Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige formål, som kommunen skal afvejes i kommuneplanlægningen: Dato 28. februar 2018 At fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele af de større byer At sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, og så transportafstandene i forbindelse med indkøb er bede. At der skabes gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur. Butikker skaber byliv og kundestrømme, og har stor betydning for bykvaliteten, byernes transportmønstre og forbrugernes muligheder for at købe et bredt udvalg af varer til konkurrencedygtige priser. Detailhandelsplanlægningen har derfor stor betydning for områdernes attraktionsværdi i relation til bosætning, turisme, erhvervs- og kulturliv m.v. Udgangspunktet for detailhandelsplanlægningen er, at arealer til butiksformål, fortrinsvis skal placeres i bymidten og evt. bydelscentre. Bydelscentre, aflastningsområder og lokalcentre bør ikke placeres på en sådan måde, at de samlet set vil medføre en funktionstømning af bymidten. Hensynet til en effektiv butiksstruktur betyder, at kommunen skal sikre tilstrækkelig rummelighed i deres centerområder til etablering af flere konkurrerende butikker, idet en øget konkurrence antages at føre til mere produktive butikker og lavere priser. Hensynet til en effektiv butiksstruktur betyder endvidere, at der skal skabes rum for større butikker, som kan antages at have et bredere vareudvalg og højere produktivitet end mindre butikker. Det er dog ikke muligt at etablere nye hypermarkeder eller hypermarkedslignende indkøbscentre, som er butikskoncepter, hvor en større udvalgsvarebutik
designmæssigt fremtræder som en identificerbar enhed sammen med en dagligvarebutik. Med moderniseringen af planloven i juni 2017 fik kommunerne mere fleksibilitet og mere metodefrihed i detailhandelsplanlægningen. Fleksibiliteten skal bidrage til, at byerne kan udvikles efter lokale præferencer og bidrage til at skabe rammerne for det gode liv i byen. Samtidig rummer loven en række krav ret omfattende krav - til kommunernes redegørelse ved ændringer i detailhandelsstrukturen med henblik på at belyse effekten af ændringerne i en bredere sammenhæng. Detailhandelsstruktur Kommunerne skal i kommuneplanen fastlægge en detailhandelsstruktur, som kan bestå af følgende områdetyper: Bymidter Afgrænsningen skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. I hver by kan der afs én bymidte og bymidterne skal udvikles indefra og ud som en sammenhængende bymidte. Lokalcentre og enkeltstående butikker Kan udlægges for at betjene en bet del af en by, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. I et lokalcenter må det samlede bruttoetageareal ikke overstige 3.000 m2. Særligt pladskrævende varer eller varer med særlig sikkerhedsrisiko Arealer til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer eller varer, der frembyder en særlig sikkerhedsrisiko. Bydelcentre Kun i byer med over 20.000 indbyggere. Afgrænsningen skal tage udgangspunkt i det samme som ved bymidter og størrelsen skal fastsættes på baggrund af størrelsen på den bydel, som den skal betjene. Aflastningsområder Kan udlægges i de byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. Formålet med et aflastningsområde er bl.a. at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten eksempelvis store udvalgsvarebutikker. Butikstyper I loven skelnes mellem dagligvare- og udvalgsvarer samt butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. Den korte definition af disse er: Dagligvarer er varer, der forbruges samtidig med at de bruges (dvs. kortvarige forbrugsgoder) Dagligvarer er f.eks. madvarer, drikkevarer, artikler til personlig pleje og diverse husholdningsartikler Udvalgsvarer er varer, der bliver ved med at eksisterende samtidig med brugen, og som først går til grunde efter nedslidning over en længere periode (dvs. langvarige forbrugsgoder). Udvalgsvarer er f.eks. bøger, el-artikler, Side 2 af 5
beklædning, hårde hvidevarer, radio/tv, kopper/tallerkner, sportsudstyr, legetøj, cykler, ure, smykker etc. Særligt pladskrævende varer eller varer som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold omfatter f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggemateriel, grus, sten- og betonvarer, møbler, samt ammunition og eksplosiver. Listen er ikke udtømmende. Butiksstørrelser For hvert udlagt område skal fastlægge retningslinjer for det maksimale samlede bruttoetageareal og for de maksimale butiksstørrelser. De maksimale butiksstørrelser kan ikke overstige de i loven fastsatte. Se skemaet nedenfor. Maksimale butiksstørrelser i forskellige områder: Bymidte r Lokalcentre Enkeltstående butikker Dagligvarer 5.000 m2* Udvalgsvar Ingen er øvre Områder til særligt pladskrævend e varegrupper Bydelscentre 1.200 m2 1.200 m2-5.000 m2* Ingen øvre Ingen øvre Ingen øvre Udvalgsvarebutikker i lokalcentre kan dog ikke overstige 3.000 m2, som er n for det makimale bruttoetageareal til butiksformål i et lokalcenter. Derudover skal butiksstørrelsen tilpasses efterspørgslen i lokalområdet. Størrelsen af enkeltstående udvalgsvarebuti kker til betjening af lokalområdet skal dog tilpasses efterspørgslen i lokalområdet Ingen øvre Aflastning s-områder 3.900 m2* Ingen øvre *Der kan tillægges op til 200 m2 til personalekantine, personaletoiletter, personalefaciliteter og personalepauserum. Andre butikker Derudover kan der planlægges for Butikker i tilknytning til en virksomheds produktion Butikker ved tankstationer, togstationer m.m. Og med planlovens landzonebestemmelser er der muligheder for etablering af mindre butikker i overflødiggjorte bygninger samt udvidelse af disse. Krav til redegørelse for placering af lokalcentre og enkeltstående butikker Kravet til redegørelse Et lokalcenter skal alene betjene en del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lign. En enkeltstående butik er alene til lokalområdets forsyning. Planlægningen for lokalcentre og enkeltstående butikker skal derfor baseres på et lokalt kundegrundlag. Det er en forudsætning for udlæg af et lokalcenter, at der er tale om meget Side 3 af 5
bede arealudlæg, idet det ikke må blive så stort, at butikkerne reelt får mere end lokal effekt. Det gælder for alle typer butikker, at butiksarealet skal tilpasses efterspørgslen i det lokale opland, hvilket, der skal redegøres for i kommuneplanen. I et lokalcenter må det samlede bruttoetageareal til butiksformål ikke overstige 3.000 m2. Butikstørrelsen for en dagligvarebutik i et lokalcenter og enkeltstående dagligvarebutikker må ikke overstige 1.200 m2 bruttoetageareal, hvilket omfatter salgsareal, lager, kontor og personalefaciliteter m.v. Størrelsen af enkeltstående udvalgsvarebutikker til betjening af lokalområdet skal tilpasses efterspørgslen i lokalområdet. Der må ikke placere enkeltstående butikker i tilknytning til andre butikker eller lokal-/bydelscentre, således at butikkerne tilsammen fremstår som et butiksområde, som dermed bliver større end det samlede tilladte areal for lokalcentre på 3.000 m2. Ved placering af lokalcentre og enkeltstående butikker skal udgangspunktet for detailhandelsplanlægningen jo også tilgodeses, nemlig at butikker skal placeres på en sådan måde, at de samlet set ikke vil medføre en funktionstømning af bymidten. Ry Som konsekvens af Politik for Byernes Vækst og Byrådets vision for centerbyernes udvikling er detailhandelsafgrænsningen for bymidten i Ry gjort mindre i forslag til Kommuneplantillæg 16-05 for centerbyerne. Dette for at koncentrere handels- og bylivet, samt for at give mulighed for fortætning i de tidligere centerområder. Flere boliger og dermed flere borgere her vil understøtte bylivet. Selv om afgrænsningen fysisk er indskrænket er det samlede bruttoetageareal udvidet. Dette bl.a. for at sikre, at der kan opføres nye eller ske udvidelse af de eksisterende butikker, så de enkelte butikker kan blive større og mere tidssvarende i deres indretning. Samtidig er der tiltag i gang for at gøre bymidten mere levende torvehal m.v. Dagligvarebutikker er en nødvendighed i en bymidte, idet de er med til at trække kundestrømme til udvalgsvarebutikker, idet en række forbrugere kombinerer indkøb af daglig- og udvalgsvarer. Der er derfor også i forslaget til Kommuneplantillæg 16-05 for centerbyerne givet mulighed for etablering af såvel nye som udvidelse af eksisterende dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i Ry midtby. I Kommuneplan 16 er to dagligvarebutikker ved Parallelvej i Ry fastholdt som lokal dagligvareforsyning for de store boligområder i Rys østlige del. Det fremgår at kommuneplanen, at der i øvrigt ikke kan åbnes mulighed for yderligere udvidelse af de to butikker eller andre butikker i området efter den gældende lovgivning, men at det i øvrigt også vurderes, at det nuværende dagligvareudbud er tilstrækkelig til det opland, området forsyner. Derudover er der et område ved Kløfthøj til særligt pladskrævende varegrupper. I alt 7.500 m2 bruttoetageareal med butiksstørrelser på maks. 1.500 m2. Der har gennem tiden jævnligt været forespørgsler på muligheden for at etablere en dagligvarebutik ved Kildebjerg. Indtil moderniseringen af Planloven i 2017 fremgik det af daværende Vejledning om Detailhandel, at for at der reelt er tale om enkeltstående butikker, bør butikker, der etableres på baggrund af denne bestemmelse, som udgangspunkt placeres Side 4 af 5
med en afstand på mindst 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. Dette skal sikre, at der ikke opstår eller sker udvidelser af lokalcentre, bydelscentre eller aflastningsområder udover, hvad der i loven gives mulighed for, eller at der sker udvidelser af områder til særlig pladskrævende varegrupper med butikker, der forhandler dagligvarer. I situationer hvor en fysisk barriere gør, at den reelle afstand er større, som fx en større vej eller jernbane, der afskærer den enkeltstående butik fra et nærliggende centerområde eller andre enkeltstående butikker, kan kommunalbestyrelsen gøre rede for rimeligheden ved en mindre afstand. Statens administrationspraksis i forhold til påsyn af lokalplanlægningen var rimelig restriktiv. Med baggrund heri og fordi området anses for dækket af butikkerne ved Parallelvej er ønskerne ikke imødekommet. Afstanden på 500 m fremgår ikke længere af Vejledning om detailhandel, men der skal i givet fald redegøres for det lokale behov og at det ikke vil få indflydelse på eksisterende butikker. Side 5 af 5