Introduktion til Socialudvalget Skanderborg Rusmiddelcenter Frivilligt socialt arbejde Den 9. januar 2018 Oplæg v. beskæftigelses- og sundhedschef Jørgen Erlandsen
Skanderborg Rusmiddelcenter Økonomi og medarbejdere: Rusmiddelcentret har fra 2018 et fast budget på 9,1 mio. kr. 16 medarbejdere 14,6 årsværk 2 årsværk til ledelse og administration 12,6 årsværk består af rusmiddelbehandlere
Baggrund Med kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne ansvaret for behandling af borgere med stof- og alkoholmisbrug fra Før 2007 Satellit i Skanderborg med tre behandlere, der alene lavede individuel behandling De specialiserede ydelser lå i Aarhus, dvs. bl.a. familiebehandling (udviklingsproces), gruppebehandling, forløb for pårørende, udredning, administrativ viden m.m. Efter 2007 Kun satellit tilbage Ingen mulighed for at benytte sig af de specialiserede ydelser, der nu var tilknyttet Aarhus kommune To behandlere blev tilbage, men rejste inden for det første år
Lovgivning Hjemmel i Sundhedsloven (SUL) og Serviceloven (SEL) Alkoholbehandling: SUL 141 Stofbehandling: SEL 101 Anonym stofbehandling: SEL 101a Medicinsk stofbehandling: SUL 142 Alkoholbehandling Stofbehandling Behandling Behandling Behandlingsgaranti, 14 dage Behandlingsgaranti, 14 dage Frit valg Frit valg på den visiterede ydelse Ret til anonymitet Ikke ret til anonymitet (dog 101a) Nationale kliniske retningslinjer Nationale retningslinjer
Danske regioner, 2012 - kritik Stor variation i kommunernes indsats Kun i begrænset udstrækning anvendes evidensbaserede metoder I meget begrænset omfang er personalet specialuddannet indenfor misbrugsområdet Ikke tilstrækkelig volumen til at skabe differentiering i tilbud Psykisk syges misbrug og misbrugeres psykiske sygdom underbehandles KL s modsvar: De 12 anbefalinger
KL s 12 anbefalinger 1. Kommunerne skal tilbyde familieorienteret behandling. 2. Kommunerne skal have en strategi for synlighed, tilgængelighed og tidlig opsporing. 3. Der skal udarbejdes nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. 4. Der skal udarbejdes forløbsprogrammer for misbrugsbehandlingen. 5. Kommunerne skal systematisk følge op på misbrugsbehandlingen. 6. Grundlaget for den kommunale misbrugsbehandling er evidensbaserede metoder. 7. Kommunerne skal dokumentere og evaluere deres indsatser på misbrugsområdet. 8. Kommunerne skal kunne trække egne data fra de relevante databaser på misbrugsområdet. 9. Det enkelte behandlingssted skal sikre medicinsk og psykosocial behandling. 10. Kommunerne skal foretage en basisscreening. 11. Regionerne skal løfte deres ansvar i forhold til udredning, diagnosticering og behandling af psykiske lidelser. 12. Kommunerne skal sikre sammenhæng og helhed i misbrugsbehandlingen internt i kommunen. Kilde: En styrket misbrugsbehandling, KL 2012
Formål Hvorfor giver det mening at behandle afhængighed af rusmidler? Økonomi 33/81 millioner Kriminalitet Sundhed Spirituskørsel Vold Berigelse Bidrager til +200 sygdomme 325.000 ekstra sygedage Borger Familie 122.000 børn 8 x øget risiko for vold Beskæftigelse 1/3 alkohol 1/5 stof = 175 280 borgere i Skb.
Samarbejde i Beskæftigelse & Sundhed Flere undersøgelser viser, at: ca. 30 procent af ledige borgere på kontanthjælp har alkohol som barriere for deres beskæftigelse. ca. 20 procent har euforiserende stoffer som barriere for deres beskæftigelse. Den overordnede antagelse er, at hvis borgeren får identificeret og arbejdet med sine problemstillinger relateret til alkohol- og stofmisbrug, vil borgeren på kortere sigt blive i stand til at gennemføre beskæftigelsesrettede forløb og på lang sigt komme i ordinær eller støttet beskæftigelse.
Øvrige samarbejdspartnere Vi samarbejder med alle dem, der gerne vil samarbejde, og som borgeren giver os lov til at samarbejde med. Eksempel på formaliseret samarbejde: Børn & Unge (fra januar) Frontmedarbejderuddannelse Fremskudt rådgivning med bl.a. jobcenter, produktionsskolen og Gazellen Faste kvartalsvise møder mellem afdelingsledere En årlig fælles temadag med henblik på at dele viden/få ny fælles viden/kendskab til hinanden Eksempel på uformelt samarbejde: Botilbud Ad hoc henvendelse Oplæg på personalemøde Udbrede generel viden om alkohol og afhængighed
Volumen (estimeret) 2400 individuelle samtaler i 30+? xxx familiesamtaler (nyt tilbud) 1150 individuelle samtaler i ungerådgivningen 182 rådgivende samtaler i ungerådgivningen 180 (+?) rådgivende samtaler i 30+ 20 borgere i efterbehandling = 240 besøg 25 borgere i pårørendegruppe = 150 besøg 12 forældre i forældregruppe = 72 besøg 30 borgere med overvåget udlevering af medicin = 3120 besøg 60 borgere i afrusning = 360 besøg xxx BRUS-samtaler (nyt tilbud) I alt = 7154 ydelser pr. år
Rekruttering af borgere til behandling Mål: 134 Nye indskrevne, total 180 160 140 120 100 114 143 134 132 156 111 104 80 60 40 20 0 2012 2013 2014 Total 2015 Fremregnet pr. 1.12.2017 2016 2017
Effekt Mål: 67 Færdigbehandlede 1,1E+16 99272727272727 30 1E+16 9E+15 8E+15 7E+15 6E+15 5E+15 4E+15 3E+15 2E+15 1E+15 0 49 2013 61 2014 85 2015 67 2016 Færdigbehandlede Fremregnet fra 1.12.2017 91 2017
Effekt Regeringens 10 mål for social mobilitet: Alkohol: Flere skal afslutte med ophør eller reduktion Stof: Flere skal afslutte med ophør, reduktion, stabilisering Pr. 1.12.2017 I alt 181 udskrevne Heraf 91 udskrevet som færdigbehandlet = 50,3 % udskrives som færdigbehandlede (stof og alkohol) Alkohol: landsgennemsnit: 36 % Stof: landsgennemsnit: 40 %
Frivilligt Socialt Arbejde
Den politiske ramme om frivilligt socialt arbejde Socialpolitikken Strategispor for frivilligt socialt arbejde 1. Gode rammer 2. Kommunalt samarbejde og partnerskaber 3. Synliggørelse og anerkendelse
Gode rammer strategispor 1 Det skal være nemt at være frivillig Der skal være mulighed for en rådgivende og koordinerende funktion Mulighed for tilgængelighed og information Der skal være en økonomisk ramme
Kommunalt samarbejde og partnerskab strategispor 2 Åbenhed og nysgerrighed Klare definerede kerneopgaver og kompetencer Tæt dialog om indsatser De frivilliges opgaver Kommunale opgaver
Synliggørelse og anerkendelse strategispor 3 Udbredelse af de gode historier Anerkendelse af frivilligt socialt arbejde
Hvem er de frivillige? Ca. 150 frivillige foreninger og grupper & 1500 2000 frivillige
Økonomi 18 tilskud til Frivilligt Socialt Arbejde ca. 2,2 mio. kr. Uddelt i 2017: 1,053 mio. kr. til 44 foreninger 79 tilskud til aktiverende forebyggende aktiviteter for ældre ca. 400.000 kr.
Hjælp til foreningerne Vejledning om ansøgning, regnskab og økonomi Tilbud om kurser Hjælp til: Udvikling af idéer At finde samarbejdspartnere Markedsføring Rekruttering Konflikthåndtering
Kurser for de frivillige Fang en Frivillig i flere foreninger (kursus for foreninger om rekruttering og fastholdelse af frivillige) Kurser: Dialogmøde med Integrationsteamet Kursus for frivillige på børneområdet
Nyt initiativ Frivilligmesse i Biohuset Galten Formål: Skabe opmærksomhed om frivilligt socialt arbejde 17 foreninger/grupper deltog Foredrag v. Morten Aagaard Ca. 125 deltagere, inkl. foreningsboder mv.
Følgegruppen Bidrager med at udvikle området Fungerer som talerør for de frivillige Sparringspartnere til frivilligkoordinator 1 årligt dialogmøde med Socialudvalget Medarrangør af Frivilligdagen og Frivilligmessen
Synlighed om frivilligt socialt arbejde Presseomtaler og annoncer Biografreklamer lejlighedsvist Diverse foldere Hjemmeside for Frivilligt Socialt Arbejde www.skanderborg.dk/frivillig Opslag med frivillige jobs, muligt at rekruttere nye frivillige Oplæg diverse personalemøder/-foreninger
Frivilligt Socialt Arbejde Tværgående indsats I 2017 har vi været involveret i: Kommunens møde med 75-årige Ny Ungdomspolitik 17.4-udvalg om psykiatri Demensworkshop Eventuelle nyttehaver på Sygehusvej Inspirationsmøder om integration God integration skaber vi sammen
Integration Ca. 350 frivillige Kvartalsmøder på integrationsområdet Repræsentanter fra frivillige grupper i Galten, Hørning, Ry og Skanderborg Lederen af Integrationsteamet, lederen af Ydelseskontoret, repræsentant fra Børn & Unge, repræsentant fra integrationskursus og Frivilligkoordinatoren for at koordinere indsatsen.