig følgende priser og større bevillinger til medarbejdere og studerende på SCIENCE. Links er til den relevante nyhed på KUnet eller SCIENCE.ku.dk. REF: STLA Priser og udmærkelser Lektor Jonas Peters, MATH, har fået SCIENCE Undervisningspris 2018. Professor Sine Larsen, CHEM, modtager Max Perutz-prisen fra European Crystallographic Association (ECA) Professor Jacobus (Koos) Boomsma, BIO, har modtaget The 2018 Hamilton Award fra The International Union for the Study of Social Insects (IUSSI). Dansk Matematisk Forenings specialepris 2018 er tildelt Martin Emil Jakobsen for hans speciale udført på MATH. Professor Jan Rossmeisl, CHEM har modtaget Ellen og Niels Bjerrums Kemikerpris. Bevillinger I år har i alt otte yngre forskere fra KU modtaget et ERC Starting Grant, hvoraf de tre er fra SCIENCE. Bevillingerne er på mellem 1,5 og 2 millioner euro til et femårigt projekt: Adjunkt Kirsten Ørnsbjerg Jensen, CHEM
Ditte Andersen, BIO Adjunkt Ida Moltke, BIO 20 forskere fra SCIENCE får hver en bevilling på 1-2 mio. kr. fra VILLUM FONDENs program VILLUM Experiment, der gives til forskere med vilde og utraditionelle ideer, som har potentiale til fundamentalt at ændre den måde, vi tilgår vigtige emner på. SIDE 2 AF 2 Bilagsoversigt Ingen bilag
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 3 SCIENCE Akademisk Råd 21. september 2018 Mødeforum AR-møde den 21. september 2018 I N D S T I L L I N G 12. SEPTEMBER 2018 Sag Strategiproces på SCIENCE SCIENCE LEDELSE OG KOMMUNIKATION Sagstype Beslutning Drøftelse Orientering Høring BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF +4535332828 Indstilling Det indstilles, at AR med afsæt i en kort mundtlig status fra prodekan for forskning om proces for udarbejdelse af mål- og handleplaner på hhv. fakultets- og institutniveau fremsætter input til og refleksioner i forhold til processen på fakultet og institutter. DIR +4523332007 MOB +4523839946 clth@science.ku.dk REF: CLTH Baggrund SCIENCE indsender den 21. september som oplæg til næste drøftelse mellem rektorat og fakultetsdirektion den 12. oktober et samlet udkast til fakultetets mål- og handleplan. Som bilag ved fremsendelsen til rektoratet vedlægges udkast til mål- og handleplaner for SCIENCE s institutter. Fakultetsdirektionen er netop nu på baggrund af diverse drøftelse i fora på SCIENCE ved at færdigøre fakultetets udkast og gennemfører tillige bilaterale møder med de enkelte institutdirektioner om udkast til instituttets målog handleplan. Med afsæt i bl.a. drøftelsen med rektoratet færdiggøres fakultetets endelige mål- og handleplan frem mod fristen den 15. november 2018, som tillige er fristen for færdiggørelse af de enkelte institutters mål- og handleplan.
Kommunikation Der vil ikke frem mod mødet med rektoratet bliver kommunikeret bredt på SCIENCE om udkastet til mål- og handleplan for SCIENCE. SIDE 2 AF 2 Bilagsoversigt Ingen bilag.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 4 SCIENCE Akademisk Råd 21. september 2018 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 11. SEPTEMBER 2018 Sag Sagstype Uddannelsesområdet Optag 2018 Internationale studerende Regeringens forslag om reduceret optag Status for institutionsakkreditering Dekanens afrapportering på uddannelseskvalitet til rektor (DAU) Målbare standarder 2018 FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C DIR 3533 2162 MOB 4031 8714 stla@science.ku.dk Beslutning Drøftelse Orientering Høring REF: STLA Indstilling Prodekan Grete Bertelsen vil give Akademisk Råd en redegørelse for status på en række centrale punkter på uddannelsesområdet. AR kan på den baggrund give fakultetsledelsen input til det videre arbejde på uddannelsesområdet. Baggrund AR vil blive orienteret om optag 2018 og om regeringens forslag om reduceret optag af internationale studerende. Regeringen ønsker at reducere tilgangen til engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser, jf. vedlagte faktaark. I alt reduceres optaget til engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser med cirka 1.000 1.200 studiepladser. Hvordan det konkret skal foregå, aftales nærmere med institutionerne. KU har meldt ud, at planen kræver, at KU skal optage 120 færre udenlandske studerende i 2019. Dermed får regeringens plan negative konsekvenser for det internationale studiemiljø og for berørte fakulteters økonomi.
AR vil også få en status for arbejdet med institutionsakkreditering af KU. SIDE 2 AF 2 Som et led i SCIENCEs kvalitetssikring skal dekanen årligt afrapportere på uddannelseskvalitet til rektor via den såkaldte DAU, jf. den fastlagte procedure. DAU bygger på studie-ledernes uddannelsesredegørelser og de uddannelser, der har gennemgået en uddannelsesevaluering jf. SCIENCEs turnusplan for uddannelsesevaluering. DAU sendes til rektor senest 1. oktober, og dekanen præsenterer den på et LT-møde i løbet af november/- december. AR vil få en orientering og kan give fakultetsledelsen input til det videre arbejde. SCIENCE har i henhold til KU's fælles kvalitetssikringspolitik en række parametre, som monitoreres for at følge udviklingen af uddannelserne og sikre, at de lever op til de højeste internationale standarder for kvalitet og relevans for videregående uddannelser. For en række af de områder, som SCIENCE monitorerer, er der fastsat målbare standarder for kvalitet. SCIENCEs målbare standarder offentliggøres på SCIENCE eksterne webside. De målbare standarder skal revideres hvert år. Nogle af standarderne godkendes alene af dekanen, mens andre skal godkendes af rektor efter indstilling fra dekanen. Revisionen i 2018 er ligesom sidste år forsøgt holdt på et minimum for at sikre en vis kontinuitet i fakultetets målsætninger. AR vil få en orientering og kan give fakultetsledelsen input til det videre arbejde. Bilagsoversigt Bilag 4.1: Uddannelses- og forskningsministeriet: Model for justering på engelsksprogede universitets-og diplomingeniøruddannelser
Model for justering på engelsksprogede universitetsog diplomingeniøruddannelser Regeringen ønsker at reducere tilgangen til engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser i størrelsesordenen 1.000-1.200 personer Reduktionen skal ske på uddannelser, hvor en stor andel af de engelsksprogede studerende forlader landet hurtigt og dermed ikke bidrager på det danske arbejdsmarked. Der vil skulle reduceres på seks ud af otte af landets universiteter og på professionshøjskolen Via University College. De universiteter, der skal reducere tilgangen til engelsksprogede uddannelser, er Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet. Der er beregnet et måltal for reduktion på disse uddannelsesinstitutioner. Måltallene er baseret på beregninger af de engelsksprogede dimittenders beskæftigelse. De vil være afsæt for en dialog mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og de berørte uddannelsesinstitutioner om, hvordan der kan skabes en rimelig balance i antallet af studiepladser på engelsksprogede uddannelser og de studerendes efterfølgende overgang til arbejdsmarkedet. Justeringer foretages som udgangspunkt fra og med optaget 2019. Justeringen skal ses i sammenhæng med, at den daværende uddannelses- og forskningsminister i 2017 i forståelse med erhvervsakademierne og professionshøjskolerne besluttede at reducere optaget på udvalgte uddannelser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Institutionerne har reduceret antallet af studiepladser med knapt 28 procent i forhold til 2015, svarende til 1.700 studiepladser. Regeringen vil samtidig gennemføre følgende fire supplerende initiativer: 1. Skærpet relevanskriterium i godkendelse af nye engelsksprogede uddannelser Når institutionerne ønsker at oprette nye uddannelser, skal der ses nærmere på, om uddannelserne er relevante for det danske arbejdsmarked, eller om det er tilstrækkeligt med et dansk udbud.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 2. Øget fokus på tilbud om sprogundervisning til ansatte Regeringen ønsker, at alle institutioner, der udbyder kurser på engelsk, eller hvor udenlandske forskere varetager undervisning, skal tilbyde deres medarbejdere relevant og målrettet sprogundervisning i både dansk og engelsk i arbejdstiden. 3. Dansk som levende fag- og formidlingssprog på universiteterne Regeringen ønsker, at universiteterne understøtter dansk som levende fag- og formidlingssprog inden for alle hovedområder. 4. Fokus på engelsksprogede uddannelser i forbindelse med tilsyn Uddannelses- og Forskningsministeriet vil i den løbende dialog og tilsynet med de videregående uddannelsesinstitutioner have fokus på udviklingen i forhold til engelsksprogede uddannelser og studerende og eventuelle behov for fremtidige justeringer Justeringen i optaget skal endvidere ses i tæt sammenhæng med de aktiviteter, institutionerne gennemfører i forhold til at fastholde internationale dimittender, da disse er en væsentlig forudsætning for at indfri ambitionen om, at flere dimittender bliver i Danmark efter endt uddannelse og finder vej til det danske arbejdsmarked. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 5 SCIENCE Akademisk Råd 21. september 2018 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 13. SEPTEMBER 2018 Sag Fakultetets økonomi FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR 3533 2162 MOB 4031 8714 Indstilling Akademisk Råd orienteres om fakultetets økonomi, herunder: Budgetopfølgning Q2 2018 Regeringens forslag til finanslov for 2019 Budget for KU og SCIENCE 2019 Evt. nyt om KU- eller SCIENCE-budgetmodel Politik for medfinansiering til Danmarks Grundforskningsfond Centers of Excellence stla@science.ku.dk REF: STLA Baggrund Budgetopfølgning 2. kvartal (Q2) 2018 FSU orienteres om budgetudviklingen i hvert af årets kvartaler. Vedlagt følger notat om budgetopfølgningen efter 2. kvartal af 2018. Fakultetsledelsen vil give en mundtlig orientering om institutternes økonomi. Bilag 5.1: Sagsnotat. Q2 2018 på SCIENCE Regeringens forslag til finanslov for 2019 Regeringens forslag til finanslov for 2019 blev fremsat d. 30 august. KU s bestyrelse og Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) har fået vedlagte orientering om finansloven (Bilag 5.2).
Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) fremhæver fra finanslovsforslaget, at fra 2022 vil midlerne fra omprioriteringsbidraget gå tilbage til de videregående uddannelser. Samtidig øges det offentlige forskningsbudget med 160 millioner kroner i 2019 (Bilag 5.3). Danske Universiteter har udsendt en pressemeddelelse om finanslovsforslaget (Bilag 5.4). Bilag 5.2: Sagsnotat. Forslag til finanslov 2019 (Notat til KU s bestyrelse og HSU) Bilag 5.3: Pressemeddelelse fra UFM: FFL19: Besparelser stopper i 2022 og flere penge til forskning Bilag 5.4: Pressemeddelelse fra Danske Universiteter: Finanslovsforslaget udhuler universitetsuddannelser i mange år fremover SIDE 2 AF 2 Budget for KU og SCIENCE 2019 Fakultetsledelsen vil give en mundtlig orientering. Der er reserveret tid for SCIENCE budgetseminar tirsdag d. 6. november, kl. 14-16, i Festauditoret, Bülowsvej 17. Bilag: Ingen Evt. nyt om KU- eller SCIENCE-budgetmodel Det forventes, at sagen behandles på mødet i HSU d. 5. september. Fakultetsledelsen og FSU s næstformand vil orientere FSU. Bilag 5.5: Sagsnotat. Videre proces for arbejdet med ny budgetmodel (Notat til KU s bestyrelse og HSU) Politik for medfinansiering til Danmarks Grundforskningsfond Centers of Excellence SCIENCE ledelsesteam (SLT) besluttede d. 21. august i år en SCIENCEpolitik for medfinansiering i ansøgninger til Danmarks Grundforskningsfond Centres of Excellence. Fakultetsledelsen vil give en orientering. Bilag 5.6: Mail til SCIENCE-institutterne
KØBENHAVNS UNIVERSITET FAKULTETSSEKRETARIATET SAGSNOTAT 20. AUGUST 2018 Vedr. Q2-2018 SCIENCE SCIENCE ØKONOMI Sagsbehandler: Anders Halckendorff Indledning Hvert kvartal holdes der Q-møder mellem SCIENCE institutter og dekanen. Q-møderne bruges bl.a. til at drøfte Q-prognosen for institutterne. Efterfølgende melder SCIENCE en samlet prognose ind til FA, som danner grundlag for Q-møde mellem dekanen og universitetsdirektøren. I det følgende redegøres kort for resultatet af budgetopfølgningen efter 2. kvartal 2018. Kvartalsrapporteringen omfatter årets første 6 måneder, fra januar til juni 2018. Q2-prognosen er endnu ikke godkendt af KUs ledelse og må formelt betragtes som foreløbig. Skulle der mod forventning komme ændringer til prognosen, vil korrigeret notat blive udarbejdet. BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C DIR 35326289 ahd@science.ku.dk REF: AHD SAG: 123-0014/17-5000 Sagsnr. oplyses ved henv. Q2-prognosen Nedenstående tabel viser Q2-prognosen og sammenholder den med primobudget 2018. Tabel 1: Q2-prognose 2018 Primobudget Q2-prognose Regnskab ÅTD % af Q2- Regnskab Årets priser 2018 2018 2018 ÅTD prognose 2018 2017 1 Indtægter -2.956,6-2.960,5-2.118,3 71,6% -2.931,7 2 Løn 1.767,3 1.765,7 863,9 48,9% 1.723,0 3 Drift 1.150,9 1.171.1 560,1 47,8% 1.156,9 Resultat -38,4-23,7-694,3-51,7 Note 1): ÅTD er en forkortelse for År-Til-Dato. I Q2-sammenhæng er det forbruget fra januar til og med juni. Note 2): Indtægter og overskud angives med et negativt fortegn, mens udgifter og underskud angives med et positivt fortegn.
SCIENCE forventer et overskud på ca. 23,7 mio. kr. ved Q2 2018. Det er en forværring på 14,8 mio. kr. i forhold til primobudgettet. Indtægterne forventes at stige 3,9 mio. kr. fra 2.956,6 mio. kr. ved primobudgettet til 3.060,5 mio. kr. ved Q2. Udgifterne forventes at stige 18,6 mio. kr. fra 2.918,2 mio. kr. ved primobudgettet til 2.936,8 mio. kr. ved Q2. Det reducerede overskud ligger tæt på Q1-prognosen (23,7 mio. kr.) og skyldes overvejende forværret skøn for økonomien på SNM og NBI. SIDE 2 AF 5 Ekstern virksomhed Ekstern virksomhed på SCIENCE er en væsentligt indtægtskilde. Ekstern virksomhed findes på tre forskellige indtægtstyper på SCIENCE: DR 30: Indtægtsdækket virksomhed (fx kontraktforskning, analyseopgaver for eksterne modtagere) DR 50: Ekstern finansiering med ikke-finanslovstildelte midler, bevilget af eksterne parter (fx fonde, råd) DR 60: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter er aktiviteter, som ligger i naturlig forlængelse af KU s almindelige virksomhed, men som ikke kan kaldes forskningsvirksomhed (fx kongresser, kunst, workshops, støtte til anlægsarbejder, frikøb fra undervisning) Ifm. Q2-prognosen har institutterne og Fakultetssekretariatet gennemgået de enkelte projektbudgetter og har vurderet forventningen til den samlede aktivitet i 2018. På denne baggrund er omsætningen på DR 50 opjusteret 3,8 mio. kr. i forhold til primobudgettet. På DR30 forventes et nettounderskud på 1,6 mio. kr. Der forventes en samlet omsætning på 12,0 mio. kr. på DR30 i 2018. Underskuddet skyldes især investering i ny aktivitet ved IFRO, som forventes et generere overskud i efterfølgende år. Den forventede omsætning på DR60 er øget med 11,3 mio. kr. fra primobudgettet til Q2, således at den forventede omsætning i 2018 nu anslås til 30,3 mio. kr. Opjusteringen skyldes nye aktiviteter, som ikke var forventet ved budgetlægningen. Almindelig virksomhed I forhold til budgettet primo 2018 forventes faldende indtægter på 14,5 mio. kr. ved Q2 på almindelig virksomhed, hvilket primært (34,4 mio. kr.) skyldes flytning af bevilling til KUs fællesadministration ifm. etablering af KU-IT. Herudover er en række indtægtskilder bl.a. intern og ekstern handel
og overheadindtægt justeret. Der forventes øgede indtægter fra deltagerbetaling, især vedrørende udenlandske selvbetalere, hvor aktiviteten er stigende. Udgifter til løn og drift er opjusteret med i alt 2,6 mio. kr., hvilket dækker over mange modsatrettede bevægelser, bl.a. er udgifter til SCIENCE IT bortfaldet ifm. etablering af KU-IT, medens udgifter på SNM og NBI er opjusteret ifm. gennemgang af institutternes økonomi. Det forventede resultat på DR10 er alt i alt ændret fra et overskud på 37,2 mio. kr. til et overskud på 25,2 mio. kr. SIDE 3 AF 5 Om de vedlagte tabeller I nedenstående tabeller er Q2-prognosen opdelt på virksomhedstyper i tabel 2 og på institutter i tabel 3. Tabel 4 og 5 viser en opdeling af personalet i hhv. VIP, TAP AS og TAP FU opgjort efter lønudgift hhv. årsværksforbrug. Tabel 6 viser fakultetets egenkapital fordelt på institutter. Tabel 2: Q2-prognose 2018 opdelt på delregnskaber Primobudget 2018 Q2- prognose 2018 Regnskab ÅTD Difference (primo-q2) ÅTD i % af Q2- prognose Regnskab 2017 Årets priser 10 Almindelig virksomhed 1 Indtægter -1.811,9-1.797,4-1.560,8 14,5 86,8% -1.815,3 2 Løn 1.112,6 1.106,0 543,3-6,6 49,2% 1.103,1 3 Drift 662,1 666,1 321,3 4,0 48,2% 663,7 5 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 30 Indtægtsdækket virksomhed Total -37,2-25,2-695,8 12,0-48,5 1 Indtægter -8,7-12,0-2,8-3,3 23,3% -11,9 2 Løn 4,2 5,7 1,2 1,5 21,2% 1,6 3 Drift 3,4 8,0 3,0 4,6 37,6% 7,1 5 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total -1,2 1,6 1,6 2,8-3,2 50 Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 1 Indtægter -1.116,9-1.120,5-541,3-3,8 48,3% -1.079,1 2 Løn 640,9 643,0 313,8 2,1 48,8% 606,9 3 Drift 476,0 477,7 227,6 1,7 47,6% 472,1 5 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 60 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter 1 Indtægter -19,0-30,3-13,4-11,3 44,2% -25,4 2 Løn 9,6 10,9 5,2 1,3 47,5% 11,4 3 Drift 9,4 19,4 8,2 9,9 42,3% 14,0 5 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hovedtotal -38,4-23,7-694,3 14,8-51,7
Tabel 3. Årets forventede resultat opdelt på institutter SIDE 4 AF 5 Årets priser i mio.kr. Primobudget 2018 Q2- prognose 2018 Difference (primo-q2) Regnskab 2017 50501000 Institut for Matematiske Fag -0,9-0,6 0,3-3,7 50503000 Niels Bohr Instituttet 5,7 10,0 4,2 7,6 50507000 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning -4,9-4,9 0,0 0,5 50510000 Datalogisk Institut 2,9 1,8-1,1 2,2 50521000 Institut for Naturfagenes Didaktik 1,5 0,7-0,8-0,5 50523000 Kemisk Institut 0,0 1,7 1,7 6,0 50529000 Statens Naturhistoriske Museum 4,9 16,0 11,1 13,3 50541000 Institut for Idræt og Ernæring 0,8 2,1 1,3 3,3 50544000 Institut for Plante- og Miljøvidenskab 9,9 11,5 1,6 5,8 50548000 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 0,0-0,2-0,3-1,5 50552000 Institut for Fødevarevidenskab 2,3 1,8-0,5-3,5 50555000 Biologisk Institut 2,6 0,8-1,8-2,6 Fakultetet i øvrigt 1) -63,1-64,2 3,9-78,4 Resultat -38,4-23,6 19,8-51,7 1) Fakultetet i øvrigt omfatter fakultetssekretariatet, centre, feltstationer, energirefusioner, investeringer og afskrivninger, ufordelte indtægter samt tekniske justeringer for det samlede fakultet. Tabel 4: Personaleforbrug på institutterne (mio. kr.) Regnskabstal, periode 1-6, mio. kr. Institut VIP TAP FU TAP AS I ALT I ALT Q2 2017 50501000 Institut for Matematiske Fag 31,9 0,3 3,0 35,2 36,7 50503000 Niels Bohr Instituttet 90,9 17,1 8,4 116,3 111,3 50507000 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 64,6 24,3 16,3 105,2 103,2 50510000 Datalogisk Institut 31,6 3,0 2,6 37,1 35,0 50521000 Institut for Naturfagenes Didaktik 6,1 0,8 1,4 8,3 8,6 50523000 Kemisk Institut 43,3 4,5 3,7 51,5 55,8 50529000 Statens Naturhistoriske Museum 43,6 21,8 11,8 77,2 76,6 50541000 Institut for Idræt og Ernæring 30,8 13,9 5,8 50,5 48,9 50544000 Institut for Plante- og Miljøvidenskab 73,9 23,0 5,8 102,7 103,2 50548000 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 32,8 0,6 4,0 37,4 38,3 50552000 Institut for Fødevarevidenskab 26,9 5,5 3,0 35,4 34,5 50555000 Biologisk Institut 74,3 15,7 5,5 95,5 96,0 Fakultetet i øvrigt 1) 0,2 4,8 74,2 79,2 79,7 SUM 550,9 135,2 145,5 831,6 827,7 1) Se note ovenfor 2) Tabellen indeholder ikke løn til timelønnede (D-VIP, D-TAP-FU og D-TAP-AS), som ved Q2 2018 udgjorde i alt 32,4 mio. kr. (30,2 mio. kr. ved Q2 2017)
Tabel 5: Personaleforbrug på institutterne (årsværk) SIDE 5 AF 5 Regnskabstal, periode 1-6, årsværk 2018 2017 TAP TAP TAP TAP VIP I ALT Institut VIP FU AS I ALT FU AS 50501000 Institut for Matematiske Fag 54,9 0,7 4,8 60,4 59,0 0,8 5,4 65,2 50503000 Niels Bohr Instituttet 166,6 32,8 13,5 212,9 161,2 33,7 13,1 208,0 50507000 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 110,3 47,2 30,0 187,5 112,9 47,7 32,7 193,4 50510000 Datalogisk Institut 52,8 5,7 4,1 62,6 52,4 5,4 3,8 61,6 50521000 Institut for Naturfagenes Didaktik 9,9 1,3 2,2 13,5 10,5 1,7 2,1 14,4 50523000 Kemisk Institut 84,2 9,3 6,6 100,1 94,7 11,6 6,4 112,7 50529000 Statens Naturhistoriske Museum 79,0 46,0 21,7 146,7 82,8 46,8 20,6 150,2 50541000 Institut for Idræt og Ernæring 56,1 28,3 10,7 95,1 54,4 24,6 14,1 93,0 50544000 Institut for Plante- og Miljøvidenskab 136,2 56,3 10,3 202,8 142,4 56,7 11,1 210,2 50548000 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 52,8 1,1 7,1 61,0 55,3 1,9 8,4 65,5 50552000 Institut for Fødevarevidenskab 47,7 16,1 5,3 69,2 45,5 14,6 5,5 65,6 50555000 Biologisk Institut 134,0 37,0 10,3 181,3 138,0 41,1 13,0 192,1 Fakultetet i øvrigt1) 0,4 9,7 137,4 147,5 0,4 15,2 146,6 162,2 SUM 984,8 291,6 264,1 1.540,5 1.009,3 301,9 282,9 1.594,0 1) Se note ovenfor 2) Tabellen indeholder ikke løn til timelønnede (D-VIP, D-TAP-FU og D-TAP-AS), som ved Q2 2018 udgjorde i alt 89,7 årsværk (86,4 årsværk ved Q2 2017) Tabel 6: SCIENCE opsparing opdelt på institutter (mio. kr.) Årets priser i mio.kr. Opsparing primo 2017 Tilbageførsel af indfasningsløft Resultat 2017 Opsparing primo 2018 Korrektion Korrigeret opsparing 50501000 Institut for Matematiske Fag -48,1 3,6-3,7-48,2-48,2 50503000 Niels Bohr Instituttet -16,5 4,8 7,6-4,0-4,0 50507000 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning -14,5 11,0 0,5-3,0-3,0 50510000 Datalogisk Institut -22,6 2,7 2,2-17,8-17,8 50521000 Institut for Naturfagenes Didaktik -17,1 0,7-0,5-17,0-17,0 50523000 Kemisk Institut -48,3 4,0 6,0-38,3-4,9-43,2 50529000 Statens Naturhistoriske Museum 19,8 5,4 13,3 38,5 38,5 50541000 Institut for Idræt og Ernæring -16,6 4,8 3,3-8,6-8,6 50544000 Institut for Plante- og Miljøvidenskab -36,7 7,9 5,8-23,1-23,1 50548000 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi -8,5 4,3-1,5-5,7-5,7 50552000 Institut for Fødevarevidenskab -12,7 2,7-3,5-13,6-13,6 50555000 Biologisk Institut -57,8 8,9-2,6-51,5-51,5 Fakultetet i øvrigt 1) -217,2 26,3-78,4-269,4 4,9-264,5 Resultat -496,9 87,1-51,7-461,6 0,0-461,6 1) Se note ovenfor 2) Korrektion vedrører manglende overførsel af bevilling til Faglige Fyrtårne på 4,9 mio. kr. til Kemisk Institut i 2013
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til bestyrelsen S A G S N O T A T 31. AUGUST 2018 Vedr.: Forslag til finanslov 2019 Sagsbehandler: Koncern-økonomi/Økonomistyringssektionen KONCERN-ØKONOMI ØKONOMISTYRINGSSEKTIONEN NØRREGADE 10 POSTBOKS 2177 DK-1017 KØBENHAVN K Regeringen har torsdag den 30. august 2018 fremlagt Forslag til finanslov 2019 (FFL19). Finanslovsforslaget for 2019 indeholder, bortset fra indarbejdelse af bevillingsreformen, ikke nogen store ændringer i relation til KU s budget for 2019. For BO-årene gives der budgetsikkerhed i det tre-årige perspektiv, i forhold til at der er udmøntet midler fra såvel Omstillingsreserven som Forskningsreserven. Den samlede bevilling til forskning fastholdes på 1% af BNP. Der vil blive tilført ekstra midler til en række grundforskningscentre, ligesom Innovationsfonden vil blive tilført flere midler. Herværende notat opridser hovedkonklusionerne fra FFL2019, sammenligner med FL2018 og til sidst i notatet gives et overblik over udviklingen i tilskuddene i de kommende år samt risiciene i 2021 og 2022. Hovedkonklusionerne på FFL19 er, at: Det årlige omprioriteringsbidrag på 2 pct. på uddannelse fastholdes også i 2022, men overføres til central pulje til senere udmøntning inden for uddannelsesområdet. De forhøjede taxameter (takst 1 forhøjelsen) (ca. 70 mio. kr. årligt til KU) til HUM, TEO, JUR og SAMF videreføres ikke efter 2019. TLF 353 22626 DIR 353 23934 mapet@adm.ku.dk www.oko.ku.dk REF: MAPET
Det er KUs ledelses vurdering at forhøjelsen vil blive forhandlet, senest i forbindelse med FFL20 og KU indarbejder således stadig forhøjelsen i eget budget. Basisforskningstilskuddet reduceres med 2 pct. i BO3 (2022). Midlerne (51,0 mio. kr.) overføres til Omstillingsreserven, der samtidig udmøntes til universiteterne. Basisforskningsmidlerne (fra forskningsreserven) er videreført til 2021 med 202 mio. kr., så der fastholdes en 3-årig budgetsikkerhed for forskningsmidlerne. Alle formål er nedjusteret med 0,1 pct. som følge af en besparelse i forbindelse med 12. fase af Statens Indkøbsprogram samt forventede lavere administrative omkostninger og lavere priser i forbindelse med ny udbudslov. Der er indarbejdet energiafgiftsrefusion (stigning på 28 mio. kr.), fordelt som en marginal takstforhøjelse samt et fat tilskud på øvrige formål. Myndighedsbetjening er tilbageført direkte til KU s finanslovsparagraf (23,1 mio.kr.) Der dimensioneres inden for uddannelserne: Læge, dyrlæge og tandlæge med henholdsvis 97, 25 og 25 pladser i bacheloroptaget fra 2019. Med FFL18 blev der på ministerområdet fastsat en samlet investeringsramme på 3,1 mia. kr. årligt for en 4-årig periode. Med FFL19 beskæres rammen med 10 pct. i 2022. KU har konkret indmeldt et investeringsbehov på årligt 335 mio. kr. Det er usikkert hvilke konsekvenser det vil have hvis rammen overskrides. KU's tilskud er fra 2018 til 2019 blevet reguleret med 0,9 pct. i prisog lønregulering i alt 47,8 mio. kr. Tabel 1: Sammenligning mellem Finanslov 2018 og FFL19 SIDE 2 AF 7 2019 priser, mio. kr. 1) FL18 2) FL18 3) FFL19 Forskel FL18 og FFL19 BO1 2020 BO2 2021 BO3 2022 Heltidsuddannelse 1.707 1.844 1.899 55 1.786 1.752 1.720 Færdiggørelsesbonus - bachelorer og kandidater 218 - - - - - - Øvrige faste uddannelsestilskud - - 10 10 10 10 9 Internationaliseringstilskud 11 11 11-0 11 11 11 Fripladser og stipendier 12 12 12-0 12 12 12 Deltidsuddannelse 14 14 14-0 14 14 14 Småfag 11 11 - -11 - - - - Uddannelsestilskud fra UFM 1.974 1.893 1.946 53-1.833 1.799 1.765 Forskning 3.004 3.004 3.002-2 2.990 2.982 2.770 Øvrige Formål 386 378 407 29 406 396 387 Forskningsbaseret myndighedsbetjening - - 23 23 23 23 23 Basistilskud fra UFM 3.390 3.382 3.432 50-3.419 3.401 3.180 Administrative effektiviseringer -89 - - - - - - Total UFM 5.276 5.276 5.378 102 5.252 5.200 4.945 Heltids-, deltids- og udvekslingsstuderende samt færdiggørelsesbonus er aktivitetsafhængige og dermed usikre. Tallene er baseret på UFM's uddannelsesprognoser. Basistilskud er mere sikre, men kan afhænge af udmøntningen fra UFM. 1) FL18 er opregnet med 0,9 procent til 2019-niveau 2) FL18 tilpasset nyt bevillingssystem 3) FFL19: Regeringens finanslovsforslag 2019 pr. 30. august 2018. 4) Forskningsbaseret myndighedsbetjening er med FFL19 flyttet tilbage til KU's finanslovsparagraf
KU modtager et samlet direkte tilskud fra finansloven på 5.378 mio. kr. Det er samlet set 102 mio. kr. mere end FL18 (regnet i 2019 priser), heraf er de 72 mio.kr. tekniske omlægninger af energiafgiftsrefusioner (tidligere direkte udmøntet via SKAT), forskningsbaseret myndighedsbetjening der igen fremgår af KU s finanslovsparagraf samt omlægning af Tandplejeruddannelsen. Derudover er der indregning af nyt nationalt sprogcenter (knap 8 mio.kr). Fra 2019 til 2022 falder KU s samlede finanslovstilskud med 433 mio. kr. fordelt med 181 mio. kr. til uddannelse og 252 mio. kr. til forskning/øvrige formål. Størstedelen af forskningsnedgangen forventes opvejet af den 3- årige budgetsikkerhed, ift forventning om 200 mio.kr. i 2022. SIDE 3 AF 7 Uddannelsestilskud Uddannelses- og Forskningsministeriets omlægning af bevillingssystemet træder i kraft med FFL19, og KU s bevilling på FFL19 er derfor fordelt på følgende elementer: Grundtilskud er et nyt fast tilskud og udgør 25 pct. af de ydede uddannelsestilskud til heltidsuddannelse i 2017. Grundtilskuddene genfastsættes første gang efter fire år i 2023. Aktivitetstilskud, svarende til uddannelsestaxameter (heltid), er et videreført variabelt tilskud baseret på studenterårsværk og takst. Tilskuddet er reduceret med ca. 25 pct. Resultattilskud, sv.t. studietid og beskæftigelse, er to nye variable tilskud og udgør samlet 11,1 pct. De fastsættes ud fra henholdsvis dimittendernes studietid og dimittendernes beskæftigelsesgrad. Der er taget udgangspunkt i fuld målopfyldelse. Der er desuden indført et kvalitetstilskud, dvs. reduktioner i resultattilskuddene overføres til en kvalitetstilskudspulje, der i 2019 udmøntes som et fast tilskud per studenterårsværk i 2018. Bevillingen udmøntes som puljemidler. Decentralt grundtilskud er et tilskud på 2,0 mio.kr. til uddannelsestilbud uden for København. KU får konkret 2,0 mio.kr. til Skovskolen i Nødebo. I denne oversigt er alle elementerne i den nye bevillingsreform samlet under heltidsuddannelse. Øvrige faste uddannelsestilskud er et nyt fast tilskud, afledt af bevillingsreformen. Mindre uddannelseselementer fra Øvrige formål er overført til dette tilskud. Derudover er der de velkendte uddannelsestilskud i form af: Internationaliseringstilskud er et videreført variabelt tilskud, der ydes pr. udvekslingsstuderende, der er videreført. Fripladser og stipendier er et videreført fast tilskud.
Deltidsuddannelse er et videreført variabelt tilskud, der ydes til delvis dækning af udgifter og suppleres med deltagerbetaling. SIDE 4 AF 7 Der er desuden følgende væsentlige ændringer: Ifm. det nye bevillingssystem er uddannelsestilskud til tandplejer ved KU indarbejdet i takststrukturen for universitetsuddannelserne. Puljen til færdiggørelsesbonus og administrative effektiviseringer er nedlagt. Småfagsbevillingen er flyttet til 19.23, og fordeles som puljemidler. KU s tilskud til heltidsuddannelse på FFL19 udgør 1.899 mio. kr. Til sammenligning var tilskuddet til heltidsuddannelse på FL18 1.844 mio. kr. Samlet set er der altså tale om en stigning på 55 mio. kr., heraf kan de godt 20 mio.kr. henføres til indarbejdelsen af Tandplejeruddannelsen. KU anvender egne prognoser for de aktivitetsafhængige elementer i bevillingsreformen til budget 2019. Tilskud vedr. småfag er flyttet til 19.23 (se puljeafsnit). KU modtager på 19.23 også i perioden 2018-2022 0,5 mio. kr. årligt vedr. friplads- og stipendieprogram til studerende fra U.S. Virgin Islands (se puljeafsnit). Forskningstilskud KU s forskningstilskud falder med 2 mio. kr. fra FL18 til FFL19, ændringen skyldes primært indkøbsbesparelse. KU s forskningstilskud falder med 212 mio. kr. fra 2021 til 2022. Der henstår midler i 2022 på forskningsreserven, som KU med regeringens tilkendegivelse af at sikre 3-årig bevillingssikkerhed alt andet lige må forvente at få andel af. Omstillingsreserve KU modtager også en afsætning fra Omstillingsreserven på universitetsområdet der indeholder den årlige 2 pct. reduktion af basisforskningsskuddene. Med FFL2019 bidrager KU til omstillingsreserven med 51,0 mio.kr., men får udmøntet 42,7 mio.kr. fra reserven. KU bidrager til reserven med 35 pct., men opnår kun 28 pct. ved omfordeling efter resultatmodel. Øvrige formål KU s øvrige formål er på FFL19 steget med 29 mio. kr. ift. FL18. Stigningen dækker over flere modsatrettede bevægelser. Opjustering er primært begrundet i udrulning af energiafgiftsgodtgørelsen, nationalt center for fremmedsprog (7,6
mio. kr.), flytning af tilskud til tandplejeruddannelsen som følge af bevillingsreformen. Modsatrettet nedjustering af diverse småtilskud som følge af omlægning til nyt uddannelsestilskud samt indkøbsbesparelse. I 2022 er øvrige formål yderligere reduceret med godt 9 mio. kr. ift. 2021 som følge af omprioriteringsbidraget. SIDE 5 AF 7 Myndighedsbetjening Bevillingen til Københavns Universitets tilskud til forskningsbaseret myndighedsbetjening for Miljø- og Fødevareministeriet, som på FL18 var opført på 19.23.05.80 Tilskud til forskningsbaseret myndighedsbetjening, er på FFL19 flyttet tilbage til KU s finanslovsparagraf 19.22.01. Der er med FFL19 afsat 23,1 mio. kr. i alle år. Administrative effektiviseringer KU s andel af den administrative besparelse jf. 'Aftale om genopretning af dansk økonomi fra 2010 var fuldt indfaset i 2013 med godt 88 mio. kr. Besparelserne er indarbejdet i heltidsuddannelse ifm. bevillingsreformen. KU s omprioriteringsbidrag frem til 2022 Note: fra og med 2022 vil det årlige bidrag på godt 43 mio. kr. blive ført tilbage til uddannelsesområdet. Universiteternes andel heri er usikker. KU er siden 2016 årligt blevet beskåret i uddannelsestilskuddene (samt øvrige formål ) med 2 pct. Det betyder at KU s bevillinger til tilskud til uddannelse mv. fortsat reduceres med 2 pct. svarende til 187 mio. kr. i 2019 ift. 2016 niveau og 277 mio. kr. i 2021. I 2022 vil omprioriteringsbidraget an-
drage 42,7 mio.kr. (2019-niveau). Midlerne placeres i en central pulje til senere udmøntning inden for uddannelsesområdet. Alt efter prioritering kan universiteterne få andel heri. SIDE 6 AF 7 Puljer Nye tiltag i 2019 19.23.05.66 Friplads og stipendieprogram til studerende fra U.S. Virgin Island Der er afsat 1,0 mio. kr i årene 2019-2022 til AAU og KU til et stipendieprogram målrettet særligt dygtige studerende ved University of Virgin Islands, der indskrives på dele af en bachelor- eller kandidatuddannelse. Midlerne udbetales som forskud til de to universiteter, der administrerer ordningen. Universiteterne tilbagebetaler eventuelle uforbrugte midler fra ordningen ved ordningens udløb med udgangen af 2022. 19.23.05.75 Småfagsbevilling Der er afsat en pulje til små fag (småfagsordningen), der i 2019 udgør 16,8 mio. kr. Puljen fordeles mellem institutioner, der udbyder små humanistiske fag af særlig national betydning. Regeringen har i den nationale strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet besluttet, at der skal etableres et småfagsråd. Rådet skal give anbefalinger til en ny model for småfagsordningen samt rådgive ministeren om, hvilke fag der skal indgå i ordningen. Rådets anbefalinger forventes i efteråret 2018. På den baggrund træffer uddannelses- og forskningsministeren beslutning om fordeling af puljen. På KU er midlerne (11 mio. kr.) hidtil direkte tilgået HUM. 35.11.73. Reserve til uddannelses-, undervisnings og kulturområdet Der afsættes en reserve på 842,1 mio. kr. i 2022 med provenuet fra omprioriteringsbidraget på undervisnings-, uddannelses- og kulturområdet. Reserven udmøntes til initiativer på de pågældende områder. KU bidrager til dette provenu med knap 43 mio. kr. (2 pct. omprioriteringsbidrag fra uddannelsestilskud og øvrige formål ). Der er en forventning om at nogle af midlerne tilbageføres til universitetssektoren. Derudover er der som de forgangne år midler i forskningsreserven, samt eksterne midler til konkurrenceudsættelse, som KU kan få andel i.
35.11.02. Forskningsreserve Med henblik på at videreføre globaliseringsindsatsen inden for forskning og uddannelse mv. blev der på finansloven for 2013 afsat en forskningsreserve. Fra reserven udmøntes midler til prioriterede initiativer til forskning og innovation. Der er ifm. FFL19 udmøntet 436,2 mio. kr. fra puljen. Der henstår 958,1 mio. kr. i 2019;1.440,1 mio. kr. i 2020; 1.677,2 mio. kr. i 2021 og hele 3.480,4 mio. kr. i 2022. Midlerne for 2019 er disponeret til forskningen inden for områder, hvor forskningen kan bidrage til at løse samfundsudfordringer og bidrage til vækst i erhvervslivet. Der er en forventning om at universiteterne vil få andel i forskningsrevserven i 2022 i forhold til at opretholde den løbende 3-årige budgetsikkerhed. SIDE 7 AF 7 19.41.12.10 Det frie Forskningsråd Bevillingen anvendes til fondsfunktionen under Det Frie Forskningsråd. Bevillingen kan anvendes til, at Det Frie Forskningsråd indgår i forskningssamarbejder med en række internationale organisationer. Der henstår 963,5 mio. kr. i 2019 som er et fald på 211,8 mio. kr. sammenholdt med 2018. I årene 2020-22 falder bevillingen til 944,2 mio. kr. 19.44. Danmarks Innovationsfond Danmarks Innovationsfond er oprettet i henhold til lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond. Danmarks Innovationsfond er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. Danmarks Innovationsfond samler forsknings-, teknologiudviklings- og innovationsordninger fra Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Der henstår 1.114,5 mio. kr. i 2019, som er et fald på 267,1 mio. kr. ift. 2018. I årene 2019-2021 falder bevillingerne yderligere til henholdsvis 1.119,9 mio. kr. i 2020 og 1.066,4 mio. kr. i 2020 og 2021.
Uddannelses- og Forskningsministeriet FFL19: Besparelser stopper i 2022 og flere penge til forskning Midlerne fra omprioriteringsbidraget går fra 2022 tilbage til de videregående uddannelser. Samtidig øger regeringen det offentlige forskningsbudget med 160 millioner kroner i finanslovsforslaget for 2019. 30. august 2018 Regeringen foreslår, at provenuet fra omprioriteringsbidraget fra 2022 på uddannelsesområdet bliver placeret i en reserve, som føres tilbage til området. Provenuet vil i 2022 være på 288 millioner kroner. - Vi kan ikke blive ved med at spare på området, selvom de videregående uddannelsesinstitutioner har fundet bedre måder at gøre tingene på. Vi foreslår, at pengene fra omprioriteringsbidraget i 2022 føres tilbage til de videregående uddannelser. Spørgsmålet er, hvordan vi bruger pengene bedst. Med reserven holder vi mulighederne åbne skal midlerne gå direkte tilbage til uddannelsesinstitutionerne, eller er der områder vi særligt skal styrke inden for uddannelserne for at geare dem til fremtiden. Det har vi ikke lagt os fast på, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers. Regeringen budgetterer med samlede tilskud til videregående uddannelse på 14,2 milliarder kroner i 2019. Flere penge til forskning i 2019 Regeringen foreslår at fastholde det høje ambitionsniveau for det offentlige forskningsbudget for 2019 og afsætter 22.9 milliarder kroner til forskning. Det er et løft på 160 millioner kroner i forhold til 2018. - Forskningen er en vigtig nøgle til at løse de store samfundsudfordringer. Det er her, vi skaber det fundament, som vi skal leve af i fremtiden. Med oplægget holder vi fast i den forskningsmæssige førertrøje blandt andet inden for forskning i klimaforandringerne. Vi skal have forskning, der gør gavn på både kort og lang sigt, og der synes jeg vi med finanslovsforslaget har en god balance. Jeg er særligt glad for, at vi prioriterer den type forskning, som er rettet mod at skabe fundamentale nybrud som kan fastholde Danmark som en førende forskningsnation, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers
Ud af det samlede offentlige forskningsbudget er der afsat en samlet forskningsreserve på Uddannelses- 958 millioner ogkroner, som forhandles i løbet af efteråret 2018. Midlerne til Forskningsministeriet forskningsreserven stammer fra provenuet fra aftalen om førtidspension og fleksjob. Blandt andet vil regeringen styrke den grønne forskning ved at afsætte i alt 420 millioner kroner i regi af Danmarks Innovationsfond og udviklings- og demonstrationsprogrammer inden for miljø, energi og fødevarer. Regeringen afsætter 436 millioner kroner i 2019 til strategiske initiativer inden for forskning- og udvikling i forlængelse af den forsknings- og innovationspolitiske strategi "Danmark - klar til fremtiden". Blandt andet afsættes 207 millioner kroner til at etablere få særlige Pioner-centre, der skal arbejde på fundamentale og transformative forskningsmæssige nybrud og konkurrere med de allerbedste forskningsmiljøer internationalt. Forslag til finanslov for 2019 - Finansministeriet For yderligere oplysninger, kontakt: Pressesekretær Jakob Sejr Teichert, tlf. 7231 9503, e-mail: jte@ufm.dk Kontorchef Anders Boye Jacobsen, tlf. 7231 8052, e-mail: aboj@ufm.dk Senest opdateret 30. august 2018 Persondata Cookies Sitemap
FINANSLOVSFORSLAG UDHULER UNIVERSITETSUDDANNELSER MANGE ÅR FREMOVER Posted 30. august 2018 In Pressemeddelelser Regeringens nanslovsforslag 2019 forlænger og forværrer de seneste års udhuling af de danske universitetsuddannelser. De årlige nedskæringer uden udløbsdato og usikre planer om politisk styring af de omprioriterede midler fra 2022 tvinger universiteterne til fortsat at spare milliardbeløb på uddannelse. Det er essensen af regeringens nanslovsforslag for 2019 set med universiteternes øjne. Og det er simpelthen ikke godt nok, mener Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet ved Danske Universiteter og rektor på DTU: Det er både ærgerligt og kortsigtet, at regeringen fastholder og udbygger de massive besparelser på uddannelsesområdet. Uanset hvordan man forsøger at sælge det her forslag, er resultatet syv mere og mere magre år efterfulgt af fortsat økonomisk usikkerhed og strammere politisk styring. Regeringens massive besparelser vil i 2022 have fjernet over en milliard kroner fra de danske universitetsuddannelser siden 2016. Danske Universiteter opfordrer Folketingets partier til at se uddannelse som en langsigtet investering og ikke som udgifter, der kan spares væk, understreger Anders Bjarklev: Når bevillingen pr. studerende falder med 20 procent over ti år, og Finansministeriets grønthøster fortsætter, er det altså svært at høre på politiske skåltaler om uddannelse som Danmarks råstof uden at tage sig til hovedet. Uddannelse er selve grundlaget for Danmarks vækst og velstand i de næste mange år, og jeg forstår ikke, regeringen fortsætter nedskæringen af hele området langt ud i fremtiden. KONTAKT TIL DANSKE UNIVERSITETER Formand for Rektorkollegiet Anders Bjarklev Tlf. 2076 1512
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET HSU S A G S N O T A T 29.AUGUST 2018 Vedr. Baggrund Bilag 1. Videre proces for arbejdet med ny budgetmodel Bestyrelsen godkendte på sit møde den 12. juni hovedprincipperne for en ny budgetmodel. En ny budgetmodel skal overordnet styrke den strategiske prioritering og understøtte: Samarbejde på tværs, herunder udvikling af kvaliteten af uddannelserne Større fleksibilitet for studerende og ansatte på tværs af institutter og fakulteter. En langsigtet og stabil planlægningshorisont for fakulteter og institutter, i form af økonomisk stabilitet og mulighed for at agere/handle strategisk Tiltrækning og udvikling af talent, herunder understøtte incitamenter, der fremmer ansættelse af stærke faculty VIP og dermed styrker tiltrækningen af flere eksterne midler. KONCERN-ØKONOMI MUSEUMSBYGNINGEN (H), 2. SAL, LOK. 5.2.01 NØRREGADE 10 1165 KØBENHAVN K MOB 27 10 02 23 rasmus.darling@adm.ku.dk www.oko.ku.dk På det mere konkrete plan skal en ny budgetmodel understøtte Mere budgetmæssig stabilitet for alle KU s enheder Fokus på anvendelse af eksternt finansierede VIP er i uddannelsessammenhæng Større ensartethed mellem faktiske omkostninger og tildelte budgetter Ensartethed i principperne for hvordan ressourcerne allokeres ud på de enkelte institutter m.v. Bedre dækning af indirekte omkostninger (og fællesomkostninger) af eksternt finansierede aktiviteter En mere ren model for håndtering af bygningsomkostningerne
SIDE 2 AF 4 Implementeringen af en ny budgetmodel efter disse principper vil betyde: At budgetfordelingerne i mindre grad sker efter faste fordelingsnøgler og i højere grad er et udtryk for aktive prioriteringer At den mekaniske budgetstyring på alle niveauer afløses af en strategisk dialog om konkrete målsætninger og handleplaner og baseret på ensartede nøgletal, som bygger på et fælles datagrundlag At der holdes fokus på, at prioriteringerne understøtter KU s strategiske målsætninger og valg At der frigøres finanslovsressourcer gennem indsatser knyttet til en mere optimal anvendelse af eksterne finansieringskilder. I forlængelse af bestyrelsens godkendelse af hovedprincipperne for en ny budgetmodel er der udarbejdet en tentativ plan for det videre arbejde. Overordnet vurderes det, at arbejdet med fordel kan tilrettelægges i to overordnede forløb; et hvor selve budgetmodellen udvikles samt et forløb hvor den samlede proces for udarbejdelse og godkendelse af budgettet fastlægges. Der lægges op til, at arbejdet med udformning af selve budgetmodellen forankres i et antal arbejdsgrupper med bred repræsentation fra ledelsesstrengen i såvel FA som på fakulteter og institutter. Det er samtidig oplægget, at der indhentes ekstern faglig bistand til at bistå med arbejdet, dels ift. at bistå med dataindsamling/analyser, dels ift. at tilføre ekstra ressourcer til projektet, mens det står på, herunder til projektledelse af de enkelte spor. Inddragelse af ekstern bistand kan samtidig give mulighed for at der tages højde for andres erfaringer og best practice i forhold til udformning af budgetmodeller. Hvad angår udarbejdelse af forslag til den samlede fremtidige budgetproces og proces for godkendelse af budgettet lægges der op til et arbejde, som bygger videre på det igangværende arbejde med at opstille et strategisk årshjul. Tilsvarende for sporene i forbindelse med udformning af selve budgetmodellen lægges der op til en bred repræsentation fra såvel FA som fakulteter og institutter. Udvikling af budgetmodellen En ny budgetmodel vil indeholde en række forskellige komponenter (som bl.a. følger af de forskellige finansieringskilder og omkostningsstrukturer,
KU har), og hvor der skal findes løsninger for håndteringen af de enkelte komponenter. Arbejdet med en ny budgetmodel kan derfor hensigtsmæssigt tilrettelægges i tre spor. De tre spor er: 1. Principper for fordeling af basismidler og STÅ-indtægter, herunder principper for fordeling af midler fra fakulteter til institutter 2. Ekstern finansiering 3. Bygningsområdet Parallelt med udviklingen af selve budgetmodellen er det centralt at få fastlagt den budgetproces, der i fremtiden skal være, og som bygger videre på det igangværende arbejde med at opstille et strategisk årshjul, hvilket således bliver et fjerde spor i arbejdet med en ny budgetmodel. SIDE 3 AF 4 Organisering Arbejdet med udvikling af en ny budgetmodel er overordnet forankret i bestyrelsen, idet bestyrelsen samtidig har nedsat et udvalg, som skal følge arbejdet tæt. Underudvalget vil bestå af såvel eksterne som interne repræsentanter, ligesom VIP, TAP og de studerende er repræsenteret. Der nedsættes fire arbejdsgrupper én pr. spor i forhold til udvikling af selve budgetmodellen samt en arbejdsgruppe der arbejder med den fremtidige budgetproces, som får til opgave at komme med forslag inden for de enkelte spor. Som nævnt indledningsvis sikres bred repræsentation fra såvel ledelsesstrengen i FA som på fakulteter og institutter. Arbejdsgrupperne repræsenteres bl.a. ved - Prodekaner - Fakultetsdirektører - Institutledere - Institutadministratorer - Økonomichefer - Vicedirektører fra FA Hver arbejdsgruppe har en formand, hvis ansvar er at sikre mødeledelse, fremdrift samt sikre afrapportering af gruppens konklusioner og anbefalinger til LT, hvor de er genstand for en behandling forud for at der træffes beslutning om en samlet ny budgetmodel. Tilsvarende vil der være en drøftelse i HSU forud for den endelige beslutning. Arbejdsgrupperne skal løbende sikre at modellen er brugbar og beskæftige sig med, hvad konsekvenserne bliver. Direktionen er opmærksom på at skabe sammenhæng i processen, hvorfor også, af samme årsag, at
Vicedirektøren for økonomi, Rasmus Darling er repræsenteret i alle grupperne. SIDE 4 AF 4 Tidsplan Arbejdsgruppernes forslag og anbefalinger afrapporteres endeligt, således at bestyrelsen kan behandle forslagene på mødet den 28. januar og der udarbejdes til brug for bestyrelsens behandling samtidig en tids- og procesplan for implementering. Forud for behandlingen i bestyrelsen forventes sagen drøftes i HSU den 23.januar. Der vil i øvrigt i forbindelse med igangsættelsen af arbejdet blive udarbejdet mere detaljerede tidsplaner for arbejdet såvel for de enkelte spor som for det samlede arbejde med budgetmodellen.
Fra: Katja Pedersen Til: sci-institutledere; sci-acf Cc: SCI-Prodekan-for-Forskning; Inge-Sofie Sørensen; Katrin Salomo Emne: Ansøgninger til Danmarks Grundforskningsfond - fælles medfinansieringspolitik på SCIENCE Dato: 30. august 2018 14:32:23 Kære SCIENCE institutledere og administrationschefer Efter aftale med dekanen, og som opfølgning på sidste møde i SLT, er hermed en præcisering af aftalerne om medfinansieringsniveau til interessetilkendegivelser til Danmarks Grundforskningsfond CoE med frist 1. november. Fonden beder først om mere udførlige budgetter og støttebreve fra institutionen til fase 2, men der var i SLT bred enighed om, at aftaler mellem ansøgere og værtsinstitutter skal være på plads allerede til fase 1. Det er i den forbindelse besluttet, at ansøgninger fra SCIENCE medfinansieres med op til 15% af den samlede bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond i direkte medfinansiering, og at også den indirekte medfinansiering synliggøres både over for ansøger og Danmarks Grundforskningsfond. Direkte medfinansiering SLT er enige om et medfinansieringsniveau på max 15% af tilskuddet fra fonden inklusiv overhead. Med et overhead på 44% betyder det, at ca. halvdelen af overheadet kanaliseres tilbage til projektet i form af direkte medfinansiering. Medfinansieringen gives i udgangspunktet som tre ph.d.-stipendier per periode og en overgangssum, når centerbevillingen udløber. Hvis der er andre behov for direkte medfinansiering, eksempelvis til ombygning af laboratorier, skal det indgå i den samlede medfinansiering på i alt max 15%. DG Centerbevillinger på SCIENCE ligger typisk på 60-65 mio. kr. i den første periode (6 år) og noget mindre i 2. periode (4 år), så det samlede tilskud ender på ca. 100 mio. kr. over en 10-årig periode (~70 mio. kr. + 44% overhead). Vi forventer samme bevillingsstørrelse i 10. ansøgningsrunde altså mellem 60 og 65 mio. kr. i første periode og mellem 85-115 mio. i den fulde 10-årige periode. Et center, der modtager 60 mio. kr. i tilskud fra fonden (~42 mio. kr. + 18 mio. kr. i overhead) i første periode får således højst 9 mio. i direkte medfinansiering i alt, inklusiv de tre ph.d.-stipendier, som perioden medfinansieres med. Indirekte medfinansiering SLT er enige om vigtigheden af at synliggøre indirekte medfinansiering såsom fastansattes løn, lokaler, infrastruktur etc. både overfor ansøgeren i NIMBUS og i interessetilkendegivelsen til fonden. Også aftaler om lokaler og eventuelle behov for ombygninger skal skrives ind i budgettet, enten som direkte eller indirekte medfinansiering, alt efter hvad det konkret drejer sig om. Hvordan skrives det ind i interessetilkendegivelsen? Danmarks Grundforskningsfond beder hverken om uddybning af medfinansiering eller om støttebreve til interessetilkendegivelsen i fase 1, så aftaler skal skrives direkte ind i fondens ansøgningsskabelon. Det kan eksempelvis gøres i henholdsvis afsnit 10 om institutionel tilknytning og afsnit 14 om budgettet: 10. A description of institutional affiliations Her kan I vælge at skrive ind, hvis der forventes kommende stillinger inden for området i henhold til instituttets stillingsplan, og det er også her der skal stå, hvad I stiller til rådighed i form af lokaler, infrastruktur og understøttende organisation. 14. An estimated budget for a six-year period Her kan der skrives budgetnoter ind under budgetskemaet, som forklarer udgiftsposterne og gør rede for medfinansieringen både den direkte og indirekte. Det kunne være (modificeres efter behov): If funded, the Department of XX is committed to co-financing the center for NAME with up to 15% of the DG contribution. The cofinancing will consist of 3 PhD stipends in the first six-year period and XX kr. to be spent
in the transition period when the center funding expires after 6 or 10 years, depending on whether the center is extended beyond the first period. In addition to this direct contribution, the department will also indirectly co-finance the proposed center with salaries of permanent staff, facilities amounting to an approximate value of XX kr. Med venlig hilsen Katrin & Katja SCIENCE Forskning og Innovation Katja Pedersen Specialkonsulent Københavns Universitet SCIENCE Forskning og Innovation Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg DIR 353-24236 MOB 23828014 katp@science.ku.dk
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Punkt 6 SCIENCE Akademisk Råd 21. september 2018 Mødeforum Afdeling Fakulteternes akademiske Råd Forskning & Innovation I N D S T I L L I N G 6. SEPTEMBER 2018 Sag Sagstype Høring: Praksisudvalgets anbefalinger omhandlende forslag til KU-guidelines vedr. planlægning og udførelse af forskning FORSKNING & INNOVATION NØRREGADE 10 1165 KØBENHAVN K Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR 35 32 36 47 Indstilling Det indstilles, at Akademisk Råd drøfter Praksisudvalgets anbefalinger omhandlende forslag til fælles KU-guidelines vedr. planlægning og udførelse af forskning samt besvarer de medsendte spørgsmål. Problem/baggrund På opdrag fra rektoratet og som led i implementeringen af Den Danske kodeks for integritet i forskning er KU s Praksisudvalg blevet anmodet om at udarbejde et oplæg til overordnede KU-guidelines vedr. kodeksens pkt. II Ansvarlig forskningspraksis, 1. Planlægning og udførelse af forskning. MOB 24 48 04 34 cakr@adm.ku.dk www.fi.ku.dk REF: CAKR Guidelines har generel karakter, og det er hensigten, at der skal henvises til guidelines i KU s kodeks for god videnskabelig praksis (vedhæftet). KU s Forsknings- og Innovationsråd (KUFIR) drøftede praksisudvalgets oplæg på mødet den 3. september 2018, og i dialog med praksisudvalget blev der foretaget en mindre ændring. På mødet blev det besluttet at sende oplægget i høring i fakulteternes akademiske råd for at sikre relevans og forankring på KU. Målgruppen for guidelines er alle forskere, herunder ph.d.-studerende, forskergrupper og forskningsledere på KU. Formålet med guidelines er at skabe klarhed og en fælles forståelse i forbindelse med planlægning, udførelse og dokumentation af forskning på KU.
Det er op til fakulteterne, om man ønsker at indhente bemærkninger fra Named Person. SIDE 2 AF 2 I drøftelserne i fakulteternes akademiske råd anmodes om svar på nedenstående spørgsmål: I hvilket omfang vurderer Akademisk Råd, at guidelines opfylder formålet om at skabe klarhed? I hvilket omfang er guidelines dækkende for fakultetets forskningsområder? Der er stor forskel i forskningspraksis på KU afhængigt af forskningsområde hvordan sikrer vi, at forskere på KU efterlever guidelines? Hvordan foreslår I guidelines implementeret på fakultetet? Forbehandlet KUFIR-møde den 3. september 2018. Godkendt af Kim Brinckmann. Videre proces Når guidelines har været i høring i Akademisk Råd behandles det samlet i KUFIR med inddragelse af Praksisudvalget mhp. efterfølgende forlæggelse for direktionen og ledelsesteamet i efteråret 2018. Guidelines vil herefter blive tilgængelige på Forskerportalen. Bilagsoversigt The Practice Committee proposal for a UCPH policy on Research Planning and conduct (revideret) Københavns Universitets kodeks for god videnskabelig praksis
The Practice Committee proposal for a UCPH policy on Research planning and conduct According to Danish Code of Conduct for Research Integrity the responsibilities in respect of research planning and conduct are divided in the following way: i. Researchers are responsible for planning and conducting their research. ii. Throughout the research, researchers should conduct assessments to determine if there are particular issues requiring permits, approvals, etc., e.g. approval from an ethics committee or an institutional review board, e.g. regarding the use of animals, human patients, and concerning data protection. iii. Researchers should not enter into agreements (e.g. with funders or others) that limit their access to their own data and their ability to analyse and publish these data independently, unless such access limitations can be justified by the specific circumstances. iv. Institutions should maintain relevant policies for the proper management of research planning and conduct and for the procedures regarding necessary approvals and permits. Background To ensure the integrity of research originating in collaborative projects it is important that, prior to the start of a research project, planning is undertaken in a way that can subsequently be documented. Not least is it important that collection of data and other activities during a research project are clearly documented. Research practice within different scientific disciplines can differ considerably, and thus the type of formalities relevant in regards to planning and conducting research will differ between faculties and research environments. However, formal and general rules concerning e.g. data protection apply to all research independently of the subject area and the type or size of the research project. Therefore, these written policy guidelines can only have the nature of exactly guidelines. Furthermore, the active researchers within a certain project can vary over time, especially within a large and comprehensive study that runs over a long time span and where some researchers are expected to join the project for limited periods of time. Thus, it is relevant from time to time to address the project plan and conduction, and potentially to readjust the mutual agreements, and to include/exclude participants in the study. There is some potential overlap with the content of standards regarding data management, which currently are under way at the different faculties of the University of Copenhagen. Hence, the policy guidelines here presented will have to be coordinated with existing and coming university policies regarding data management.
Policy Guidelines 1. For every project undertaken, be it externally or internally funded, there should be a written documentation outlining a research plan. This plan should be known to and accepted by all participants at the onset of the project. Projects may differ in character and nature, and therefore the outlined research plan can vary. As an example, a suggestion for specific points to consider could be: a. A description of the purpose of the project b. A time plan, including an end date c. A list of researchers involved in the project d. A division of labour between these researchers e. Publication plans f. Plans for rights to use data (or other collected research information) both during and beyond the project period (as a default, limitation for use should cease after the end date of the project) g. The need for permissions regarding possible interventions on humans, animal experiments, use of protected natural resources, and/or use of other techniques requiring special permission h. Plans for data protection and permissions regarding this i. If agreements are made with funders and other third parties that in any way limits or restricts the rights of the researchers themselves to analyse their data and publish their findings, this needs to be specifically documented and justified j. Collaboration agreements if the project involves collaboration with other institutions or other entities k. There should be procedures in place regarding how to handle rights and responsibilities in case the project is terminated before time due to collaboration problems 2. For every project involving data collection there should be clear norms for how to record, store and share data. For many areas of research a modern electronic lab-book should be the favoured solution, but there may also be other possible solutions. 3. Clearly, each project may change character over time depending upon its development in regards to magnitude of results and in regards to participating active researchers at a certain time. Thus, the initially outlined research plan may be modified in agreement with such changes in the project over time. 15. December 2017
KØBENHAVNS UNIVERSITET Kodeks for god videnskabelig praksis Københavns Universitet Tiltrådt af LT d. 13.6.18